Resumé af forprojekt - Faxe Kommune som Cradle to Cradle-kommune



Relaterede dokumenter
FAXE KOMMUNE som Danmarks første Cradle to Cradle kommune! Strategisk grundlag for Faxe Kommune.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Energipolitik Vision

Lokal Agenda 21-strategi

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak Kasper Dirckinck-Holmfeld AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Uden de store DRØMME mister vi evnen til at NYTÆNKE virkeligheden!

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Cirkulær vækst. Kommuner som lokale acceleratorer af cirkulær erhvervsudvikling. CØ Seminar - TM17. i Fængslet Horsens den 25.

Idékatalog til arbejdet med cirkulær økonomi i virksomheder

bæredygtig g erhvervspolitik

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Teknik- og Miljøforvaltningen. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

én branche én stemme

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Briefing VækstHimmerland

Indorama Ventures Public Company Limited

forslag til indsatsområder

CØ - Benspænd for arkitekturen? Eller en positiv kreativ udfordring?

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Att. Formand Jakob Riis. Region Midtjyllands kommentarer til høringssvar fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Strategi og handlingsplan

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Energikonference den 1. december 2015

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

FREMTIDENS PRODUKTION

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden februar 2015

NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Radikal Politik i Skive Kommune

Maersk Line s Triple-E skibe bæredygtighed i et 30 årigt perspektiv. Jacob Sterling, Klima- og miljøchef, Maersk Line

Skanderborg en international kommune

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

Grønne Industrisymbioser

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

MUDP handlingsplan for december 2018

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management /

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

Strategi for gartneribrugets fonde

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

erhvervsstrategi KORT VERSION

Erhvervspolitik

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Vejen Byråd Politikområder

Politik for Kulturhovedstad 2017

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Københavns Kommune har sendt Ressource- og Affaldsplan 2024 i offentlig høring frem til 30. september 2018.

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Fremtidens Legeplads

KKR den 11. juni 2014

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

Københavns Kommune har sendt Ressource- og Affaldsplan 2024 i offentlig høring frem til 30. september 2018.

Strategiske muligheder og anbefalinger

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Godkendelse af status og tidsplan for Affaldsplan 2020

Transkript:

Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Direkte: 56203058 Mail: mabeb@faxekommune.dk Dato 30-01-2015 j./sagsnr. 00.16.02-A00-1-14 Resumé af forprojekt - Faxe Kommune som Cradle to Cradle-kommune Den globale befolkningstilvækst, ressourceknapheden og de accelererende klimarelaterede problemer har skabt et stigende behov for at omlægge til en mere bæredygtig livsstil. Cirkulær økonomi er derfor kommet på den globale dagsorden. Det er en dagsorden, der forbinder vækst og miljø på en ny måde og som går ud på at sende materialer i cirkulation i et lukket kredsløb, inspireret af naturens eget. Cradle to Cradle er en enkel og banebrydende ny vision, som repræsenterer denne cirkulære tilgang. Konceptet introducerer en helt ny måde at tænke på, hvor alting er næring for noget nyt, og al vækst produceres ved hjælp af vedvarende energikilder, så produktion ikke efterlader affald og forurening som i dag. Således understøtter Cradle to Cradle de initiativer, der er under udvikling i både EU og Danmark i retning af bæredygtig produktion og øget genanvendelse. Som udviklingsværktøj rummer konceptet store muligheder for at skabe økonomisk vækst og innovation i den private såvel som i den offentlige sektor. HVAD ER CRADLE TO CRADLE? Idéen bag Cradle to Cradle er at producere varer uden kemikalier, der kan nedbrydes i naturen, og designe produkter, der holder længere og både kan skilles ad og indgå i produktionen af nye varer. Samtidig er tanken, at vi som producenter og forbrugere skal omlægge vores vaner, så vi låner, lejer og leaser ting i stedet for at købe dem. På den måde går det, vi smider væk tilbage til producenten eller tilbage i naturen uden at belaste miljøet. Cradle to Cradle handler således grundlæggende om at forbedre kvaliteten af det, vi producerer, så det i stedet for at være mindre dårligt bliver mere godt. På den måde introducerer Cradle to Cradle et paradigmeskift i hele vores måde at tænke design og produktion på, så vi går fra at producere mindre af det forkerte til i stedet at producere mere af det rigtige. Side 1 af 5

