Plejeplan Bagsværd og Lyngby Sø, Høringssvar fra forhandlingsberettigede og interessenter

Side 1 Plejeplan Bagsværd og Lyngby Sø, Høringssvar fra forhandlingsberettigede og interessenter INDHOLD Agenda 21... 2 Dansk Kano og Kajak Forbund... 7 DN Gladsaxe... 8 Dansk Forening for Rosport... 12 Lodsejer Peter Christiansen... 13 DOF Gladsaxe... 13 Lodsejer Vibeke Riemer & Lars Kolind... 14 Lodsejer Bjørn Borgen Hasløv... 15 Dansk Botanisk Forening... 16 DN Lyngby-Taarbæk... 16 Åmosebakkens Vejlaug... 23

Side 2 AGENDA 21 Tak for muligheden for at komme med input i en tidlig fase af plejeplanens tilblivelse. Man aner, hvor stort et arbejde udkastet til plejeplan må have været - og der kan siges meget flot om indsatsen. I det følgende vil vi dog tillade os at fokusere på de punkter vi ønsker ændret - eller har spørgsmål til. Overordnet Læseren af en plejeplan må vide, hvad der reelt vil ske i plejeperioden. Termer som kan og bør i handlingsafsnittene for de enkelte delområder giver derfor ikke mening. Det gør derimod udtryk som vil ske, skal, der foretages etc. Desuden gælder, at planens mål sjældent er særligt præcise, dvs. at det generelt ikke er muligt at fastslå om et mål er opnået eller ej. Mål skal altid specificeres og være målbare, f.eks. x% øget sigtdybde målt ved metode y inden udløbet af planperioden (eller en anden specifik dato), bundvegetationen skal som minimum have samme kvalitet som reference z inden udløb af planperioden etc. Målene skal helst være simple, så det er overkommeligt at følge op på dem, og de kan med fordel være så enkle, at den almindelige borger kan forstå dem. I planen henvises adskillige steder til en indsatsplan for invasive arter, der endnu ikke er offentliggjort. Dermed er det jo nærmest umuligt at vurdere, om planen er tilstrækkelig med hensyn til øvrige bemærkninger om invasive arter. Det må være et krav, at indsatsplanen for invasive arter foreligger i politisk godkendt form inden plejeplanen sendes i høring alternativt må den planlagte indsats specificeres i plejeplanens enkelte delafsnit. Tilsvarende bemærkninger gælder Genplantningsplanen. Førstegangsindgreb nævnes flere steder. Vi vil anbefale, at det overordnet præciseres, at førstegangsindgreb skal foretages det første år i plejeplanens gyldighedsperiode med mindre særlige hensyn til bilag IV arter tilsiger at vente til andet år af planen. Baggrunden er, at vi mener at have bemærket et andet sted, hvor førstegangsindgreb er foretaget sent i plejeperioden, og så giver hverken begrebet eller indsatsen større mening. Flere steder i planen bruges udtryk som bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv. Det handler i virkeligheden om biodiversitet, og kan med fordel forstærkes ved f.eks. at skrive: fastholde eller øge den biologiske mangfoldighed ved at bevare og forbedre levemuligheder for plante- og dyreliv. Vedr. Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser Det virker som om der er faldet en deloverskrift ud inden de anførte punkter f.eks. Formålet med plejeplanen er: Vedr. Søerne Mål Det nævnes, at søerne kan anvendes som recipient for renset overfladevand. Det er en glimrende målsætning, men da plejeplanen dækker perioden 2016-2020 og spilde-vandsplanen (hvis høringsperiode nu er afsluttet) ikke opererer med afskæring af søen for spildevand, så er den målsætning måske ikke realistisk i planperioden. Begrebet renset overfladevand bør i øvrigt præciseres. Er der f.eks. tale om afløb fra vejene, hvor olie o.l. er fjernet; men hvor der stadig er opløst vejsalt og/eller plante-næringsstoffer? Mængder og koncentrationer bør derfor oplyses. Det nævnes ikke hvordan adgangsforbuddet på Gåseholmen og holmene i Lyngby Sø tænkes håndhævet eller hvordan en overtrædelse eventuelt sanktioneres. Hverken plan eller fredningsbestemmelse forklarer hvad der menes med at Opgravet slam må ikke placeres permanent inden for fredningsområdet. Permanent betyder jo for evigt, så i princippet kan slam få lov at ligge i årevis uden at overtræde bestemmelsen. Der bør eksplicit sættes en tidsfrist. Om undervandevegetationen

