VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Teknisk Rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold Marts 2010

Titel: Udgivet af: VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele, Teknisk Rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold, Marts 2010 Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon: 72 54 45 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@ode.mim.dk Journalnr. ODE-200-00070 Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon: 72 54 05 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@aar.mim.dk Journalnr. ODE-200-00070 Udarbejdet af: Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus i samarbejde med Energinet.dk og rådgivergruppen: Orbicon A/S, COWI A/S, Birk Nielsen A/S Layout: By- og Landskabsstyrelsen Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen, tilladelse (G. 17-01) Oplag: Elektronisk udgave Foto: Energinet.dk og rådgivergruppen ISBE: 978-87-92197-33-7 Udgivelsesdato: 24. marts 2010 Henvendelse vedrørende rapporterne til: Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon: 72 54 45 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@ode.mim.dk Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon: 72 54 05 00 Fax: 33 32 22 01 E-post: post@aar.mim.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 4 2 Projektets udformning og rammer - i hovedtræk... 5 2.1 Baggrund for bygherrens hovedforslag... 8 2.2 Myndighedsbehandling og detailprojektering... 10 2.3 Alternative linjeføringer og udformninger... 11 3 Beskrivelse af anlægstekniske metoder... 23 3.1 Anlægsarbejde ved luftledningsanlæg... 23 3.2 Anlægsarbejde ved kabellægning... 27 3.3 Kabellægning på tværs af Bølling Sø... 32 3.4 Kabelovergangsstationer... 32 3.5 Transformerstationer... 34 3.6 Driftsfasen... 35 3.7 Sanering af eksisterende 400 kv-linjeføring... 36 3.8 Sanering af krydsende ledninger... 38 3.9 Tidsperiode for anlægsfasen og beskæftigelse... 43 4 Grundvand og jord... 44 4.1 Problemstilling og vurderingsmetode... 44 4.2 Eksisterende forhold... 45 4.3 Miljøkonsekvenser i anlægsfasen... 50 4.4 Miljøkonsekvenser i driftsfasen... 52 4.5 Miljøkonsekvenser ved nedtagning af anlægget... 57 4.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 57 4.7 Sammenfatning... 57 5 Overfladevand... 59 5.1 Problemstilling og vurderingsmetode... 59 5.2 Eksisterende forhold... 59 5.3 Miljøkonsekvenser i anlægsfasen... 61 5.4 Miljøkonsekvenser i driftsfasen... 73 5.5 Miljøkonsekvenser ved nedtagning af anlægget... 73 5.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 73 5.7 Sammenfatning... 74 6 Støj... 75 6.1 Problemstilling og vurderingsmetode... 75 6.2 Eksisterende forhold... 78 6.3 Miljøkonsekvenser i anlægsfasen... 78 6.4 Miljøkonsekvenser i driftsfasen... 79 6.5 Miljøkonsekvenser ved nedtagning af anlægget... 81 6.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 81 6.7 Sammenfatning... 81 7 Materialeforbrug, råstoffer og affald... 83 7.1 Problemstilling og vurderingsmetode... 83 7.2 Eksisterende forhold... 83 7.3 Miljøkonsekvenser i anlægsfasen... 83 7.4 Miljøkonsekvenser i driftsfasen... 85 Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 2 af 97

7.5 Miljøkonsekvenser ved nedtagning af anlægget... 85 7.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 85 7.7 Sammenfatning... 86 8 Transportarbejde og miljøpåvirkning... 87 8.1 Problemstilling og vurderingsmetode... 87 8.2 Eksisterende forhold... 87 8.3 Miljøkonsekvenser i anlægsfasen... 87 8.4 Miljøkonsekvenser i driftsfasen... 90 8.5 Miljøkonsekvenser ved nedtagning af anlægget... 90 8.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 91 8.7 Sammenfatning... 91 9 Energiforbrug og klimaaspekter... 92 9.1 Problemstilling og vurderingsmetode... 92 9.2 Eksisterende forhold... 92 9.3 Miljøkonsekvenser i anlægsfasen... 93 9.4 Miljøkonsekvenser i driftsfasen... 94 9.5 Miljøkonsekvenser ved nedtagning af anlægget... 95 9.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning... 95 9.7 Sammenfatning... 95 10 Referencer... 97 Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 3 af 97

1 Indledning Energinet.dk er ansvarlig for transmission af el og gas i Danmark. På baggrund af den politiske beslutning af Folketingets politikere i november 2008 om nye principper for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet har Energinet.dk påbegyndt planlægningen af en ny 400 kv- højspændingsledning mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg. Den nye ledning opføres med et dobbelt ledningssystem på master i nyt design. Såfremt projektet kan godkendes, vil anlægsarbejdet blive udført i perioden 2011-14. Den eksisterende 400 kv-højspændingsledning mellem Kassø og Tjele fjernes efterhånden som den nye ledning sættes i drift. Det forventes, at den sidste del af ledningen fjernes i 2015. Miljøcenter Århus og Miljøcenter Odense er planmyndighed og udsteder kommuneplantillæg og VVM-tilladelse for den nye dobbelte 400 kv- højspændingsforbindelse, der forløber gennem 9 kommuner. Projektets omfang indebærer, at der skal gennemføres en VVM - Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-arbejdet er gennemført i 2009-2010, og den samlede vurdering er beskrevet i en hovedrapport: VVM-redegørelse, marts 2010 Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Som grundlag for VVM-redegørelsen er der udarbejdet 7 tekniske rapporter, der i større detaljeringsgrad redegør for miljøpåvirkningerne af projektet. De tekniske rapporter er en integreret del af den samlede VVM-redegørelse og består af: Teknisk rapport 1 Master Teknisk rapport 2 Naturområder og Natura 2000 konsekvensvurdering Teknisk rapport 3 Landskaber, kulturarv og friluftsliv Teknisk rapport 4 Analyse af alternativer i fokusområder Teknisk rapport 5 Mennesker, sundhed og samfund Teknisk rapport 6 Anlægsbeskrivelse og vurdering af øvrige miljøforhold Teknisk rapport 7 Visualiseringer Nærværende rapport er nr. 6 og indeholder en detaljeret beskrivelse af anlægsmetoder ved projektets gennemførelse samt vurderinger af grundvand og jord, overfladevand, støj, affald, luft og klima, samt materialeforbrug. Rapporten er udarbejdet af Orbicon, COWI og Birk Nielsen med bidrag fra Energinet.dk om anlægstekniske forhold. Rapportens struktur og opbygning har været drøftet med Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus under forløbet. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 4 af 97

