Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Transkript

1 Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både offentligt, privat og af selvejende institutioner. Det sociale velfærdsområde dækker f.eks. over børnepasning, ældrepleje, socialpædagogiske bo- og opholdssteder, væresteder, tilbud til udsatte og specialskoler. Den offentlige sektor løser i dag langt størstedelen af disse sociale velfærdsopgaver, og over de senere år er den offentlige sektors andel af opgaveløsningen på dette område vokset. I 2011 blev 87 pct. af velfærdsopgaverne således løst af offentlige institutioner, mens private og selvejende institutioner til sammen kun stod for 13 pct. af opgaveløsningen, se figur 1. Det er sket trods et tidligere politisk ønske om at styrke de ikke-offentliges adgang til velfærdsområdet. Figur 1 Sektoropdeling af det sociale velfærdsområde i Danmark, % 3% Private Offentlig Selvejende 87% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Estimat for 2011 baseret på de første seks måneder Dansk Erhvervs Fakta 2012

2 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 Markedsandele for private og selvejende På velfærdsområdet findes i dag tre slags aktører: Offentlige, private og selvejende. Private aktører er private firmaer, der f.eks. via udbud løser opgaverne. Disse virksomheder fungerer på nogle områder som alle andre virksomheder, mens de på andre (f.eks. botilbud og opholdsstedsområdet) hidtil er blevet krævet organiseret som not-for-profit virksomheder, der ikke kan trække et overskud ud og som reguleres af den stedlige kommune. Selvejende institutioner er ikke en egentlig juridisk betegnelse, men dækker i denne analyse over en bred vifte af aktører, f.eks. organiseret som erhvervsdrivende fonde, og som ofte men langt fra ikke altid har en økonomi der er delvist baseret på en driftsaftale mellem kommunen og institutionen. Tre slags aktører på velfærdsområdet: Offentlige, selvejende og private Løsningen af sociale velfærdsopgaver falder overordnet inden for 4 kategorier: Løsningen af sociale Driftsoverenskomst: En aftale mellem en selvejende institution og en offentlig myndighed, der fastlægger rammer for drift, tilskud, opgaver og tilsyn. Den offentlige aktør yder økonomisk støtte til driften, og der er ikke tale om egentlig konkurrence. velfærdsopgaver i Danmark sker overordnet på fire måder Eksterne not-for-profit-aktører uden driftsoverenskomst: Den offentlige myndighed vælger ud fra vurdering af pris og kvalitet mellem forskellige aktører. Samarbejdet er ikke bestemt af en driftsoverenskomst og er på mange måder sammenlignelig med en relation til en normal privat virksomhed. Frit valg: På en række områder eksisterer fritvalgsordninger, hvor prisen typisk fastsættes på baggrund af kommunale satser. Borgeren har f.eks. frit valg på hjemmehjælp, læge m.m. Udbud: På enkelte områder er samarbejdet med det offentlige og not-for profit aktører reguleret gennem en udbudsproces. Det gælder bl.a. beskæftigelsesområdet. De selvejende aktører har samlet set en større markedsandel af velfærden end de private. De selvejende løser omkring 10 pct. af de sociale velfærdsopgaver i Danmark, mens de private aktører kun har en markedsandel på 3 pct. Udviklingen i markedsandele mellem private, selvejende og det offentlige har medført et fald i andelen af opgaver, der løftes af selvejende udbydere af velfærd siden 2001: Siden 2001 er de selvejendes markedsandel således svundet fra 17 pct. til 10 pct. i Den tabte markedsandel er udelukkende gået til den offentlige sektor, da størrelse på den private (velfærds)sektor ikke har ændret sig betydeligt siden De selvejende velfærdsudbydere står for omkring 10 pct. af løsningen af de sociale velfærdsopgaver i Danmark; private for kun ca. 3 pct. DANSK ERHVERV 2