Side 3 Med hensyn til udbredelse af undervandsplanter nævnes, at muligheden for rosport skal fastholdes. Det giver god mening, men husk venligst også andre brugere end ro-sporten. Vi så gerne at der stod mulighed for rosport og f.eks. lyst/sportsfiskeri Bestemmelser og retningslinjer Der nævnes Reglement for Bagsværd Sø. Som nævnt af os ved flere lejligheder er reglementet på flere områder stærkt forældet og bør snarest opdateres. Vi har ved tidligere lejlighed givet et bud på hvilke områder i reglementet, der især bør opdateres. De senest afgivne bemærkninger følger vedhæftet. Skiltningen ved søen bør også opdateres, og på det punkt har gruppen ligeledes afgivet ønsker og ser frem til opdatering af forholdene. Vedr. Søbredden Det glæder os, at der under mål nævnes hensyn til andet end rosport. Bestemmelser og retningslinjer Farlige træer kan fældes, såfremt de udgør en sikkerhedsmæssig risiko, men det bør være absolut sidste udvej. Af hensyn til den biologiske mangfoldighed vil vi i stedet Side 3 af 8 26. februar 2015 foretrække at farlige træer ikke fældes; men tilbageskæres eller sprænges til et niveau, hvor de ikke mere udgør en fare jf. praksis i Dyrehaven, hvor træer, som vurderes at udgøre en risiko, ofte sprænges i en vis højde over jorden. Det efterlader en rest, som kan være levested for insekter, hulrugende fugle m.v., og som ligner et træ, der er fældet af vind eller lyn. Det bør desuden afklares, hvor træerne skal befinde sig for at karakteriseres som risiko og derved kalde på indgreb. Er det f.eks. alene træer med risiko for at falde ned over større stier? eller er det alle træer som på nogen måde kan indebære risiko ved op-hold ved dem inden for hele søbeskyttelseslinjen? Og af hvem og hvordan skal risikoen vurderes? Dødt ved er vigtigt for den biologiske mangfoldighed og gamle træer med naturlige hulheder er en mangelvare. Hvis der slet ingen risiko må være, så risikeres værdifulde områder med dødt ved berørt negativt. Med hensyn til vurderingen må det sikres hvilken kurs der lægges, så det ikke kan blive et smagsspørgsmål om man vil slå til over-alt ved det mindste tegn på en svækkelse - eller hvordan. Vedr. Invasive arter Mål Det anføres, at spredning af de nævnte arter ønskes hindret. Udover at et ønske vel ikke kan være et mål?, så er der jo lagt op til evigt arbejde, hvis ikke målet ændres til i planperioden både at forhindre at de nævnte arter spreder sig (hvilket jo også kan ske til områder udenfor området dækket af plejeplanen), - og at de trænges betydeligt tilbage i udbredelse. Det langsigtede mål (udenfor planperioden) må vel være at få dem udryddet eller trængt så meget tilbage, at de ikke udgør en risiko for den biologiske mangfoldighed noget sted? Der nævnes kun planter i omtalen af mål men f.eks. ikke mink, der er nævnt under retningslinjer. Vi så gerne et mål om reduktion af minkbestanden i Bagsværd Sø området hvilket vil ligge i smuk forlængelse af den betydelige indsats, der er gjort fra Lyngby-Tårbæks side. Vi har i øvrigt med glæde erfaret, at kommunen er i færd med at anskaffe minkfælder, der giver en smsbesked ved fangst og derved muliggør fangst med meget mindre arbejdsindsats end tidligere. Et fint tiltag, der fortjener omtale i planen. Vedr. Bagsværd Sø Mål I modsætning til målet for Lyngby sø, så nævnes intet mål om god økologisk kvalitet. Inden for planperioden er det næppe heller realistisk, men kan med fordel anføres som det langsigtede mål, for det er det vel? I stedet står der bl.a. et mål om at vandet skal være klart. Det er ikke noget klart(!) mål. Der må sættes nogle tal på en sigtdybde på et bestemt tidspunkt på året, målt på en bestemt måde (f.eks. blot med sechhiskive) på mindst x cm el. lign. Side 4 af 8 26. februar 2015

