Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Relaterede dokumenter
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Rapport September 2016

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Økologisk Landsforening

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

VERDE. fra fattigdom til fremtid

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Opfattelser af udviklingspolitik

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

KUNDECENTER

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

BRUGS- OG IMAGEANALYSE

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Holdninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Klimabarometeret. Februar 2010

Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE

Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Kendskabsmåling af Væksthusene

Analyseinstitut for Forskning

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Tilfredshed blandt beboere i plejebolig

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

Kendskab og holdninger til Kulturhovedstaden 2017 i Aarhus og Region Midtjylland

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Alle ombord? Status på virksomhedernes arbejde med CSR og FN s Verdensmål

Borgermåling om vindmøller i København

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

ADFÆRDSANALYSE: HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT, MARTS 2019

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Sundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268

Analyseinstitut for Forskning

Velkommen. Carbon20s udviklingsråd

Aarhus som kulturhovedstad i 2017 Måling i december

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016

Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Aarhus som kulturhovedstad i 2017 November-måling

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

HAVNEEVALUERING. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Hovedresultater 12. maj 2015

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra danskere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

Aarhus som kulturhovedstad i 2017 April-måling

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Faggruppernes troværdighed 2015

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Analyse af dagpengesystemet

Eurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

ARBEJDSFORHOLDS- UNDERSØGELSE 2017

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Erhvervslivets kendskab til FN s 17 verdensmål. Har i høj grad. kendskab til FN s verdensmål. virksomheder. Mindre og mellemstore. vs.

Transkript:

Rapport Oktober 2015

Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde, som ikke synes, de ved ret meget om området og er stærke tilhængere af udviklingsbistand Stærke tilhængere af udviklingsbistanden De tillidsfulde 15 % De overbeviste 24 % De positive, som ikke synes, de ved ret meget om området og er moderate tilhængere af udviklingsbistand De positive 38 % De skeptiske, som ikke synes, at de ved ret meget om området og er modstandere af udviklingsbistand De negative, som synes de ved meget om området og er modstandere af udviklingsbistand Segmenterne dækker i alt 82 % af befolkningen. De skeptiske 14 % De negative 9 % Ved meget om udviklingsbistanden 2

Flere danskere angiver i 2015, at de har hørt om FN s 2015 Mål (27 %) i forhold til 2014 (11 %). Der er flere danskere i 2015 (21 %) sammenlignet med 2014 (18 %), der har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Der er dog lige mange danskere, der i 2014 og 2015 (14 %) har set årets kampagne. Andelen af danskere, der ved, hvad FN s 2015 Mål handler om, er steget fra 26 % i 2014 til 40 % i 2015. Andelen af danskere, der enten har hørt om Verdens Bedste Nyheder eller har set kampagnen, er steget til 26 % i 2015 fra 23 % i 2014. På gaden (30 %) og busstop, tog- eller metrostation (26 %) er de kanaler, hvor flest har hørt eller set Verdens Bedste Nyheder. 68 % af danskerne synes, at Verdens Bedste Nyheder i nogen eller høj grad er troværdige. Det er en smule lavere end i 2014, hvor det var 72 % af befolkningen. 57 % af befolkningen har et godt eller meget godt indtryk af de danske udviklingsorganisationer. 24 % af danskerne tror, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød. Over halvdelen af befolkningen (62 %) tror på, at de danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste.

Lidt flere danskere synes i 2015, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslande (27 %) end i 2014 (21 %). 56 % af danskerne tror, at udviklingsbistanden hjælper. Det er flere end i 2014 (46 %). 55 % af danskerne mener, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at støtte udviklingslandene, når det går bedre. 45 % af befolkningen tror, at befolkningen i 5 ud af 10 lande lever længere. Kun 6 % svarer rigtigt og tror, at det er befolkningen i 9 ud af 10 lande. 19 % af danskerne har i 2015 hørt om FN s nye Verdensmål. Af de 17 opstillede Verdensmål er det målet om partnerskaber for fremtiden (61 %) og liv under vand (62 %), som færrest danskere finder vigtige at arbejde for. Rent vand og sanitet (95 %) og sundhed og trivsel (92 %) er de Verdensmål, som flest danskere oplever som vigtige. Der er størst kendskab til FN s nye Verdensmål blandt de overbeviste, hvor 50 % har hørt om dem. De skeptiske har mindst kendskab (5 %), mens de resterende segmenters kendskab er på ca. 15 %. 7 % af forældrene ved, at ét eller flere af deres børn har deltaget i Verdenstimen i uge 40 om de nye Verdensmål.

