Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
|
|
- Kim Steffensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: marts 2019 Sagsnr.: 19/02859 De deltagende folkeskoler gives med forsøget størst mulig frihed og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med skolens prioriteringer, ønsker og behov. Det er hensigten, at forsøget skal bidrage med ny viden om, hvordan plads til øget selvbestemmelse på skolerne i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten. 1. Formål Den overordnede vision for skolens deltagelse i forsøget beskrives her. Der kan blandt andet lægges vægt på følgende: Hvad er baggrunden for, at skolen ønsker at deltage? Hvad er visionen for skolens deltagelse i forsøget? Det kunne eksempelvis være en vision om, at den pædagogiske udvikling på skolen i højere grad skal vokse nedefra. At skolen i højere grad skal organiseres i selvstyrende teams som en del af et ønske om en højere grad af selvstyring på skolen. Og hvordan deltagelsen i rammeforsøget evt. kan skabe rammerne for udfyldelsen af denne vision. Det kunne også være en vision om, at skolebestyrelsen med deltagelsen i rammeforsøget kommer til at spille en mere central rolle i udviklingen af skolen organisatorisk såvel som pædagogisk. Det tilrådes, at skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab udarbejder beskrivelsen af visionen til ansøgningen, således at der er tale om en fælles vision for deltagelse i forsøget. Kommunalbestyrelsens godkendelse er en forudsætning for deltagelse, og det tilrådes, at skolen tidligt i processen iværksætter en dialog om forsøgsansøgningen med den kommunale forvaltning. Ansøgningen skal indsendes til ministeriet af den kommunale forvaltning.
2 Det er en forudsætning for deltagelse i forsøget, at de midler, der eventuelt måtte frigøres som led i forsøget, bliver på den enkelte forsøgsskole. 2. Statslige frihedsgrader Her fremgår de statslige regler, der med deltagelse i forsøget kan ansøges om at fravige. Det bemærkes, at der kan ansøges bredt på mange af nedenstående områder, selvom der ikke nødvendigvis fra forsøgets start eller senere vil blive gjort brug af alle de muligheder for fravigelse af loven, der ansøges om. Listen i ansøgningsskemaets punkt 2 er udtømmende. Der kan således kun ansøges om fravigelse fra de statslige regler i folkeskoleloven, der fremgår i ansøgningsskemaet. I det følgende er de konkrete regler, der kan fraviges, nærmere beskrevet, jf. punkterne i ansøgningsskemaet. 2.1 Forsøg med fravigelse af kravet til skolerne om åben skole, jf. 3, stk. 4 og 5. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen ikke er forpligtet til at søge at indgå samarbejder med foreninger, erhvervsliv mv. Skolen vil dermed kunne koncentrere sig om andre indsatser, hvor der er mere behov, eller skolen vil kunne gennemføre sit samarbejde med omverdenen på uforpligtende ad hoc-basis. 2.2 Forsøg med fravigelse af kravet om gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen, jf. 15, stk. 1. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen ikke er forpligtet til at gennemføre daglig motion for eleverne, fx med henblik på at få mere tid og ressourcer til at koncentrere sig om fx læsning, hvis der er konstateret et behov for det på skolen. Det bemærkes, at en fravigelse af dette krav ikke betyder en fravigelse af kravet om undervisning i idræt på alle klassetrin, jf. folkeskolelovens Forsøg med fravigelse af kravet om etablering af lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, jf. 15, stk. 2. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen ikke er forpligtet til at etablere et konkret tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse for eleverne, men i stedet kan fokusere på andre indsatser til styrkelse af elevernes faglighed og faglige progression, fx ved flere timer og mere undervisning i fagene. 2.4 Forsøg med fravigelse af kravet om understøttende undervisning, jf. 16 a. 2
3 En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen kan tilrettelægge sin indsats til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel anderledes end ved hjælp af understøttende undervisning. Fx indsatser vedrørende trivsel eller sociale kompetencer. Tiden vil også kunne anvendes til mere undervisning i fagene. En fravigelse af kravet medfører ikke, at skolen er forpligtet til at anvende tiden fra understøttende undervisning til anden undervisning. 2.5 Forsøg med fravigelse af kravet om elevplan, jf. 13 b. En fravigelse af kravet vil betyde, at skolen kan tilrettelægge sin evalueringsindsats over for den enkelte elev anderledes og mere fleksibelt end efter de rammer, der gælder for den nuværende elevplan. Skolen skal fortsat evaluere alle elever, men kan vælge at sætte et andet evalueringsværktøj i stedet, f.eks. jævnlig mundtlig feedback. Folkeskolelovens 13 skal dog stadig overholdes. 2.6 Forsøg med fravigelse af det samlede minimumstimetal for fagene for hvert klassetrin og i dansk, matematik og historie, jf. 16. Der er mulighed for at fravige krav til undervisningstidens samlede varighed og dermed mulighed for at give eleverne en kortere eller længere skoledag, jf. 14 b. Undervisningen skal fortsat følge de bindende kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål for fagene, hvorfor antallet af undervisningstimer i fagene og undervisningstidens samlede varighed skal afstemmes i forhold hertil. 