Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Afsnit HB1, Klinik for Børn og Unge, Hospitalsenhed Midt Udarbejdet: Juni 2017
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Regionshospitalet Hammel Neurocenter omfatter fire klinikker og to afsnit. Fire klinikker på Hammel Neurocenter i Hammel: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik To afsnit på Regionshospitalet Skive: Neurorehabilitering Afsnit 12 Neurorehabilitering Afsnit 13 Centerledelsen består af én oversygeplejerske, en ledende overlæge og en ledende terapeut. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information: www.hospitalsenhedmidt.dk 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I afsnit HB1 har vi 8 behandlingspladser til børn og unge med erhvervet hjerneskade, der kræver en højtspecialiseret neurorehabiliteringsindsats. Indlæggelsestiden er individuel og kan strække sig fra uger til måneder. Vi modtager patienter med meget komplekse problemstillinger direkte fra akut sygehuset, hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes. Forældrene er ofte medindlagte og indgår som en vigtig part i samarbejdet omkring barnet/den unge. I HB1 arbejder vi i tværfaglige teams omkring det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene. Barnets neurorehabiliteringsplan er tilpasset det enkelte barn og tilrettelagt på en måde, at den er en naturlig del i alle opgaver og aktiviteter, som barnet deltager i. For det hjerneskadede barn vil eks. spisning, bad og socialt samvær være essentielle aktiviteter i rehabiliteringen. Patientens tværfaglige team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Herudover er der dagligt tæt samarbejde med logopæd/talepædagog, neuropsykolog og hjerneskadekoordinator, 2
som alle er tilknyttet klinikken. I Pårørende ABC en kan du læse nogle praktiske informationer vedr. opholdet på HB1. Typiske patient- /borgerforløb Klinikkens speciale er primært neurorehabilitering af børn og unge med nyerhvervet svær hjerneskade, eksempelvis: Traumatisk hjerneskade (hjerneskade som følge af ulykke), Apopleksi (hjerneblødninger eller blodpropper), Anoxisk hjerneskade (iltmangel), Meningitis/encephalitis (hjernehinde-/hjernebetændelse), Toksisk hjerneskade (forgiftning), Følger efter hjernetumor, både kognitive og motoriske. Typisk forekommende patientsituationer og patientfænomener kan være: Et 4-årigt barn med blodprop i hjernen (f.eks. efter en hjerteoperation) med følgende problemstillinger: Halvsidig lammet med facialisparese - kan kun ligge og sidde, har svært ved at kommunikere pga. ekspressiv afasi, bliver let dyspnøisk pga. nedsat hjertefunktion, har lette ødemer, incontinent med fæces og urin, problemer med at spise pga. svælgparese og øget træthed, er dehydreret og taber sig, har forstyrret døgnrytme. Bliver let utryg, bange og ked af det. Er i antikoagulations behandling (AK-beh.). Forældre og søskende, er i krise pga. barnets og familiens ændrede livssituation. 16-årig traume patient med følgende problemstillinger: Er endnu i opvågningsfasen, og der er kun kortvarigt indtryk af kontakt med barnet, har respiratoriske problemer - f.eks. glat tube hvorfra der suges en del slim og sekret, cirkulatoriske problemer pga. immobilitet og er i antikouagulationsbehandling (AKbeh.), stressmetabolisme med vægttab, underernæring og mavesår til følge, dysfagi, inkontinent med fæces og urin, post traumatisk amnesi (PTA) med svingende vågenheds- og bevidstheds tilstand, har ingen døgnrytme, er i risiko for at udvikle decubitus, har manglende evne til at klare almindelige daglige færdigheder (ADL funktioner), har smerteproblematikker relateret til traumet f.eks. brud og kirurgisk indgreb. Har forstyrrelser i væskebalancen pga. diabetes insipidus. Forældre og søskende er i svær krise over den pludseligt forandrede livssituation. Apopleksi patient med følgende problemstillinger: Hypertension, respiratorisk- og cirkulatoriske problemer, vægttab med undernæring til følge, inkontinent med fæces og urin, smerter, forstyrret døgnrytme og manglende mestring i forhold til ændret livssituation, manglende kommunikation relateret til ekspressiv og impressiv afasi, og manglende evne til at klare ADL funktioner. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Typiske kliniske problemstillinger: Sygeplejefunktionerne kan have sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende karakter. Da patientens fysiske og psykiske funktionsevne er afgørende for rehabiliteringspotentialet, er der fokus på patientens grundlæggende behov. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt samt relationelle og kommunikative udfordringer er fremtrædende pga. patienternes hjerneskade. Patienternes egenomsorgskapacitet kan være forskellig. Pleje og behandling til patienterne tilrettelægges ofte ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang, og hos andre med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for 6. semester: 3
