Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Relaterede dokumenter
Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik

VISION Svendborg Kommune vil:

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folke. Oplysnings politik

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitik

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Kultur- og idrætspolitik

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

33l. Folkeoplysningspolitik

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2008

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Børn og unge former fremtiden

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Puls, sjæl og samarbejde

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningsstrategi

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Folkeoplysningspolitik

SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Folkeoplysningspolitik

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Puls, sjæl og samarbejde

Foreningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Folkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Kultur- og fritidspolitik

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Godkendelse af folkeoplysende foreninger. Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening

Transkript:

Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber... 4 2. Vi vil styrke nytænkning og skabe kreative frirum... 4 Fra mål til indsatser... 5 Rammer for det folkeoplysende arbejde i Gladsaxe Kommune... 6 2

Indledning Gladsaxe skal være en levende og aktiv by med et stærkt civilsamfund, hvor fællesskaber dyrkes, og hvor nytænkning præger udviklingen. Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at skabe den levende by, hvor borgerne kan få og skabe oplevelser, der glæder, overrasker, provokerer og undrer. Det er oplevelser, der skaber liv i byen og giver livskvalitet og mening for den enkelte. I kultur-, fritids- og idrætslivet udvikles der fællesskaber, hvor børn og voksne kan trives, og hvor de gennem lyst og engagement udvikler medborgerskab og demokratiske ideer. Livet i byen skal være mangfoldigt og synligt, fordi det styrker Gladsaxes identitet og skaber sammenhold og gør Gladsaxe til et attraktivt sted at bo. I Gladsaxe er der en lang tradition for at sikre børn, unge og voksne et stort udbud af oplevelser inden for kultur, fritid og idræt, der bygger på bredde, alsidighed og kvalitet. Det er oplevelser og aktiviteter, der tilrettelægges af mange forskellige aktører og under forskellige organisationsformer. Det er idræts-, hobby- og kulturforeninger, spejdere, aftenskoler, biblioteker, kulturhus, idrætsanlæg, musikog billedskole, biograf, kunstnere og initiativrige borgere og andre ildsjæle. Det er en bred pallette af formelle og uformelle fællesskaber, borgere og kommunale institutioner, der alle på forskellige måder bidrager til en aktiv og levende by. I det følgende betegnes dette bredt som kultur-, fritids- og idrætslivet. 3

VISION Kultur-, fritids- og idrætslivet bidrager til en levende og aktiv by med rummelige fællesskaber og mod til at tænke nyt. VÆRDIER Visionen bygger på disse grundlæggende værdier: Fællesskaber er vigtige for trivsel og livskvalitet Der er plads til nytænkning og kreative frirum Sammen skaber vi liv og mangfoldighed i Gladsaxe Frivilligt engagement styrker den lokale sammenhængskraft STRATEGISKE MÅL For at nå visionen er der to strategiske mål, som kultur-, fritids- og idrætspolitikken sætter fokus på: 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber At være en del af et fællesskab er et vigtigt fundament for identitet og tilhørsforhold. Kultur-, fritidsog idrætslivet tilbyder fællesskaber, hvor aktiviteterne er lystbetonede, og der skabes derfor grobund for læring og udvikling for den enkelte. Foreninger og fællesskaber udvikler medborgere og styrker de demokratiske færdigheder. Foreninger og andre fællesskaber kan skabe sammenhængskraft i kommunen og sikre, at mange forskellige mennesker mødes på kryds og tværs. Derfor skal alle børn og voksne have mulighed for at deltage i foreninger og andre fællesskaber. Vi har derfor fokus på at: foreninger og andre fællesskaber er rummelige og inkluderende foreningslivet er mangfoldigt og medvirker til at skabe sammenhængskraft sikre gode og tidssvarende rammer og faciliteter for foreninger og andre fællesskaber det frivillige engagement kan udfolde sig samarbejde med relevante aktører børn og unge har medbestemmelse og bliver demokratisk dannede 2. Vi vil styrke nytænkning og skabe kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætslivet skal på én og samme tid udfordre og samle. Nytænkning og kreative initiativer skaber udvikling og oplevelser mellem mennesker. Der skal derfor skabes rum for og plads til at eksperimentere og afprøve nye ideer. Innovative og kreative borgere kan bidrage aktivt til udviklingen af et bæredygtigt og engageret lokalsamfund. Derfor skal alle børn og voksne have mulighed for at styrke og dyrke disse kompetencer. 4

