Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Relaterede dokumenter
Landbo Limfjord Resenvej Skive Kommune Att.: Anders Lehnhardt. 8. maj Tilladelse til etablering af mættet randzone ved Hagensmølle Bæk

Ansøgning om tilladelse til etablering af mættet randzone kombineret med et minivådområde hos Peer Lund Boesen, Præsthøjvej

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Minivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Oplysninger om projektet er beskrevet nedenfor. Henry Jørgensen Kjeldgårdsvej Roslev. 24. september 2018

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Miljø og Teknik Randers kommune Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV

Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund. Notat:

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Naboer. Høring jf. Vandløbsloven vedr. etablering af minivådområde

Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Etablering af minivådområde Søndenom 13- Høringsbrev

Entreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Filtermatrice på Seerupgård - indplacering i landskabet

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Center for Byens Anvendelse - Vejanlæg og Bydesign TEKNIK OG MILJØ. Att.: Carsten Thomsen Kalkværksvej Aarhus C.

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Sagsnr P

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Realiseringen af projektet forudsætter godkendelse efter vandløbslovens 16 om regulering af vandløb jf. vandløbslovens 17

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Filtermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev

ÆNDRET TILLADELSE TIL ETABLERING AF VANDHUL PÅ HEDEGÅRDVEJ 4

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å

Projektet sendes i offentlig høring og fremlæggelsen sker i henhold til 15 i

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Teknik og Miljø Vandløb. Træer ved åbne vandløb

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet. Att. Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Sendt per mail:

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

VVM-screening af vådområde ved Urup Dam - delområde vest.

Sagsnr P

Tilladelse efter vandløbsloven - minivådområde Engbjergvej 2

Etablering af minivådområde. Tilladelse til etablering af Minivådområde

Whisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Udkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

GOUL 2011 ApS. v. Esper Goul Jensen Dalgårdvej Spøttrup september 2015

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4

1 - Tilladelse til minivådområde_regulering af privat


Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Våde bassiner og damme

Forhøring af vandløbsrestaureringsprojekt i forbindelse med etablering af vådområde Torsted Sø.

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Anlæg af vådområde i Herluflille jf. VMP III. Forundersøgelse og detailprojekt. Februar 2007

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven.

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

1 - Udkast, Minivådområde_Regulering af privat vandløb

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

Smedebæk. Februar 2014

Projektbeskrivelse Skægs Mølle

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Transkript:

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo Limfjord vil gerne ansøge om tilladelse til at etablere en mættet randzone på Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Projektet er en del af et projekt, der går ud på at få afprøvet forskellige kvælstofvirkemidler i praksis på forskellige lokaliteter rundt i landet. Dette virkemiddel er valgt, da de på forskellig vis, viser hvordan man kan lave miljøtiltag i landskabet, uden at det bliver meget store projekter. Placering af tiltag. Området er i dag omdriftsareal med græs, hvor drænvandet fra markerne øst for naturstien løber via et lille vådt område (udpeget som 3. Arealet ønskes vurderet i forhold til størrelse). Der ønskes at kunne laves et omløb på en del af drænvandet, så det (evt. bare en del) ledes langs med træerne og i en åben grøft hvorfra det kan overrisle det grønne skraverede område. I dette område ønskes afprøvet forskellige typer af rørgræsser og miscanthus (elefantgræs), der skal kunne øge omsætningen af næringsstoffer fra vandet. Terrænet vil sikre, at vandet ledes i retning af det blå skraverede område, der vil blive med mere åbent vand, og her vil der blive skrabet en mindre del af overfladen jorden af (få cm), der placeres, der planeres ud i de lave pletter lige uden for projektområdet. Der etableres et afløb fra det våde område til vandløbet, så vandstanden kan reguleres samt, at det kan sikres, at å-brinken fastholdes, så vandløbsvedligeholdelsen kan foretages fra denne side. Drænforhold: Tiltaget placeres i forbindelse med et dræn, der kommer fra arealerne på østsiden af naturstien. Faldet på drænet under naturstien er så stort, at tiltaget ikke har nogen påvirkning for dræningseffektiviteten på markerne. Drænet er på østsiden af naturstien tæt på overfladen af det hul, der fremgår af højdekurven

(8,25 m), og overfladen på grøften der skal lede vandet hen langs randzonen kommer til at ligge omkring kote 6,75. dermed vil projektet ikke have nogen indflydelse bagud i drænsystemet. 3 spørgsmål Der ønskes etableret et sedimentationsbassin ovenfor det registrerede 3 område, så det kan sikres at jordpartikler osv. ikke ledes videre til selve tiltaget. Størrelsen af dette bassin samt om det overhovedet er muligt at placere det på stedet er afhængigt af, hvordan besigtigelsen af 3 området forløber. Dvs. om den indtegnede udbredelse fastholdes. Denne del er ikke afgørende for om det samlede projekt kan gennemføres, men det er afgørende at spørgsmålet afklares hurtigst muligt, for at de endelige detaljer på det resterende projekt kan fastlægges helt. Projektet er en del af forskningsprojekt, der går ud på at afprøve de forskellige typer kvælstofvirkemidler i praksis forskellige steder i landet. Og projektet skal blandt andet bruges til fremvisning og til afprøvning af forskellige arter og sorter af rørgræsser mv. der kan anvendes i denne type projekt. Projektet skal meget gerne i gang i løbet af forsommeren 2017, hvilket gør det til en hastesag, hvor kommunen meget gerne hurtigt skal kunne tage stilling til om projektet vil kunne blive godkendt. Vi har forskellig baggrundsmateriale på virkemidlet med både danske og udenlandske erfaringer, og vil derfor kunne bidrage med yderligere materiale, hvis der er brug for det i forbindelse med sagsbehandlingen, og vi er også til rådighed, hvis der ønskes yderligere information om det ønskede projekt enten via mail, telefon eller på stedet for en visuel gennemgang af projektet. På vegne af Jesper Thomsen, SEGES og Landbo Limfjord Anders Lehnhardt Miljøkonsulent Direkte 96153008 Mobil 40293863 Landbo Limfjord REVISION JURA HR RÅDGIVNING Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96 15 30 00 www.landbo-limfjord.dk