2 Projektets udformning og rammer - i hovedtræk Projektet indebærer, at der etableres en ny 400 kv-højspændingsforbindelse med to ledningssystemer mellem Kassø og Tjele. Den nye linjeføring omfatter i hovedforslaget en ca. 177 km lang strækning, der løber nord-syd tæt på israndslinjen i Jylland. Der findes allerede et 400 kv-højspændingsanlæg på strækningen i dag som har en længde på 172,3 km. Dette anlæg består af luftledninger ophængt på tobenede H-master med en højde op til 35 m (gitterkonstruktion). Der står i alt 505 master på strækningen. Langs med det eksisterende anlæg er der tre transformerstationer ved Kassø, Askær og Tjele. Desuden er der en T-afgrening ved Revsing nær Vejen, hvor 400 kv-højspændingsforbindelsen mod Esbjerg er koblet på. Linjeføringen for det udbyggede anlæg vil følge den eksisterende linjeføring i videst muligt omfang. Der vil dog generelt være en afstand på 40 m af anlægstekniske årsager (den eksisterende ledning skal være i drift, imens den nye ledning anlægges). Med det formål at reducere antallet af berørte ejendomme samt andre miljømæssige hensyn er den nye linjeføring placeret øst eller vest for den eksisterende luftledning. Den nye linjeføring krydser den eksisterende luftledning 17 gange ud fra disse hensyn. Ved den nye linjeføring etableres en mast for hver ca. 330 m (i gennemsnit). I dag er spændvidden mellem masterne ca. 380 m. Årsagen til den lavere spændvidde efter udbygningen skyldes den ophængte ledningskonfiguration. Det er muligt at øge spændvidden, men det vil betyde markant kraftigere og større master. For det nye anlæg vil der være indsløjfning undervejs til transformerstationerne (nuværende som fremtidige) ved Kassø, Revsing (ved Vejen), Askær og Tjele. Der vil blive anvendt en ny mastetype på strækningen. Energinet.dk har peget på den nye mastetype Eagle, som er en etbenet rørmast. Energinet.dk foretrækker, at masten udformes i to etager ud fra en række tekniske og miljømæssige forhold. Lederne ophænges på masterne som enten 2 tråde per fase (duplex) eller som 3 tråde per fase (triplex). Energinet.dk har valgt triplex, fordi det nedsætter støjbelastningen af omgivelserne i fugtigt vejr (coronastøj) og reducerer energitabet ved el-transmission. Lederne fra nederste travers ophænges i samme afstand fra terræn (i modsætning til at hænge lederne i samme afstand fra de skrå traverser). Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 5 af 97

Mastetypen Eagle præsenteres og vurderes i VVM-redegørelsen i følgende udgaver: - Én- eller to-etages mast - Masteskaftet udført i cortenstål med traverser i enten rustfrit (rustfast) eller galvaniseret stål eller hele masten udført i galvaniseret stål - Luftledninger ophængt enten som duplex eller triplex. - Placering af ledere er enten vandret eller parallelt med travers Alle eksisterende krydsende luftledninger vil som minimum inden for en afstand på ca. 800 m på hver side af den nye linjeføring blive lagt i jorden som en direkte konsekvens af opsætningen af den nye 400 kvhøjspændingsforbindelse. I alt 22 stk. 60 kv-luftledninger med en samlet længde på ca. 77,8 km saneres på denne baggrund foruden 3 stk. 150 kv-forbindelser på i alt ca. 20 km. Som udgangspunkt er et planlægningsbælte på 400 m blevet undersøgt og vurderet for at åbne mulighed for en nærmere justering af linjeføringen på baggrund af evt. bemærkninger, som indkommer under den offentlige høring af VVM-redegørelsen og forslag til kommuneplantillæg for hver kommune på strækningen for højspændingsanlægget. På denne baggrund vil der indenfor planlægningsbæltet på 400 m blive afgrænset et reduceret planlægningsbælte på 200 m, som det nye ledningsanlæg med master og ledere skal placeres indenfor. Såfremt der bliver givet tilladelse til projektet vil dette 200 m planlægningsbælte blive fastlagt i de endelige kommuneplantillæg og i den VVMtilladelse, der udstedes af miljøcentrene som grundlag for bygherrens etablering af højspændingsanlægget. Energinet.dk har dog ud fra nuværende kendskab til forholdene angivet en forventet linjeføring indenfor planlægningsbæltet. Den forventede linjeføring viser placeringen af knækmasterne (hvor ledningen slår et knæk), mens de øvrige master (bæremaster) først placeres efter forudgående høring hos de berørte lodsejere. I VVM-redegørelsen er forslaget til den fremtidige linjeføring og alternativer vist på 19 kort i A4 format i målestok 1:50.000. Placering af master er altså ikke vist på kortene, fordi dette først fastlægges senere efter detailplanlægning og forhandling. Et oversigtskort over linjeføringen er vist i Figur 2-1. På kortet er vist hovedforslaget samt områder, hvor der er undersøgt alternativer (i såkaldte fokusområder) og områder, hvor mindre afvigelser fra den nuværende linjeføring er vurderet. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 6 af 97

Figur 2-1. Oversigtkort over Kassø Tjele 400 kv-linjeføring og placering af fokusområder med alternativer og områder, hvor der er mindre afvigelser fra den nuværende linjeføring. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 7 af 97