2.7 Forsøg med klassestørrelser (fravigelse af klasseloftet), jf. 17 og 25, stk. 1. Mulighed for at fravige kravet om, at elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke må overstige 28, fx hvis der kombineret med øget holddannelse eller andre tiltag er pædagogiske begrundelser for større klassestørrelser. 2.8 Forsøg med i videre omfang at undervise eleverne i hold, jf. 25 a. En fravigelse af kravet vil betyde friere muligheder for at organisere skolens undervisning i hold, end de gældende regler giver mulighed for, fx som led i et ønske om mere holdundervisning på klassetrin af hensyn til større grad af undervisningsdifferentiering eller andre pædagogiske hensyn. Det bærende princip om den udelte enhedsskole skal dog overholdes, således at eleverne ikke opdeles efter fx evner eller social baggrund. 3
4 2.9, 2.10 og Forsøg med, at skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab kan træffe beslutning om antallet af skoledage, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og rammer for klassedannelsen. Det er beslutninger, der efter loven skal træffes af kommunalbestyrelsen, jf. 40, stk. 2, nr. 5. En fravigelse af kravet vil betyde, at kommunalbestyrelsen overlader beslutningskompetencen på en række områder til skolen selv, der dermed, fx af hensyn til særlige lokale forhold eller pædagogiske hensyn, kan træffe lokale beslutninger Forsøg med, at skolen selv kan beslutte at tilbyde undervisning på andre klassetrin end det, der følger af folkeskoleloven modsat i dag, hvor kompetencen ligger hos kommunalbestyrelsen, jf. 40, stk. 2, nr. 5. Skolen vil således kunne beslutte, at der gives undervisning på både senere og tidligere klassetrin end det, som loven foreskriver, således at der f.eks. kan tilbydes tysk fra 1. klasse, eller musik efter 6. klasse mv., jf. 5, stk. 2. Skolen vil fortsat skulle følge reglen om, at den undervisning, der måtte blive givet på et andet klassetrin end det, der følger af loven, ikke kan træde i stedet for denne undervisning, der skal gives efter loven. Der er således tale om et supplement til den undervisning, der skal gives efter loven. Ovenstående regler ad pkt er gengivet efter gældende ret, men der vil i sagens natur blive tale om fravigelse af de regler, som vil være gældende fra skoleåret 2019/2020. Vedtages den lovgivning, som den politiske aftale om justering af folkeskolen af 30. januar 2019 fordrer, vil der således blive tale om fravigelse af regler som følge af denne politiske aftale. Ministeriet vil i så fald orientere ansøgerne nærmere herom. 3. Kommunale frihedsgrader Her fremgår de kommunale frihedsgrader, som skolen og kommunalbestyrelsen i forbindelse med skolens deltagelse i rammeforsøget er enige om at give skolen. Der er således ikke tale om fravigelser fra gældende lovgivning, hvorfor frihedsgraderne forudsætter enighed mellem skolen og kommunalbestyrelsen herom. Listen i ansøgningsskemaets punkt 3 er ikke udtømmende. Der er derfor i en række af felterne mulighed for at indsætte en nærmere beskrivelse af, hvilke kommunale beslutninger, bindinger eller politikker, som skolen og kommunalbestyrelsen er enige om at give skolen frihed fra som en del af forsøget. Ved Undervisningsministeriets udvælgelse af deltagere til rammeforsøget vil der blive lagt særlig vægt på omfanget af kommunale frihedsgrader som en del af forsøget. 4
5 De kommunale frihedsgrader er fordelt i en række kategorier, jf. ansøgningsskemaet, som uddybes i det følgende. 3.1 Her fremgår en række eksempler på områder, hvor kommunalbestyrelsen allerede i dag kan uddelegere beslutninger til skoleledelsen eller skolebestyrelsen på den enkelte skole. Det gælder for eksempel beslutninger om ansættelse og afskedigelse af lærere og pædagoger, hvor skoleledelsen (inden for de gældende overenskomstrettigheder) kan få mulighed for en styrket ledelseskraft ved at træffe disse beslutninger lokalt. Ligeså er det en mulighed inden for gældende lovgivning, at skoleledelsen selv kan træffe beslutning om, at et barns skolestart enten sker før eller senere end det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Til højre for feltet Eventuelt andet kan evt. øvrige områder, hvor der delegeres inden for folkeskoleloven, beskrives, forudsat de indgår som en del af forsøget. 3.2 Her kan beskrives områder i medfør af anden lovgivning end folkeskoleloven, der delegeres fra kommunalbestyrelsen til skoleledelsen eller skolebestyrelsen. Der skal være tale om områder, hvor der inden for gældende lovgivning er mulighed for delegation. 3.3 Her fremgår en række eksempler på områder, hvor skolen kan være bundet af fælleskommunale politikker, beslutninger, administrative fællesskaber mv. Her skal udfyldes hvilke kommunale beslutninger/politikker, skolen fritages fra at følge som en del af skolens deltagelse i rammeforsøget. Der kan fx være tale om en kommunal beslutning om anvendelse af en konkret digital læringsplatform, herunder i hvilken detaljeringsgrad læreren skal anvende læringsplatformen som en del af planlægningen af undervisningen og evaluering af eleverne. Ligeså kan der være tale om en kommunal beslutning om valg af undervisningsmetoder som fx læringsmålsstyret undervisning, hvor der i stedet for i højere grad lægges op til, at dette valg træffes af den enkelte lærer. Endelig kan skolen som en del af forsøget fritages fra kommunale politikker om systemer mv. til brug for fx personale- og lønadministration, aflæggelse af regnskab mv. Til højre for feltet Eventuelt andet kan evt. øvrige områder, skolen gives kommunal frihed fra, beskrives nærmere. 5