3 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 De selvejende aktører har tabt større markedsandele fra 2001 til 2006, end fra 2006 til 2011, men den overordnede udvikling viser, at ikke-offentlige aktører fra 2001 til 2011 er gået fra en samlet markedsandel på ca. 20 pct. til en samlet markedsandel på ca. 13 pct., se figur 2. Figur 2 Samlet markedsandel for private og selvejende (årsværk) 25% 20% 15% 10% Selvejende Private 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Og udviklingen er gået mod en stadig større markedsandel til den offentlige sektor. Den offentlige sektors markedsandel på området for sociale velfærdsydelser er således samlet set steget fra ca. 80 pct. i 2001 til 87 pct. i 2011 jf. figur 3 nedenfor. DANSK ERHVERV 3

4 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 Figur 3 Udvikling af markedsandele for udbydere af sociale velfærdsydelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 85% 81% 17% 11% 10% 3% 4% 3% Privat Selvejende Offentlig Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Velfærdsområdernes relative vægt Figur 4 nedenfor viser hvor stor en andel af de samlede årsværk, der går til de forskellige velfærdsområder. I alt 39 pct. af de samlede årsværk andevende s på ældreområdet, mens 39 pct. anvendes på børn og ungeområdet. Området for socialt udsatte står for de resterende 23 pct. Figur 4 Opdeling af velfærdsområdet på hhv. ældre, børn og unge, og socialt udsatte, 2011 (målt på årsværk). 39% 38% Ældre Socialt udsatte Børn og unge 23% Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 4

5 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 Figuren 5 viser årsværk opdelt på underbrancher. Plejehjemmene forbruger i alt 22 pct. af de samlede velfærdsårsværk, mens hjemmehjælpen står for 13 pct., og disse to opgaver trækker således i sig selv 35 pct. af det samlede antal årsværk. For børn og unge er det især de aldersintegrerede institutioner, der lægger beslag på ressourcer. Dette område udgør 14 pct., mens børnehaver, dagplejemødre og skolefritidsordninger står for hhv. 7 pct., 6 pct. og 6 pct. Figur 5 Brancher opdelt på årsværk 2011, og andel af samlede årsværk på det sociale velfærdsområde. Område Årsværk Andel i pct. Plejehjem Aldersintegrerede institutioner Hjemmehjælp Børnehaver Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap Dagplejemødre Skolefritidsordninger og fritidshjem Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n Døgninstitutioner for børn og unge Dagcentre mv Revalideringsinstitutioner Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål Vuggestuer Fritids- og ungdomsklubber Familiepleje Andre former for institutionsophold i.a.n Beskyttede boliger o.l Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Flygtninge- og asylcentre Kilder: Danmarks Statistik og egne beregninger. Estimeret årsforbrug baseret på 1. halvår DANSK ERHVERV 5

6 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 Velfærdsområdernes fordeling på sektor Figuren nedenfor viser fordelingen mellem private, offentlige og selvejende institutioner på en række velfærdsområder for perioden 2008 til Som det fremgår, er der betydelige forskelle velfærdsområderne imellem. Mens det offentlige står for 96,1 pct. af opgaverne på dagcentrene og 94,1 pct. af hjemmehjælpsopgaverne er andelen kun 8 pct. for flygtninge og asylcentrene og 49,3 pct. for andre former for institutionsophold og forsorgshjem. Det generelle billede er dog, at det offentlige dominerer løsningen af velfærdsopgaverne, og der er ikke sket store forskydninger mellem sektorerne i den viste periode. Størst offentlig vækst har der været i familiepleje med en vækst fra 68,5 pct. til 74,5 pct. af de samlede antal årsværk Figur 6 Udvikling af social velfærd inden for brancher Pri Selveje Offen Pri Selveje Offen Pri Selveje Offen Pri Selveje Offen vat nde tlig vat nde tlig vat nde tlig vat nde tlig Familieplej 10, 21,3 68,5 8,9 20,1 70 9,6 17,6 72,8 8 17,5 74,5 e 1 Andre former for institutions 8,6 40,5 50,8 8,5 40,7 50,8 9, , ,7 49,3 ophold eller forsorgshje m Fritids- og ungdomskl ,7 7 90,3 0, ,8 0,2 12,8 87 ubber Hjemmehj 5,2 0 94,8 5,2 0 94,8 5,6 0 94,4 5,9 0 94,1 ælp Dagcentre 0,5 4,5 95 0,5 4,5 95 0,3 4 95,7 0,2 3,4 96,4 mv. Revaliderin gsinstitutione 2,3 9,4 88,3 2,3 9,1 88,6 2,8 10,1 87,1 2,8 10,3 86,9 r Flygtningeog 0 89,7 10,3 0 91,5 8,5 0 92,7 7, asylcentre Kilder: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 6