Evaluering af kampagnen 2015

Udvikling i kendskab til FN s 2015 Mål Har du hørt om FN s 2015 Mål? Hvad tror du, at FN s 2015 Mål drejer sig om? Sep. 2015 2 7 Det er en målsætning for udviklingen i udviklingslande 26% 2 40% Sep. 2014 Sep. 2013 Sep. 2012 11% 1 89% 86% 90% Det er et mål for nedbringelsen af CO2-udledningen Det er en målsætning om nedbringelse af antallet af menneskehandler 6% 5% 29% 28% 31% Sep.2011 16% 8 Det er en målsætning for nedtrapning af atomkraft Dec. 2010 18% 8 Det er en målsætning for ligestilling mellem mænd og kvinder' Sep. 2010 Dec. 2009 1 21% 88% 79% Det er en målsætning til bekæmpelse af livsstilssygdomme 1% 5% 0% 20% 30% 40% 50% Ja Nej 2015 2014 2013 Flere danskere har i år hørt om FN s 2015 Mål end i 2014. 40 % af danskerne ved, at FN s 2015 Mål drejer sig om udviklingen i udviklingslandene, hvilket er væsentligt højere end i 2014 og 2013, hvor det var henholdsvis 26 % og 23 % af danskerne. 6

Segmenternes kendskab til FN s 2015 Mål Har du hørt om FN s 2015 Mål? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 56 % 29 % 19 % 13 % 27 % 27 % Nej 44 % 71 % 81 % 87 % 73 % 73 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 7

Udviklingen i uhjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Hvor har du set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder? Sep. 2015 21% 79% På gaden Busstop, tog- eller metrostation 26% 30% På tv-skærme i S-tog 18% Sep. 2014 18% 8 Facebook Tv eller radio 1 15% Sep. 2013 1 86% I Metroxpress På en hjemmeside 15% 1 Venner eller familie 8% Sep. 2012 11% 89% Anden avis 6% På Thises mælkekartoner 6% Sep. 2011 1 88% Én af Politikens lysaviser i København Arbejde Dec. 2010 8% 9 I Illustreret Videnskab I Jyllands-Posten På et stykke chokolade Sep. 2010 1 8 I en Tiger-butik Andet Ja Nej Ved ikke 8

Segmenternes uhjulpne kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 35 % 41 % 13 % 10 % 11 % 21 % Nej 65 % 59 % 87 % 90 % 89 % 79 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 9

Hjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du set denne kampagne fra Verdens Bedste Nyheder? 2015 2014 2013 1 15% 90% 86% 85% Ja Nej 10

Kombineret kendskab til Verdens Bedste Nyheder Hjulpet og uhjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder 21% Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 18% 1 Har du set denne kampagne fra Verdens Bedste Nyheder inden for de sidste to uger? 1 15% Kombineret kendskab: Har enten hørt om eller set kampagne for Verdens Bedste Nyheder 19% 2 26% 0% 5% 15% 20% 25% 30% Sep. 2015 Sep. 2014 Sep. 2013 Ca. hver fjerde (26 %) af danskerne har enten hørt om eller set kampagnen for Verdens Bedste Nyheder. 35 % af dem, der har set kampagnen, svarer, at de ikke har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Af dem, der har set kampagnen, har lidt flere end hver tredje altså ikke lagt mærke til eller kan huske, at Verdens Bedste Nyheder var afsender. Andelen er stort set den samme som 2014, hvor det var 36 %. 11