Side 4 Kultur I planen omhandler dette afsnit udelukkende rosporten, så vi foreslår at det omdøbes til at hedde Rosporten, jf. nedenstående, og at al omtale af rosporten samles der. Rekreative kvaliteter Vedr. sejlads med motor er nævnt nogle undtagelser, men der er jo flere aktører, der nødvendigvis må benytte motor f.eks. politiet, regionen og fiskeøkologisk laboratorium vedr. søundersøgelser, natur og sejlklubben, håndværkere vedr. vedligeholdelse af ro-sportsfaciliteterne etc. etc. Som et minimum bør der stå: Undtaget er bl.a. Der nævnes fisketegn, men det kan med fordel præciseres at det (som her formodes ) blot er det landssækkende obligatoriske fisketegn, der menes dvs. at der ikke skal indløses lokalt fisketegn eller betales for ret til fiskeri fra bredden. At dømme efter beskrivelse af fiskeriet er der gang i arbejdet med reglementet for søen, da der tidligere blev skelnet mellem forskellige typer af fiskeri. Det er dog vanskeligt at se meningen i, at det som anført ikke skal være tilladt at fiske med kastegrej fra både. Vi går ud fra at der menes spinnefiskeri og om man fisker fra en båd eller fra bredden, så er der i begge tilfælde potentiel risiko for kolliderende interesser og det er der også ved medefiskeri. Rosporten Som følge af placeringen af Danmarks nationale rostadion ved søen får rosporten stort fokus. Det kan dog give det indtryk, at planens tilgodeser den organiserede rosport på de øvrige brugeres bekostning, hvilket vel næppe er meningen. For at undgå konflikter mellem de organiserede roere og søens andre brugere kan planen specificere de områder af søen, som rosporten har forret til, og under hvilke omstændigheder. F.eks. at de udlagte robaner er forbeholdt aktive roere på hverdage mellem 10 og 14 samt under stævner. Planen bør specificere, at uden for banerne er roerne at betragte som brugere på lige fod med alle andre, uden specielle rettigheder. Det vil også være rart at få fastslået, at rosportens folk ikke har nogen myndighedsrolle overfor andre brugere af søen. Da rosporten kan være meget dominerende, kan man måske forestille sig en regel om, at roere af enhver slags i området uden for robanerne ikke må ro nærmere end et bestemt antal meter fra både eller bredder hvorfra der fiskes eller varetages andre interesser, der kan konflikte med roningen. Det er jo f.eks. de, der fisker, der står til at miste redskaber ved en evt. konflikt/krogning. Vedr. Lyngby Sø Mål Der står heldigvis skal flere steder undtagen er vedr. friholdelsen af holmene for mink hvor der står bør. Netop målingen af forekomst af mink kan givetvis være vanskelig, men det er at foretrække, med et mere konkret mål, hvis et sådan kan etableres. Vedr. Aldershvile slotspark Der lader til at være flere faktuelle fejl i den historiske beskrivelse: Side 5 af 8 26. februar 2015 Tidspunktet for opførelse af slottet Opførelsen af slottet er anført til 1782. Det stemmer ikke helt overens med oplysninger i andre kommunale publikationer. Dette bekræftes af kommunens lokalarkivar Eva Molin, der før har skrevet om området. Eva Molin bemærker, at Gladsaxebogen 1 omtaler en brandtaxation fra 1783, men at det ikke er lykkedes at genfinde den i Statens Arkivers arkivalier (hvor der f.eks. findes brandtaxationer på f.eks. Søgård, Stenhuset og Vævergården, men altså ikke fra Aldershvile Slot.) Iflg. Eva Molin begynder Holmskjold at opkøbe jorderne i 1782. Der har formodentlig skullet nogen byggemodning til, så en opførelse i 1782 forekommer ikke sandsynlig. Da bygningen i øvrigt reelt må karakteriseres som et lystgård eller et palæ snarere end et slot (om end bygningen under grevinden var udstyret som et slot), så er det vores vurdering, at det er mest korrekt at anføre slottet i gåseøjne.

