FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

Transkript

1 FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

2 1. Indledning Sammenfatning Beskrivelse af analysemetode Sygeplejersker Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt Beskæftigelse inden for faget i årene efter studieafslutning Årgangseffekt Tidseffekt Hvor går de hen? Folkeskolelærere Statusbillede - Et år efter dimittendtidspunkt Beskæftigelse inden for faget indtil 10 år efter studieafslutning Årgangseffekten Tidseffekten Hvor går de hen? , 20 og 30 år efter dimittendtidspunktet Pædagoger Statusbillede årgang 2003 ét år efter dimittendtidspunkt Beskæftigelse inden for faget i årene efter studieafslutning Årgangseffekt Tidseffekten Hvor går de hen? , 20 og 30 år efter dimittendtidspunktet Bilag

3 2 1. Indledning Den offentlige sektor mangler kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både aktuelt og på længere sigt. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer for den offentlige sektor. Det er ikke muligt at bevare - endsige forbedre kvaliteten af den offentlige service, når arbejdskraften ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang I en situation med arbejdskraftmangel er det vigtigt at fastholde og udvikle medarbejdere og ledere i den offentlige sektor inden for det fagområde som deres uddannelse er rettet imod. Det er også væsentligt at sikre, at helt nyuddannede bliver beskæftiget inden for det relevante fagområde, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men hvor stor en andel af de offentlige ansatte forlader egentligt deres fagområde, og hvor mange helt nyuddannede bliver ikke beskæftiget på de fagområder som deres uddannelse er rettet imod? Det har FTF undersøgt for 3 kerne-faggrupper i den offentlige sektor sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger. Mobiliteten på arbejdsmarkedet for de 3 faggrupper undersøges ved at opgøre arbejdsmarkeds- og branchetilknytningen for forskellige årgange af dimittender i årene efter uddannelsens afslutning. Det er dimittendårgange fra 1973 til 2003, der følges. Tallene bag analysen bygger på oplysninger fra på særkørsel fra Danmarks Statistik. Fokus i undersøgelsen er størrelsen af beskæftigelsen inden for det fagområde som uddannelsen primært er rettet imod kerneydelserne inden for faget. Et fokus, der er relevant i en situation, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft på kerneområderne er en barriere i forhold til at udvikle velfærdsydelserne i den offentlige sektor. Det er fx relevant at afdække hvor mange og hvor længe sygeplejerskerne er i beskæftigelse inden for hospitalsvæsenet og det kommunale sundhedsområde. Og tilsvarende for folkeskolelærere og pædagoger - hvor mange forbliver i beskæftigelse inden for hhv. folkeskolen og dag- og døgninstitutionsområdet. En del af de personer, der forlader deres primære fagområde får - som led i deres karriere og faglig udvikling - beskæftigelse inden for beslægtede fagområder, hvor de stadig benytter deres faglige kompetencer. Søgningen over mod beslægtede brancher er ikke i sig selv en negativ udvikling, så længe der for den enkelte er tale om et tilvalg og ikke et fravalg. Men uanset baggrunden for søgningen væk fra kerneområdet ændrer det ikke ved, at der sker et fald i den arbejdskraft, der er til rådighed på kerneområderne i den offentlige sektor. Et forhold, der skal indgå i diskussionen om at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft til velfærdsydelserne.

4 3 2. Sammenfatning I sammenfatningen trækkes konklusionerne fra undersøgelsen op og der ses på tværs af de 3 faggrupper. Analysen giver anledning til tre hovedkonklusioner. For det første viser undersøgelsen, at en faldende andel af sygeplejersker og pædagoger bliver beskæftiget inden for det fagområde som uddannelsen primært er rettet imod lige efter uddannelsens afslutning. Denne effekt kaldes i undersøgelsen årgangseffekten Blandt dimittendårgangen fra 1994 kom 91 pct. af sygeplejerskerne i beskæftigelse inden for faget 1 år efter uddannelsens afslutning. En andel, der var faldet til 87 pct. for årgangen fra For pædagogerne er andelen, der er beskæftiget inden for faget 1 år efter uddannelsens afslutning faldet siden I årgangen fra 1997 blev 87 pct. beskæftiget inden for de pædagogiske kerneydelser. Fra årgang 2003 kom 80 pct. i beskæftigelse inden for faget. For folkeskolelærerne gælder derimod, at en stigende andel kommer i beskæftigelse inden det primære fagområde 1 år efter uddannelsens afslutning. I 1994 kom 78 pct. i beskæftigelse inden for faget. Dette tal var i 2003 steget til 87 pct. en andel der ligger på linie med sygeplejerskerne. Stigningen i beskæftigelsen indenfor faget hænger sandsynligvis bl.a. sammen med den forbedrede beskæftigelsessituation for nyuddannede folkeskolelærere i perioden. Andel dimittender beskæftiget inden for faget 1 år efter studiets afslutning fordelt på fagrupper og dimittendårgange Dimittendårgang Faggruppe --- Andel dimittender --- Sygeplejerske Folkeskolelærere Pædagoger For det andet viser undersøgelsen, at i årene efter studiets afslutning reduceres andelen, der er beskæftiget inden for det primære fagområde. Det gælder for alle 3 faggrupper. Denne effekt kaldes i undersøgelsen for tidseffekten. Tidseffekten dækker over at en stigende andel bliver beskæftiget i beslægtede brancher, i andre brancher og er uden for arbejdsstyrken For folkeskolelærerne ses fx, at 7 år efter uddannelsens afslutning er kun 77 pct. beskæftiget inden for faget.