2.1 Baggrund for bygherrens hovedforslag 2.1.1 Den politiske baggrund for projektet De politiske partier bag energiforliget i februar 2008 vedtog i november 2008 nye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet. I retningslinjerne er specifikt nævnt etablering af en ny 400 kv-luftledning mellem Kassø og Tjele, der skal etableres på master i nyt design, som kan bære to ledningssystemer. Det har forud for vedtagelsen af de nye retningslinjer været fremført som et politisk ønske, at den nye ledning skulle følge den eksisterende ledning (så tæt som muligt). Dette er baggrunden for, at hovedforslaget i almindelighed ligger tæt op ad den eksisterende 400 kv-ledning. 2.1.2 Overordnede principper for etablering af højspændingsanlæg Når der skal findes en konkret linjeføring for et nyt ledningsanlæg, er der en række overordnede regler og principper, der skal eller bør overholdes. De lovmæssige regler skal følges - både angående tekniske forhold (f.eks. sikkerhedsforskrifter i Stærkstrømsbekendtgørelsen og arbejdsmiljøloven) og miljømæssige forhold. Derudover er der nogle principper, som bør følges af visuelle hensyn. Det handler om, hvordan ledningsanlægget kommer til at tage sig ud i landskabet - ser det roligt ud i sit forløb, eller står masterne meget uordnede? Det roligste og mest harmoniske forløb af linjeføringen opnås ved at føre masterne i lange lige stræk. Da opgaven er at anlægge den nye ledning langs den eksisterende ledning, vil de længste stræk normalt kunne fås ved mellem to knækmaster (hvor ledningen skifter retning) at lægge den nye linjeføring enten øst for eller vest for den eksisterende ledning. Herved indskydes der ikke yderligere knækpunkter på ledningen, hvilket giver det pæneste resultat. Ved at forskyde knækpunkterne i forhold til de eksisterende knæk kan den eksisterende linjeføring krydses, hvis dette findes formålstjenligt, således at man på én strækning f.eks. kan være øst for den eksisterende ledning, mens man på næste strækning kan være vest for. Når skiftet sker, hvor der i forvejen er et knæk, behøver det ikke at give et ulogisk indtryk af den nye linjeføring - heller ikke efter nedrivningen af den gamle masterække. Ønsket om lange lige stræk støder ind imellem imod et andet princip - nemlig at opnå størst mulig afstand til boliger. I det angivne hovedforslag har bygherren måttet indgå kompromiser, hvor både afstanden til boliger og ønsket om lange lige forløb sammen med en række andre forhold er blevet afvejet mod hinanden. Det er ikke muligt at friholde alle boliger for nærhed til det nye anlæg. Bygherren har gennem processen for fastlæggelse af hovedforslaget forsøgt at placere linjeføringen enten øst eller vest for den eksisterende ledning, ud fra ønsket om at berøre færrest mulige boliger. Bygherren har i hovedforslaget også forsøgt at holde passende afstand til byer, tættere bebyggelser, kirker, gravhøje, enkelt-ejendomme, naturområder og rekreative områder. Endvidere er det søgt at mindske de visuelle indtryk ved passager af veje og vandløb ved vinkelrette krydsninger, ligesom det er tilstræbt at holde passende afstand til parallelt forløbende strækningsanlæg. Afstanden mellem centerlinjen for den eksisterende ledning og centerlinjen for den nye linjeføring er i hovedforslaget 40 m på langt den største del af stræk- Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 8 af 97

ningen. Begrundelsen er, at det skal være muligt at holde den eksisterende ledning i drift samtidig med, at den nye ledning bliver bygget. Afstanden mellem en lednings centerlinje og den yderste strømførende leder er ca. 15 m. I blæsevejr kan lederne svinge ud til siden, således at der midt i spændet mellem to master vil være mere end 15 m fra centerlinjen til yderste strømførende leder. Derfor er der generelt behov for 40 m mellem de to linjeføringer. 2.1.3 Aftale om forskønnelse af 400 kv-nettet I de nye statslige retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet fra november 2008 er inkluderet en aftale om "forskønnelse af 400 kv-nettet" i særlige områder. Der er følgende muligheder for forskønnelse: Master i nyt design Partiel kabellægning på kortere strækninger i særlige områder Justering af tracé i forhold til særlige interesser (byer, naturområder, landskaber) Kilde: Energinet.dk, april 2009. Forskønnelse af 400 kv-nettet. En af forudsætningerne for etablering af den nye 400 kv-forbindelse fra Kassø til Tjele er, at mulighederne for forskønnelse anvendes. Den første mulighed for forskønnelse - master i nyt design - er indarbejdet i projektets hovedforslag. Hele luftledningsanlægget ønskes etableret med Eagle mastetypen i to etager med triplex-ophængning af lederne. For strækningen Kassø til Tjele er udgangspunktet, at det nye anlæg skal ligge så tæt som muligt på det eksisterende luftledningsanlæg. Der er dog flere steder set på forskønnelsesmuligheden i form af justering af tracéet, og i fire fokusområder samt 5 områder med afvigelser (se neden for) er der i hovedforslaget peget på linjeføringer, der afviger en del fra den eksisterende linjeføring. I hovedforslaget er der desuden en partiel kabellægning ved passagen af området ved Bølling Sø, da linjeføringen krydser en stor landskabsfredning. Til sammenligning kan nævnes, at der i Forskønnelsesprojektet - som omfatter hele det 1200 km lange luftledningsnet på 400 kv-niveauet - blev der udpeget 22 strækninger, som indledningsvist blev vurderet som oplagte til forskønnelse. Udvælgelsen er baseret på en GIS-analyse, som vægter en række temaer omkring mennesker og beskyttelsesområder for landskab, natur, friluftsliv og kystzonen. Temaerne blev udvalgt af de statslige miljøcentre og Energinet.dk som værende af national interesse - et eksempel på dette er de udlagte områder til nationalparker. Ud af de 22 strækninger er i alt 6 lokaliteter udvalgt som særligt oplagte til forskønnelse. 2.1.4 Fokusområder og afvigelser Miljøcentrene har i begyndelsen af VVM-processen udpeget 4 geografisk afgrænsede områder, hvor der siden etableringen af det eksisterende anlæg er opstået væsentligt ændrede miljømæssige udfordringer. Miljøcentrene har for disse fokusområder stillet krav om undersøgelse og vurdering af forskellige alternativer med hensyn til udformning og placering af det nye højspændingsanlæg. Disse fokusområder er: Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 9 af 97

