Louise Kryspin Sørensen, Dan Yu Wang juli 207 EKSTERNT NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor 2002-206 Knap 0.300 sygeplejersker svarende til godt hver 7. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse i den private sektor i 206. Siden 2002 er antallet af sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor steget med 72 %. Den hyppigste branche i den private sektor er Alment praktiserende læger, som beskæftiger 2 % af samtlige sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i privat sektor i 206. De private hospitaler aftager til sammenligning kun 6 % af samtlige sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i privat sektor og under % af alle beskæftigede sygeplejersker i 206. I den offentlige sektor er næsten alle sygeplejersker (96 %) beskæftiget inden for sygeplejefaget. I den private sektor gælder det kun halvdelen af sygeplejerskerne. En ud af syv sygeplejersker er ansat i den private sektor i 206 5 % af samtlige beskæftigede sygeplejerskerne har deres hovedbeskæftigelse i den private sektor i 206, se tabel. Dette svarer til 0.272 sygeplejersker. Andelen steg fra at udgøre 0 % af alle beskæftigede i 2002, toppede i 2009 med 6 %, hvorefter andelen har ligget stabilt på 5 % siden 20. Den vækst der er sket for beskæftigede sygeplejersker fra 2002 til 206, tilgår i højere grad den private sektor end den offentlige. I perioden 2002-206 er antallet af sygeplejersker i den private sektor steget med 72 %. Til sammenligning er antallet af beskæftigede sygeplejersker i den offentlige sektor steget med 3 % i samme periode. Isoleret set for perioden 205-206, er antallet af sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor steget med 4 %, mens antallet af offentlige sygeplejersker til sammenligning er steget med %. Tabel. Sygeplejerskers hovedbeskæftigelse fordelt på sektor. 2002-206 Beskæftigede 2002* 2007* 2009 20 203 205 206 2009-6 205-6 Offentlig 5.855 53.846 52.838 54.996 56.063 57.886 58.464 3% % % Privat 5.982 7.678 0.088 9.54 9.632 9.907 0.272 72% 2% 4% I alt 57.837 6.524 62.926 64.50 65.695 67.793 68.736 9% 9% % Andel privatansatte 0% 2% 6% 5% 5% 5% 5% Inkl. private non-profit organisationer og offentlige selskaber 2 Offentlig virksomhed (kvasi-selskaber) eller ukendt sektortilknytning. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, autorisations-, uddannelses-, elev- og kvalifikationsregisteret og RAS. Revidering af RAS i 204 med tilbagevirkende kraft (RAS2009-204). Dette resulterer i et mindre databrud på op til 30 sygeplejersker på landsplan fra 2008 til 2009. Databruddet vurderes til kun at have af marginal betydning for det overordnede billede, hvorfor tal før 2009 er medtaget i dette notat. EKSTERNT NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor 2002-206.docx
Privathospitaler aftager kun få sygeplejersker, men har haft størst vækst Sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor er fordelt på en lang række forskellige brancher. Således dækker de 5 hyppigste brancher i 206 kun 43 % af alle sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor, jf. tabel 2. Til sammenligning dækker de 5 hyppigste brancher i den offentlige sektor over 90 % af alle sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor (tabel 3), hvoraf hospitalerne alene aftager hver 2 ud af 3 sygeplejersker inden for den offentlige sektor. 589 af sygeplejerskerne med hovedbeskæftigelse i den private sektor er ansat på privathospitalerne, hvilket er den 3. hyppigste branche blandt de privatansatte sygeplejersker i 206. Antallet af sygeplejersker med hovedbeskæftigelse på privathospitalerne er steget med 52 % siden 2002. Sygeplejerskerne på privathospitalerne udgør dog stadigvæk kun 6 % af alle sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor, og mindre end % blandt alle sygeplejersker i beskæftigelse. Det bemærkes endvidere at dette notat kun analyser på sygeplejerskernes primære job, og dermed ikke ser på evt. bibeskæftigelse, hvor især vikarbureauer er populære blandt sygeplejersker. Alment praktiserende læger, der er den største private branche og som beskæftiger 2 % af de privatansatte sygeplejersker, har i perioden 2002-206 haft en vækst på 35 %. Andelen af sygeplejersker beskæftigede i