Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Høringsnotat om 10 bekendtgørelser under folkeskoleloven (2. bølge) 1. Indledning 10 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet samt en bekendtgørelse om elevråd i ungdomsskolen har i perioden fra den 26. maj 2014 til den 16. juni 2014 været sendt i høring hos 55 myndigheder og organisationer. Udkastene blev også offentliggjort på Høringsportalen. 18. juni 2014 Sags nr.: 032.14S.541 Der er pr. 16. juni 2014 modtaget høringssvar fra 18 af de hørte myndigheder og organisationer, hvoraf 17 indeholder bemærkninger til udkastet. Desuden er der modtaget et høringssvar fra andre. Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet. Der er vedlagt en oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar. 2. Sammenfatning om ændringer i bekendtgørelserne i forhold til høringsudkastene De modtagne høringssvar har givet anledning til ændringer i følgende bekendtgørelsesudkast: Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Bekendtgørelser om digitale krav til elevplaner i folkeskolen Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder foretaget ordensmæssige opdateringer i forhold til lovteksten for at undgå tvivl. I bekendtgørelse om digitale krav til elevplaner er der indarbejdet en overgangsbestemmelse i overensstemmelse med den overgangsbestem-

2 melse, der er indført for elevplaner i 8. og 9. klasse som led i erhvervsuddannelsesreformen. Herefter finder de hidtil gældende regler anvendelse for elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse. I bekendtgørelse om kvalitetsrapporter er indikatoren om andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse pr. 1. marts efter afsluttet 9. klasse eller 10. klasse ændret til: Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen. Indikatoren skal i øvrigt kun fremgå af kvalitetsrapporten på kommuneniveau og ikke for den enkelte skole, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at tilvejebringe et tilstrækkelig sikkert datagrundlag på skoleniveau. 3. Generelle bemærkninger til bekendtgørelsesudkastene Flere organisationer hilser opdateringen og saneringen af bekendtgørelserne velkommen og fremhæver bl.a. den større overskuelighed og brugervenlighed, som de nye bekendtgørelser er udtryk for. KL anbefaler at ministeriet gør kommunerne opmærksomme på, at det er nødvendigt at forholde sig til både folkeskoleloven, bekendtgørelser og eventuelle vejledninger. KL ønsker, at revisionen af lovgrundlaget hurtigst muligt følges op af en samlet beskrivelse af bestemmelserne for enkelte områder, fx specialundervisningsområdet, således at kommunale medarbejdere let og ubureaukratisk kan få et samlet overblik over reglerne og lovbemærkningerne. Skole og Forældre udtrykker bekymring for, at der ikke kun er tale om en retlig sanering af regelsættet, men at der også er foretaget egentlige indholdsmæssige ændringer, som svækker arbejdet med målene for folkeskolen. Danmarks Lærerforening finder, at høringsfristen på tre uger er for kort i forhold til antallet af bekendtgørelser der har været sendt i høring. Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet løbende gennemfører en omfattende vejlednings- og informationsindsatsen på siden Den nye folkeskole på uvm.dk. De indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelserne er sket som følge af ændrede regler i lovgivningen eller som følge af et behov for en tidssvarende opdatering. Ændringerne er beskrevet i høringsbrevet og de ændringer, som høringen har givet anledning til, er beskrevet nærmere i det følgende. 4. Bemærkninger til de enkelte bekendtgørelsesudkast 4.1. Bekendtgørelse om krav til mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger BUPL ønsker, at det skal fremgå af bekendtgørelsen, at i de tilfælde, hvor børnene begynder i skolefritidsordning på et tidligere tidspunkt end i

3 forbindelse med skoleårets begyndelse i børnehaveklassen, er det dagtilbuddenes pædagogiske lærerplaner, som danner grundlag for mål og indhold indtil skoleårets start. Børnerådet er generelt glade for bekendtgørelsen, herunder bl.a. at bekendtgørelsen har fokus på børnenes selvvalgte aktiviteter og medindflydelse. Rådet kunne dog ønske sig, at bekendtgørelsen ikke bare stiller krav til de voksnes overvejelser om medindflydelse, men om faktisk medindflydelse. Undervisningsministeriet bemærker, at der ikke er hjemmel til at stille krav om, at skolefritidsordninger skal bruge dagtilbuddets pædagogiske lærerplaner. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt, hvis pædagogiske lærerplaner fra en anden type pasningstilbud skal anvendes for nogle af børnene i skolefritidsordningen og ikke for andre. Kommunens mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne gælder for alle børn i skolefritidsordningen. Det er i øvrigt en forudsætning, at de overvejelser, de voksne har gjort sig, i mål- og indholdsbeskrivelserne om bl.a. selvvalgte aktiviteter og medindflydelse, også rent faktisk skal komme til udtryk i børnenes hverdag i skolefritidsordningen. LOS ønsker at få oplyst, hvorvidt private opholdssteder, der ikke har en skolefritidsordning tilknyttet den interne skole, kan give faglig fordybelse og lektiehjælp, jf. folkeskolelovens 15, stk. 2, hvis der foreligger en målog indholdsbeskrivelse. Undervisningsministeriet bemærker, at specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder skal følge folkeskolelovens regler, herunder 15, stk. 2, om faglig fordybelse og lektiehjælp. 4.2. Bekendtgørelse om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 Skolelederforeningen foreslår, at en eventuel mundtlig prøve i matematik ligesom afgangsprøven i mundtlig dansk skal være afsluttet senest den 15. juni. Foreningen henviser til, at der er indført et adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvor eleven skal opnå mindst karakteren 2 i gennemsnit i faget dansk, og at samme adgangskrav imidlertid også gælder for faget matematik. Undervisningsministeriet bemærker, at folkeskolens 9.-klasseprøve i mundtlig matematik ikke indgår som et adgangskrav i forbindelse med optagelse på en erhvervsuddannelse. Dette skyldes, at der er tale om en prøve til udtræk, der i tilfælde af, at det skulle stilles som en betingelse for optagelse på en erhvervsuddannelse ville stille de elever, der ikke skulle op til den pågældende prøve, ulige i forhold til opfyldelse af adgangskravet. Det er kun den bundne prøve i skriftlig matematik, der indgår i adgangskravet til erhvervsuddannelserne.