6 4. Begrundelse for at deltage i forsøg Udover omfanget af kommunale frihedsgrader vil der i forbindelse med udvælgelsen af deltagere til rammeforsøget også blive lagt vægt på, i hvilken grad der angives en pædagogisk og faglig begrundelse for deltagelse i forsøget med fokus på elevernes læring og trivsel. Det er i den forbindelse et krav, at skolen i ansøgningen specifikt begrunder samtlige de ønskede fravigelser fra statslige regler. Herunder at det fremgår, hvordan skolen vil arbejde for fortsat at leve op til folkeskolens og fagenes formål. Skolens forventede resultater af forsøget bedes ligeledes beskrevet her. 5. Praktiske oplysninger Alle felter bedes udfyldt, herunder både skolelederens og skolebestyrelsesformandens underskrift. Felterne om hhv. inddragelse af personale, forældre og elever er en forudsætning for deltagelse i rammeforsøget. Dette kan fx ske gennem drøftelser i MED-udvalg, elevråd og skolebestyrelsen. Ligeledes er kommunalbestyrelsens godkendelse en forudsætning for, at skolen kan godkendes til at deltage i rammeforsøget. Generelt om rammeforsøg Efter folkeskolelovens 55, stk. 1, kan undervisningsministeren som led i tidsbegrænsede forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde godkende fravigelser af folkeskolens regler. Det gælder dog ikke lovens kapitel 1 (folkeskolens formål og kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen) og kapitel 4 (om lærer- og pædagogkvalifikationer). Ministeriet kan etablere et rammeforsøg, som kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner kan ansøge om at deltage i. Ministeriet fastlægger det nærmere formål med, rammer for og krav til deltagelse i forsøget. 6
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereAnsøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereUdmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning
Til samtlige kommunalbestyrelser Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning En række kommuner har kontaktet
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereTil Holstebro Kommune. Att. Thomas Born Schmidt. Skolebestyrelsen i Holstebro Kommune
Til Holstebro Kommune Att. Thomas Born Schmidt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereLov om kommunale internationale grundskoler
LOV nr 609 af 06/05/2015 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 025.88S.541 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1534 af 11/12/2015
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Referat fra ordinært møde IT projektrum Tirsdag 25.04.2017 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen 2 Velfærd frem for mursten
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mere0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl
SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk
Læs mereMarie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1
Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:
Læs mereSynoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b
Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 59 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereSvar fra Undervisningsministeriet den 3. april 2019
Notat 15. april 2019 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.02.04-G01-2-18 Skoleafdelingen Spørgsmål og svar fra Undervisningsministeriet Svar fra Undervisningsministeriet den 3. april 2019 Kære Gorm Bagger Andersen Frederiksberg
Læs mereSådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018
Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereOrientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser.
Orientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser. Lovgrundlag Folkeskoleloven 15 : Skoleåret begynder den 1. august og
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereNotat om delegation. Generelt om delegation
Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereForvaltningen sender ministeriets brev til kommunens skoler sammen med vedlagte følgebrev.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til aflæggerbordet ved BUU-møde den 23. september 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 26. august 2015 fremsendt brev
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereIndstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereUndervisningsudvalget Christiansborg
Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 224 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail:
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole
Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereGodkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning
Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereLov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge
Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSamarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper
Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereHøjmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mere