Udviklingen i opfattelsen af Verdens Bedste Nyheder I hvilken grad synes du, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige? Sep. 2015 3 35% 2 Sep. 2014 2 49% 0% 20% Sep. 2013 25% 41% 8% 2 Sep. 2012 3 35% 11% 19% Sep. 2011 2 50% 1% 15% Dec. 2010 16% 36% 11% 1% 36% Sep. 2010 2 45% 1% 2 I Høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 68 % af danskerne synes, at Verdens Bedste Nyheder i nogen eller høj grad er troværdige. Det er lidt lavere end i 2014, hvor det var 72 % af befolkningen. Andelen af danskere, der synes at Verdens Bedste Nyheder i høj grad er troværdige, er til gengæld større i 2015 (33 %) end i 2014 (23 %).* *Note: Tallene for 2010-2012 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra 2013, 2014 og 2015, da spørgsmålsformuleringen er ændret. 12

Segmenternes opfattelse af Verdens Bedste Nyheder I hvilken grad synes du, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 43 % 41 % 25 % 7 % 25 % 33 % I nogen grad 35 % 33 % 36 % 37 % 23 % 35 % I mindre grad 4 % 3 % 6 % 17 % 28 % 7 % Slet ikke 0 % 1 % 3 % 10 % 10 % 2 % Ved ikke 18 % 22 % 30 % 30 % 14 % 23 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 13

Udviklingen i opbakningen til udviklingsbistand Hvor vigtigt er det for dig, at Danmark er førende inden for udviklingsbistand i sammenligning med andre lande? Er du medlem af en udviklingsorganisation (fx Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp)? Sep. 2015 29% 36% 30% 5% Sep. 2015 20% 80% Sep. 2014 19% 38% 39% Sep. 2014 16% 8 Sep. 2013 21% 35% 40% Sep. 2013 15% 85% Sep. 2012 19% 40% 3 5% Sep. 2012 1 86% Sep. 2011 2 41% 3 Sep. 2010 28% 4 26% Sep. 2011 1 86% Jan. 2010 2 41% 35% Sep. 2010 1 8 Meget vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Ja Nej 14

Udviklingen i opfattelsen af, om udviklingsbistanden hjælper Tror du, at udviklingsbistanden hjælper? 3 3 35% 36% 20% 21% 21% 2 20% 2 2 20% 11% 1 8% 5% 5% 5% 6% I høj grad I nogen grad Både og I lille grad Slet ikke Ved ikke 2012 2013 2014 2015 Sammenlignet med både 2012, 2013 og 2014 er danskerne i 2015 en del mere optimistiske i deres opfattelse af, om udviklingsbistanden hjælper. 56 % af danskerne tror, at udviklingsbistanden hjælper i nogen eller høj grad. 15

Segmenternes holdning til, om vi skal holde op med at støtte, når det går bedre A siger: Når det går bedre i udviklingslandene skal vi nedsætte støtten, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. B siger: Når det går bedre i udviklingslandene er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte landene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Hvilket udsagn er du mest enig i? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Helt eller mest enig med A 14 % 8 % 19 % 48 % 74 % 24 % Lige enig med A og B 10 % 6 % 16 % 19 % 15 % 14 % Helt eller mest enig med B 73 % 85 % 61 % 22 % 5 % 55 % Ved ikke 3 % 1 % 3 % 11 % 7 % 7 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 16

Udviklingen i holdningen til, om vi skal holde op med at støtte, når det går bedre A siger: Når det går bedre i udviklingslandene skal vi nedsætte støtten, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. B siger: Når det går bedre i udviklingslandene er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte landene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Hvilket udsagn er du mest enig i? 4 39% 4 4 9% 1 9% 19% 16% 1 15% 1 15% 15% 1 1 9% 1 6% Helt enig med A Mest enig med A Lige enig med A og B Mest enig med B Helt enig med B Ved ikke 2012 2013 2014 2015 17

Segmenternes holdning til, om det offentlige bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Alt for mange penge 0 % 0 % 0 % 33 % 46 % 9 % For mange penge 7 % 0 % 9 % 66 % 51 % 17 % Passende 40 % 0 % 91 % 2 % 3 % 40 % For få penge 29 % 76 % 0 % 0 % 0 % 17 % Alt for få penge 24 % 24 % 0 % 0 % 0 % 8 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 9 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 18