4 KL undrer sig over at det er fastsat i bekendtgørelsens 7, at prøverne i alle fag undtagen dansk skal lægges så sent som muligt, da der allerede er angivet et datointerval for prøverne, som skolerne planlægger ud fra. Undervisningsministeriet bemærker, at årsagen til, at reglen i 7 er bibeholdt, er, at undervisningen i de enkelte fag ud over i faget dansk skal afsluttes så sent som muligt i skoleåret og så vidt muligt skal fortsætte frem til det tidspunkt, hvor der afholdes prøve i faget. Hvis alle prøver lægges i begyndelsen af den angivne prøveperiode, kan det indebære en risiko for, at undervisningen afsluttes længe før, prøveterminen er afsluttet, hvilket ikke stemmer overens med intentionen bag folkeskoleloven og prøvebekendtgørelsen. 4.3. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen Børnerådet foreslår, at muligheden for eftersidning afskaffes, da det er uhensigtsmæssigt og utidssvarende. Rådet foreslår, at der indføres regler om registrering og indberetning til de kommunale skolemyndigheder om forekomsten af magtanvendelse, så det kan følges centralt med henblik på en forebyggende indsats. Børnerådet foreslår, at det i 11, stk. 2, præciseres, at der kan være underretninger i henhold til serviceloven, som forældrene ikke skal underrettes om. Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet finder, at muligheden for eftersidning stadig kan være en relevant foranstaltning over for eleverne og derfor fortsat bør være mulig at anvende efter lokale ønsker og behov. Undervisningsministeriet finder, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge skoler og kommuner yderligere krav om registrering af magtanvendelse. Der er ikke noget til hinder for, at skoler og kommuner frivilligt kan registrere dette efter lokale ønsker og behov. Det fremgår i øvrigt af 15, stk. 3, i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, at kommunalbestyrelsen fastsætter regler om registrering og indberetning af magtanvendelse over for elever til kommunalbestyrelsen. Det fremgår allerede tydeligt, af bekendtgørelsesudkastet 11, stk. 2, at bestemmelsen vedrører henvendeler til de sociale myndigheder, som ligger uden for reglerne om underretningspligt efter servicelovgivningen. Der er derfor ikke behov for den ønskede præcisering. Dansk Psykolog Forening undrer sig over, at muligheden for at konsultere pædagogisk-psykologisk rådgivning først omtales sent i bekendtgørelsen og foreslår, at dette indarbejdes i bekendtgørelsens 2. Undervisningsministeriet bemærker, at den omstændighed, at reglen om inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning står i nogle af bekendtgørelsens sidste regler, ikke gør reglen mindre vigtig. Reglen fastsætter, at i de tilfælde, hvor en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder ind-

5 drage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på en vurdering af behovet for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Der er ikke noget til hinder for, at skolelederen inddrager pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt. Skole og Forældre finder, at ændringerne medfører en øget fokusering på de rent retlige foranstaltninger over for enkelte elever, som vil fjerne fokus fra skolens parters samarbejde om at opnå god orden, trivsel og et godt undervisningsmiljø. Organisationen ønsker på denne baggrund, at formuleringen i den nugældende 1, stk. 1-2, om skolens værdiregelsæt fastholdes. Endvidere ønsker foreningen, at bekendtgørelsen er mere relationsorienteret fremfor individorienteret. Det ønskes præciseret, at hensigten med foranstaltningerne er, at hver enkelt elev bliver en reel del af klassens fællesskab. Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet har igangsat og gennemført en lang række initiativer med fokus på trivsel og antimobning, som det vurderes er en mere effektiv måde at skabe fokus på det lokale samarbejde om at skabe god orden og trivsel på skolerne. Der vil fx skulle gennemføres obligatoriske trivselsmålinger, og der vil blive et større fokus på ro og klasseledelse. Bekendtgørelsen har primært til formål, at sætte rammerne for, i hvilket omfang skolerne kan anvende foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Socialpædagogernes Landsforbund finder, at der er brug for en afgrænsning af bekendtgørelsens regler og reglerne om magtanvendelse efter lov om social service i forhold til elever på interne skoler i anbringelsessteder. Forbundet finder endvidere, at der er brug for en harmonisering af folkeskolelovgivningen og serviceloven i forhold til magtanvendelse for de børn, og unge, der undervises på interne skoler. LOS anbefaler ligeledes, at afgrænsningen mellem bekendtgørelsen og reglerne om magtanvendelse i servicelovgivningen tydeliggøres. Undervisningsministeriet bemærker at dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder drives i henhold til serviceloven. Det er derfor servicelovens regler om magtanvendelse, der finder anvendelse på aktiviteten. Dog gælder bekendtgørelsen om god orden i folkeskolen for den aktivitet, der finder sted efter folkeskoleloven, dvs. i den tid, hvor eleverne undervise efter folkeskoleloven. Danmarks Privatskoleforening anfører, at bekendtgørelsens anvisning på, hvordan den gode orden fremmes, herunder etikken i samarbejdet med forældrene, kan inspirere de frie grundskoler. Foreningen vil præcisere over for skolerne, at bekendtgørelsens præciseringer af reglerne om magtanvendelse også tages ad notam på de frie grundskoler.

