Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Transkript

1 Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen skal i højere grad styres efter mål og fokus på outcome og mindre efter regler og procedurekrav. Kvalitetssikringskonceptet har til formål at følge op på de centralt og kommunalt fastsatte standarder for opfølgning. Samtidig er det samlede kvalitetssikringskoncept et dialogværktøj mellem forvaltningen og politisk niveau og forvaltning og skolerne, for på den måde at sikre en god skoleudvikling der imødekommer målet om at gøre en god skole bedre Der er fastsat tre nationale mål, overordnede måltal og en række nationalt fastlagte resultatoplysninger, som kommunerne skal indsamle og afrapportere. Videre er der fastlagt et ny model for kvalitetsrapport, der skal udarbejdes hvert andet år. I dette notat fokuseres der på mål, måltal og resultatoplysninger og i mindre grad på kvalitetsrapporten. Der fremlægges senere konkret model for kvalitetsrapporten, idet måltal og resultatoplysninger skal indgå sammen med andre data. Videre kan oplyses at der fremover er en 2 årig kadence i forhold til kvalitetsrapporten 2015: 1. kvalitetsrapport ( prøveår ) 2016: 2. kvalitetsrapport 2018 og fremefter lige år laves kvalitetsrapport Der vil være statslige krav til kvalitetsrapporten og der opbygges et statsligt LIS (Ledelses Information System) der skal sikre ens og enkel datakilde til rapporten. Kommunen kan selv lægge andre ting ind i kvalitetsrapporten, men forvaltningen finder (pga. det sene tidspunkt for rammerne) at prøveåret alene bør omfatte de statslige krav samt kommunale måltal fra dette notat. 1

2 I boksen nedenfor opstilles de statslige mål og krav til målstyringssystemet Nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Overordnede centralt fastsatte måltal Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Resultatoplysninger Følgende resultatoplysninger skal indgå i kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler og for det samlede skolevæsen: Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: Karaktergennemsnit i 9.-klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derudover i både dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse pr. 1. marts efter afsluttet 9. klasse eller 10. klasse. [Der pågår pt. undersøgelser af, om der findes et tilstrækkeligt validt data-grundlag hertil. Hvis ikke, vil litra a udgå, og de øvrige indikatorer i litra b-c vil blive benyttet.] Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. 2

3 Bemærkninger til de statslige resultatoplysninger og måltal I skrivende stund er der ikke kommet endelig statslig udmelding og nærmere præcisering på alle resultatoplysninger og deres sammenhæng med måltallene. Trivselsmåling. Formentlig vil de obligatoriske oplysninger kunne indarbejdes i Live N Learn. Definitionen af hvordan gode og dårlige resultater i måltal præcisere defineres i resultatoplysninger på nationale test Endelig afklaring af hvilke resultatoplysninger, der skal bruges i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Model for socioøkonomisk reference af afgangsprøverne Staten oplyser at der forventes udmelding i oktober 2014 i forhold til de ovenstående punkter. Hvad gør vi i Vejle kommune? Ovenstående giver en relativ stram binding på mål og resultatoplysninger, som kommunen SKAL levere. Som det fremgår, er der fra statslig side fire områder med tilhørende resultatoplysninger Karakterer 3 resultatoplysninger Nationale test 3 resultatoplysninger Overgang til ung.udd. 4 resultatoplysninger Elevtrivsel Ukendt antal pt Med hensyn til elevtrivsel er der national spørgeramme/skema på vej med forventeligt 40 spm, hvor det dog kun forventes at et lille udsnit af dem bliver obligatoriske at afrapportere på. I Vejle forventes disse obligatoriske spm indarbejdet i Live n Learn, som er den trivselsmåling, vi anvender. Hvis der bliver tale om 3-4 nationale spm (eller sammenvejning af flere spm til 3-4 variable) vil der altså fra statslig side være resultatmål, der skal afrapporteres på. Det er målet, at Vejle kommune bruger det nye system aktivt i skoleudviklingen, og derfor også vurderer om det dels er dækkende, dels hvordan vi sikrer, at det får mening og retning i forhold til skolernes udvikling og resultater, og ikke blot fremstår som en pligtopgave og et rigidt statsligt kontrolsystem. Det rejser tre temaer/spørgsmål: 1. Vil vi tilføre flere mål og resultatoplysninger end dem, der er statslige krav om? 2. Vil vi nøjes med en to-årig kadence eller skal vi have en årlig, og skal hvert andet år i givet fald være en reduceret udgave i fh til de formelle krav i kvalitetsrapporten? 3. Hvordan sikrer vi at systemet ikke bliver et tungt kontrolsystem, men i lige så høj grad grundlag for dialog, læring og udvikling. Disse emner har været behandlet i foråret - på dialogmøde med repræsentation fra SB, Skoleledere og fagmed og efterfølgende på møde i Børne-familieudvalget den 10. april