Gamst Søenge Billund Bølling Sø Nørreådalen I de 4 fokusområder er der ligesom i forskønnelsesprojektet set på muligheden for justering af linjeføringen i forhold til den eksisterende linjeføring samt på forskellige kombinationer af strækninger med luftledning og kabellægning. Der er således i en iterativ proces udpeget 18 alternativer. Energinet.dk har derpå for hvert af de 4 fokusområder ved Gamst Søenge, Billund, Bølling Sø og Nørreådalen valgt et af de undersøgte alternativer, som indgår i hovedforslaget. Hovedforslaget afviger i disse områder en del fra den eksisterende linjeføring. Desuden indgår der partiel kabellægning i hovedforslaget ved fokusområdet Bølling Sø på en knap 3 km lang strækning. Herudover er der - bl.a på baggrund af forslag indkommet i Idéfasen - udpeget 5 områder, hvor der enten er afveget fra eksisterende linjeføring eller vist flere mulige linjeføringer. Energinet.dk har peget på én af linjeføringerne som hovedforslag. Områderne med afvigelser er: Hjartbro Skov og Gabøl Frederiksnåde Bølling Sø Syd Mausing Mølle Tange Som hovedforslag har Energinet.dk valgt en linjeføring og udformning af det nye anlæg, der ud fra en kombination af miljøhensyn og tekniske hensyn af bygherren vurderes som den bedste løsning. Det bemærkes at alle behandlede alternativer er valgbare, således at Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus i forbindelse med den endelige udstedelse af kommuneplantillæg og VVM tilladelse kan beslutte, at bygherrens fremlagte hovedforslag i udvalgte delområder skal erstattes af alternativer. 2.2 Myndighedsbehandling og detailprojektering Bygherrens hovedforslag og samtlige alternative linjeføringer vil under anden offentlighedsfase blive udlagt som planlægningsbælter på 400 m. Planlægningsbælterne skal bl.a. give mulighed for i størst mulig udstrækning at kunne imødekomme de indsigelser og bemærkninger, der modtages fra borgerne gennem 2. offentlighedsfase. Efter 2. offentlighedsfase kan Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus beslutte at indsnævre planlægningsbæltet og vedtage et planlægningsbælte på f.eks. 200 m. Derefter kan bygherren indlede detailprojekteringen, som omfatter den helt eksakte linjeføring inden for det vedtagne planlægningsbælte. Det vil under detailprojekteringen, hvor masternes placering fastlægges, blive tilstræbt at få et visuelt optimalt samspil mellem mastehøjde (travershøjde) og spændvidde (afstanden mellem masterne). Mastehøjderne vælges således, at landskabets topografi udlignes i størst mulig udstrækning ved at anvende Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 10 af 97

master med lav travershøjde over højdedrag og modsat master med højere travershøjde ved krydsning af lavtliggende passager. Mastehøjderne kan dog ikke vælges frit, idet der skal være tilstrækkelig afstand mellem lederne og terræn, veje mv. Såfremt der vil blive givet tilladelse til at bygge det nye ledningsanlæg, kan der sammen med tilladelsen blive udstukket nogle vilkår, som bygherren skal overholde. Under detailprojekteringen skal eventuelle vilkår, der er givet sammen med tilladelsen til at bygge ledningen, opfyldes. Derudover vil der også i denne planlægningsfase blive taget størst mulig hensyn til boliger, miljø og teknik for derved at finde den mest optimale placering af masterne på de enkelte ejendomme i den givne linjeføring. Den præcise placering vil først blive valgt efter en forudgående dialog med de direkte berørte lodsejere. I denne proces skal både Stærkstrømsbekendtgørelsen og de overordnede principper for etablering af højspændingsledninger tages i betragtning. Planlægningsbæltet giver således mulighed for at udvise fleksibilitet i forsøget på at finde den bedst mulige placering af anlægget. 2.3 Alternative linjeføringer og udformninger I de 4 fokusområder er der i alt undersøgt 18 alternative udformninger og placeringer. Alternativerne er navngivet efter følgende model: A: Luftledning (alternativer indeholder kun luftledningsanlæg) B: Kabel (nedgravet kabel undtagen ved krydsning af store vandløb og trafikanlæg, hvor der planlægges med underboring) C: Kombineret luftledning og kabel Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 11 af 97

Fokusområde Alternativ A Luftledning Alternativ B Kabel Alternativ C Kombineret luftledning og kabel Gamst Søenge A1 Gl. Station Revsing B1 Ny Station Revsing C1 Ny Station Revsing (7 alternativer) A2 Ny Station Revsing C2 Ny Station Revsing A3 Ny Station Revsing =HF C3 Ny Station Revsing Billund (3 alternativer) A1 østlig A2 vestlig = HF B1 Bølling Sø (2 alternativer) C1 under Bølling Sø med kabel C2 uden om Bølling Sø, kabel ved campingplads = HF Nørreådalen (6 alternativer) A1 følge den eksisterende B1 C1 A2 østligt alternativ C2 = HF C3 Tabel 2-1. Oversigt over fokusområder og undersøgte alternativer. HF angiver det af Energinet.dk valgte hovedforslag Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 12 af 97

Tabel 2-2. Længde af delstrækning ved 4 fokusområder. Nuværende linjeføring samt ændret linjeføring med luftledninger (A alternativer), ændret linjeføring og kabellægning (B alternativ) eller ændret linjeføring i kombination af luftledninger og partiel kabellægning (C alt.). Fokusområde Eksist. 400 kvlednings længde (km) Luftlednings Kabelløsninger Kombination af kabel og luftledning (km) alternativer (km) A1 A2 A3 B1 C1 C2 C3 Gamst Søenge- Revsing 9,6 9,9 10,1 10,0 (HF) 7,1 km kabel (3,1km luftl) 4,5 km kabel 5,6 km luftl 5,1 km kabel 5,1 km luftl 2,5 km kabel 7,6 km luftl Billund 4,8 5,1 5,6 (HF) 3,4 km kabel (1,6km luftl) Bølling Sø 14,0 4,3 km kabel 9,9 km luftl 2,7 km kabel 13,2 km luftl (HF) Nørre ådalen 7,2 7,2 7,2 (HF) 6,5 km kabel (1,0km luftl) 3,3 km kabel 3,9 km luftl 4,8 km kabel 2,5 km luftl 1,6 km kabel 5,5 km luftl 2.3.1 Alternativer ved Gamst Søenge Det bemærkes, at den nuværende linjeføring ved krydsning af Kongeåen ikke kan anvendes til en fremtidig linjeføring, idet Skov-og Naturstyrelsen i 2005-2006 (nu By- og Landskabsstyrelsen) meddelte de daværende amter, at man ville gøre indsigelse mod en ny luftledning over Kongeåen på grund af områdets status som nationalt landskabeligt interesseområde. Derfor er der fundet en alternativ linjeføring for luftledningen. Ved strækningen Gamst Søenge - Revsing begynder udspaltningen i flere alternativer syd for Kongeåen og for nogle alternativer fortsætter de helt til den kommende transformerstation ved Revsing. Følgende alternativer er vurderet: A1. Luftledningstracé på hele strækningen (øst) til Gl. T-afgrening Revsing A2. Luftledningstracé på hele strækningen (øst) til Ny Station Revsing Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 13 af 97

A3. Luftledningstracé på hele strækningen (øst+vest) til Ny Station Revsing. Spalter fra A2 ved Gamst Syd mod vest. B1. Kabel fra Kongeåen syd - Ny Station Revsing. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 14 af 97