6 4.4. Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen Danmarks Lærerforening finder det uklart om der med begrebet undervisning, menes både undervisning i fagene og understøttende undervisning og ønsker dette præciseret i bekendtgørelsen. Foreningen peger på, at det er væsentligt, at der fortsat er særlige ressourcer til at give relevant undervisningsforløb under et sygeforløb. Undervisningsministeriet bemærker, at begrebet undervisning dækker over undervisning i fagene og understøttende undervisning. Dette fremgår af folkeskoleloven. Der er således ikke anledning til at uddybe det nærmere i bekendtgørelsen. Udgifterne til sygeundervisning påhviler efter folkeskoleloven kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningen, herunder sygeundervisningen, sker i overensstemmelse med folkeskolelovgivningen. Børnerådet peger på, at servicelovens regler om underretning til kommunen i forbindelse med en elevs fravær fra skole rækker videre end bekendtgørelsen 4, stk. 5, om, at skolelederen skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis elevens fravær kan skyldes udlandsophold, og senest når fraværet har stået på i en uge og ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed. Rådet foreslår derfor, at servicelovens regler indarbejdes, og at der henvises tydeligt hertil. Undervisningsministeriet finder ikke anledning til at indarbejde servicelovens regler i bekendtgørelsen. Danmarks Privatskoleforening ønsker, at det sikres, at de frie grundskoler med henblik på at begrænse elevers fravær kan inddrage pædagogiskpsykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre institutioner, som eleven har kontakt med. Undervisningsministeriet bemærker, at det falder uden for rammerne af bekendtgørelsen at regulere de frie skolers forhold til de nævnte offentlige myndigheder mv. Datatilsynet påpeger, at hvis der i bekendtgørelsen fastsættes regler om behandling af personoplysninger, skal der være hjemmel til dette i bemyndigelsesloven. Eventuelle bestemmelser om behandling af personoplysninger i bekendtgørelsen må ikke fravige persondataloven. Undervisningsministeriet bemærker, at bekendtgørelsen har fornøden hjemmel i folkeskoleloven og i øvrigt overholder persondataloven. Det er kommunerne, der har dataansvaret og derfor skal overholde lovgivningen i forbindelse med de konkrete databehandlinger af personoplysninger. 4.5. Proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole

7 Danmarks Lærerforening foreslår, at bekendtgørelsens 3 ændres, så det fremgår, at forslag om en skolenedlæggelse som minimum skal ske i lokale aviser, på kommunens hjemmeside og den pågældende skoles hjemmeside. Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af bekendtgørelsens 3, stk. 1, at offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse som minimum skal ske på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside. Kommunalbestyrelsen kan således efter lokale ønsker og behov beslutte, at forslaget også skal offentliggøres i lokale aviser. KL finder, at det vil være en hjælp for kommunerne, hvis fristen for endelig beslutning om nedlæggelse af en skole fremgår af bekendtgørelsen og ikke kun af loven. Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår tydeligt af folkeskolelovens 24, stk. 4, at endelig beslutning om en skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelse skal have virkning fra august. Der er derfor ikke grundlag for også at skrive dette i bekendtgørelsen. 4.6. Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen Børnerådet finder, at en forretningsorden er vigtig og mener derfor, at elevrådet fortsat skal have en forretningsorden. Børnerådet mener ikke, at kommunalbestyrelsen skal have indflydelse på skolens tilskud til elevrådet, men at tilskuddet bør fastlægges efter forhandling mellem skolens ledelse, skolebestyrelsen og elevrådet. Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af bekendtgørelsen, at det enkelte elevråd efter lokale ønsker og behov fastsætter i sin vedtægt, hvorvidt der skal fastsættes en forretningsorden. I bekendtgørelsens 5 er det præciseret, at skolelederen inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper kan yde et tilskud til elevrådet. Skolens leder fastsætter efter forhandling med elevrådet de nærmere vilkår for tilskuddet. Reglen er en videreførelse af gældende ret, det er blot præciseret, at skolelederens beslutning om tilskud skal holde sig inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper. 4.7. Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden Skole og Forældre ønsker at fastholde den nugældende formulering i bekendtgørelsens 7, hvorefter der stilles krav om, at lærere, som forestår undervisning i svømning, skal have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer. Endvidere foreslår foreningen, at 7, stk. 4, præciseres, så det fremgår, at det er over for skolen, at forældrene kan forlange, at deres barn bliver på skolen i frikvarterer og mellemtimer. Endelig ønskes 9, stk. 1, ændret,

8 således at skolen forpligtes til at føre tilsyn med elevernes ophold under praktik gennem forudgående instruktion. Undervisningsministeriet bemærker, at ændringen af uddannelseskravet i forbindelse med undervisning i svømning er afstemt med den øvrige lovgivning på folkeskoleområdet, hvorefter der ikke nødvendigvis stilles krav om en specifik supplerende uddannelse, men i højere grad fokuseres på den lokale vurdering af underviserens kvalifikationer og personlige kompetencer. Undervisningsministeriet finder, at den pågældende formulering i 7, stk. 4, er præcis sproglig set, og at skolens leder derfor ikke kan være i tvivl om, at dette er en rettighed, forældrene har i forhold til skolen. Undervisningsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, hvis skolens leder forpligtes til at føre tilsyn med elever i praktik gennem forudgående instruktion, da hverken skolens leder eller skolens medarbejdere i øvrigt har indsigt i praktikstedets sikkerhedsforskrifter m.v. Derfor er den nuværende ordning, hvorefter praktikstedet har ansvaret for elevernes sikkerhed, hensigtsmæssig. Det er tilstrækkeligt, at skolens leder forpligtes til at gribe ind og fx afbryde praktikopholdet, hvis hensynet til eleven tilsiger det. 4.8. Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Børnerådet finder det uhensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen specifikt nævner diagnosen Asperger, da børns behov beskrives og vurderes bedst ud fra et pædagogisk og psykologisk perspektiv og ikke ud fra medicinske diagnoser. Rådet anfører, at diagnosen i øvrigt ikke længere findes fra 2015. KL foreslår, at diagnosen Asperger ikke nævnes i bekendtgørelsens 11 om små undervisningsmiljøer, da bekendtgørelsen ikke bør henvise til konkrete diagnoser, og da diagnosen forventes at forsvinde i 2015. KL ønsker i øvrigt, at 11 ændres således, at eneundervisning af elever, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre, organisatorisk skal være tilknyttet en skole på minimum 10 elever for at sikre den faglige kvalitet for eleven. Endelig har KL et konkret tekstforslag til udformningen af bekendtgørelsens 15, hvorefter henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i egen kommune er betinget af, at kommunalbestyrelsen på forhånd har godkendt time- og læseplaner, personalets kvalifikationer, den pædagogisk-psykologiske betjening og budgettet for undervisningen: Henvisning af elever til kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der drives af kommunalbestyrelsen i egen kommune, er betinget af, at kommunalbestyrelsen på forhånd har godkendt læse- og timeplaner, personalets kvalifikationer, den pædagogisk-psykologiske betjening og budgettet for undervisningen.