4 På baggrund af disse drøftelser foreslås følgende grundlag for målstyrings- og kvalitetssikringskonceptet: Målstyrings- og kvalitetsikingssystemet skal være et aktivt og prioriteret redskab til udvalget og forvaltningens opfølgning og dialog omkring det samlede skolevæsens udvikling - samt til skolernes udvikling og sikring af resultater og forvaltningens dialog med skolerne om mål og resultater. Anvendelsen af systemet skal ske med respekt for en grundlæggende forståelse af skolens opgaver som langt bredere end de tre nationale mål og tilhørende opfølgningssystem Systemets mål er i sin natur at følge op på skolens resultater, men skal ikke mindst bruges til at skabe læring, udvikling og resultatforbedring, således at systemet får værdi for såvel det politiske system, forvaltning som for skolerne selv og i sidste ende elevernes trivsel og læring. Der skal holdes fokus på få mål, der skal gå på effekterne af skolen og ikke processerne i skolen. o Antallet af mål (resultatoplysninger) skal derfor begrænses, således at denne overordnede målstyring sker på generelt niveau. Systemet indeholder derfor kun et udsnit af alle de data, der samles i diverse målinger (jvf ovenstående om elevtrivsel) o Der er konsekvent tale om EFFEKTMÅL, men der vil i anden sammenhæng end målstyringskonceptet også ske opfølgning på diverse processer i skolen. Eksempelvis de seks principper, udmøntningsnotatets principper, kompetenceudvikling, digitalisering og inklusion. Nærværende system indeholder imidlertid alene overordnede effektmål og resultatoplysninger i tilknytning hertil o Der skal knyttes en klar dialogmodel til systemet. En parallel til sundhedstjekket I ovenstående ligger en erkendelse af at opfølgningssystemet ikke indeholder den eneste og fulde sandhed. Ligesom et sundhedstjek ved lægen med måling af blodtryk, kolesterol, vægt med mere. Det fortæller langt fra alt om livskvalitet, det gode liv og sundhed. Det er kun indikatorer som viser retning for indsats og udpeger områder der skal arbejdes med. Der kommer kun noget ud af et sundhedstjek, hvis det følges op af dialog og handling Forvaltningens forslag i fh til de tre spørgsmål: På baggrund heraf og dialogen på hhv. seminar og i udvalg, foreslår forvaltningen følgende i forhold til ovenstående punkter Ad 1: Vil vi tilføre flere måltal og resultatoplysninger end dem, der er statslige krav om? Udover de af staten fastsatte målinger og resultatoplysninger suppleres med, 4 måltal og 8 resultatoplysninger. Dels finder forvaltningen, at der er brug for et måltal i relation til det statslige resultatopfølgning om socioøkonomiske baggrundsvariable, dels forslås det at der opsættes måltal samt resultatopslysninger på brugertilfredshed (forældre), medarbejdertilfredshed samt måling og 4