Figur 2-2. Fokusområde Gamst Søenge. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Blå linje: Luftledningsalternativer til hovedforslag. Blå stiplet linje: Kabelalternativer til hovedforslag. C1. Kabel fra Kongeåen syd - Gamst nord + luftledning i A2 til Ny Station Revsing C2. Luftledning indtil Gamst Syd (altså luftledning over Kongeåen) + kabel fra Gamst syd - Ny Station Revsing i A2 C3. Luftledning indtil Gamst Syd (altså luftledning over Kongeåen) + kabel fra Gamst syd - Gamst nord + luftledning til Ny Station Revsing i A2 Energinet.dk har valgt A3 som den foretrukne løsning, der indgår i hovedforslaget. 2.3.2 Alternativer ved Billund Ved det udlagte byudviklingsområde vest for Billund er der set på mulige løsninger, der både tager hensyn til byudviklingsplanerne og de mange landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser, der også er knyttet til området vest for Billund. A1. Luftledning langs den eksisterende ledning, dog udenom Grene Kirke med forlægning mod vest A2. Luftledningstrace gennem den vestlige del af byudviklingsområdet. B1. Kabeltrace gennem byudviklingsområde Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 15 af 97

Figur 2-3. Fokusområde Billund. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Blå linje: Luftledningsalternativer til hovedforslag (stiplet forløb: Kabellægning). Energinet.dk har valgt A2 som den foretrukne løsning, der indgår i hovedforslaget. 2.3.3 Alternativer ved Bølling Sø Miljøcentrene har tilkendegivet overfor Energinet.dk, at en fremtidig luftledning over Bølling Sø ikke er mulig, da søen og en del af dens omgivelser i dag Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 16 af 97

er omfattet af en fredningskendelse. Et Alternativ med nye master over søen i den nuværende linjeføring er derfor ikke undersøgt yderligere. En vifte af muligheder er screenet. To realistiske muligheder er behandlet i detaljer. C1. Luftledningstrace fra Rønkilde til Bølling Sø syd. Herfra nedgravet kabel til kanten af Bølling Sø, kabler på søbunden og op på nordlig side. Herfra nedgravet kabel til Bølling Sø Nord og herfra videre med luftledning til Mausing Mark. C2. Her tager luftledningen et østligt sving til et punkt før fredningen omkring Bølling Sø (den sydlige del). Ved fredningen og campingpladsen vil der blive nedgravet kabel, og derefter luftledningstrace i det østlige område frem til Mausing Mark. Figur 2-4. Fokusområde Bølling Sø. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg (stiplet forløb: Kabellægning). Bål linje: Luftledningsalternativer til hovedforslag (stiplet forløb: Kabellægning). Energinet.dk har valgt C2 som den foretrukne løsning, der indgår i hovedforslaget. 2.3.4 Alternativer ved Nørreådalen Ved krydsningen af Nørreådalen ved Vejrumbro er der set på mulighederne for kabellægning, som også kan inkludere en kabelstrækning ved den sydlige sidedal ved Korreborg Bæk. A1. Luftledning langs den eksisterende ledning, på østsiden A2. Luftledning forlagt mod øst Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 17 af 97

B1. Kabel fra kabelovergangsstation Korreborg Bæk til Station Tjele. C1. Kabel fra kabelovergangsstation Korreborg Bæk til Nørreåen Nord. Herfra luftledning til Station Tjele. C2. Luftledning fra Korreborg Bæk til Ny Nørreåen Syd. Herfra kabel under Nørreådalen og til Station Tjele C3. Luftledning fra Korreborg Bæk til Ny Nørreåen Syd. Herfra kabel under Nørreådalen til Nørreå Nord. Herfra luftledning i A2 til Station Tjele. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 18 af 97

Figur 2-5. Fokusområde Nørreådalen. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Blål linje: Luftledningsalternativer til hovedforslag. Blå stiplet linje: Kabelalternativer til hovedforslag. Energinet.dk har valgt A2 som den foretrukne løsning, der indgår i hovedforslaget. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 19 af 97

2.3.5 Afvigelser fra eksisterende linjeføring Bygherres hovedforslag følger i øvrigt hovedsagelig den eksisterende luftledning så tæt som muligt i henhold til det givne udgangspunkt. Få steder er der sket afvigelser. Disse steder omfatter bl.a. krydsningen ved Hjartbro Skov, Frederiksnåde, Bølling Sø Syd og Tange. Desuden er der øst for Mausing Mølle vist en alternativ linjeføring, som dog ikke er valgt som bygherres hovedforslag. I tekst og på kort betegnes disse afvigelser som "Afvigelser fra eksisterende linjeføring". Figur 2-6. Afvigelse ved Hjartbro og Gabøl. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Blå linje: Luftledningsalternativer til hovedforslag. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 20 af 97

Figur 2-7. Afvigelse ved Frederiksnåde. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Figur 2-8. Afvigelse ved Bølling Sø Syd. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 21 af 97

Figur 2-9. Afvigelse ved Mausing Mølle. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Blå linje: Luftledningsalternativer til hovedforslag. Figur 2-10. Afvigelse ved Tange. Sort linje: Eksisterende højspændingsanlæg. Grøn linje: Hovedforslag til nyt højspændingsanlæg. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 22 af 97