9 Undervisningsministeriet bemærker, at diagnosen Asperger udgår af bekendtgørelsen. Det har været en forudsætning for lov nr. 212 af 4. marts 2013, at der skal være mulighed for at give dispensation fra kravet om mindst 10 elever for børn med behov for et lille undervisningsmiljø. Der er derfor ikke grundlag for at fastsætte, at sådanne elever organisatorisk skal være tilknyttet en skole på minimum 10 elever. Den foreslåede formulering af 15 fastholdes, da det er vigtigt, at det fremgår, at det er henvisning til specialpædagogisk bistand, der er tale om, og ikke blot en generel henvisning til et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Landssamrådet af PPR-chefer finder, at bekendtgørelsen bør beskrive, i hvilke tilfælde beliggenhedskommunen kan foretage varsling af opsigelse af en undervisningsoverenskomst med et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Landssamrådet undrer sig over, at 11 specifikt nævner elever med Asperger i forbindelse med elever, der har behov for at lille undervisningsmiljø. Landssamrådet finder, at man i højere grad skal fokusere på den enkelte elevs specialundervisningsbehov frem for specifikke diagnoser. Endelig finder landssamrådet, at der mangler parallelitet og samstemthed mellem folkeskoleloven og lov om social service vedrørende inddragelse af forældre til børn, som er anbragt uden for hjemmet. Landssamrådet finder, at det bør præciseres i folkeskoleloven, at det i sådanne tilfælde er socialforvaltningen, der skal vurdere, om og i hvilket omfang forældre skal inddrages og høres i forhold til skoleplacering. Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er hensigten at regulere, i hvilke tilfælde en undervisningsoverenskomst kan opsiges. Dette vil evt. kunne fastsættes i overenskomsten efter lokale ønsker og behov. For så vidt angår elever, som er anbragt uden for hjemmet, inddrages elever og forældre i samme omfang som i henhold til specialundervisningsbekendtgørelsen. Der er således ikke grundlag for at ændre bekendtgørelsen på dette punkt. Som nævnt ovenfor udgår diagnosen Asperger af bekendtgørelsen. Socialpædagogernes Landsforbund foreslår, at en beslutning om henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand efter 3 skal ske i samråd med eleven og forældre i lighed med bestemmelserne efter 4 og 8. Forbundet finder, at det må være en fejl, at reglen om, at elever i akut vanskelige skole- og/eller livssituationer kan få akut hjælp på de private interne skoler, er fjernet.

10 LOS foreslår ligeledes, at beslutningen om henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand, jf. 3, skal ske efter samråd med eleven og forældre, ligesom det foreslås i 4 og 8. LOS beklager, at den gældende 4 er fjernet, således at elever i akut vanskelige skole- og/eller livssituationer ikke kan få akut hjælp på de private interne skoler. LOS finder en række uhensigtsmæssigheder ved reglerne om, hvilken kommune der træffer beslutning om undervisning i et anbringelsessted eller dagbehandlingstilbud. LOS finder, at det skal være den kommune, der anbringer et barn på et anbringelsessted, der skal tage stilling til elevens undervisning. Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af folkeskoleloven, at det er den kommune, som anbringelsesstedet eller dagbehandlingstilbuddet er beliggende i, der træffer beslutning om specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeriet bemærker, at, det fremgår af folkeskolelovens 12, stk. 2, at henvisning til specialpædagogisk bistand skal ske efter samråd med eleven og forældrene. Dette gælder også ved henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Der er derfor ikke grundlag for også at skrive det i bekendtgørelse. Det fastsættes i 5 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at specialpædagogisk bistand kan iværksættes akut, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Det indarbejdes i bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, at denne regel finder tilsvarende anvendelse for elever, der er henvist til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. Danmarks Privatskoleforening anfører, at det er afgørende, at kommuner har mulighed for gennem et passende tilsyn med virksomheden og at sikre sig, at eleven får et godt undervisningstilbud. Danske Handicaporganisationer har en generel bekymring for etablering af totalinstitutioner, hvor alle børnenes daglige aktiviteter, herunder skolegang på en intern skole, foregår og finder det vigtigt, at børnene også oplever et liv med aktiviteter uden for anbringelsesstedet. Danske Handicaporganisationer peger på vigtigheden af, at den daglige praksis i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder afspejler, at det efter handicapkonventionen skal sikres, at børn med handicap kommer til orde og udtrykker deres synspunkter om, hvad de synes er bedst for dem selv. Datatilsynet påpeger, at hvis der i bekendtgørelsen fastsættes regler om behandling af personoplysninger, skal der være hjemmel til dette i be-