5 resultatoplysning i forhold til elever på vej ud af folkeskolen. Dette giver samlede følgende ekstra måltal med tilhørende resultatoplysninger. Alle kommunes skoler er i den bedste halvdel (over middel) i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Forældretilfredshed skal være over gennemsnittet af de deltagende kommuner o Forældrenes tilfredshed med faglighed o Forældrenes tilfredshed med trivselsindsats Medarbejder trivsel skal øges i forhold til trivselsmålingen 2015 på følgende tre trivselsdimensioner o Motivation o Engagement o Tilfredshed Elevernes trivsel øges i forhold til elev- exitmåling 2015 o Elevens vurdering af fagligt niveau o Elevens vurdering af trivsel o Elevens vurderings af parathed til videre uddannelse Med disse 8 supplerende kommunale resultatoplysninger, vil der samlet være omkring 20 resultatoplysninger i Vejle kommunes opfølgningssystem. Det samlede målstyringssystem bygger på statens mål og de kommunale mål (se bilag med overblik i forhold til mål, måltal, resultatoplysninger mv. De røde er statens, de blå er kommunale). Det betyder at vi tilføjer måltal til statens mål. Med hensyn til kommunale måltal foreslås dels relative mål (sammenligning med andre) og dels vækstmål (øget trivsel). Ambitionsniveau for mål kan altid diskuteres. Disse er valgt ud fra et tidsperspektiv på tre år, derefter evalueres målene og der sættes evt. nye mål. Ad 2: Vil vi nøjes med en to-årig kadence eller skal vi have en årlig, og skal hvert andet år i givet fald være en reduceret udgave i fh til de formelle krav i kvalitetsrapporten? For at sikre løbende opfølgning foreslås det, at mål- og resultatopgørelse samt efterfølgende dialog mellem udvalg-forvaltning og forvaltning skolerne sker hvert år. Både i 2015 og 2016 skal der laves kvalitetsrapporter (jf. indledningen). I 2017 skal der, ud fra de høstede erfaringer med kvalitetsrapporten, tages stilling til om målstyringen skal integreres i en årlig kvalitetsrapport eller være som en separat opfølgning på mål og effekter de år der ikke laves kvalitetsrapport. Ad 3: Hvordan sikrer vi at systemet ikke bliver et tungt kontrolsystem, men i lige så høj grad grundlag for dialog, læring og udvikling. Systemet har kun værdi hvis det bliver grundlag for dialog, forståelse af baggrund og evt. opfølgende initiativer. Det er derfor afgørende at skabe et dialogsystem, som også giver 5

6 skolerne oplevelsen af, at systemet ikke blot er et rigidt kontrolsystem og også har plads til at drøfte andre dele af skolernes formål og virke. Processen i forhold til opfølgning vil være følgende o o o Udvalget behandler den årlige mål og resultatopfølgning på temamøde i feb/marts. Videre sker behandling efterfølgende i Byrådet i de år med kvalitetsrapport. På møderne fastlægges evt. generelle indsatsområder samt evt. egentlige handleplaner Der gennemføres opfølgningssamtaler på hver skole umiddelbart efter årlige opfølgning ved konsulent og evt. chef f Uddannelse og Læring, afhængig af undersøgelsens resultater og behovet. I opfølgningssamtalen fastlægges konkrete indsatsområder. Seneste resultatopfølgning samt status på indsatsområder vil altid indgå som fast punkt i LUS og TUS mellem skoleleder og Chef for Uddannelse og Læring Som det fremgår ovenfor forventes ca. 20 resultatoplysninger at indgå i dette opfølgningssystem. Oplysningerne trækkes fra datakilder, testresultater og undersøgelser, der er meget mere omfattende. Det er altså essensen af disse undersøgelser, der trækkes ind i dette samlede opfølgningssystem. Ved siden af vil der selvfølgelig blive gået mere i dybden med de enkelte målinger og undersøgelser af f.eks. elev- og medarbejdertrivsel fra forvaltningen og på de enkelte skoler. Det overordnede system opsamler så at sige essensen af flere forskellige målinger til et samlet årligt overblik. I praksis vil det også være sådan at en undersøgelse godt kan være lavet måneder før dens resultater indgår i det overordnede system. Dette er uundgåeligt, da der er f.eks. kadencer på de forskellige bagvedliggende undersøgelser, der bruges. Det samlede system mht. til at indsamle resultatoplysninger vil herefter se således ud (der henvises til bilag overblik i forhold til målstyring og kvalitetssikring) Karakterer 3 resultatoplysninger stat Nationale test 3 resultatoplysninger stat Overgang til ung.udd. 4 resultatoplysninger stat Elevtrivsel Ukendt antal pt stat Bruger/forældretilfredshed 2 resultatoplysninger kommune Medarbejdertilfredshed 2 resultatoplysninger kommune Elev-exit undersøgelse 3 resultatoplysninger kommune Altså i alt 7 områder og ca. 20 konkrete resultatoplysninger 6

7 Som bilag vedlægges Oversigt over alle mål, måltal og resultatopslysninger (både statslige og kommunale). Resultatoplysninger er opført under det måltal/mål hvor det hører mest hjemme. Nogle resultatoplysninger kan dog også bruges som indikatorer på andre mål. (Eksempelvis forældretilfredshedsmåling og elev exitmåling under de faglige resultater) Tidsplan Dette principnotat skal udgøre grundlaget for høring og kvalificering i skolelederkreds, fagmed Uddannelse & Læring og skolebestyrelserne. Dette gennemføres i høringsperioden frem til 6. november På grundlag heraf laves konkret forslag som skal godkendes i Børne-og familieudvalget og byrådet ultimo