De sygeplejefaglige problemstillinger kan relatere sig til følgende problemområder, som svarer til Sundhedsstyrelsen vejledning om sygeplejefaglige optegnelser : Ernæring Udskillelse Respiration/cirkulation Immobilitet/aktivitet/ADL Hud og slimhinder Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Kommunikation Psykosociale forhold Seksualitet Viden og udvikling Hospitalshygiejne 6. semester er rettet mod selvstændig sygeplejevirksomhed, som er rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende rolle og evne til klinisk lederskab, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling, innovation og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på klinisk beslutningstagen, situationsbestemt kommunikation og klinisk lederskab. Der er sygeplejeopgaver tilknyttet observation/dokumentation ift. den specielle neurorehabiliterende sygepleje f.eks.: neuropædagogisk strategi, respiratorisk dysfunktion og sensibilitetsforstyrrelser. Du vil selvstændig skulle tage ansvar for at håndtering af medicin og indenfor rammeordination ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse behandlingsforløb. Du vil indgå i monofaglig og tværfagligt team. Herunder vil du skulle dokumentere i EPJ samt deltage i udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og tværfaglig status. Samarbejdet med forældre og pårørende er prioriteret højt og indgår som en væsentlig del af neurorehabiliteringen og derfor ønsker vi et respektfuldt samarbejde med patient og pårørende uanset etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. Der er desuden sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter f.eks. mestring af ny livssituation, samt etiske og magt etiske dilemmaer. Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hver dag. På Klinik for Børn og Unge har vi stort fokus på samarbejdet med forældre og inddragelse, under forløbet og vi arbejder ofte med fokus på fremtidig brobygning. Du vil som sygeplejerskestuderende indgå i forældre møder hver 14. dag, møder med skole eller børnehave, PPR eller statusmøder med kommunen. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde: Indgå i et tværfagligsamarbejde, bestående af: Tværfagligt teamarbejde Deltage i koordinering af den tværfaglige indsats hos den enkelte patient Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere eksempelvis neurokirurg, øjenlæge, endokrinolog, neurolog, psykiater, sårsygeplejerske, diætist, præst, neuropsykolog, socialrådgiver, logopæd og terapihund. Kontakt til farmakonom. Kontakt til eksternt samarbejdspartnere mhp. f.eks. blodprøvetagning, billeddiagnostiske undersøgelser. 4
Kontakt til kommunen ved udskrivelse samt ved behov for hjemmepleje/akutplads/aflastningsplads Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation og implementering tværprofessionelt samarbejde tværsektorielt samarbejde sundhedsfremme/ forebyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering dilemmaer og etiske problemstillinger selvstændighed og ansvarlighed Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier - TOKS, ernæringsscreening, blodsukkermåling, blærescanning, smertevurdering, screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, og GCS Kliniske metoder til vurdering af patienternes/borgernes psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes/borgernes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Implementeringsstrategier 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i 5
Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og UC underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 150-250 sider pr. 10 uger og den studerende 300-500 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge o Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver 6
Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7