7 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 Dansk Erhverv mener: Den stadig stigende kommunalisering af det sociale velfærdsområde er yderst problematisk for den langsigtede løsning af de sociale velfærdsopgaver i Danmark. Dansk Erhverv ønsker fokus på fagligt kompetente, ikke-bureaukratiske og ressourcebevidste løsninger tilpasset den enkeltes behov. Det kræver en mere lige og fair konkurrence mellem offentlige og private aktører på området. Der bør oprettes en ny enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med kompetence på det sociale område for at sikre bedre konkurrence og de ikke-offentlige aktørers retssikkerhed. Der skal ske en adskillelse af kommunens mange roller som henholdsvis godkendende og tilsynsførende myndighed, kunde og konkurrent til de ikke-offentlige tilbud. Dansk Erhverv ser frem til et kommende udspil fra Socialministeriet til en ny socialreform, der har fokus på at sikre større kvalitet og faglighed, blandt andet ved at ændre placeringen af tilsynet med sociale institutioner. Opgaven ligger i dag hos kommunerne. Dansk Erhverv mener at opgaven bør udføres af en statslig enhed for at sikre ensartethed i tilsynsprocessen og et højere fagligt niveau. DANSK ERHVERV 7

8 PRIVATE OG SELVEJENDE VELFÆRD I DANMARK DANSK ERHVERVS FAKTA SEPTEMBER 2012 OM DETTE FAKTABLAD Private og selvejende aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde er senest opdateret 11. september Faktabladet er udarbejdet af velfærdspolitisk chef Marie Louise Løvengreen Rasmussen, analysechef Geert Laier Christensen og analysemedarbejder Toke Lago von Kappelgaard OM DANSK ERHVERVS FAKTA Dansk Erhvervs Fakta er Dansk Erhvervs baggrundspublikation, der nøgternt og kort fremstiller sager med aktuel samfundsmæssig relevans. Dansk Erhvervs Fakta udkommer løbende og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen med faktabladet er at bidrage til faktuelt vidensgrundlag, der kvalificerer beslutningsgrundlaget i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Skulle der derfor forekomme faktuelle fejl eller unøjagtigheder i faktabladet, vil disse blive rettet eller præciseret hurtigst muligt. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Fakta med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Følgende er blevet anvendt under udarbejdelsen af dette faktablad: Danmarks Statistik register for beskæftigelse (e-indkomst), forskeradgang. KONTAKT Henvendelser angående faktabladets indhold og Dansk Erhvervs holdning til det sociale velfærdsområde kan ske til velfærdspolitisk chef Marie Louise Løvengreen Rasmussen på mlr@danskerhverv.dk eller tlf NOTER De undersøgte grupper er inddelt ud fra deres branchekoder på arbejdssted. Det er muligt at medtage flere branchekoder, men den primære repræsenterer alt andet lige størstedelen af virksomhedens virke. Opgørelsen bygger på Danmarks Statistiks e-indkomstregister og kategoriseringen bygger på ejerkode og funktionskode. Velfærdsområdet er karakteriseret ved en mangfoldighed af organisationsformer, og en række institutioner er derfor svært kategoriser bare på baggrund af det statistiske materiale. DANSK ERHVERV 8