11 myndigelsesloven. Eventuelle bestemmelser om behandling af personoplysninger i bekendtgørelsen må ikke fravige persondataloven. Undervisningsministeriet bemærker, at bekendtgørelsen overholder handicapkonventionen, samt at bekendtgørelsen har fornøden hjemmel i folkeskoleloven og i øvrigt overholder persondataloven. Det er kommunerne, der har dataansvaret og derfor skal overholde lovgivningen i forbindelse med de konkrete databehandlinger af personoplysninger. 4.9. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Skole og Forældre ønsker formålsbestemmelsen samt en række resultatoplysninger fra den gældende kvalitetsrapportsbekendtgørelse videreført. Foreningen anbefaler derudover, at det gøres obligatorisk for kommuner at levere samtlige data til kvalitetsrapporten over en 3-årig periode. Foreningen ønsker forældretilfredshedsundersøgelser medtaget i kvalitetsrapporten. Endelig ønsker foreningen, at oplysninger knyttet til inklusionsindsatsen indgår permanent i kvalitetsrapporten frem for som et særligt fokusområde. Undervisningsministeriet bemærker, at et af formålene med at ændre den eksisterende kvalitetsrapport har været at forenkle rapporten og dermed gøre den mere fokuseret og mindre omfangsrig. Forenklingen af kvalitetsrapporten har bl.a. skåret ned på antallet af indikatorer, så rapporten fremover har fokus på få, enkle og klare mål, der støtter op om den fremadrettede kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fastsætter, at alle resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at kravene til de resultatoplysninger, som skal fremgå af kvalitetsrapporten, er minimumskrav, som ikke udelukker inddragelse af andre (resultat)oplysninger end dem, som er nævnt i bekendtgørelsen, herunder forældretilfredshedsundersøgelser. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 150 af 27. februar 2014 (vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014), at undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsrapporter skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. Der er truffet politisk beslutning om, hvilke fokuspunkter de førstkommende kvalitetsrapporter skal indeholde, men der er intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse beslutter, at oplysninger om inklusionsindsatsen skal indgå permanent i kommunens kvalitetsrapport. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 150 af 27. februar 2014 (vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014), at kvalitetsrapporten er en del af regeringens afbureaukratiseringsinitiativer, og som følge heraf vil bekendtgørelsen om den nye kvalitetsrapport ikke indeholde oplysninger om bl.a. formålet med nærværende bekendtgørelse, idet baggrund mv. for et givet regelsæt normalt ikke skal fremgå af bekendtgørelser, der anvendes til at fastsætte regler.

12 Danmarks Lærerforening mener, at bekendtgørelsen lægger op til en indsnævring af kvalitetsrapporterne således, at rapporten får karakter af en afrapportering af målbare tal og ikke nødvendigvis vil afspejle skolens reelle kvalitet eller dens udvikling. Desuden anbefaler foreningen, at der i kvalitetsrapporten bør afrapporteres mere dybdegående inden for områderne inklusion og det faglige niveau i skolen. Endelig anfører foreningen, at kvalitetsudviklingen på skoleområdet bygger på inddragelse af skolerne i dialog, målfastsættelse og evaluering af disse. Undervisningsministeriet bemærker, at et af formålene med at ændre den eksisterende kvalitetsrapport har været at forenkle rapporten og dermed gøre den mere fokuseret og mindre omfangsrig. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at øge kravene til, hvilke oplysninger der skal indgå i rapporten. De resultatoplysninger, som skal medtages i kvalitetsrapporten, er dog minimumskrav, som ikke udelukker kommunal beslutning om at inddrage andre oplysninger end dem, som er nævnt i bekendtgørelsen. Ministeriet er enigt i, at en fortsat kvalitetsudvikling af folkeskolerne forudsætter en inddragelse af skolerne, hvor disse i dialog med kommunalbestyrelsen sætter mål for udviklingsområder for skolerne og evaluerer i forhold til disse. Kvalitetsrapporten understøtter en sådan proces som et værktøj til målfastsættelse og evaluering af målopfyldelse, og eventuelle lokale indsatsområder kan beskrives i rapporten, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det. BKF påpeger, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at skoler og kommuner skal måles på evnen til at skabe progression i elevernes læring. I forhold til indikatorer, der vedrører fastholdelse i ungdomsuddannelsen, påpeger BKF vigtigheden af den indikator, som nævnes i bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 3, litra a: Karaktergennemsnit i 9.-klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.. BKF ønsker desuden præciseret i bekendtgørelsen, at der anvendes et fælles nationalt system for trivselsmålinger. BKF anbefaler, at de socioøkonomiske kriterier tydeliggøres i bekendtgørelsen, og at der i samarbejde med relevante institutioner arbejdes med at udvikle et mere præcist indeks. BKF efterlyser en definition af, hvordan fuld kompetencedækning skal forstås og ønsker, at der udarbejdes en vejledning til opgørelse af kompetencer. Undervisningsministeriet bemærker, at de nye krav om, at resultatoplysninger skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelig herfor, giver kommunerne god mulighed for at vurdere skolernes progression. Ministeriet er enigt i vigtigheden af den indikator, som omhandler elevernes fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de har forladt folkeskolen. Det er på nuværende tidspunkt alene muligt at sikre et tilstrækkeligt sikkert datagrundlag for indikatoren på kommuneniveau. Bekendtgørelsen justeres derfor således, at indikatoren alene skal fremgå af kvalitetsrapporten på kommuneniveau.