5 4 Andel dimittender beskæftiget inden for faget fordelt efter antal år efter dimittendstidspunkt og faggruppe. Tidseffekt Antal år efter dimmision Faggruppe Sygeplejersker Folkeskolelærere Pædagoger Dimittendårgang --- Andel dimittender For sygeplejersker og pædagoger betyder undersøgelsens første to resultater, at for hver ny årgang falder andelen af faggruppen, der er beskæftiget inden for faget på et givet tidspunkt efter studiets ophør. For eksempel er 87 pct. af sygeplejerskerne fra årgang 1994 beskæftiget inden for faget 4 år efter studiets afslutning. En andel er reduceret til 82 pct. for årgang For folkeskolelærere gælder modsat, at for hver ny årgang, stiger andelen, der er beskæftiget inden for faget på et givet tidspunkt efter studiets ophør. For det tredje viser analysen, at på langt sigt falder andelen, der er beskæftiget inden for det primære fagområde yderligere. Tyve år efter studieafslutning er mellem pct. fortsat i beskæftigelse inden for faget. Andel dimittender beskæftiget inden for faget 20 år efter dimmission fordelt på fagrupper. Dimittendårgang Faggruppe --- Andel dimittender --- Sygeplejerske Folkeskolelærere Pædagoger Den faldende andel, der er beskæftiget inden for det primære arbejdsområder, både på kort og længere sigt, modsvares af tilsvarende stigende andele på andre områder. Undersøgelsen viser bevægelsen væk fra faget bunder i bevægelser over mod andre og beslægtede brancher samt flere uden for arbejdsmarkedet. Andelen, der får beskæftigelse inden for beslægtede fagområder er størst for folkeskolelærere og pædagoger. For pædagoger drejer det sig om 6 pct. En andel, der har været konstant for årgangene siden midten af 90 erne. I midten af 90 erne fik også 6 pct. af folkeskolelærerne beskæftigelse inden for beslægtede fagområder. Den andel er dog reduceret for nyere årgange folkeskolelærere.

6 5 Andre søger helt uden for faget. Søgningen helt væk fra faget sker enten ved at personerne får beskæftigelse inden for helt andre brancher eller de tager en ny uddannelse og på den måde forlader det oprindelige fag. Andelen, der søger helt uden for faget vokser i årene efter dimittendtidspunktet - særligt for sygeplejersker og pædagoger. Efter 10 år har mellem pct. af sygeplejerskerne, folkeskolelærerne og pædagogerne fået beskæftigelse i andre brancher eller taget en ny uddannelse. Selvom der er tale om forholdsvis små procentstørrelser, der finder beskæftigelse uden for faget er det værd at være opmærksom på udviklingen og især om andelen er stigende. Det er særligt vigtigt, hvis faggrupperne bevidst fravælger det fagområde som deres uddannelse er rettet imod. Endelig ender en stigende andel uden for arbejdsstyrken. Andelen stiger gradvis i årene efter studiets ophør. Udviklingen er tydeligst for pædagoger, hvor 7 pct. er uden for arbejdsstyrken 10 år efter uddannelsens afslutning. En lille andel af faggrupperne er ledige - svarende til 1-3 pct. alt efter faggrupper. Der er generelt ikke nogen udvikling i andelen af ledige set hen over de forskellige årgange eller tiden efter studiets ophør. Dimittenders arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 1 år og 10 år efter studieafslutning fordelt på faggruppe. Dimittendårgang Procent Arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 1 år 10 år 1 år 10 år 1 år 10 år Sygeplejerske Lærere Pædagoger -- Pct Pct Pct. -- Beskæftiget inden for sit fag Beskæftiget i beslægtet fagbranche Beskæftiget i andre brancher Ledig og aktivering Uden for arbejdsstyrken Genuddannet Uoplyst I alt Der tegner sig således ikke noget entydigt billede af baggrunden for den negative udvikling i andelen, der er beskæftiget inden for faget.

7 6 3. Beskrivelse af analysemetode For 3 kerne-faggrupper i den offentlige sektor sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger undersøges mobiliteten på arbejdsmarkedet både i forhold til branchetilhørsforhold og arbejdsmarkedstilknytning. Udgangspunktet er dimittendårgange fra 1973,1983 samt 1993 til 2003 med enten en sygeplejerske-, folkeskolelærer- eller pædagoguddannelse. Hver dimittendårgang følges i årene efter dimittendtidspunktet og for hvert år opgøres arbejdsmarkeds- og branchetilknytningen for den enkelte årgang frem til Branche og arbejdsmarkedstilknytning opgøres ultimo året (november måned). På denne baggrund er det muligt at opgøre, hvor stor en andel, der bliver beskæftiget inden for de brancher som den pågældende uddannelse er rettet imod bliver beskæftiget i beslægtede brancher arbejder i helt andre brancher bliver genuddannet er ledige eller uden for arbejdsstyrken Ved at følge forskellige årgange af dimittender inden for hvert fagområde er det muligt at følge udviklingen i arbejdsmarkeds- og branchetilknytning. Nogle dimittendårgange er det muligt at følge i lang årrække efter dimittendtidspunktet - andre i kortere tid, jf. figur 1. For dimittendårgange fra 1973 findes ikke oplysninger om arbejdsmarkeds- og branchetilknytning før i Oversigt dimittentårgange og nedslagspunkter. I nedslaget opgøres branche- og arbejdsmarkedsstatus Årgang dimitteret år 20 år 30 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 10 år 20 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 10 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år år 2 år 3 år 4 år 5 år år 2 år 3 år 4 år år 2 år 3 år år 2 år år Uddannelsesgrupper De enkelte uddannelser er afgrænset via en uddannelseskode i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Uddannelseskoderne for de tre uddannelser fremgår af bilag 1.