3 Beskrivelse af anlægstekniske metoder 3.1 Anlægsarbejde ved luftledningsanlæg Ved etablering af højspændingsforbindelse som luftledning er der flere anlægsaktiviteter i gang langs linjeføringen samtidig. Aktiviteterne kan opdeles i mastearbejde (fundering og masteopsætning) og trækning af ledere. Det forventes, at der skal etableres oplagspladser pr. 12 km. Desuden vil der blive udlagt områder til mandskabsvogne som midlertidige pladser. 3.1.1 Ved masten Ved etablering af de enkelte master vil der til hver mast blive oprettet en midlertidig adgangsvej og et midlertidigt arbejdsareal, hvor entreprenørmaskiner og transport af materialer til udførelse af fundament og montage af masten skal foregå. Adgangsveje til brug for de tunge transporter, som rambuk, monorør til fundamentet og selve masteskaftet vil normalt ske ved udlægning af køreplader i 4-6 m's bredde. Efterfølgende vil mindre tunge transporter ske på de samme adgangsveje, hvor bredden kan ændres til 3-4 m. Jordens bæreevne er afgørende for, om der sker udlægning af køreplader til dette formål. Arbejdsarealet ved hver mastelokalitet vil optage et midlertidigt areal på ca. 4.000 m 2 (ca. 50 x 75 m). Det er primært levering af masteskaftet i ét stykke, (som har konstruktionsmæssige fordele) der er bestemmende for arbejdsarealets størrelse. Arealet kan orienteres mest hensigtsmæssigt efter fundamentsplacering, terrænforhold og andre individuelle hensyn til f. eks. skovdrift, beplantning, diger mv. Arkæologiske forundersøgelser foretages ved de enkelte mastelokaliteter såfremt det lokale kulturhistoriske museum finder det påkrævet. På mastearbejdspladsen vil der foregå fundering af masten. De fleste master funderes med en monopæl af stål. Monopælen vil typisk være 10 12 m lang og have en diameter på ca. 2 m. Den nedrammes med en rambuk. Transporten, op- og nedmontage samt nedramning af 1 monopæl forventes at kunne gennemføres på 1 arbejdsdag. Ved toppen af monopælen og under terræn støbes en betonplade på 5 m 3 og med en tykkelse på omkring 1,50 m og et areal på omkring 7 m 2. Betonpladen vil blive afsluttet 0,5 m over terræn. Der monteres en krans med bolte, der bliver overgangen til rørmasten. Enkelte fundamenter vil blive udført som pladefundamenter støbt i beton. Hvis jordbundsforholdene kræver det, kan der desuden være behov for at lave pælefundamenter af beton. Der vil normalt ikke være behov for grundvandssænkning ved mastefunderingen. Såfremt byggestedet er meget vådt, kan byggegruben tømmes for vand, som ledes ud over tilstødende arealer. Er arbejdspladsen placeret på våd bund, f.eks. vådområde nær vandløb, vil der typisk være behov for udlæg af jernplader, så maskinerne ikke synker ned Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 23 af 97

i den våde bund. Jernpladerne kan efter behov ligge ved hver arbejdsplads i op til 2 mdr. Når fundamentet er støbt, går der mindst 1 måned inden rejsning af masten kan udføres. Der tager ca. 1 dag at støbe et fundament. Det betyder, at der kan etableres 20 fundamenter om måneden svarende til en 5-6 km lang strækning. Figur 3-1. Eksempel på ramning af monopæl med rambuk. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 24 af 97

Figur 3-2. Eksempel på udlægning af køreplader frem mod en mast og montage af rørmast vha mobilkran. Skal der ved kørsel hen til en mastearbejdsplads krydses vandløb, kan der etableres en midlertidig overkørsel, hvis bredden ikke overstiger 2-3 m og brinkerne ikke er for stejle. Transport af materialer til selve masten vil også foregå med større vogne. Vægten på materialet til den nye mastetype ligger på forventet 50 tons pr. mast. Rørmasten vil være op til 45 m lang og transporteres enten samlet eller i flere stykker, der samles og rejses af en mobil kran. Derpå påmonteres traverserne og isolatorerne, som også hejses op med mobilkran. En Eagle mast i 2 etager kan skønsmæssigt rejses på sammenlagt 1 arbejdsdag. Masterne vil stå med en gennemsnitlig afstand på ca. 330 m. Ved detailplanlægningen er der mulighed for at undgå placering i sårbare områder af mindre udstrækning, f.eks. mindre 3-områder mv. Inden anlægsarbejdet vil der være behov for geotekniske boringer omkring de forventede masteplaceringer. Boringer forventes gennemført med let terrængående boremateriel. 3.1.2 Trækning af ledere (trådtrækning) Selve trækningen af lederne (trådene), som skal ophænges i masterne, sker fra arbejdspladser langs med linjeføringen. Der er typisk 6 km mellem hver af Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 25 af 97

disse arbejdspladser, som er den afstand, lederne kan trækkes med et særligt spil sat op på en arbejdsvogn. Lederne transporteres til stedet oprullet på kabeltromler. En kabeltromle kan normalt rumme ca. 6 km ledere dog afhængig af valg af lederens diameter. Ved anvendelse af konventionelle ledere er diameteren 36,2 mm. Samlet skal der anvendes i størrelsen 3.600 km ledere, som indebærer transport på ca. 600 stk. kabeltromler. Under montage af masten er der hængt hjul op i traverserne, som først forliner og senere lederne trækkes hen over. Ved samtidig at anvende spilbremser opnår man, at lederne trækkes hen over terrænet uden at berøre jordoverfladen. Lederne hænges op i en talje ved hver mast. Lederne trækkes på plads i masten med den rette opspændingsgrad, hvorefter lederne klemmes af i særlige beslag lige under isolatorkæderne. Der skal således ikke foregå udlægning af lederne i terrænet mellem masterne. 3.1.3 Vanskelige krydsninger To eksempler på hvordan habitatområder krydses med et luftledningsanlæg er beskrevet i det følgende. Kongeåen Habitatområdet Kongeåen vil blive krydset med luftledningen i et spænd. Luftledningen vil kunne nå henover området i hele dets udstrækning og de to master, der bærer luftledningen, vil således stå uden for selve habitatområdet. Forliner (tynde nylonreb) kan enten lægges ud med håndkraft eller skydes ud med harpuner. Disse forliner trækkes op over hjulene, som er monteret under masternes isolatorkæder. Herefter trækkes lederne på plads og klemmes af på traditionel vis. Det forventes, at masterne vil stå min. 150 m fra selve vandløbet. En nøjere opmåling, der sikrer, at masteplaceringen ikke sker i selve habitatområdet, foretages i forbindelse med detailprojekteringen. Der forventes ingen kørsel i anlægsfasen i selve habitatområdet. Der kan blive behov for, at en enkelt person gående bevæger sig i ådalen for at få forlinerne over. Anlægsfasen for krydsningen af Kongeåen vil være af 3-4 ugers varighed, dog med perioder helt uden aktivitet. Der vil efterfølgende være behov for kontrol etc., inden anlægget idriftsættes. Energinet.dk anvender som krav over for entreprenører, at der foretages miljøledelse, så utilsigtet færdsel, spild etc. undgås. Desuden kan det tilstræbes, at arbejdet skal foregå i særlige perioder. Nørreådalen Hovedforslaget ved EF-habitatområdet ved Nørreådalen omfatter krydsning med luftledning. På grund af ådalens betydelige bredde vil det være nødvendigt at opstille 1 eller 2 nye master i ådalen. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 26 af 97