vikarbureauerne er faldet fra at udgøre 3 % i 2002 til kun at udgøre 6 % i 206. Det er et fald i antallet på 28 %. Det bemærkes, at antallet af sygeplejersker i vikarbureauer toppede i 2008 (ikke vist) med.575 sygeplejersker og udgjorde 8 % af sygeplejersker den private sektor i 2008, hvorefter antallet begyndte at falde kraftigt. Sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i vikarbureauerne er dog begyndt at vokse igen siden 202. I tabel 2 nedenfor ses udviklingen i de 5 hyppigste brancher i 206 for sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor for årene 2002, 205 og 206. Til sammenligning er en tilsvarende tabel for sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor inkluderet for de samme år (se tabel 3). Se bilagstabel B5 og B6 for listen over de 20 hyppigste brancher blandt henholdsvis de private og de offentlige sygeplejersker i 206. Tabel 2. Autoriserede sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor og deres branchetilhør fordelt på de 5 hyppigste brancher i 2002, 205 og 206. 2002 205 206 Udv. Antal Procent Antal Procent Antal Procent 5 Hyppigste brancher (206) 2.77 45% 4.229 43% 4.369 43% 6% Alment praktiserende læger* 906 5% 2.076 2% 2.26 2% 35% Praktiserende speciallæger* 369 6% 634 6% 628 6% 70% Hospitaler 234 4% 54 5% 589 6% 52% Vikarbureauer 788 3% 542 5% 569 6% -28% Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 420 7% 463 5% 457 4% 9% Andre brancher 3.265 55% 5.678 57% 5.903 57% 8% I alt 5.982 00% 9.907 00% 0.272 00% 72% * Tallene omfatter autoriserede sygeplejersker inkl. sygeplejersker med videreuddannelse. Godt 00 sygeplejersker har en videreuddannelse i medicin og er i beskæftigelse i almen og specialpraksisser. Disse må formodes at arbejde som læge og ikke som sygeplejerske på disse arbejdssteder. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, autorisations-, uddannelses-, elev- og kvalifikationsregisteret og RAS DSR Analyse Side 2 af 5
Tabel 3. Sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i offentlige sektor og deres branchetilhør fordelt på de 5 hyppigste brancher i 2002, 205 og 206. Beskæftigede 2002 205 206 Udv. Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fem hyppigste brancher 47.957 92% 52.822 9% 53.355 9% % Hospitaler 33.749 65% 39.077 68% 39.037 67% 6% Plejehjem, Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. 2.245 24% 0.426 8% 0.48 8% -5% Hjemmehjælp 766 % 2.20 4% 2.627 4% 243% Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 27 0% 436 % 649 % 2.304% Tekniske skoler og fagskoler.70 2% 673 % 624 % % Andre brancher 3.898 8% 5.064 9% 5.09 9% 3% I alt 5.855 00% 57.886 00% 58.464 00% 3% Anm.: Plejehjem og Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre er kategoriseret som to adskilte brancher, men det vurderes at der vil være en vis grad af overlap, da de to brancher dækker over mange af de samme opgaver (pleje og omsorg af unge og ældre i kommunalt regi). Databrud i 2008-09, hvor nogle sygeplejersker, der tidligere arbejdede i plejehjem nu omplaceres under branchen Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, autorisations-, uddannelses-, elev- og kvalifikationsregisteret og RAS Kun halvdelen af sygeplejersker i den private sektor arbejder inden for sygeplejefaget I tabel 4 ses andelen af sygeplejersker ansat inden for sygeplejefaget fordelt på sektor. Det ses at 96 % af sygeplejerskerne med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor i 206, arbejder i brancher inden for faget. For sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor er det derimod kun 50 %, der arbejder inden for faget. Samlet har 90 % af alle beskæftigede sygeplejersker hovedbeskæftigelse inden for sygeplejefaget i 206. Tabel 4. Sektor- og fag-tilknytning 2002-206 Sektor Fagtilknytning 2002* 2007* 2009 20 203 205 206 Offentlig Privat Inden for faget 50.50 5.440 5.029 53.6 54.39 55.727 56.402 2% Uden for faget.705 2.406.809.880.924 2.59 2.062 23% Andel inden for faget 97% 96% 97% 97% 97% 96% 96% Inden for faget 2.526 3.725 5.32 4.869 4.877 4.959 5.22 03% Uden for faget 3.456 3.953 4.776 4.645 4.755 4.948 5.50 49% Andel inden for faget 42% 49% 53% 5% 5% 50% 50% I alt Uden for faget 5.30 6.354 6.585 6.525 6.679 7.07 7.22 4% Inden for faget 52.707 55.70 56.34 57.985 59.06 60.686 6.524 7% Andel inden for faget 9% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Inkl. gruppen ansat i sektoren Øvrige. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik. DSR Analyse Side 3 af 5