TRE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Cradle to Cradle konceptet arbejder efter tre grundlæggende principper: 1) AFFALD = FØDE I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Alle produkter indgår enten i et biologisk kredsløb eller i et teknisk materialekredsløb, således at alt er næring for noget andet. I det biologiske kredsløb bliver de biologiske stoffer brudt ned af mikroorganismer for igen at danne nye næringsstoffer, mens det tekniske kredsløb består af materialestrømme, der cirkulerer i lukkede systemer. Det første Cradle to Cradle princip handler derfor om at anskue alle materialer som en potentiel ressource for enten det biologiske eller det tekniske kredsløb. 2) BRUG VEDVARENDE ENERGI Det andet Cradle to Cradle princip har fokus på en omstilling fra fossile energikilder til vedvarende energikilder som solvarme, biomasse og vindenergi, da disse energikilder er uudtømmelige. 3) VÆRDSÆT MANGFOLDIGHED Naturens evolutionære udvikling viser, at den bedst tilpassede vinder. Med naturen som model tilskynder det tredje Cradle to Cradle princip os derfor til at tilpasse vores design og produktion til biodiversiteten og den menneskelige diversitet, der knytter sig til lokale steder og sociale kulturer og dermed lade design og produktion indgå i et gensidigt afhængighedsforhold til omgivelserne. DET BIOLOGISKE OG DET TEKNISKE KREDSLØB I stedet for at betragte brugte materialer som et affaldshåndteringsproblem hvor ambitionen blot er at forsinke rejsen fra produktion til destruktion betragter Cradle to Cradle materialer som næringsstoffer for nye generationer af enten biologiske eller tekniske produkter. Det biologiske kredsløb består af materialer, der efter endt brug kan komposteres uden at forurene naturen. Det tekniske kredsløb består af materialer, der efter endt brug kan separeres og genanvendes i nye generationer af industrielle produkter - uden tab af kvalitet og fortrinsvis i såkaldte definerede materialekredsløb. UPCYCLING OG DOWNCYCLING Cradle to Cradle s tilgang til genanvendelse illustreres igennem den anvendte retorik. For eksempel betegnes en betonvæg, der efter endt brug knuses og bruges som vejfyld, som downcycling. Væggen har mistet sin tidligere kvalitet og potentiale for genanvendelse ved at indgå i et blandingsprodukt af lav kvalitet. Dette ses blot som forlængelse af materialets vej mod deponi eller afbrænding - fra vugge til grav. Omvendt kan materialer gennemgå en upcycling, hvis deres kvalitet igennem genanvendelse oparbejdes til en højere værdi, f.eks. plastaffald, der anvendes til produktion af gulvtæpper. Det ultimative mål er at bevare materialernes oprindelige værdi. For at opnå dette må produkterne nødven- Side 2 af 5