Udviklingen i holdningen til, om det offentlige bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? 4 40% 36% 28% 2 15% 1 1 1 9% 9% 9% 8% 9% 9% Alt for mange penge For mange penge Passende For få penge Alt for få penge Ved ikke 2013 2014 2015 I 2015 synes færre af danskerne sammenlignet med 2013 og 2014, at det offentlige bruger alt for mange eller for mange penge på udviklingsbistand (26 %). Derudover synes flere danskere i 2015, at det offentlige bruger alt for få eller for få penge på udviklingsbistand (25 %) sammenlignet med 2014 (11 %). Stort set samme andel mener, at det offentlige bruger en passende mængde penge (40 %). 19

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at løfte folk ud af fattigdom? Mht. at halvere den ekstreme fattigdom i verden? Sep. 2015 8% 36% 4 Sep. 2015 30% 4 1 5% Sep. 2014 26% 51% 16% Sep. 2014 2 49% 18% 6% Sep. 2013 30% 50% 1 Sep. 2013 2 5 16% 5% Sep. 2012 2 59% 1 Sep. 2012 19% 60% 1 Sep. 2011 2 51% 16% Sep. 2010 1 5 28% Sep. 2011 2 48% 21% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 20

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at flere kommer i skole i udviklingslandene? Mht. adgang til rent drikkevand i udviklingslandene? Sep. 2015 18% 56% 21% Sep. 2015 1 5 20% Sep. 2014 11% 56% 26% Sep. 2014 55% 28% Sep. 2013 11% 5 31% Sep. 2013 11% 5 29% Sep. 2012 11% 60% 25% 1% Sep. 2012 1 5 28% 1% Sep. 2011 1 58% 2 Sep. 2011 15% 51% 2 5% Sep. 2010 16% 55% 2 Sep. 2010 1 5 30% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 21

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. udryddelsen af global fattigdom? Sep. 2015 8% 3 4 1 Sep. 2014 25% 48% 20% Sep. 2013 29% 49% 15% Sep. 2012 2 55% 15% Sep. 2011 2 50% 19% Sep. 2010 25% 5 16% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 22

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at lige mange piger som drenge starter i 1. klasse? Sep. 2015 11% 38% 38% 6% Sep. 2014 6% 3 4 11% 6% Sep. 2013 5% 28% 49% 1 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 22 % 16 % 9 % 2 % 1 % 11 % I nogen grad 44 % 50 % 43 % 21 % 20 % 38 % I mindre grad 27 % 27 % 40 % 51 % 58 % 38 % Slet ikke 6 % 4 % 4 % 16 % 17 % 7 % Ved ikke 1 % 4 % 4 % 10 % 3 % 6 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 23

Kampagnens hovedbudskab i 2015 I hvor mange af verdens lande, tror du, at befolkningen lever længere? 45% 3 6% 1 5 ud af 10 lande 7 ud af 10 lande 9 ud af 10 lande Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen 5 ud af 10 lande 43 % 45 % 44 % 60 % 57 % 45 % 7 ud af 10 lande 41 % 30 % 37 % 17 % 19 % 32 % 9 ud af 10 lande 8 % 15 % 4 % 6 % 7 % 6 % Ved ikke 7 % 11 % 15 % 17 % 18 % 17 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 24

Opfattelsen af fremskridt i udviklingslandene Hvordan tror du, at udviklingen i udviklingslandene generelt er gået de sidste 20 år? Sep. 2015 1 61% 15% 1% Sep. 2014 9% 66% 1 1% Sep. 2013 11% 66% 16% 1% 5% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udviklingen er gået meget fremad Udviklingen er gået lidt fremad Udviklingen har stået stille Udviklingen er gået lidt tilbage Udviklingen er gået meget tilbage Ved ikke 25