13 Undervisningsministeriet bemærker i øvrigt, at det for så vidt angår trivselsmålingerne, som nævnes i bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 4, er hensigten, at indikatorerne for elevernes trivsel skal genereres på baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs eksisterende Termometer, men at kommunerne får mulighed for at anvende andre trivselsmålingsredskaber. Der vil blive fastsat regler herom i en særskilt bekendtgørelse. Ministeriet finder det derfor uhensigtsmæssigt at anføre i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, at der anvendes et fælles nationalt system for trivselsmålinger. Beregningen af den socioøkonomiske reference bygger på en avanceret statistisk model. På ministeriets hjemmeside findes der nærmere oplysninger om denne model, men ministeriet mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at redegøre for operationaliseringen af de enkelte indikatorer i kvalitetsrapporten i bekendtgørelsen. Undervisningsministeriet bemærker, at bekendtgørelsens beskrivelse af fuld kompetencedækning lægger sig op af lovbestemmelsen. På den baggrund er det ministeriets opfattelse, at der ikke er brug for yderligere præcisering herom i bekendtgørelsen. Derudover bemærkes, at der er truffet politisk beslutning om, hvilke fokuspunkter de førstkommende kvalitetsrapporter skal indeholde. Kommunernes Landsforening (KL) er positiv over for forenkling af kvalitetsrapporten og har ingen bemærkninger til bekendtgørelsens indhold. KL foreslår dog, at ministeriet allerede nu informerer kommunalbestyrelserne, forvaltningerne og skolerne om de ændrede indholdskrav. Undervisningsministeriet bemærker, at man er enig i, at det er vigtigt at informere kommuner og skoler om de nye regler for kvalitetsrapporten. Ministeriet har derfor på sin hjemmeside en beskrivelse af de nye regler med tilhørende spørgsmål-svar på de oftest stillede spørgsmål. Landsrådet for PPR-chefer ønsker præciseret i bekendtgørelsen, hvilken type oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning rapporten skal indeholde. Rådet finder det relevant, at oplysninger om antallet af magtanvendelser fremgår af rapporten. Undervisningsministeriet bemærker, at folkeskolelovens 51 fastlægger, hvilke forhold der kan klages over til Klagenævnet for Specialundervisning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune, så vidt det er muligt, tilpasser kvalitetsrapporten til de lokale forhold og selv bestemmer præcist, hvilke typer oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning kvalitetsrapporten skal indeholde. I forhold til rådets forslag om at inkludere antallet af magtanvendelser i kvalitetsrapporten har et af formålene med at ændre den eksisterende kvalitetsrapport været at forenkle rapporten og dermed gøre den mere fokuseret og mindre omfangsrig. Forenklingen af kvalitetsrapporten har bl.a. skåret ned på antallet af indikatorer, så rapporten fremover har fokus på få, enkle og klare mål, der støtter op om den fremadrettede

14 kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen. Derfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt at inkludere oplysninger om antallet af magtanvendelser i rapporten. Institut for Menneskerettigheder anfører i deres høringssvar, at de mener, at der i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter bør inddrages et ligestillingsperspektiv med henvisning til ligestillingslovens 4, hvorefter offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde med ligestilling. Undervisningsministeriet bemærker, at et af formålene med at ændre den eksisterende kvalitetsrapport har været at forenkle rapporten og dermed gøre den mere fokuseret og mindre omfangsrig. Forenklingen af kvalitetsrapporten har bl.a. skåret ned på antallet af indikatorer, så rapporten fremover har fokus på få, enkle og klare mål, der støtter op om den fremadrettede kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen. Hvis en kommune ønsker at sætte fokus på ligestilling i sit skolevæsen, er der intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter at inkludere lokale mål for ligestilling i sin kvalitetsrapport. Det bemærkes i øvrigt, at de nationale måltal og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, der indgår som centrale indikatorer i forslaget om kvalitetsrapporter, vedrører alle elever uanset køn Skolelederforeningen anfører i sit høringssvar, at fire forskellige opgørelser for elevernes overgang til, fastholdelse i samt gennemførelse af ungdomsuddannelse virker overvældende. Desuden anbefaler foreningen, at opgørelsen foretages pr. en bestemt dato eller et fastsat antal måneder efter afsluttet 9. klasse, idet Skolelederforeningen mener, at brugen af begge opgørelsesmetoder skaber forvirring. Undervisningsministeriet bemærker, at opgørelsen af elevernes overgang, fastholdelse samt gennemførelse af ungdomsuddannelse er blevet drøftet indgående bl.a. i den arbejdsgruppe med ekstern deltagelse, som har bidraget til udformningen af den nye kvalitetsrapport. Fire forskellige opgørelser er ganske rigtigt mange, sammenlignet med den tidligere kvalitetsrapport, men de enkelte opgørelser har været ønsket af parterne på folkeskoleområdet, og opgørelserne tjener hver især forskellige formål i forhold til at måle skolernes resultater inden for dette område: Overgang til ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse giver et tal for 9. klasse elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse giver et tal for 9. og 10. klasse elevernes samlede overgang til ungdomsuddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse per 1. marts efter afsluttet 9. eller 10. klasse giver en tidlig indikation for elevernes fastholdelse, i og med at indikatoren måler, om eleverne ca. 6 mdr. inde i studiet stadig går på den pågældende ungdomsuddannelse. Forventet fuldførelse af ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse giver en fremskrivning af, hvorvidt det kan forventes, at kommunens elever gennemfører en ungdomsuddannelse inden for seks år.