Vi har derfor fokus på at: skabe gode rammer for kreative og eksperimenterende borgere understøtte iværksætteri og nytænkning indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet skabe plads til midlertidige initiativer være risikovillige og udforske nye områder og ideer medvirke til, at børn og unge udvikler kreative og innovative kompetencer, og har kritisk sans. Fra mål til indsatser For at omsætte politikkens visioner og mål til handling og forandring til gavn for borgere og foreninger i Gladsaxe, vil der løbende blive udpeget indsatsområder, som alle parter inden for kultur-, fritids- og idrætslivet i Gladsaxe kan omsætte til handling i dagligdagen. Indsatsområderne vil tage afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk vigtighed. Kultur-, fritids- og idrætspolitikken kan dermed være med til at udløse nyt potentiale gennem nye samarbejder og en helhedsorienteret indsats. Politikkens vision, værdier og strategiske mål vil være styrende og kendetegnende for alt arbejde indenfor kultur-, fritids- og idrætsområdet i de kommende år. 5

Rammer for det folkeoplysende arbejde i Gladsaxe Kommune Folkeoplysningsloven 34 fastlægger, at alle kommuner skal have en politik, der angiver målsætninger og rammer for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. I Gladsaxe indgår vision, værdier og målsætninger for det folkeoplysende område i kultur-, fritids- og idrætspolitikken. Der er en række specifikke krav, som skal indgå i kommunens folkeoplysningspolitik. 1. Målsætning for borgernes deltagelse Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning er baseret på deltagelse, medbestemmelse, demokratiforståelse og medborgerskab. Gennem foreningsaktiviteter og voksenundervisning (aftenskoler) udvikler den enkelte borger sine egne færdigheder og motiveres til at deltage aktivt i og tage medansvar for samfundslivet. I Gladsaxe skal alle borgere uanset alder, etnicitet, handicap, social status eller andre forhold have mulighed for at deltage i foreninger, voksenundervisning eller andre fællesskaber. Der skal være rummelige, mangfoldige og fleksible tilbud, så alle, der ønsker det, har mulighed for et aktivt fritidsliv i fællesskab med andre. 2. Rammer for det folkeoplysende arbejde (tilskud og lokaler) Byrådet afsætter årligt en økonomisk ramme, som Folkeoplysningsudvalget fordeler til folkeoplysende foreninger og voksenundervisning efter de lokale retningslinjer for tilskud til folkeoplysning. Opgaver, der hører under anden lovgivning, kan ikke finansieres via folkeoplysningsmidler. Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, som er velegnede til formålet, stilles vederlagsfrit til rådighed for det folkeoplysende arbejde. 3. Sammenhæng mellem folkeoplysende virksomhed og selvorganiserede grupper, herunder initiativpuljen Gladsaxe Kommune stiller gratis lokaler til rådighed for foreningernes aktiviteter. Som et supplement til dette har selvorganiserede grupper mulighed for at benytte ledige lokaler. Alle borgere, selvorganiserede grupper og foreninger kan søge tilskud til nye initiativer i Initiativpuljen. Formålet med puljen er at støtte nye initiativer og udviklingsprojekter, der er med til at sikre et alsidigt fritidsliv for kommunens borgere. 4. Samspil med andre politikområder Andre af kommunens politikker og strategier beskæftiger sig med felter, hvor det folkeoplysende område er aktive aktører og indgår i den fælles bestræbelse på at realisere planerne. Kommunestrategi, sundhedspolitik, frivilligpolitik, ungestrategi, børne- og skolepolitik og strategi for social balance er eksempler på dette. Aftenskoler og foreninger har ofte særlige kompetencer indenfor et område, og kan være kompetente partnere til at løse opgaver udover deres kernopgaver. Det kan give nye og anderledes tilbud til borgerne, og samtidig introducere de folkeoplysende tilbud til nye brugere. Partnerskaber kan eksempelvis være den åbne skole eller på sundhedsområdet, både som forebyggelse og rehabilitering. Folkeoplysningsloven giver mulighed for, at der ydes særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber. 6

5. Afgrænsning af aktiviteter Folkeoplysende foreninger skal have et formuleret formål, der fremgår af foreningens vedtægt, være demokratisk opbygget og være åben for alle. Foreningen skal være almennyttig og have kontinuerlige aktiviteter. Tilgrænsende aktiviteter kan være kommercielle udbydere af motionstilbud og kulturaktiviteter, som fx fitnesscentre og danseskoler, der ikke hører inden for det folkeoplysende område, eller foreninger, der er tilskudsberettiget efter anden lovgivning. 6. Brugerinddragelse I Gladsaxe Kommune er der nedsat et Folkeoplysningsudvalg, som skal sikre brugerinddragelse på det folkeoplysende område. Udvalget har til opgave at sikre bedst mulige rammer for den folkeoplysende virksomhed og bidrage til udvikling af et alsidigt kultur-, fritids- og voksenundervisningstilbud til alle borgere i kommunen. 7