Opfattelse af, hvad der årsag til fattigdom i udviklingslandene Hvorfor tror du, at der er fattigdom i udviklingslandene? Korruption 61% Krige 5 Mangel på uddannelse 3 Overbefolkning 3 Mangel på demokrati 3 Ulige handelsbetingelser 16% Klimaforhold 1 Naturkatastrofer 1 Vi betaler for lidt for udviklingslandenes råvarer 1 Kolonitidens udbytning 6% De multinationale selskaber snyder i skat 6% Mangel på evner Dovenskab Landbrugsstøtte i EU og USA Andet Ved ikke 1% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 2012 2013 2014 2015 Danskerne udpeger mange forskellige årsager til, hvorfor de tror, der er fattigdom i udviklingslandene. Korruption bliver dog igen i 2015 angivet af flest danskere som det, de mener, der er skyld i fattigdommen (61 %). Det samme sås i 2012, 2013 og 2014.* *Note: Det kan bemærkes, at svarkategorierne i 2014 og 2015 ikke er fuldt ud identiske med tidligere år, idet visse svarkategorier ikke længere indgår i undersøgelsen. 26

Udviklingen i danskernes tro på forbedring Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød? I hvilken grad tror du på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste? Sep. 2015 2 66% Sep. 2015 20% 4 30% Sep. 2014 1 79% Sep. 2014 4 36% 9% Sep. 2013 19% 7 9% Sep. 2013 40% 38% 8% Sep. 2012 15% 7 11% Sep. 2012 5% 36% 48% 9% Sep. 2011 1 80% 8% Sep. 2011 1 40% 3 8% 1% Sep. 2010 1 76% Sep. 2010 8% 50% 3 1% Jan. 2010 1 80% 8% Jan. 2010 5% 36% 48% 9% Ja Nej Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ca. en fjerdedel af danskerne tror, at det vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød (24 %). Andelen er steget siden 2014, hvor det var 14 % af danskerne. Næsten to tredjedele af den danske befolkning tror i 2015 på, at de danske udviklingslandsorganisationer i høj grad eller i nogen grad kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste (62 %) i 2014 var det 52 %. 27

Segmenternes tro på forbedring Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 42 % 41 % 20 % 7 % 15 % 24 % Nej 51 % 44 % 72 % 91 % 84 % 66 % Ved ikke 7 % 15 % 8 % 2 % 1 % 10 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % I hvilken grad tror du på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 44 % 52 % 12 % 2 % 0 % 20 % I nogen grad 42 % 44 % 59 % 22 % 11 % 42 % I mindre grad 12 % 4 % 28 % 59 % 63 % 30 % Slet ikke 2 % 0 % 0 % 9 % 26 % 4 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % 7 % 1 % 3 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 28

Indtryk af og viden om udviklingsorganisationerne Hvad er dit overordnede indtryk af de danske udviklingsorganisationer? Sep. 2015 Sep. 2014 1 45% 4 26% 30% 8% 9% 5% Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 70% 60% 6 6 61% Sep. 2013 8% 39% 3 11% 5% 5% 50% Sep. 2012 4 35% 8% 40% 2013 Sep. 2011 9% 45% 3 30% 2 21% 2 2014 2015 Sep. 2010 Jan. 2010 9% 9% 40% 46% 36% 3 1% 20% 15% 1 11% Meget godt Hverken godt eller dårligt Godt Dårligt 0% Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Meget dårligt Ved ikke Over halvdelen af den danske befolkning (57 %) har et godt eller meget godt indtryk af de danske udviklingsorganisationer. Hver fjerde dansker (27 %) synes desuden, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslande. Det er lidt flere end i både 2013 og 2014, hvor det var henholdsvis 24 % og 21 %. 29

FN s nye Verdensmål

Kendskab til FN s nye Verdensmål Har du hørt om FN s nye Verdensmål? Sep. 2015 19% 81% Ja Nej Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 50 % 14 % 12 % 5 % 19 % 19% Nej 50 % 86 % 88 % 95 % 81 % 81% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 31

Opfattelsen af FN s nye Verdensmål FN's nye Verdensmål består af i alt 17 mål, der vedrører bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? Industri, innovation og infrastruktur 31% 51% 1 1% 5% Gode jobs og økonomisk vækst 3 48% 1 1% Grøn og billig energi 49% 3 1 Rent vand og sanitet 7 18% 0% Ligestilling mellem kønnene 49% 35% 11% God uddannelse 59% 3 5% 0% Sundhed og trivsel 6 29% 1% Slut sult 66% 2 6% 1% Afskaf fattigdom 50% 35% 9% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 32