15 Elevers overgang, fastholdelse og gennemførelse ift. ungdomsuddannelse anses generelt for at være en central målsætning for folkeskolen, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kunne måle forskellige aspekter af skolernes resultater på dette område. Datatilsynet anfører, at kvalitetsrapportsbekendtgørelsen ikke giver dem anledning til bemærkninger, idet de går ud fra, at der i rapporterne behandles oplysninger, der ikke kan henføres til enkelte personer. Undervisningsministeriet bemærker, at oplysningerne i kvalitetsrapporten opgøres på skole- og kommuneniveau, og at oplysninger i kvalitetsrapporten derfor som udgangspunkt ikke kan henføres til enkeltpersoner. Skulle der i helt særlige undtagelsestilfælde være situationer, hvor oplysninger i en kvalitetsrapport vil kunne henføres til bestemte personer, må det antages, at kommunen er bekendt med reglerne om anonymisering af personhenførbare oplysninger, og at disse oplysninger derfor anonymiseres eller udelades af kvalitetsrapporten. Børnerådet bemærker i deres høringssvar, at bekendtgørelsen bør tydeliggøre, hvem der har ansvaret for opfyldelsen af de enkelte regler i bekendtgørelsen. Undervisningsministeriet bemærker, at det er kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for kommunens skolevæsen. I praksis vil skolernes resultater, og hvordan de enkelte elever klarer sig, være påvirket af mange forskellige forhold, herunder også forhold som ligger uden for den enkelte skoles indflydelse. Mange kommuner har efterspurgt muligheden for at følge, hvordan deres elever klarer sig, også efter at de har forladt folkeskolen. Indikatorer for fastholdelse og gennemførelse i ungdomsuddannelse er centrale værktøjer i den forbindelse. 4.10. Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen Skole og Forældre foreslår en ændring af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, således at det fremgår af bekendtgørelsen, at elevplaner mellem skole og hjem også udveksles i de år, hvor der ikke er lovkrav om elevplaner. Børnerådet er bekymret for, om det nye digitale koncept kan rumme individuelle og meget grundige elevplaner, fx udarbejdet af specialskoler. Undervisningsministeriet bemærker, at den ny bekendtgørelse fokuserer på operationalisering af de digitale krav. Det bemærkes også, at lov nr. 406 af 28. april 2014 ikke ændrer på kravet om, at der fortsat skal udarbejdes elevplan hvert år. De ændringer, som fremgår af denne lov, vedrører elevplanens indhold samt kadencen for de fag, som skal indgå i elevplanen. På den baggrund er det ikke ministeriets opfattelse, at der er brug for yderligere præcisering herom. Undervisningsministeriet bemærker også, at de minimumskrav, som opstilles i loven til elevplanernes indhold, ikke er til hinder for inddragelse af andre eller mere dybdegående kvantitative eller kvalitative mål og vurderinger, som fx kan anvendes ved udarbejdelse af elevplaner på specialskoler.

16 Skole og Forældre mener, at det er vigtigt, jf. 1, nr. 7, at også de konkrete videns- og færdighedsmål samt eksempler kan overføres fra Fælles Mål til elevplanen. Undervisningsministeriet bemærker, at videns- og færdighedsmål er en del af de nye Fælles Mål og derfor kan overføres til elevplanen. Det understøttende materiale, herunder eksempler, som Undervisningsministeriet vil udarbejde til brug for virkeliggørelsen af reformen, er vejledende og er ikke udviklet til at kunne anvendes direkte i elevplaner eller dialogen med forældrene om den konkrete elev. Det er op til læreren at opstille hensigtsmæssige mål i elevplanen, og læreren kan vælge at kopiere det vejledende materiales eksempler ind i elevplanen, hvis læreren vurderer, at det er hensigtsmæssigt. BUPL foreslår, at ordet lærere i bekendtgørelsens 1 konsekvensrettes til det undervisende personale, da dette svarer til terminologien i udkastet til bekendtgørelse for fremme af god orden (jf. 10) og i udkastet til bekendtgørelse om tilsyn med eleverne i skoletiden ( 5). Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 406 af 28. april 2014, at pædagogerne i folkeskolen inddrages i relevant omfang i arbejdet med elevplanen. Undervisningsministeriet har derfor ændret ordlyden af bekendtgørelsens 1 i overensstemmelse med BUPL s forslag. Danmarks Lærerforening er bekymret for, at elevplanen med den nye bekendtgørelse ændrer karakter fra internt arbejdspapir til systempapir. Foreningen problematiserer derudover omgang med personfølsomme oplysninger, herunder ved overleverig af elevplanens oplysninger til bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre skoler. Foreningen mener desuden, at der er uklarhed omkring forældresamtykke ved videregivelse. Danmarks Lærerforening er også bekymret for, at udveksling af de nødvendige oplysninger i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering vil medføre udveksling af oplysninger om bl.a. fortrolige testresultater og diagnoser. Foreningen mener, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at det er skolelederens ansvar, hvordan proceduren er for udarbejdelse af elevplaner, og for at udveksling af oplysninger via elevplanen sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Datatilsynet gør opmærksom på, at behandling af personoplysninger i bekendtgørelsen ikke må fravige persondataloven, da en sådan fravigelse bør fremgår af lovforslaget. Undervisningsministeriet bemærker, at der med lovændringen og nærværende bekendtgørelse ikke er lagt op til en udvidelse af karakteren af de oplysninger, som skal indgå i elevplanen. Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at der i ministeriets kom-