Supplerende oplysninger til ansøgning modtaget den 24. marts 2017

Supplerende oplysninger til brug for ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Drænopland: Drænoplandet til projektet svarer nogenlunde til 20-25 ha nogenlunde gennemdrænet areal, og og et tilsvarende areal,hvor der enten må forventes diffus afstrømning fra til dette drænsystem, eller hvor der er pletdrænet og med tilkoblinger til dette system. Der er ikke klart kendskab til dette. Vandmængden på nuværende tidspunkt (15/3) kan ses af nedenstående foto. Med det store fald, der er på drænet lige efter underløbet ved naturstien vil projektet ikke kunne have effekt på drænsystemet opstrøms for naturstien. Drænvandet er en kombination af reelt drænvand og trykvand, så der er en blanding af vand med i perioder betydelige mængder kvælstof og vand, der ikke indeholder store mængder kvælstof. Det betyder så også, at der til gengæld løber vand igennem stort set hele året, hvilket sikrer at en konstant vanding af projektarealet. Forhold for det eksisterende 3 sø Det på nuværende tidspunkt udpegede område er i sig selv ikke stort nok til at leve op til arealstørrelseskravet ofr en udpegning til 3, men hvis det alligevel fastholdes, vil tilstanden for arealet kunne sikres/forbedres ved at der for det første ændres på arealanvendelsen stødende op til området (projektområdet), samtidig vil det kunne sikres, at der fortsat løber vand igennem arealet, ved at det ikke er al vand, fra drænet, der ledes til projektet. Hvor stor andel, der ønskes, kan fastlægges nu, eller i forbindelse med selve anlæggelsen af projektet, da der vil kunne laves omløb af en del af vandet. Det skal dog siges, at området i dag er skabt ved at det eksisterende drænrør er trampet op af græssende dyr, og dermed er området et ødelagt dræn, der er er påvirket af husdyr, da det er blevet brugt som vanding for dyrene. Derfor er arealet meget tit blevet ændret i form af ændring af vandløb, nedtrampning osv. Sedimentationsbassin

Hvis placering hvor der i dag er udpeget 3 ikke kan lade sig gøre, vil placering være enten ved underløbet ved naturstien (ovenstående foto), eller trukket hen til hjørnet af træerne (se vedlagte projekttegning). Formålet med bassinet er at sikre, at der ikke ledes større mængder sediment (jord, sand mv) videre ind i tiltaget. Det er afgørende, at der fortsat er passage langsmed naturstien for maskiner, så arealet syd for projektområdet stadig kan drives som hidtil. (passagen foregår mellem udpeget 3 naturstien, hvor der i dag er et fast og stabilt terræn. Det skal sikres at det fortsætter sådan). Drænledning langs med træerne. Langs med træerne bliver der placeret et modsat virkende dræn, dvs. at planen er at vandet skal sive ud af det perforerede dræn og ned over den mættede randzone, på eller i den øverste del af jorden. Terrænet på stedet vil gøre at vandbevægelsen vil være parallelt med åen i nordvestgående retning. Dette skyldes topografien og å-brinken, der på stedet er ret kraftig. Selve randzonen: Der ønskes som beskrevet mulighed for at tilplante den øverste del af randzonen med forskellige græsser (se vedlagte beskrivelse fra SEGES udvikling af miljøtiltag ). Arterne er enten naturligt forekommende i Danmark eller arter, der ikke spreder sig. Arealet er i dag græsnins- og slætareal, der årligt tilføres handelsgødning og evt. husdyrgødning (afsat ved græsning). Arealet er ved seneste miljøgodkendelse godkendt som udspredningsareal. Selv med tilplantning af de ønskede græsser, vil projektet medføre en betydelig ekstensivering af arealet, der samlet set vil have en naturforbedrende effekt på området. Dette vil også give en god sammenbinding af området, hvor der i dag er en sø på modsatte side af åen små grupper med træer på begge sider af åen. Projektet her vil give god synergi med de eksisterende elementer i området. Vådområdet i bunden Vådområdet er ikke tænkt som en regulær sø, men topografien tilsiger at vandet vil samle sig i dette område (der står i dag vand på arealet i den fugtigste del af året). Der ønskes, hvis muligt, mulighed for at skabe en smule af overjorden af, for at gøre det muligt at øger perioden med vand på arealet (maks-5-10 cm). Overløb fra projektområde til vandløb Der ønskes etableret en overløbsrør fra projektområdet til vandløbet, så vandstanden på projektområdet kan holdes på et ønsket maksniveau (selvfølgelig afhængigt af vandstanden i åen (å-løbet ligger her tæt på terrænoverfladen, hvorfor vandoverflade i projektområde ikke vil kunne sænkes under nuværende terrænniveau). Overløbet skal sikre, at der er et kontrolleret løb for det overskydende vand til åen, så åbrinken ikke undermineres af vandstrømninger i perioder med stor vandføring i systemet. Det vil primært være i perioder med stor vandgennemstrømning, at der løber vand igennem overløbet, da en stor del vil blive samlet op af vegetation nedsivning i jorden og fordampning. Det vand, der nedsiver vil så diffust blive ført i vandløbet. Overløbet vil være et lukket rør igennem brinken (så vandløbsvedligeholdelsen fortsat kan foretages på denne side.