8 7 I undersøgelsen består pædagogerne af personer med børnehave-, social- og fritidspædagoguddannelse. Når alle tre former for pædagoguddannelser er samlet i én gruppe hænger det sammen med, at i 1995 blev børnehave-, social- og fritidspædagoguddannelserne lagt sammen til én uddannelse. For at kunne sammenligne udviklingen i mobiliteten for pædagogerne i de enkelte år består pædagoggruppen i analysen før 1995 derfor af de tre nævnte pædagoguddannelser. Analysen viser derfor mobiliteten for den samlede pædagoggruppe frem for mobilitet for de enkelte typer af pædagoger. De fagområder som den samlede pædagoguddannelse er rettet imod er derfor bred og omfatter primært dagtilbud, døgninstitutioner og børnehaveklasser. Dimittendtidspunkt En dimittendårgang er defineret som de personer, der afslutter den pågældende uddannelse i perioden fra 1. oktober år(0) til 30. september år(1). Fx sygeplejersker, som er dimitterede i 1995, har fuldført deres uddannelse i perioden 1. oktober september Sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger afslutter typisk uddannelsen i juni måned et givet år.? Arbejdsmarkeds- og branchetilhørsforholdet For den enkelte dimittend i de forskellige dimittendårgange opgøres hvert år i november arbejdsmarkedstilknytningen og branchetilhørsforholdet. Se bilag 2 og 3 for afgrænsning. Det er tilknytningen til arbejdsmarkedet og branchen, der måler mobiliteten for de enkelte dimittender i årgangen. Arbejdsmarkedstilknytningen er opdelt 4 grupper Beskæftigede Ledige inkl. aktiverede Personer uden for arbejdsstyrken. Genudannede De beskæftigede personer er yderligere opdelt på brancher. Der er dannet tre branchegrupper for hver faggruppe. Primære brancher. De primære brancher er afgrænset til de brancher, der indeholder de fagområder som uddannelsen er rettet imod - kerneydelserne inden for uddannelsen. Beslægtede brancher - brancher som uddannelsen ikke primært er rettet imod, men som indeholder fagområder som uddannelsen er beslægtet med Andre brancher som ikke indeholder de fagområder som uddannelsen er rettet imod I bilag 3 fremgår for hver faggruppe, hvilke brancher, der indgår i primære, beslægtede og nye brancher. Genuddannede er en kategori, der indeholder de sygeplejersker, folkeskolelærere eller pædagoger, der tager en ny uddannelse efter dimittendtidspunktet. Disse personer har på denne måde bevæget sig væk fra det den oprindelige uddannelse. Personer, der har taget en ordinær efteruddannelse inden for fagområdet indgår naturligt nok ikke i gruppen som har genuddannet sig væk fra faget. I bilag 4 er en opgørelse over de uddannelser, der ikke tæller som en genuddannelse væk fra faget.

9 8 Brancheinddelingen omfatter alle, der er beskæftiget inden for den pågældende branche hvad enten det produktionen af ydelsen foregår i den offentlige eller private sektor. Beskæftigede som udelukkende er ansat i og får løn gennem vikarbureauer er branchemæssigt tilknyttet vikarbureauer uanset hvilken type arbejde de udfører. Vikarbureauer er i undersøgelsen en del af Andre brancher. Personer som arbejder inden for flere brancher er tilknyttet den branche, hvor hovedbeskæftigelsen finder sted. Fx vil sygeplejersker, der har sin hovedbeskæftigelse på hospitalet, men bibeskæftigelse gennem et vikarbureau stå som værende i beskæftigelse inden for hospitalsbranchen. Endelig er det en mulighed at stå som uoplyst. Det vil sige, at man ikke er bosiddende i Danmark, og således enten er udvandret (midlertidigt eller permanent) eller død. Undersøgelsen følger ikke den enkelte persons bevægelser på arbejdsmarkedet, men den samlede gruppe af dimittender. 4. Sygeplejersker I dette afsnit beskrives sygeplejerskernes mobilitet på arbejdsmarkedet efter uddannelsens afslutning. Hovedvægten ligges på mobiliteten frem til 10 år efter uddannelsens ophør. Derudover undersøges sygeplejerskernes bevægelser på arbejdsmarkedet i et længere perspektiv helt frem til 30 år efter dimittendtidspunktet Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt For at danne overblik over sygeplejerskernes arbejdsmarkeds- og branchetilhørsforhold ses på dimittendårgangen fra 2003 ét år efter studieafslutning. Det er den seneste årgang af dimittender, som det er muligt at følge et år efter studiets afslutning. Blandt sygeplejersker fra årgang 2003 var 87 pct. beskæftiget inden for de brancher som uddannelsen primært er rettet imod et år efter studieafslutning. Det primære fagområde for sygeplejersker dækker beskæftigelse inden for hospitaler, hjemmesygepleje, praksis, plejehjem mm. Størstedelen af de nyuddannede sygeplejersker var beskæftiget på hospitalsområdet. Blandt dimittenderne var 80 pct. ansat på hospitalerne og 7 pct. ansat inden for hjemmepleje og praksisarbejde mm.

10 9 Sygeplejerskers arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 1 år efter studieafslutning. Dimittendårgang Procent Arbejdsmarkeds og branchetilknytning 2004 Beskæftiget inden for sit fag Beskæftiget i beslægtet fagbranche -- Pct. -- I alt 87 Hospital 80 Praksis, hjemmepleje, plejehjem 7 I alt 1 Undervisning og forskning 0 Institutioner for børn, unge mm. 1 Beskæftiget i andre brancher Ledig og aktivering 2 1 Uden for arbejdsstyrken Genuddannet 4 0 Uoplyst 5 I alt pct. var beskæftiget på beslægtede fagområder. Beslægtede fagområder for sygeplejersker dækker bl.a. over undervisning på fagskoler og velfærdsinstitutioner. Blandt de nyuddannede sygeplejersker var 2 pct. i 2004 beskæftiget i helt andre brancher end dem uddannelsen er rettet imod. Disse nyuddannede sygeplejersker er således allerede efter ét år gået i en anden retning end den retning deres uddannelse peger imod. Hertil kommer, at 1 pct. var ledig og 4 pct. af de nyuddannede sygeplejersker var udenfor arbejdsstyrken, der blandt andet dækker over personer på barselsorlov Beskæftigelse inden for faget i årene efter studieafslutning I dette afsnit beskrives arbejdsmarkeds- og branchetilknytningen for sygeplejersker, der er dimitteret i perioden 1983 til Det vil sige, at tilknytningen undersøges frem til 10 år efter uddannelsens afslutning. Når man skal følge udviklingen i mobiliteten på arbejdsmarkedet for forskellige årgange af dimittender er det interessant at følge udviklingen af 2 forhold. For det første, hvor mange af de helt nyuddannede i de forskellige dimittendårgange, der ét år efter uddannelsens afslutning bliver beskæftiget inden for det fagområde, som de er uddannet til. Denne udvikling eller effekt kaldes årgangseffekten. For sygeplejersker angiver årgangseffekten således andelen af sygeplejersker, der ét år efter dimittendtidspunktet er beskæftiget inden for faget. En negativ årgangseffekt indebærer at en faldende andel af de helt nyuddannede kommer i beskæftigelse inden for faget.