digvis designes således, at de senere kan skilles ad og materialets deklaration er entydigt i forhold til indholdsstofferne. NYT DESIGN FOR ADSKILLELSE OG GENANVENDELSE Produkter består i dag ofte af en kompleks sammenblanding af både biologiske og tekniske materialer. Separation af materialer efter brug er derfor en central udfordring inden for Cradle to Cradle. Det er således nødvendigt, at der i designet af Cradle to Cradle produkter indgår strategier for adskillelse samt genanvendelse af materialer, således at de kan indgå i styrede og sikre biologiske eller tekniske kredsløb. FRA ØKO-EFFICIENT TIL ØKO-EFFEKTIVT Ofte bliver arbejdet med bæredygtige strategier et spørgsmål om at gøre så lidt skade på miljøet som muligt, det vil sige at reducere energiforbruget, at minimere spild, at anvende færre skadelige kemikalier og mindre forurenende produktionsprocesser m.m. Det er grundlæggende en negativ agenda baseret på reduktion, hvor målsætningen er at minimere fortidens fejl og være mindre dårlig mod miljøet. Det er i Cradle to Cradle termer en øko-efficient tilgang. Strategien kan være god som en start, men betragtes i Cradle to Cradle ikke som andet end det første skridt mod implementeringen af en egentlig økoeffektiv strategi, hvor al produktion gavner miljøet ved positive afkast. OPTIMERING Cradle to Cradle integrerer øko-efficiens og øko-effektivitet, således at negative påvirkninger af miljøet ikke reduceres blot for reduktionens skyld, men for at optimere værdiforøgelsen. Eksempelvis skal en bygning, inspireret og udformet efter Cradle to Cradle principper, ikke reducere sit energiforbrug blot for at blive mindre miljøbelastende. Men det kan ske som en overgangsteknologi hen imod, at bygningens energibehov med tiden kan dækkes af vedvarende energi og levere ren overskudsenergi til sine omgivelser. Det er således ambitionen for en Cradle to Cradle inspireret bygning at efterlade et positivt fodaftryk. HVORFOR ER CRADLE TO CRADLE INTERESSANT? Skal vi undgå, at vores handlinger i dag spænder ben for vores muligheder i morgen, er vi tvunget til at udvikle nye cirkulære forretningsmodeller. Ved at efterligne naturen kan vi finde nye måder at skabe økonomisk vækst på, som er i balance med naturen. Fremtidens vindere er dem, der forstår at producere nedbrydelige og genanvendelige produkter ved brug af færre ressourcer inspireret af naturens eget kredsløb. Faxe Kommune vil blive pionerer på området ved en indførelse af Cradle to Cradle konceptet i kommunen og hele tankegangen om bæredygtig produktion. Der er ingen danske fortilfælde på, at en hel kommune, kaster sig ud i et sådan projekt. Kun udenlandske, i Holland og Sverige er man allerede langt. Side 3 af 5

Store multinationale selskaber som Nike, Ford Motor Company, BP og Volvo er på forskellig vis i gang med at indrette deres produktion efter Cradle to Cradle principperne. Et godt eksempel herhjemme er Mærsk med deres nye store containerskib Emma Mærsk. Når skibet er udtjent, slipper Mærsk for en regning for at få det ophugget og står i stedet med en række materialer i form af jern, stål, plastik osv. af høj værdi, der kan bruges igen, fordi skibet er designet med materialerne og deres værdi for øje. Som pioner på området vil Faxe Kommune få flere fordele b.la. vil der være store muligheder for at opnå økonomisk projektstøtte. Der ligger desuden en stor markedsføringsværdi i at kunne promovere sig som den første Cradle to Cradle kommune i Danmark i form af større omtale og tiltrækning af turister. Derved vil Faxe Kommune ikke blot komme på Danmarkskortet, men på Europakortet. Ved at være først vil virksomhederne ligeledes kunne opnå store konkurrencefordele. Endelig vil Cradle to Cradle virke som et samlingspunkt på tværs af kommunen ved at involvere den kommunale forvaltning, politikere, erhvervsliv og borgere om et fælles projekt. Symbiose-samarbejder, hvor den ene virksomheds affald bliver brugt i en anden virksomheds produktion, er i forvejen udbredt i Faxe Kommune. Recirkulationstankegangen og arbejdet med aspekter af Cradle to Cradle er således ikke ny for hverken virksomhederne eller forvaltningerne i kommunen. Men ingen har endnu kaldt det Cradle to Cradle. Cradle to Cradle samler mange af de miljøtiltag, vi arbejder med i forvejen og kan give en oplevelse af, at vi allerede har arbejdet med Cradle to Cradle længe, men ikke kendt til begreberne og visionen, som er formuleret i Cradle to Cradle. Herved leverer Cradle to Cradle en klart formuleret og meget stærk vision, som gør det muligt at se de enkelte tiltag i et større helhedsperspektiv. HVORDAN KAN FAXE KOMMUNE GØRE? Vi kan som kommune vise en klar vision for Faxe, der driver alle i samme retning. Cradle to Cradle er netop sådan en vision. Vi kan opstille klare mål for genanvendelse. Vi kan understøtte virksomhedernes omstilling med rådgivning og støtte inspireret af det svenske Cefur eller det hollandske C2C ExpoLab. Vi kan sørge for, at infrastrukturen er indrettet på genanvendelse i stedet for affaldsforbrænding. Vi kan prioritere et fokus på Cradle to Cradle og cirkulær økonomi i undervisningen ved at integrere det i lærerplaner på forskellige klassetrin i folkeskolen og i samarbejde med ungdomsuddannelses- og de videregående uddannelsesinstitutioner i regionen udvikle læringsprogrammer og supplerende uddannelsestilbud. UDRULDNING AF CRADLE TO CRADLE Cradle to Cradle er rammen, der forbinder erhvervspolitikken, med miljøpolitikken, med uddannelsespolitikken med Bosætningspolitikken etc. på helt nye måder. Følgende syv spor repræsenterer mulige indsatsområder for udrulningen af en overordnet Cradle to Cradle strategi, som Faxe Kommune har mulighed for at slå ind på. Side 4 af 5