Alt arbejde i ådalen vil foregå på udlagte køreplader af jern, således at den fysiske påvirkning af ådalsvegetationen og jordbunden vil blive reduceret. Oplagspladser til materiel mv. vil ske uden for ådalen. Arbejdet med opstilling af nye master vil foregå over en periode på op mod en måned, med perioder uden aktivitet. Nedtagning af det eksisterende anlæg vil foregå på kortere tid. I øvrigt vil de forskellige hensyn og forhold være som for krydsningen af Kongeåen. 3.2 Anlægsarbejde ved kabellægning Kabellægning på kortere delstrækninger af Kassø Tjele linjeføringen (såkaldt partiel kabellægning) vil som udgangspunkt ske ved nedgravning i et kabeltrace med deklarationsbælte på 30 m. Ved særlige omstændigheder kabellægges ved underboring uden opgravning. Denne metode anvendes som hovedregel kun ved krydsning af større vandløb og/eller trafikanlæg. Et specielt tilfælde er krydsning af Bølling Sø, som er en kombination af gravning og placering af kablerne på søbunden. Når et luftledningsanlæg på 2 x 400 kv med en overførings evne på 2 x 2000 MW skal erstattes af jordkabler omfatter det 4 jordkabelsystemer, hver med 3 individuelle kabler per system. Det bliver således 4 x 3=12 kabler. Hvert kabel har en diameter på ca. 130 mm. Figur 3-3. Foto fra kabellægning af 400 kv-anlæg syd for Aalborg. Anlægsbredden er ca. 30 m. Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 27 af 97

3.2.1 Kabellægning ved gravning Den samlede kabeltrace ved gravning vil i anlægsfasen være omkring 32-36 m og efter anlægget er færdigt være omfattet af et deklarationsbælte på 30 m. Som det fremgår af figuren er der i alt 4 kabelrender og hver kabelrende rummer 3 kabler (enkeltledere) med ca. 30 cm's afstand i jorddybden 1,20 m. Afstanden mellem kabelsystemerne (dvs. hver kabelrende) er ca. 6 m, såfremt kabelsystemerne hører til samme driftsmæssige system. Mellem to kabelsystemer, der hører til hvert sit driftsmæssige system, skal der være en afstand på 10 m. Derved sikres der adgang til det enkelte kabelsystem ved driftsforstyrrelser og uheld, uden at nabosystemerne skal afbrydes. Desuden skal kabelsystemerne holdes så langt fra hinanden, at de ikke påvirker hinanden og dermed nedsætter den samlede overførsel af energi. På ydersiden af de yderste kabelsystemer skal der være en 4 m bred sikkerhedszone. Det samlede servitutbelagte bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, vil dermed blive 30 m. I servitutbæltet må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. Figur 3-4. Tværsnit af kabellægning i anlægsfasen. Arbejdsbæltet for 2 x 400 kv kabelanlæg er op til 32-36 m bredt inkl. kørespor, oplag af afrømmet jord m.v. Figur 3-5. Kabel i driftsfasen. Arbejdsbælte og oplagspladser I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være på op til 36 m, afhængig af jordbundsforhold, grundvandstand mv. Servitutbæltet vil i princippet ligge indenfor arbejdsbæltet. Derudover vil der blive Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 28 af 97

behov for et antal depotpladser på 2-3.000 m² pr. stk. og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv., da det midlertidige kørespor langs kabeltracéet ofte vil være ensrettet. Alle kørespor og depotpladser etableres ved hjælp af udlagte køreplader. Kablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler. De største tromler, det er muligt at transportere på det danske vejnet rummer 800-900 m kabel med en vægt på ca. 38 tons og en diameter, fuld som tom, på ca. 4 m. Disse transporter kræver blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Det vil oftest skulle etableres en tromleplads for hver 2 tromlelængder, altså for hver 1600-1800 m. Der skal 3 tromlelængder til ét kabelsystem, dvs. at de midlertidige transportforanstaltninger skal kunne klare transport af 24 tromler pr. tromleplads. Figur 3-6. Eksempel på oplagsplads med kabeltromler I enkelte tilfælde er det muligt at anvende endnu større tromler til lidt længere kabler, hvilket vil være aktuelt ved en kabelløsning på tværs af Bølling Sø. Dette giver et særligt transportproblem. Jordarbejdet Jordarbejdet opdeles i etaper, som svarer til 2 kabellængder ad gangen. Først rømmes muldjorden af i et bælte på ca. 30 m. Dette gøres ved en kombineret brug af gravemaskine og dozer. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet til den ene side. Der udlægges derefter et kørespor med jernplader i arbejdsbæltet i en passende afstand fra muldjordsdepotet, så der er plads til både kabelrende og den opgravede råjord. Kabelren- Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 29 af 97

den graves op umiddelbart efter, og den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet. Renden bliver ca. 1,5 m dyb, ca. 1,2 m bred i bunden og ca. 2 m bred i terræn. Krydsende overgravede dræn opmåles og registreres. Dræn retableres efter kabelarbejdet er udført. Der lægges et ca. 15 cm sandlag i rendens bund. Sandet hentes fra en af depotpladserne og transporteres ud med særlige sandudlægningsvogne trukket af middelstore 4- hjulstrukne traktorer. På strækninger med højt grundvandspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved en forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelrenden. Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelrenden med passende afstand. For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes direkte til vandløb, da der kan ske sedimentspredning i vandløbet, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. Kabeludlægning Kabeludtrækningsudstyret placeres, og kabeltromlerne for denne strækning løftes nu op i særlige udtrækningsstativer, udstyret med bremse, og der sættes kabelruller ud i renden. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af renden i forhold til tromlernes placering, og wiren trækkes ud henover kabelrullerne hen til den første kabeltromle. Kablerne trækkes ud enkeltvis. Udtrækning af 1 kabellængde varer ca. 1½ time. Kablet løftes ned fra hver eneste rulle og ligger nu i det udlagte sand. Trækoperationen gentages for kabelsystemets 3 enkeltledere. Sammen med en af operationerne trækkes 2-3 mindre rør (d = 40 mm) med ud. Senere skal der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Lysleder installationerne følger kabeltracéet. Dog skal der installeres samlingsbrønde for hver 5-6 km, som skal kunne inspiceres. Disse brønde kan placeres uden for tracéet, hvor det er mest hensigtsmæssigt f.eks. i skel eller på uopdyrkede arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Jordtilfyldning og gentagelse Efter udtrækningen af kablerne lægges der et ca. 20 cm sandlag ud over kablerne. Sandtypen over og under kablerne skal have en særlig sammensætning af sandkornstørrelse for at give en god og ensartet varmeafledningsevne fra kablerne. Der anvendes ca. 400-450 m 3 sand pr. tromlelængde. Det er vigtigt, at varmeafledningen er god og ensartet. Det er bl.a. evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelanlæggets evne til at overføre strøm. Over sandet udlægges et kraftigt plastdækbånd (t = 4 mm) til beskyttelse af kablerne, og den opgravede råjord fyldes tilbage i renden. Ca. 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, tlf.nr. mv. Eventuelt overskydende råjord fra renden køres bort. Når første 400 kv-kabelsystem er nedlagt, flyttes køresporet sideværts ca. 6 eller 10 m bort fra muldjordsdepotet og hele proceduren med opgravning, an- Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 30 af 97