11 10 For det andet er det relevant at afdække, hvor stor en andel af de tilbageværende dimittender, der i en given dimittendårgang forbliver beskæftiget inden for faget. Denne udvikling benævnes tidseffekten. For sygeplejersker viser tidseffekten andelen af sygeplejersker, der er for hvert år efter dimittendtidspunktet er beskæftiget inden for faget Årgangseffekt Årgangseffekten for sygeplejersker har været negativ for dimittendårgange fra 1983 frem til Det vil sige, at andelen af nyuddannede sygeplejersker, der er beskæftiget inden for deres primære arbejdsområde ét år efter studieafslutning faldt for årgangene fra 1983 til årgang For de efterfølgende årgange har årgangseffekten stort set været konstant. I dimittendårgangen fra 1983 var 94 pct. i beskæftigelse inden for faget ét år efter uddannelsens afslutning. Blandt årgangene siden 2000 er 87 pct. af de nyuddannede kommet i beskæftiget inden for deres primære arbejdsfelt. I løbet af en periode på 20 år er andelen således faldet med 7 pct.-point. Andel sygeplejersker beskæftiget inden for faget 1 år efter dimmission. Årgang Procent Årgangseffekt Årgang Inden for faget i alt Heraf hospitalvæsenet Andel sygeplejersker Heraf kommunal sundhed Det er primært inden for hospitalssektoren at beskæftigelsesandelen for de helt nyuddannede har været faldende. Blandt årgang 1983 var 85 pct. af de nyuddannede sygeplejersker beskæftiget på hospitalerne ét år efter studieafslutningen. Den tilsvarende andel for årgang 2003 var 80 pct. Beskæftigelsesandelen inden for kommunal sundhed er faldet mindre. Siden 1996 har andelen været næsten konstant og ligget med en beskæftigelsesandel på omkring 7 pct. Den faldende andel, der er beskæftiget inden for det primære arbejdsfelt et år efter studieafslutning modsvares for bl.a. af, at flere af de nyuddannede bliver beskæftiget inden for brancher, som uddannelsen ikke er rettet imod eller tager en ny uddannelse. I 1983 var 1 pct. i beskæftigelse helt uden for fagområdet eller under uddannelse et år efter uddannelsens afslutning. I 2005 drejer det sig om 3 pct.

12 11 Dertil kommer, at en stigende andel er uden for arbejdsstyrken. Det drejer sig en stigning på 2 pct.- point i perioden. Endelig står en større andel af de nyuddannede - svarende til en på 3 pct.-point - opført som uoplyste. De uoplyste dækker over personer som enten er udvandret eller døde. Da det ikke er sandsynligt, at dødeligheden er ændret væsentligt, må stigningen tilskrives flere udvandrede sygeplejersker lige efter studieafslutning. Disse sygeplejersker er således ikke til rådighed for dansk beskæftigelse Tidseffekt Det gælder for de alle undersøgte årgange af sygeplejersker, at andelen, der arbejder inden for faget bliver mindre, i årene efter uddannelsens afslutning. Efter 10 år med en sygeplejeruddannelse arbejder 77 pct. inden for faget målt ud fra den seneste årgang, det er muligt at følge så lang tid (årgang 94). En sammenlægning af årgangs- og tidseffekten giver sig udslag i, at for hver ny årgang falder andelen af sygeplejersker, der er beskæftiget inden for faget på et givet tidspunkt efter studiets ophør. Til illustration kan det nævnes, at andelen, der var beskæftiget inden for faget fra årgang 93 faldt med 8 pct.-point i løbet af 6 år. For dimittendårgangen fra der den seneste årgang, der kan følges i 6 år - er andelen, der beskæftiget inden for det primære arbejdsfelt reduceret med 11 pct.-point til en andel på 87 pct. Andel sygeplejersker beskæftiget inden for faget fordelt efter antal år efter dimittendstidspunktet og dimittendårgang. Årgang Procent Tidseffekt Antal år efter dimmision Årgang Andel sygeplejersker Årgangseffekt Bevægelser inden for faget Bevægelsen væk fra faget i årene efter studieafslutning finder udelukkende sted inden for hospitalsområdet, mens der er en stigning i sygeplejersker, der er beskæftiget inden for det kommunale sundhedsområde. Det er således samme udvikling som ved årgangseffekten.

13 12 Målt ud fra årgang 1993 reduceres andelen, der er beskæftiget inden for hospitalsvæsenet med 27 pct.-point i løbet af 10 år. Det svarer til, at 57 pct. af årgangen er beskæftiget på hospitalerne 10 år efter uddannelsens afslutning. En del af denne afgang fra hospitalsvæsenet tilgår det kommunale sundhedsområde. Igen målt ud fra årgang 1993 stiger andelen, der er beskæftiget inden for det kommunale sundhedsområde fra 8 pct. ét år efter studieafslutningen til 21 pct. 10 år efter studiets ophør. Andel sygeplejersker beskæftiget hospitals- og kommuanal sundhed fordelt efter antal år efter dimittendtidspunktet og dimittendårgang. Årgang Procent Hospital 1 år 4 år 7 år 10 år 1 år 4 år 7 år 10 år Kommunal sundhed Hvor går de hen? Den faldende andel af sygeplejersker, der er beskæftiget inden for faget modsvares først og fremmest af, at en stigende andel af sygeplejerskerne bliver beskæftiget inden for helt andre brancher end det uddannelsen er rettet imod. Et år efter dimittendtidspunktet er 3 pct. beskæftiget i andre brancher (dimittendårgang 1994). 10 år efter studieafslutningen er denne andel steget til 9 pct. Ved at følge andelen beskæftiget i andre brancher blandt de efterfølgende årgange af dimittender i så mange år det er muligt ses at der ikke indtil videre er nogen ændring i den andel, der opnår beskæftigelse i andre brancher.

14 13 Andel sygeplejersker som er genuddannet, beskæftiget i andre brancher eller er beskæftiget i beslægtede brancher fordelt på antal år efter studiets afslutning. Procent Tidseffekt Antal år efter dimmision Dimittendårgang --- Andel dimittender --- Genuddannet Beskæftiget i andre brancher Beskæftiget i beslægtede fagbranche Derudover tager en stigende om end lille andel af sygeplejerskerne - i årene efter dimittendtidspunktet en ny uddannelse og forlader ad den vej faget. 10 år efter dimittendtidspunktet er 3 pct. af sygeplejerskerne genuddannet.

15 14 En lille og næsten konstant andel 2 til 3 pct. - af sygeplejerskerne er beskæftiget inden for brancher som uddannelsen ikke direkte er rettet imod, men som er beslægtet med uddannelsen. Endelig skyldes nedgangen i sygeplejersker, der er beskæftiget inden for faget, at en lille stigende andel i årene efter uddannelsens afslutning ender uden for arbejdsstyrken. Ved at sammenligne de enkelte årgange af dimittender ses, at en stigende andel af sygeplejerskerne står opført som uoplyste. Gruppen af uoplyste dækker over sygeplejersker, der er bosiddende i udlandet eller er døde. Det må formodes, at dødeligheden blandt sygeplejersker ikke har været stigende perioden. Det indebærer, at den stigende andel uoplyste kan henføres til, at en større andel sygeplejersker udvandrer til udlandet og sandsynligvis opnår beskæftigelse i udlandet frem for i Danmark. Gennemgangen viser, at der ikke tegner sig noget entydigt billede af baggrunden for den negative udvikling i årgangseffekten. Andel sygeplejersker som er ledige, udenfor arbejdsstyrken eller uoplyst fordelt på antal år efter studiets afslutning. Procent Tidseffekt Antal år efter dimmision Dimittendårgang --- Andel dimittender --- Ledige Udenfor arbejdsstyrken Uoplyst Vikarer blandt sygeplejersker Beskæftigede, der som hovedbeskæftigelse er ansat i og får løn gennem vikarbureauer er branchemæssigt tilknyttet vikarbureauer uanset, hvilken type arbejde de udfører. Vikarbureauer er i undersøgelsen en del af Andre brancher. Sygeplejersker, der som hovedbeskæftigelse er ansat i et vikarbureau indgår derfor i denne gruppe uanset om de er beskæftiget inden for sundhedsområdet eller inden for andre områder. I tabellen neden for er opgjort andelen af sygeplejersker, der er ansat i vikarbureau som hovedbeskæftigelse. Det kan ikke opgøres, hvor mange af sygeplejersker i tabellen, der arbejder inden for sundhedsområdet. Det er en udbredt opfattelse, at mange sygeplejersker arbejder inden for sundhedsområdet gennem et vikarbureau.

16 15 Det er vigtigt, at slå fast, at tabellen ikke viser, hvor mange sygeplejersker, der er tilknyttet og arbejder gennem et vikarbureau, når det ikke drejer sig hovedbeskæftigelsen. Fx indgår sygeplejersker, der er deltidsansat på et hospital, som samtidig er tilknyttet et vikarbureau, ikke i tabellen. Det fremgår, at for alle de betragtede dimittendårgange arbejder ca. 1 pct. af de nyuddannede sygeplejersker gennem et vikarbureau et år efter studieafslutning som hovedbeskæftigelse. I de efterfølgende år stiger andelen, der arbejder gennem et bureau til omkring 1,5 pct. Hvis alle disse sygeplejersker arbejder inden for sundhedsområdet gennem et vikarbureau vil 1-1½ pct. mere arbejde inden for faget. Udover at ændre lidt på niveauet for andelen, der arbejder inden for faget, ændrer tilføjelsen af vikarandelen ikke på analysens konklusioner omkring sygeplejerskernes bevægelser på arbejdsmarkedet. Andel sygeplejersker, der er beskæftiget i branchen vikarbureauer. Årgang Procent Antal år efter dimmision Årgang ,9 1,2 1,1 0,8 1,2 1, ,1 1,1 1,1 1,2 1,9 2,2 1,7 1,7 1,7 1, ,1 0,5 1,0 1,1 0,8 1,6 1,9 1,6 1, ,8 0,8 1,5 1,6 1,7 2,1 2,0 2, ,8 1,2 2,0 1,7 1,6 1,2 1, ,1 1,4 1,1 1,4 1,4 1, ,3 1,3 1,6 1,6 1, ,0 1,1 1,1 1, ,8 0,8 1, ,8 1, ,7

17 , 20 og 30 år efter dimittendtidspunktet Det gælder både dimittendårgange fra 1973, 1983 og 1993, at pct. er beskæftiget inden for faget 10 år efter studieafslutning. Andelen, der forbliver inden for faget har således været meget stabil set over en periode på 20 år. Andel sygeplejersker beskæftiget inden for faget 10, 20 og 30 år efter studiets afslutning. Årgang 1973, 1983, 1993 og Procent Dimittendårgang Antal år efter studiets ophør 10 år 20 år 30 år --- Andel dimittender år efter dimittendtidspunktet, hvor det kun er muligt at følge 2 årgange (1973 og 1983) er andelen, som fortsat er beskæftiget i faget reduceret yderligere - til omkring 70 pct. En andel, der falder til 63 pct. 30 år efter dimittendtidspunktet. Det er andelen, der er beskæftiget på hospitaler, der falder drastisk, mens andelen, der er beskæftiget på det kommunale område stiger i årerne efter studiets afslutning. Fra årgang 1983 er 47 pct. beskæftiget på hospitalerne 20 år efter dimittendåret. Det er mindre end hver anden sygeplejersker. På det kommunale område stiger andelen til 23 pct. Det skal sammenlignes med at 1 år efter studiets afslutning var 9 pct. beskæftiget i det kommunale sundhedsvæsen. Der er således en glidning i beskæftigelsen fra hospitalsvæsenet over mod det kommunale sundhedsområde. Hvor går de hen? Faldet i andelen, der er beskæftiget inden for faget modsvares af stigende andele, der bliver beskæftiget i helt andre brancher, bliver genuddannet samt ender uden for arbejdsstyrken. Det er altså sammen udvikling som også gælder for de senere årgange af dimittender - blot med større forskydninger. 20 år efter årgang 1983 har taget sygeplejeruddannelsen er 10 pct. beskæftiget i andre brancher og 6 pct. har taget en ny uddannelse. Det er lidt større andel end den ældre årgang fra Fra årgang 1983 er derudover 6 pct. er beskæftigede i beslægtede brancher og 4 pct. er uden for arbejdsstyrken. Dertil kommer 5 pct. som er uoplyste.

18 17 Sygeplejerskers arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 20 år efter studieafslutning. Dimittendårgang 1973 og Procent Arbejdsmarkeds- og branchetilknytning Pct. -- Beskæftiget inden for I alt sit fag Hospital Praksis, hjemmepleje, plejehjemme Beskæftiget i I alt 7 6 beslægtet fagbranche Administration 1 1 Undervisning og forskning 3 2 Institutioner for børn, unge mm. 3 4 Beskæftiget i andre brancher 7 10 Ledig og aktivering 1 0 Uden for arbejdsstyrken 4 4 Genuddannet 4 6 Uoplyst 6 5 I alt

19 18 5. Folkeskolelærere I det følgende belyses folkeskolelærernes mobilitet på arbejdsmarkedet i årene efter uddannelsens afslutning. Hovedvægten ligges på mobiliteten frem til 10 år efter uddannelsens ophør. Sidst i afsnittet undersøges folkeskolelærernes bevægelser i et længere perspektiv helt frem til 30 år efter dimittendtidspunktet Statusbillede - Et år efter dimittendtidspunkt For at give et overblik over folkeskolelærernes arbejdsmarkeds- og branchetilhørsforhold beskrives i dette afsnit tilknytningen ét år efter studieafslutning for dimittendårgang Årgang 2003 er den seneste årgang af dimittender, som det er muligt at følge et år efter studiets afslutning. Fra årgang 2003 var 87 pct. af de nyuddannede folkeskolelærere beskæftiget inden for deres primære fagområde ét år efter studieafslutning. Det primære fagområde for folkeskolelærere består af folkeskoler og frie grundskoler samt øvrige almene skoler såsom efterskoler og specialskoler. Der skelnes således ikke i opgørelsen om folkeskolelærerne er ansat på offentlige eller private skoler. Størstedelen - 80 pct. - var ansat inden for folkeskolen og frie grundskoler, mens 7 pct. var ansat inden for øvrig almen undervisning. Folkeskolelæreres arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 1 år efter studieafslutning. Dimittendårgang Procent Arbejdsmarkeds og branchetilknytning 2004 Beskæftiget inden for sit fag Beskæftiget i beslægtet fagbranche -- Pct. -- I alt 87 Folkeskole og frie grundskole 80 Øvrige almene skoler mm. 7 I alt 3 Administration 0 Anden undervisning til unge og voksne 3 Beskæftiget i andre brancher Ledig og aktivering 4 2 Uden for arbejdsstyrken Genuddannet 2 0 Uoplyst 2 I alt pct. af årgangen var beskæftiget på beslægtede fagområder. Beslægtede fagområder for folkeskolelærere dækker bl.a. over undervisning på fagskoler, højskoler mm. Hertil kommer 4 pct. af de nyuddannede lærere var beskæftiget i helt andre brancher end deres uddannelse er rettet imod. Blandt de nyuddannede folkeskolelærere var 2 pct. ledig og 2 pct. var udenfor arbejdsstyrken.

20 Beskæftigelse inden for faget indtil 10 år efter studieafslutning I dette afsnit følges arbejdsmarkeds- og branchetilknytningen for folkeskolelærere, der er dimitteret i perioden 1993 til Det vil sige, at tilknytningen undersøges frem til 10 år efter uddannelsens afslutning. Udviklingen i tilknytningen opdeles i årgangs- og tidseffekt. Årgangseffekten angiver, hvor mange af de helt nyuddannede i de forskellige dimittendårgange, der ét år efter uddannelsens afslutning er beskæftiget inden for det fagområde, som de er uddannet til. Tidseffekten angiver, hvor stor en andel af de tilbageværende dimittender, der i en given dimittendårgang forbliver beskæftiget inden for faget Årgangseffekten Årgangseffekten er positiv for folkeskolelærere. Set over dimittendårgangene fra 1983 til 2003 arbejder en stigende andel inden for faget ét år efter dimittendtidspunktet. Andelen af nyuddannede folkeskolelærere, der var beskæftiget inden for faget 1 år efter uddannelsens afslutning steg fra 73 pct. for årgang 1983 til 87 pct. for årgang En stigning på 15 pct.-point i løbet af 20 år. Stigningen i beskæftigelsen indenfor faget hænger højst sandsynlig sammen med den forbedrede beskæftigelsessituation for nyuddannede folkeskolelærere i perioden. Der er derfor snarere tale om en udbuds- end en efterspørgselseffekt. Andel folkeskolelærere beskæftiget inden for faget 1 år efter dimmission. Årgang Procent Årgang Inden for faget i alt Heraf folkeskole* Andel folkeskolelærere Heraf øvrige almene skoler mm *: Inkl. frie grundskoler Årgangseffekt Det er beskæftigelsen inden for selve folkeskolen og frie skoler, der er vokset. I 1983 arbejdede 63 pct. af de helt nyuddannede folkeskolelærere ét år efter studiets ophør inden for folkeskolen og frie grundskoler. 20 år senere var andelen steget til 80 pct. af en dimittendårgang.

21 20 Derimod er andelen af nyuddannede, der er beskæftiget inden for øvrig almen undervisning faldet svagt siden I 1983 var 10 pct. beskæftiget med øvrig almen undervisning ét år efter studiets ophør. Den andel var faldet til 7 pct. for årgang Den stigende andel, der er beskæftiget inden for det primære arbejdsfelt modsvares af, at en mindre andel af de nyuddannede er beskæftiget inden for de beslægtede fagområder (dvs. anden undervisning og administration inden for skoleområdet) og brancher, som uddannelsen slet ikke er rette imod. Fra årgang 1983 var hhv.9 og 6 pct. af de nyuddannede beskæftiget inden for beslægtede folkeskolebrancher eller arbejdede helt uden for fagområdet. Fra årgang 2003 var de tilsvarende andele faldet til hhv. 3 og 4 pct. Dertil kommer, at fra årgang 1983 til årgang 94 faldt ledigheden for de nyuddannede med 5 pct.-point. Fra midten af 90 erne har andelen af dimittender, der ét år efter studiets afslutning har været ledige været stort set konstant. Det samme gælder andelen uden for arbejdsstyrken Det drejer sig samlet set omkring 3-4 pct. af dimittenderne. Den ændrede ledighedssituation for nyuddannede lærere er således en forklarende faktor i starten af perioden set i forhold til den stigende andel, der bliver beskæftiget inden for faget Tidseffekten For folkeskolelærere er tidseffekten negativ. Det vil sige, for en given årgang falder andelen af folkeskolelærere, der er beskæftiget inden for det primære fagområde hvert år efter dimittendtidspunktet. Størrelsen af tidseffekten er svingende for de forskellige dimittendårgange. Tidseffekten har således været forholdsvis begrænset for nogle årgange af folkeskolelærere og har været kraftigere for andre. For årgang 83 var tidseffekten kraftigt idet andelen af lærere, der var beskæftiget inden for faget blev reduceret med 9 pct.-point i løbet af 10 år. Blandt folkeskolelærere fra årgang 94 - den seneste årgang, det er muligt at følge i 10 år - er tidseffekten mere begrænset og reduceret med 3 pct.-point i løbet af 10 år. Der er også stor afgang i årene efter studiets ophør blandt årgang 97 og år efter studiets afslutning er andelen beskæftiget inden for faget faldet til 78 pct. Det er på selve folkeskoleområdet inkl. frie grundskoler, at beskæftigelsen er vigende i årene efter studieafslutning, Derimod er andelen, der underviser på øvrige almene skoler stort set konstant gennem de enkelte årgange af dimittender. En sammenlægning af årgangs- og tidseffekten for folkeskolelærere betyder generelt, at for hver ny årgang stiger andelen af folkeskolelærere, der er beskæftiget inden for faget på et givet tidspunkt efter studiets ophør.

22 21 Andel folkeskolelærere, der er beskæftiget inden for faget fordelt efter antal år efter dimittendstidspunktet og dimittendårgang Tidseffekt Antal år efter dimmision Årgang Andel dimittender Årgangseffekt Andel folkeskolelærere beskæftiget inden for folkeskolen og øvrige almene skoler mm. fordelt efter antal år efter dimittendtidspunktet og dimittendårgang. Årgang Folkeskolen 1 år 4 år 7 år 10 år 1 år 4 år 7 år 10 år Øvrige almene skoler mm Hvor går de hen? Den faldende beskæftigelsesandel inden for faget i årene efter studieafslutning hvor størrelsen dog variere for de enkelte årgange modsvares bl.a. af at en stigende andel tager en ny uddannelse i årene, der følger efter studieophør. 10 år efter dimittendtidspunktet har 4 pct. fået en ny uddannelse. Der er også en tendens til at andelen er stigende, når man betragter de senere dimittendårgange.

23 22 Andelen, der kommer i beskæftigelse i andre brancher for de enkelte årgange er svagt stigende eller konstant i årene efter studiets ophør. Andelen, der er i beskæftigelse inden for beslægtede brancher falder generelt i årene efter dimissionen. For de nyere årgange er reduktionen forholdsvis lille. Ses ned over årgangene fremgår det, at andelen, der er beskæftiget på et givet tidspunkt inden for andre og beslægtede brancher bliver mindre for hver ny dimittendårgang (lodret i nedenstående tabel). Det stemmer overens med den tilsvarende udvikling inden for faget, hvor færre på et givet tidspunkt er i beskæftigelse inden for faget. Andelen, der er ledig og uden for arbejdsstyrken er stort set konstant for de betragtede årgange.

24 23 Andel lærere som er genuddannet, beskæftiget i andre brancher eller er beskæftiget i beslægtede brancher fordelt på antal år efter studiets afslutning. Procent. Tidseffekt Antal år efter dimmision Dimittendårgang --- Andel dimittender --- Beskæftiget i beslægtede fagbranche Beskæftiget i andre brancher Genuddannet

25 24 Andel lærere som er ledige, udenfor arbejdsstyrken eller uoplyst fordelt på antal år efter studiets afslutning. Procent. Tidseffekt Antal år efter dimmision Dimittendårgang Andel dimittender --- Ledige Udenfor arbejdsstyrken Uoplyst , 20 og 30 år efter dimittendtidspunktet Ved at følge dimittendårgangene 1973, 1983, 1993 og 1994 ses, at 10 år efter studieafslutninger er en svingende andel beskæftiget inden for faget. Andelen faldt således kraftigt mellem årgang 1973 og 1983, hvorefter andelen for årgang 1993 og 94 igen steg uden dog at nå det forholdsvis høje niveau for årgang Set henover de 3 årtier har andelen beskæftiget inden for faget været faldende. Andel folkeskolelærere beskæftiget inden for faget 10, 20 og 30 år efter studiets afslutning. Årgang 1973, 1983, 1993 og Procent Antal år efter studiets ophør 10 år 20 år 30 år Dimittendårgang --- Andel dimittender Ses frem til 20 år efter dimittendtidspunktet er det kun muligt at følge 2 årgange 1973 og Efter 20 år falder andelen, der beskæftiget inden for faget yderligere særligt for årgang Andelen reduceres yderligere 30 år efter dimittendtidspunktet, hvor 49 pct. er beskæftiget inden for faget. For årgang 1973 falder andelen af folkeskolelærere, der er beskæftiget inden for deres fag med omkring 10 pct.-point for hvert årti efter studiets ophør.

26 25 Folkeskolelæreres arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 20 år efter studieafslutning. Dimittendårgang 1973 og Procent Arbejdsmarkeds- og branchetilknytning Beskæftiget inden for sit fag Beskæftiget i beslægtet fagbranche Beskæftiget i andre brancher Ledig og aktivering Pct. -- I alt Folkeskole Øvrige almene skoler mm. 4 9 I alt 6 10 Administration 0 0 Anden undervisning til unge og voksne Uden for arbejdsstyrken 2 5 Genuddannet 6 6 Uoplyst 5 4 I alt Faldet i andelen, der er beskæftiget inden for faget modsvares af stigende andele, der bliver beskæftiget i helt andre brancher, bliver genuddannet samt ender uden for arbejdsstyrken. 20 år efter årgang 1983 har taget læreruddannelsen, er 12 pct. beskæftiget i andre brancher, 6 pct. har taget en ny uddannelse, 10 pct. er beskæftiget i beslægtede brancher, 1 pct. er ledig og 5 pct. er uden for arbejdsstyrken. Hertil kommer 4 pct. som er uoplyst. Andelen, der er i beskæftigelse i andre brancher er steget fra årgang 1973 til Pædagoger I dette afsnit beskrives pædagogernes mobilitet på arbejdsmarkedet efter uddannelsens afslutning. Hovedvægten ligges på mobiliteten frem til 10 år efter uddannelsens ophør. Derudover undersøges pædagogernes bevægelser på arbejdsmarkedet i et længere perspektiv helt frem til 30 år efter dimittendtidspunktet. 6.1 Statusbillede årgang 2003 ét år efter dimittendtidspunkt For at danne overblik over pædagogernes arbejdsmarkeds- og branchetilhørsforhold et år efter studieafslutning ses på dimittendårgangen fra Det er den seneste årgang af dimittender, som det er muligt at følge et år efter studiets afslutning. Et år efter studiets ophør var 80 pct. af pædagogerne fra årgang 2003 beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt, der primært dækker over dag- og døgninstitutioner for børn, unge og handicappede samt børnehaveklasser, jf. bilag.

27 26 Inden for det pædagogiske professionsfelt arbejdede hovedparten - 53 pct. - på selve daginstitutionsområdet. 6 pct. underviste børnehaveklasser og 21 pct. var beskæftiget på døgninstitutioner for børn, unge og handicappede voksne. Pædagogers arbejdsmarkeds- og branchetilknytning 1 år efter studieafslutning. Dimittendårgang Procent Arbejdsmarkeds og branchetilknytning 2004 Beskæftiget inden for sit fag Beskæftiget i beslægtet fagbranche Beskæftiget i andre brancher Ledig og aktivering -- Pct. -- I alt 80 Dagtilbud tilbørn og unge 53 Døgninstitution 21 Børnehaveklasse 6 I alt 6 Administration 0 Øvrige velfærdsinstitutioner 6 Uden for arbejdsstyrken 4 Genuddannet Uoplyst 1 6 pct. var beskæftiget inden for beslægtede brancher. De beslægtede brancher består primært af øvrige velfærdsinstitutioner så som ældrepleje, revalideringsinstitutioner, forsorgshjem. Det er således områder, hvor der også anvendes en pædagog faglig tilgang til arbejdet. En andel på 5 pct. af de nyuddannede pædagoger var beskæftiget i helt andre brancher end deres uddannelse er rettet imod. Blandt de nyuddannede pædagoger var 4 pct. ledig og 4 pct. var udenfor arbejdsstyrken. Afgrænsning af pædagoger I 1995 blev børnehave-, social- og fritidspædagoguddannelserne lagt sammen til én uddannelse. For kunne sammenligne udviklingen i mobiliteten for pædagogerne i de enkelte år består pædagoggruppen i analysen før 1995 derfor af de tre nævnte pædagoguddannelser. Analysen viser derfor mobiliteten for den samlede pædagoggruppe frem for mobilitet for de enkelte typer af pædagoger. De fagområder som den samlede pædagoguddannelse er rettet imod er derfor bred og omfatter daginstitutioner, døgninstitutioner og børnehaveklasser

28 Beskæftigelse inden for faget i årene efter studieafslutning Som blandt de andre faggrupper er der også for pædagogerne en årgangs- og tidseffekt, når man betragter udviklingen i andelen af pædagoger, der er beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt blandt de enkelte årgange af dimittender. Årgangseffekten angiver andelen af pædagoger, der på ét år efter dimittendtidspunktet - uanset dimittendårgang - er beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt. Tidseffekten angiver andelen af pædagoger, der for en given dimittendårgang, for hvert år efter dimittendtidspunktet er beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt Årgangseffekt For årgange fra 1983 til 1997 har årgangseffekten for pædagoger været konstant eller positiv Det vil sige, at andelen af nyuddannede pædagoger, der er beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt ét år efter studieafslutning var konstant eller stigende. Siden 1997 er andelen af nyuddannede pædagoger, der blev beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt året efter studiets ophør været faldende. Fra dimittendårgang 1983 kom således 79 pct. i beskæftigelse inden for professionsfeltet ét år efter uddannelsens afslutning. På toppunktet i 1997, var 87 pct. af de nyuddannede beskæftiget inden for det pædagogiske professionsområde. En andel, der er faldet med 7 pct.-point til 80 pct. for dimittender fra Andel pædagoger beskæftiget inden for faget 1 år efter dimmission. Årgang Procent Årgang Inden for faget i alt Heraf dagtilbud til børn og unge Heraf døgninstitution Heraf børnehaveklass e, mm Note: Årgang 1995 er udeladt, da kun 87 dimitterede det år pga. omlægning af pædagoguddannelsen. Årgangseffekt Andel pædagoger Samtidig tyder undersøgelsen på, at tendensen til ikke at blive beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt efter studieafslutning fortsætter.

29 28 Det er inden for daginstitutionsområdet, at beskæftigelsesandelen har været faldende siden slutningen af 90 erne. I årgang 1997 var 62 pct. af de nyuddannede pædagoger beskæftiget på daginstitutionsområdet ét år efter studieafslutningen. For dimittendårgangen fra 2003 var andelen faldet til 53 pct. Beskæftigelsesandelene inden for døgninstitutioner og børnehaveklasser har været forholdsvis konstant og ligget med andele på hhv. ca. 20 og ca. 6 pct. Den faldende beskæftigelsesandel inden for det pædagogiske professionsfelt et år efter studieafslutning siden 1997 modsvares for det første af, at en større andel af de nyuddannede er ledige eller står uden for arbejdsstyrken. I dimittendårgang 1997 var 3 pct. ledige eller uden for arbejdsstyrke. For årgangen fra 2003 var 8 pct. af dimittenderne ledig eller uden for arbejdsstyrken. En anden årsag er, at flere af de nyuddannede bliver beskæftiget inden for brancher, som uddannelsen ikke er rettet imod. I årgang 1997 var 2 pct. i beskæftigelse helt uden for fagområdet et år efter uddannelsens afslutning, men andelen er 5 pct. i pædagogårgangen fra Der er ikke sket forskydninger i andelen, der beskæftiget i beslægtede brancher siden Tidseffekten Det gælder for alle de betragtede årgange af pædagogerne, at andelen, der arbejder inden for det pædagogiske pædagogfelt bliver mindre i årene efter uddannelsens afslutning. Tidseffekten er således negativ. Det skal dog bemærkes, at for dimittendårgange fra 1983, 1993 og 1994 var beskæftigelsesandelen inden for professionsfeltet konstant eller stigende 3-5 år efter uddannelsens afslutning. Herefter faldt andelen, der var beskæftiget inden for feltet.. En sammenlægning af årgangs- og tidseffekten giver sig udslag i, at for hver ny årgang falder andelen af pædagoger, der er beskæftiget inden for det pædagogiske professionsfelt på et givet tidspunkt efter studiets ophør.