Opfattelse af FN s nye Verdensmål FN's nye Verdensmål består af i alt 17 mål, der vedrører bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? Partnerskaber for fremtiden 19% 4 19% 1 Fred og retfærdighed stærke institutioner 58% 30% 6% 1% Liv på land 35% 40% 1% 1 Liv under vand 30% 3 20% 1 Beskyt planeten 61% 28% 6% 1% Ansvarligt forbrug og produktion 50% 39% 1% Bæredygtige byer og lokalsamfund 46% 39% 1% Mindre ulighed 4 38% 1 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Danskerne mener, at det i høj og nogen grad er vigtigt at arbejde for rent vand og sanitet (95 %), sundhed og trivsel (92 %) og god uddannelse (91 %). Tilslutningen til at arbejde for hver af FN s nye Verdensmål er generelt meget høj og ligger gennemsnitligt på 83 %. De mål, der opfattes som mindst vigtige for danskerne, er partnerskaber for fremtiden (61 %) og liv under vand (62 %). 33

Segmenternes mening om FN s nye Verdensmål I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? 100% 9 90% 8 80% 79% Rent vand og sanitet 100% 90% 80% Partnerskaber for fremtiden 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 6 55% 39% 28% 18% 15% 6% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 4 48% 41% 38% 35% 29% 29% 2 2 25% 1 19% 20% 1 1 15% 1 1 9% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Der er bred enighed om, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at arbejde for målet om rent vand og sanitet inden for de fem segmenter fra 90 % til 99 % enighed. På samme måde er der enighed om, at partnerskaber for fremtiden er mindre vigtigt. Andelen af de overbeviste og tillidsfulde, der mener, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at arbejde for, er dog stadig ganske høj (70 %). 34

Segmenternes mening om FN s nye Verdensmål I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? 80% 7 70% 68% 60% Afskaf fattigdom 80% 71% 70% 61% 60% Mindre ulighed 50% 49% 48% 4 50% 45% 4 40% 30% 20% 0% 3 29% 26% 2 2 18% 19% 1 8% 5% 1% 0% 1% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 40% 30% 20% 0% 35% 3 3 25% 2 19% 29% 25% 18% 8% 5% 6% 1% 0% 0% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Der findes stor variation inden for segmenterne i forhold til, hvilke mål de i høj grad synes, at det er vigtigt at arbejde for. Størstedelen af de tillidsfulde (77 %) mener i høj grad, at det er vigtigt at arbejde for at afskaffe fattigdom, mens kun 22 % af de skeptiske mener dette. Samme tendens er gældende ved målet om mindre ulighed. De største forskelle findes mellem de tillidsfulde og de skeptiske. 35

Verdenstimen i uge 40 Deltager ét eller flere af dine børn i Verdenstimen i uge 40 om de nye Verdensmål? Sep. 2015 41% 5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Ved ikke 36

Metode

Metode Epinion har siden 2010 gennemført en årlig kampagneevaluering af Verdens Bedste Nyheder. Der i alt gennemført syv undersøgelser i relation til evalueringen. Resultaterne af undersøgelserne er præsenteret i denne rapport. Resultaterne i rapporten baserer sig på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse er indsamlet på Epinion Danmarkspanel, der består af cirka 200.000 repræsentativt udvalgte danskere. Resultaterne er i kampagneevalueringen for 2015 indsamlet fra den 29. september til og med den 2. oktober 2015. I alt har 1.011 danskere deltaget i undersøgelsen. Data er vejet på køn, alder og region, så resultaterne er repræsentative for den danske befolkning. Segmenterne inkluderer 825 af de 1.011 respondenter. Ikke alle respondenterne placerer sig i segmentopdelingen, da de enten ikke har besvaret eller har svaret ved ikke på de spørgsmål, som segmenterne er konstrueret på baggrund af. Bemærk, at afrundinger kan betyde, at andelene i rapporten ikke altid summerer til 100 procent. 38

EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK - 2200 COPENHAGEN T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM