NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
|
|
|
- Nicklas Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Louise Kryspin Sørensen Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette notat har fokus på. På spørgsmål om antal er lederne spurgt til antallet af personer og ikke årsværk. Undersøgelsen er gennemført i marts % deltog i undersøgelsen ud af de inviterede medlemmer. Hovedkonklusioner: - 49% af lederne i kommuner og regioner har personaleansvar for 30 eller flere ikke-ledende. I kommunerne er det 42%, mens det for regionerne er 54%. - De sygeplejefaglige ledere i kommuner og regioner vurderer, at det gennemsnitlige optimale antal ikke-ledende at have personaleansvar for er 27, hvilket er lavere end det faktiske antal ikke-ledende der i gennemsnit ligger på % af ledere ansat i kommuner og regioner angiver, at de ikke har tilstrækkelig tid til deres. De ledere, som oplever at de ikke har tilstrækkelig tid til deres, har i gennemsnit ansvar for flere i forhold til de som oplever at have tilstrækkelig tid. - Ledere der oplever at have tilstrækkelig tid til deres medarbejderne rapporterer højere jobtilfredshed og en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. Der findes altså en sammenhæng mellem disse faktorer. - Ledere der i høj grad har mulighed for at uddelegere opgaver, har i højere grad tid til deres i forhold til ledere, der i mindre grad har mulighed for at uddelegere. - Over halvdelen af lederne som har personaleansvar for ikke-ledende, som er placeret på forskellige afdelinger/afsnit/enheder - heraf har 17% af lederne der er placeret på andre matrikler/adresser. Ledelsesspændet Ledende sygeplejersker der har personaleansvar for ikke-ledende - og uden personaleledere under sig, er spurgt til, hvilke de har personaleansvar for 1. I gennemsnit har lederne i kommuner og regioner personaleansvar for 32 ikke-ledende. I kommunerne er ledelsesspændet 27, mens det er 35 i regionerne. I bilagstabel 1 ses det gennemsnitlige ledelsesspænd fordelt på regioner og de to sektorer. Figur 1 illustrerer antallet af ikke-ledende, som lederne har personaleansvar for, fordelt på 8 kategorier. Figur 1 viser, at 49% af de ledende sygeplejersker med personaleansvar for ikke-ledende har personaleansvar for 30 eller flere. 1 I bilagets tabel 2-x ses resultater for hvor mange lederen der har personaleansvar for hhv. sygeplejersker og øvrige faggrupper.
2 Figur 1. Hvor mange ikke-ledende har du personaleansvar for? 31% 16% 17% 15% 13% 15% 23% 20% 14% 21% 18% 15% 14% 12% 6% 7% 7% 7% 4% 3% 3% 8% 7% 6% 1 til 9 10 til til til til til til eller flere Kommune Region Alle Anm.: N=563. Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Værdier der overstiger 200 er frasorteret. Der er i alt frasorteret 3 outliers. Kilde: DSR Analyse. Det optimale antal ikke-ledende at have personaleansvar for ifølge lederne Lederne er blevet bedt vurdere, hvad de mener, er det optimale antal ikke-ledende at have personaleansvar for. Det optimale antal ikke-ledende vurderer lederne i kommuner og regioner til at være 27, jf. tabel 1. Det er vigtigt at pointere, at dette alene er en gennemsnitsbetragtning. Hvad der er det optimale antal ikke-ledende afhænger af, hvilke rammer lederen arbejder indenfor, den geografiske spredning af afdelinger og af kompleksitet og sammensætning af opgaverne. Der er således mange faktorer der spiller ind. Altså vurderes det optimale antal ikke-ledende at have personaleansvar for til at være lavere end det faktiske antal ikke-ledende, som lederne har personaleansvar for. Tabel 1. Hvad vil ifølge dig være det optimale antal ikke- ledende at have personaleansvar for? Kommune Region Alle Det optimale antal (gennemsnit) Antal i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Der er ingen statistisk signifikant forskel på værdierne afhængig af sektor. Værdier på 0 er frasorteret. Der er i alt frasorteret 1 outlier. Kilde: DSR Analyse. DSR Analyse Side 2 af 9
3 I figur 2 er det optimale antal ikke-ledende at have personaleansvar fordelt på seks kategoriser. 41% angiver, at det optimale antal ikke-ledende medarbejder er 30 eller derover. Derimod angiver 59%, at det optimale antal ikke-ledende er under 30. Figur 2. Hvad vil ifølge dig være det optimale antal ikke- ledende at have personaleansvar for? 47% 28% 1% 11% 10% 3% 1 til 9 10 til til til til eller flere Anm.: N=364.Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende Værdier på 0 er frasorteret. Der er i alt frasorteret 1 outlier. Kilde: DSR Analyse. Sammenholdes det optimale antal ikke-ledende med det faktiske antal som lederen har personaleansvar for, finder vi, at 37% af lederne angiver at det optimale antal er højere end det faktiske antal. 56% af lederne har angivet, at det optimale antal er lavere end det faktiske antal, jf. tabel 2. Ledere, der har angivet at det optimale antal ikke-ledende er højere end det faktiske antal ikke-ledende, har generelt ansvar for færre (14 ikke-ledende ) end de der angiver, at det optimale antal skal være lavere (46 ikke-ledende ), jf. tabel 2. Tabel 2. Hvad vil ifølge dig være det optimale antal ikke-ledende at have personaleansvar for? Det optimale antal er højere end det faktiske antal Det optimale antal er det samme som faktiske antal Det optimale antal er lavere end det faktiske antal Kommune Region Alle Faktisk antal i gennemsnit 42% 34% 37% 14 8% 8% 8% 25 51% 59% 56% 46 Total 100% 100% 100% 32 Antal i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Statistisk signifikant forskel på gennemsnitsværdierne afhængig af grupperne, da p<0,05 (n=364). Der er ikke statistik signifikant forskel på procenterne afhængig af sektor. Kilde: DSR Analyse. DSR Analyse Side 3 af 9
4 Tilstrækkelig tid til medarbejderne 40% af ledere i kommuner og regioner angiver, at de har tilstrækkelig tid til hver enkelt ikkeledende, som de har personaleansvar for. 56% mener ikke, at de har tilstrækkelig tid. Dette fremgår af tabel 3. De ledere, der oplever at have tilstrækkelig tid til deres, har i gennemsnit ansvar for færre end de, der ikke oplever at have tilstrækkelig tid. Tabel 3. Oplever du at have tilstrækkelig tid til hver enkelt af de ikke-ledende, som du har personaleansvar for? i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Der findes statistisk signifikant forskel på gennemsnitsværdierne afhængig af sektor, da p<0,05. Kilde: DSR Analyse. Tid anvendt på personaleledelse Kommune Region Alle Faktisk antal i gennemsnit Ja 34% 44% 40% 25 Nej 61% 52% 56% 37 Ved ikke 5% 4% 4% 35 Total 100% 100% 100% 32 Antal Der er stor forskel på, hvor meget af ledernes tid der bruges på personaleledelse. Lidt over hver femte bruger ca. 50% af deres tid på personaleledelse. Ganske få bruger meget lidt tid på personaleledelse (ca. 10% eller under 10%), og ganske få bruger næsten al deres tid på personaleledelse (ca. 90% eller ca. 100%). Dette fremgår af figur 3. Figur 3. Hvor stor en andel af din samlede arbejdstid vil du vurdere, at du rundt regnet bruger på personaleledelse af ikke-ledende? 22% 16% 1% 3% 8% 11% 12% 11% 8% 3% 1% 4% Mindre end 10% Ca. 10 % Ca. 20 % Ca. 30 % Ca. 40 % Ca. 50 % Ca. 60 % Ca. 70 % Ca. 80 % Ca. 90 % Ca. 100 % Ved ikke Anm.: N=565. Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Kilde: DSR Analyse. DSR Analyse Side 4 af 9
5 Jo flere lederen har personaleansvar for, jo mere tid anvendes på personaleledelse. Dette fremgår af figur 4. 47% af de ledere, der har ansvar for 1-9 ikkeledende, bruger 50% eller mere af deres tid på personaleledelse. Denne andel er 73% for ledere, der har ansvar for 50 eller flere ikke-ledende. Figur 4. Andel af samlet arbejdstid på personaleledelse af ikke-ledende fordelt på hvor mange lederne har ansvar for 47% 45% 66% 62% 61% 73% 53% 55% 34% 38% 39% 27% 1 til 9 10 til til til til eller flere 50% eller mere af arbejdstid bruges på personaleledelse Under 50% af arbejdstid bruges på personaleledelse Anm.: N=563. Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Kilde: DSR Analyse. I undersøgelsen indgik endvidere spørgsmål om hhv. ledernes jobtilfredshed og deres balance mellem arbejdsliv og privatliv. Figur 5 illustrerer, at der er en sammenhæng mellem tilstrækkelig tid til medarbejderne og disse to parametre. Figur 5. Sammenhænge mellem hhv. jobtilfreds og arbejdsliv-privatlivsbalance og tid til medarbejderne Jobtilfredshed på en skala 0-10, hvor 0 er den laveste og 10 højeste tilfredshed 4% 4% 71% 52% Tager dit arbejde så meget af din tid, at det går ud over privatlivet 3% 5% 4% 2% 81% 66% 43% 24% 25% 44% 16% 29% 53% 74% Lav tilfredshed (værdi 0-5) Høj tilfredshed (værdi 6-10) Har tilstrækkelig tid Har ikke tilstrækkelig tid Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har tilstrækkelig tid Har ikke tilstrækkelig tid Ved ikke Anm.: N=565. Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Der er statistisk signifikant sammenhæng i begge figurer da p<0,05. Kilde: DSR Analyse. Endvidere findes der en sammenhæng mellem tid til medarbejderne og mulighed for at kunne uddelegere. Ledere, der i høj grad har mulighed for at uddelegere opgaver, har i DSR Analyse Side 5 af 9
6 højere grad tid til deres i forhold til de ledere, der i mindre grad har mulighed for at uddelegere. Dette fremgår af figur 6. Se bilag 7 for tal om uddelegering. Figur 6. Sammenhænge mellem muligheden for at uddelegere arbejdsopgaver til /ledere under dig og tid til medarbejderne 5% 5% 3% 38% 56% 64% 57% 40% 32% I høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Har tilstrækkelig tid Har ikke tilstrækkelig tid Ved ikke Anm.: N=565. Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. I mindre grad og slet ikke er lagt sammen, da der var ganske få besvarelser i kategorien slet ikke. Der er statistisk signifikant sammenhæng i begge figurer da p<0,05. Kilde: DSR Analyse. Medarbejdernes fysiske placering Over halvdelen (57%) af lederne har personaleansvar for ikke-ledende, der er placeret på forskellige afdelinger/afsnit/enheder. 40% er ansat på samme matrikel, mens 17% har som er ansat på forskellige matrikler. Dette fremgår af tabel 4. 44% har sine ikke-ledende placeret på samme afdeling/afsnit/enhed. Tabel 4. Har du personaleansvar for ikke-ledende, der er placeret på forskellige afdelinger/afsnit/enheder? Ja, og de er placeret på samme matrikel/adresse Ja, og de er placeret på forskellige matrikler/adresser Kommune Regioner Alle Faktisk antal i gennemsnit 43% 38% 40% 33 25% 11% 17% 34 Nej 33% 51% 44% 30 Ved ikke 0% 0% 0% - Total 100% 100% 100% 32 Antal i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Ingen statistisk signifikant forskel på gennemsnitsværdierne afhængig af grupperne, da p>0,05. Kilde: DSR Analyse. DSR Analyse Side 6 af 9
7 Bilag Bilagstabel 1. Hvor mange ikke- ledende har du personaleansvar for? Faktisk antal i gennemsnit Kommune Region Alle Geografi Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle Antal i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Værdier der overstiger 200 er frasorteret. Der er i alt frasorteret 3 outliers. Der er statistisk signifikant forskel på værdierne afhængig af geografi og sektor, da p<0,05. Data for kommunerne fordelt på geografi er i nogle tilfælde spinkle og skal anvendes med en vis forsigtighed. Kilde: DSR Analyse. Bilagstabel 2. Hvilke ikke-ledende har du personaleansvar for? (sæt evt. flere kryds) Kommune Region Alle sektorer Kun ikke-ledende sygeplejersker 68% 97% 85% Kun ikke-ledende øvrige faggrupper 94% 76% 83% Ved ikke 0% 0% 0% Total i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Kilde: DSR Analyse. Bilagstabel 3. Hvilke ikke-ledende har du personaleansvar for? Både ikke-ledende sygeplejersker og ikke-ledende øvrige faggrupper Kommune Region Alle sektorer 62% 73% 69% Kun ikke-ledende sygeplejersker 6% 24% 17% Kun ikke-ledende øvrige faggrupper 32% 3% 15% Ingen af ovenstående 0% 0% 0% Total 100% 100% 100% Anm.: N=565. Data er baseret på kommunalt- og regionaltansatte ledere som angiver, at de er leder med personaleansvar i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Kilde: DSR Analyse. DSR Analyse Side 7 af 9
8 Bilagstabel 4. Hvor mange ikke- ledende har du personaleansvar for? Faktisk antal i gennemsnit Kommune Region Alle Ikke-ledende sygeplejersker Ikke ledende øvrige faggrupper Samlet Antal i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. 1) En outlier er frasorteret. Værdier der er analyseret på har værdier mellem ) To outlier er frasorteret. Værdier der er analyseret på har værdier mellem ) Består af summen af antal ikke-ledende (spl+øvrige faggrupper). To outlier er frasorteret. Værdier der er analyseret på har værdier mellem Kilde: DSR Analyse. Bilagstabel 5. Hvor mange ikke- ledende har du personaleansvar for? Faktisk antal i gennemsnit Kommune Region Alle Både ikke-ledende sygeplejersker og ikke-ledende øvrige faggrupper Kun ikke-ledende sygeplejersker For få obs Kun ikke-ledende øvrige faggrupper 18 For få obs 18 Total Antal i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Værdier der overstiger 200 er frasorteret. Der er i alt frasorteret 3 outliers. Der er statistisk signifikant forskel på værdierne afhængig af grupperne, da p<0,05. Kilde: DSR Analyse. Bilagsfigur 6. Hvor mange ikke-ledende har du personaleansvar for fordelt på hvilke typer lederen har ansvar for 15% Hvor mange ikke-ledende sygeplejersker har du i alt personaleansvar for? 24% 19% 17% 11% 6% 9% 17% Hvor mange ikke-ledende øvrige faggrupper har du i alt personaleansvar for? 49% 12% 7% 5% 5% 6% Ingen 1 til 9 10 til til til til eller flere Ingen 1 til 9 10 til til til til eller flere i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Værdier der overstiger 200 er frasorteret. I figuren indgår kun besvarelser fra ledere i kommuner og regioner, n=563.der er i alt frasorteret 3 outliers. Kilde: DSR Analyse. DSR Analyse Side 8 af 9
9 Bilagsfigur 7. Har du mulighed for at uddelegere arbejdsopgaver til dine eller ledere under dig? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 14 2% Ved ikke 1 0% Total % i deres nuværende stilling, og som har personaleansvar for ikke-ledende. Der er ikke statistisk forskel mellem sektorerne (regionerne og kommunerne), da p>0,05. Kilde: DSR Analyse. Metode Udvikling af spørgerammen Notatet er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor der er stillet en række spørgsmål om ledelsesspænd, fastholdelse/rekruttering, faglighed, lederliv, sparring m.v. Spørgeskemaet er udviklet af DSR analyse i samarbejde med Lederforeningen i DSR. Undersøgelsespopulation Populationen bestod af ledende medlemmer i Dansk Sygeplejeråd som er registreret med en privat mail. Dataindsamling DSR Analyse har stået for dataindsamlingen. Invitationen blev sendt ud den 12. marts 2018, og undersøgelsen blev lukket den 3. april I denne periode er der sendt to påmindelser. Ikke alle mailinvitationer er nået frem til medlemmerne. Dette kan skyldes, at mailen er forældet eller at mailboksen er fyldt. Efter frasortering af mails som ikke nåede frem, består den reelle population af medlemmer, hvoraf 1002 deltog i undersøgelsen (957 gennemførte og 45 ufuldstændige). Dette svarer til en svarprocent på 50%. Analyser Der er anvendt frekvenstabeller. Analyserne er gennemført i SPSS. Analyserne er baseret på både gennemførte og ufuldstændige besvarelser. Det betyder også, at antallet som analyserne er baseret på er varierende afhængig af hvor mange ufuldstændige besvarelser som er med i den pågældende tabel. DSR Analyse Side 9 af 9
NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017
Louise Kryspin Sørensen ([email protected]) August 2017 NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Dansk Sygepleje har i samarbejde med det Faglige Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne gennemført
Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne
NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)
Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2013 NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker - Andelen af sygeplejersker der svarer at de har forårsaget en utilsigtet hændelse er højere i regionerne
NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til
NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Sygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
FAKTA Udviklingen i sygeplejersker på fuldtid og deltid,
Louise Kryspin Sørensen ([email protected]) Januar 2019 FAKTA Udviklingen i sygeplejersker på fuldtid og deltid, - 47% af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere. 43% har en aftalt
Udbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid
Cecilie Bisgaard-Frantzen Januar 2017 NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid 2007-16 47 % af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere. 39 % har en aftalt
NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I denne undersøgelse indgik
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Sygeplejerskers bijob
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.
HVAD GIVER SYGEPLEJERSKER ARBEJDSGLÆDE? RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2011. Louise Kryspin Sørensen Christina Holm-Petersen
HVAD GIVER SYGEPLEJERSKER ARBEJDSGLÆDE? RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2011 Louise Kryspin Sørensen Christina Holm-Petersen HVAD GIVER SYGEPLEJERSKER ARBEJDSGLÆDE? RESULTATER FRA EN
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Erfaring med selvmordstruede borgere
20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Sygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid
FOA Kampagne og Analyse 16. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid Undersøgelsen er gennemført fra d. 30. marts til den 11. april 2012 via en spørgeskemaundersøgelse i FOAs elektroniske
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Lønstatistik 2012 Privatansatte
Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: [email protected] - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker
Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