Bilag Tabel B. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i statslig sektor Tekniske skoler og fagskoler 50 569 644 642 633 664 673 624 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau Videregående uddannelser på universitetsniveau 533 524 547 503 522 533 548 599 32 45 72 9 99 24 88 9 Religiøse institutioner og foreninger 53 48 40 52 53 34 4 50 Domstole og fængselsvæsen 8 94 05 98 97 92 93 9 Andre brancher 273 278 30 304 288 27 245 283 Alle.673.758.909.890.892.908.888.938 Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik. Tabel B2. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i regional sektor Hospitaler 36.047 37.650 37.945 37.887 38.220 38.803 39.076 39.037 Generelle offentlige tjenester 2 30 5 39 4 228 270 273 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. - - - 5 56 82 49 83 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 63 68 87 94 89 77 74 74 62 47 4 337 335 324 65 46 Andre brancher 240 25 72 202 304 284 36 287 Alle 36.733 38.30 38.560 38.80 39.245 39.898 40.95 40.00 Tabel B3. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i kommunal sektor Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. 5.02 5.27 5.059 5.407 6.255 5.854 6.02 6.08 Plejehjem 5.48 5.206 5.222 5.23 4.787 4.843 4.403 4.298 Hjemmehjælp.37.357.394.306.24.484 2.20 2.627 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 3 3 40 33 50 94 287 466 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 378 349 407 362 33 38 346 385 Andre brancher 2.68 2.322 2.405 2.398 2.379 2.604 2.545 2.542 Alle 4.432 4.482 4.527 4.79 4.926 5.97 5.803 6.426 Tabel B4. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i privat sektor Alment praktiserende læger.776.947 2.069 2.24 2.08 2.058 2.076 2.26 Praktiserende speciallæger 607 605 632 64 650 632 634 628 Hospitaler 782 75 685 596 560 527 54 589 Vikarbureauer.76 62 38 357 389 44 542 569 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 550 55 500 482 462 468 463 457 Andre brancher 5.97 5.5 5.247 5.403 5.463 5.555 5.678 5.903 Alle 0.088 9.545 9.54 9.603 9.632 9.68 9.907 0.272 Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik. DSR Analyse Side 4 af 5
Tabel B5. Top 20 Hyppigste brancher for sygeplejersker i privat sektor i 206 Branche Antal Alment praktiserende læger 2.26 Praktiserende speciallæger 628 Hospitaler 589 Vikarbureauer 569 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 457 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 33 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler 289 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 204 Fremstilling af farmaceutiske præparater 92 Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål 62 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse 40 Fagforeninger 38 Anden undervisning i.a.n. 37 Psykologisk rådgivning 34 Udlejning af erhvervsejendomme 4 Hjemmehjælp 08 Plejehjem 0 Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik 00 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 00 Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø 98 Andet 3.555 I alt 0.272 Tabel B6. Top 20 Hyppigste brancher for sygeplejersker i offentlig sektor i 206 Branche Antal Hospitaler 39.037 Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. 6.08 Plejehjem 4.30 Hjemmehjælp 2.627 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 649 Tekniske skoler og fagskoler 624 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 599 Generelle offentlige tjenester 538 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 53 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. 35 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 330 Videregående uddannelser på universitetsniveau 9 Fysio- og ergoterapeuter 84 Folkeskoler o.lign. 72 Praktiserende speciallæger 65 Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap 5 Religiøse institutioner og foreninger 50 Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring 46 Familiepleje 34 Revalideringsinstitutioner 8 Andet.349 I alt 58.464 DSR Analyse Side 5 af 5