stilling, udtrækning, sandudlægning og tilbagefyldning gentages indtil alle 4 kabelsystemer er gravet ned. Afslutningsvis udlægges muldjorden igen med en dozer. Muffearbejde For hver 800-900 m skal kablerne muffes sammen. Arbejdsperioden for muffearbejdet til et kabelsystem, altså 3 muffesamlinger, er ca. 10 arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn. For at udnytte kablerne bedst (minimere strømtabet), krydskobles kabelskærmene i muffesamlingerne. Selve krydsningen foretages i linkbokse, som enten nedgraves eller placeres i "el-skabe" over jorden - gerne i skel eller lignende. Lyslederne samles i kabelbrønde, med dæksel i terræn, som kan placeres på hensigtsmæssige lokaliteter, eventuelt udenfor det egentlige kabeltracé. 3.2.2 Kabellægning ved underboring Underboring sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads på 2.000 m 2. Underboring sker ved at der etableres særlige forings rør (i alt 12 rør med diameter omkring på 300 mm samt 2-3 mindre rør). Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret. De særlige kabelsamlinger, der er nødvendige for hver 900 m, betyder at underboringer normalt ikke kan være længere end denne længde. Så lange underboringer foretages kun i ekstreme tilfælde. Normalt er underboringer væsentligt kortere (50-200 m). Jordbundsforholdene er afgørende for om underboring kan udføres. For at kunne fastlægge et boreprofil kan der foretages udtagning af enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne kan medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for at boreslammet skyder op i det terræn boringen føres under. Bentonit anvendes som boreslam. Efter udtrækning af kablet fyldes foringsrøret med bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Underboring ved vandløb skal holde min. 1 m. afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. 3.2.3 Driftssikkerhed og levetid Det vurderes ud fra erfaringer fra korte 400 kv-forbindelser, at driftssikkerheden for et kabelanlæg er lige så stor som for et luftledningsanlæg. Dog vil udbedring af en fejl i et kabelanlæg være mere tidskrævende end en fejl i et luftledningsanlæg, hvorfor perioden hvor kabelanlægget er ude af drift, vil være længere end for en luftledning. De kabeltyper, der anvendes i dag, er der ca. 25 års erfaring med, dog mindre for 400 kv - jordkabler. Der forventes en levetid for kabler på ca. 40 år. Luftledninger vurderes at have nogenlunde samme levetid, dog kan disse renoveres, hvorved levetiden i praksis er væsentlig længere for luftledninger. Der er Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 31 af 97

ikke samme mulighed for renovering af jordkabler. Kablerne skrottes, når isoleringen er nedbrudt. 3.3 Kabellægning på tværs af Bølling Sø Bølling Sø har en nord - sydgående afstand på ca. 1200 m. Med 12 kabler, der skal over søen, er underboring ikke en realistisk løsning. Der er derfor vurderet forskellige tekniske løsninger. Den mest egnede metode ved et kabeltrace gennem Bølling sø er gravning/nedlægning i søbunden. Krydsningen vil bestå af 4x400 kv- kabelsystemer med hver 3 enkeltkabler. Projektet tænkes gennemført ved, at der udlægges foringsrør på en 1200 m lang strækning tværs over søen ca. 100 m vest for den nuværende luftledning. Der etableres en ca. 1,5-2 ha stor midlertidig arbejdsplads på sydsiden af Bølling Sø. Der graves ud til en lille midlertidig havn neden for vandkanten, således at det bliver muligt at søsætte arbejdsflåder og mindre både, og således at materiellet kan køre ombord på flåder dér. Der etableres en midlertidig trækwire med spil hen over det planlagte kabeltracé tværs over søen til udtrækning af det flydende materiel, som skal anvendes. Det forudsættes, at der graves 2 render, hver 4 m brede og 1 m dybe i søbunden. Afstanden mellem renderne er ca. 10 m. Foringsrørene svejses sammen på arbejdspladsen og lægges ned i ballastklodser af beton og fastspændes. Klodserne er udformet således at der kan fastgøres 3 eller 6 stk. foringsrør pr. klods, svarende til et eller to kabelsystemer. Efterhånden som rørene bliver længere trækkes de ved hjælp af wirespillet ud i søen frem til den nordlige søbred. Ved at fylde vand i de midterste foringsrør synker hele systemet; foringsrør og ballastklodser ned, så det ender på bunden af den udgravede rende. Hele kabelsystemet rettes efterfølgende ind, hvorefter de sidste rør også fyldes med vand. Operationen gentages, således at trækningen af kablerne gennem foringsrørene kan iværksættes fra syd mod nord. Renderne i søbunden fyldes til igen med det opgravede materiale og søbrinken retableres. 3.4 Kabelovergangsstationer Hver gang anlægget skifter fra luftledning til jordlagte kabler, skal der etableres en kabelovergangsstation. Stationen består af afspændingsmaster der afspænder ledningen. Via en kabelendeafslutning føres strømmen ned i jordkabler. Kabelovergangsstationerne optager et areal på ca. 60 x 75 m (~0,5 ha) og har en højde på 27 m. Det kan komme på tale at etablere kompensering af kablet via en tilkoblet reaktor. Reaktorer vil have en størrelse på ca. 4,5 m x 5 m x 6,3 m (B x L x H). Er der behov for kompensering i en kabelovergangsstation, skal der installeres to reaktorer - én til hvert overordnet system for ledningen. Reaktoren kompenserer for reaktiv effekt, der genereres i kabler og giver anledning til spændingsstigninger, idet den anvendes til at styre spændingsniveauet. Reaktoren er en spole med viklinger, der er indkapslet i en oliefyldt beholder. Den afgiver en lavfrekvent brummen. Da den er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved udendørs placering, hvor den er eksponeret for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al oli- Teknisk Rapport 6 til VVM redegørelse for højspændingsforbindelse Kassø Tjele side 32 af 97