1. Erhvervsudvikling (Innovation og co-creation ) 2. Jordbrug og fødevarer (fra jord-til-bord-til-jord) 3. Byggeri - Faxe Kommune som byg- og driftsherre 4. Affaldshåndtering og ressourcekredsløb - (fra-affald-til-ressourcer) 5. Kommunens indkøb (udbudskriterier, OPP, OPI) 6. Undervisning og uddannelse 7. Vidensformidling og kommunikation De syv spor kan i princippet sagtens blive til otte eller seks i en efterfølgende kvalificering, og den anførte rækkefølge skal ikke opfattes som en prioritering. Det afgørende er, at Faxe Kommune udstikker rammerne for Cradle to Cradle som udviklingsstrategi i kommunen, men at selve implementeringen sker i samarbejde med erhvervs- og borgergrupper i kommunen. Ronneby den første Cradle to Cradle kommune i Norden Ronneby Kommune ligger i Blekinge i Sverige. Som den første kommune i Norden har Ronneby valgt at satse på Cradle to Cradle og herigennem styrke kommunens konkurrenceevne. I centrum for satsningen står Cefur, Center for Forskning og Udvikling i Ronneby, som har til opgave at udbrede kendskabet til Cradle to Cradle hos borgere, virksomheder og kommunale organisationer og samtidig inspirere og støtte op om deres arbejde med konceptet. Det gøres gennem uddannelse, forskning og netværk. I Ronneby arbejder de med ressourceeffektivitet i alle deres beslutninger og indkøb i kommunen og en hel bydel og en børnehave er blevet bygget efter Cradle to Cradle principperne. Det betyder f.eks., at børnehaven har LED-belysning, og at det varme vand i hanerne udvindes af varmen fra køkkenets køle-fryserum. Venlo verdens første Cradle to Cradle kommune Venlo ligger i det sydøstlige Holland ved grænsen til Tyskland og er den første kommune i verden til at anvende Cradle to Cradle principperne som økonomisk udviklingsstrategi. Ved at udvikle initiativer, der kan teste Cradle to Cradle principperne, vil Venlo Kommune øge den sociale, økonomiske og miljømæssige velfærd i hele regionen Limburg og på samme tid skabe en videnbase, der kan eksporteres over hele Europa og internationalt. I Venlo har man bl.a. udviklet Greenport Venlo, der er et netværk af virksomheder, organisationer og institutioner med tilknytning til gartnerierhvervet. Projektet integrerer landbrug, industri, transport, logistik og turisme. Ved at følge principperne i Cradle to Cradle begrænses det kollektive spild fra industrien, og gør det muligt at anvende outputtet fra én proces som input til an anden proces. Vand renses og kanaliseres til vanding af marker og drivhuse og bruges til opvarmning og nedkøling af bygninger. Man har etableret videnscentret C2C ExpoLab med showroom for at kunne yde inspiration, rådgivning og projektstøtte om Cradle to Cradle principperne til aktører indenfor byggeindustrien og offentlige myndigheder, og der er etableret et regionalt partnerskab om bæredygtig økonomisk udvikling mellem flere kommuner i Limburg kaldet Regio Venlo. Side 5 af 5