17 mende vejledningsindsats om elevplaner vil være opmærksomhed på, at skoler og kommuner informeres om, at gældende regler overholdes, herunder regler vedrørende behandling af personoplysninger. Undervisningsministeriet bemærker i øvrigt, at de fastsatte krav til elevplaner er minimumskrav. Der er således frihed til, at man lokalt kan udvikle elevplansarbejdet efter lokale ønsker og behov. BKF bakker generelt op om de beskrevne digitale krav til elevplaner og de beskrevne rammer for videregivelse af elevplanerne. BKF finder det afgørende, at der skabes sammenhæng mellem elevplaner, kvalitetsrapport og kvalitetstilsyn. Undervisningsministeriet bemærker, at både kvalitetsrapporter og kvalitetstilsyn tager afsat i nationale mål og benytter en række kvalitetsindikatorer. UU DANMARK foreslår en justering af ordlyden i bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 8, således, at det bliver tydeliggjort, at der er tale om elektronisk udveksling. UU DANMARK bemærker, at omdrejningspunktet for udveksling af uddannelsesparathedsvurdering bør være optagelse.dk, og foreningen foreslår derfor, at bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 9 udgår. UU DANMARK finder det således ikke nødvendigt, at UU-vejledere skal kunne skrive i elevplanen, og de behøver derfor ikke flere forskellige UNI-login. UU DANMARK problematiserer kravet om, at UUvejledere skal have et UNI-login pr. skole, da UU-vejledere som regel har flere skoler. UU DANMARK bemærker i forhold til bilag 1, at der i de fastlagte felter i elevplanen skal indgå uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse og et kommentarfelt fra skolen til UU for de ikke uddannelsesparate. BKF ser gerne, at der i forbindelse med den forventede udvikling af borgernes adgang til NEM-ID udvikles en parallel løsning til elever. Datatilsynet anmoder ministeriet om at overveje, om UNI-login er tilstrækkeligt sikkert. Danmarks Privatskoleforening bemærker, at selv om der på friskoleområdet ikke er et krav om udarbejdelse af elevplaner, herunder om at dette sker digitalt, agter de frie grundskoler at leve op til de digitale krav, som stilles i bekendtgørelsen, især i forhold til udveksling af oplysninger i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering og UNI-login. Undervisningsministeriet bemærker, at overførsel af data fra elevplanen kun skal ske til optagelse.dk. Bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 8, om udveksling af relevante dele af elevplanen til Ungdommens Uddannelsesvejledning udgår derfor. Det er dog ministeriets vurdering, at vejledere fortsat kan have brug for at læse og skrive i elevplanen, hvorfor reglen om mulighed herfor bevares.

18 Undervisningsministeriet bemærker også, at UNI-login er den mest udbredte og sikre login løsning for lærere og elever, samt at UNI-login kan anvendes af vejledere på tværs af flere skoler. I forbindelse med den administrative udmøntning vil ministeriet vejlede herom samt om muligheden for yderligere sikkerhed ved hjælp af to-faktor beskyttelse, herunder NEM-ID. Skolelederforeningen bifalder, at der gives adgang for elever, forældre og UU-vejleder til at skrive i elevplanen, men vil også påpege, at en elevplan ikke kan fungere som et åbent dokument, hvor alle med adgang til planen frit kan ændre en given ordlyd. Elever, forældre og UU-vejleder skal have adgang til at tilføje, men ikke ændre eller slette i ordlyden, og der må desuden opstilles et ufravigeligt krav om, at alle ændringer i elevplanen skal registreres, herunder at det tydeligt skal fremgå, hvem der har skrevet hvad og hvornår. Danmarks Lærerforening og Børnerådet savner en forklaring på, hvordan lærer, elever og forældre skal håndtere hinandens kommentarer. Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten med den nye lov har været at give især elever mere indflydelse og inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner. Undervisningsministeriet bemærker også, at elevplanen er kommunernes og skolernes ansvar, men ministeriet er i forbindelse med den administrative udmøntning af bekendtgørelsen opmærksomt på, at skoler og kommuner vejledes om, at der lokalt bør fastsættes retningslinjer for adgang og kommentering i elevplaner. ItsLearning foreslår, at CPR ikke medtages som metadata ved lagring af digitale elevplaner. ItsLearning gør opmærksom på, at SkoleIntras elevplaner på nuværende tidspunkt lagres i HTML-format, og at SkoleIntra ikke kan levere en lagring i PDF format, som bekendtgørelsen lægger op til fra den 1. august 2014. ItsLearning gør derudover opmærksom på, at systemet på nuværende tidspunkt ikke understøtter udveksling af elevplaner med skoler, som anvender andre systemer eller nem overførsel af elevplaner ved leverandørskift. ItsLearning påpeger, at man har svært ved at vurdere, om systemet kan leve op til udveksling af data med optagelse.dk, men forventer ikke, at det vil være en større opgave. ItsLearning foreslår, at ikrafttræden for de enkelte krav udskydes, at kravet om PDF-format genovervejes, og at de nødvendige tekniske beskrivelser fra optagelse.dk stilles til rådighed. KL forudsætter, at de minimumskrav, som fremgår af bekendtgørelsen ikke vil medføre merudgifter for de kommuner, som i dag bruger Skole- Intra. KL foreslår, at bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 1-10, omformuleres således, at minimumskravene til de digitale elevplaner beskrives mere udførligt. KL har konkrete forslag til formulering af to af kravene. KL er bekymret for, hvorvidt den digitale elevplansløsning er funktionsdygtig

19 den 1. december 2014 med henblik på udveksling af oplysninger med optagelse.dk Undervisningsministeriet bemærker, at de elevplanssystemer, der benyttes af skolerne i dag, har meget forskellige udtryk. Ved fx en elevs skoleskifte eller ved én skoles skift af leverandør kan forskellige elevplanssystemers løsninger derfor ikke i alle tilfælde enkelt sammenstilles, herunder i de versioner der har været udvekslet mellem skole og hjem. Der er derfor behov for, at elevplansløsningen kan lagre i en form, der er velegnet til at gengive bl.a. elevplanens opstilling, tekst og grafik på tidspunktet for lagring eller udveksling. Det gøres frivilligt i bekendtgørelsen, om PDF-format skal anvendes hertil. Undervisningsministeriet har derfor ændret ordlyden af bekendtgørelsens bilag 1, litra b. Personnumre er centrale som entydig identifikation af elever og disses elevplaner. Det understreges i forbindelse med den kommende vejledningsindsats om elevplaner, at ved lagring og visning af metadata skal persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændring), iagttages. Optagelse.dk forberedes således, at der fra 1. december 2014 enten kan modtages de krævede oplysninger fra de digitale elevplanssystemer, eller at skolen kan taste disse oplysninger direkte i optagelse.dk 4.11. Bekendtgørelse om elevråd i ungdomsskolen Der er ikke indkommet væsentlige bemærkninger til bekendtgørelsen.