Side 5 For at tilfredsstille begge nævnte hensyn kan teksten måske rettes til f.eks. i forbindelse med opførelse af slottet Aldershvile på et tidspunkt i perioden 1782 til 1790. Navnet på grevinden, da slottet brændte: Da slottet brændte var grevinden gift med sin femte ægtemand. Hendes navn på det tidspunkt må derfor forventeligt have været Angelica Ewans, og det anførte navn er derfor næppe korrekt. Von Sponneck var efternavnet på rigsgreven, hvorfra hun fik titlen grevinde en titel hun beholdt efter skilsmissen med greven. Hvornår Søgården blev opført: At dømme efter Eva Molins oplysninger er den oprindelige del af Søgården opført før Aldershvile slot. Eva Molin skriver: Søgård eller Sølyst, som stedet hed indtil kommunen overtog i 1985, stammer ifølge oplysninger i kommunens arkiv fra 1782. Bygherren var Holmskjold, der havde købt hele området, der dengang blev kaldt Bagsværd Enghave. Det oprindelige hus var meget lille. Holmskjold kaldte huset for Udsigten og fik kongelig tilladelse til at beværte rejsende i det. Hvornår Udsigten kom til at hedde Sølyst, vides ikke. Teksten kan så f.eks. ændres til: Det oprindelige lille hus ved Søgården (der tidligere blev kaldt Sølyst) er opført nogenlunde samtidigt med slottet. Betegnelsen isgrotten : I områdebeskrivelsen omtales grotten i retning mod Gåseholm som isgrotten men det indikerer ikke dens primære formål. Eva Molin bekræfter, at grotten, der ligger under en kunstig bakke, har været benyttet som iskælder, men deler vores synspunkt. At den formentlig er tænkt som en del af den romantiske have. Vi vurderer, at hvis funktionen som iskælder havde været det primære formål, så havde grotten både været placeret nærmere slottet og været udformet anderledes. Dens primære funktion må antages at være som en del af den romantiske havestil jf. også Lars Nældesteds beskrivelse i Vandringer i Gladsaxe hvor der om grotten skrives Små bygningsværker af denne art var højt værdsatte i romantikkens haver Side 6 af 8 26. februar 2015 Betegnelsen isgrotten forekommer derfor noget misvisende og kan måske erstattes af den store grotte eller grotten i retning mod øen Gåseholm el. lign. Aldershvile Slotspark Åben parkdel Mål Vi så gerne er præcisering af hvor gamle træer, der skal genplantes til erstatning for de mere end 200-årige træer. Vi håber på genplantning af træer med en betydelig alder og størrelse, så tabet af de majestætiske gamle træer ikke bliver for stort. Det vil antageligt fremgå af Genplantningsplanen, men den har vi endnu ikke set. Førstegangsindgreb Det anføres, at man vil renovere parkeringsarealet. Vi håber på en præcisering af hvorvidt træer vil blive fældet i den forbindelse? eller om det alene vedrører belægningen? Generelt om bevoksningen omkring ruinen vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at frilagte bygninger etc. måske ikke altid er det mest spændende for publikum. Der er måske en analogi til psykologien vedr. den åbne dør eller døren på klem. Sidstnævnte kan være mere spændende at se, hvad der gemmer sig bag. Et eksempel er den voldsomme rydning omkring Bagsværd Fort, der måske har gjort det mindre interessant, end det kunne være blevet. Natur Kanalerne omtales som lavvandede om sommeren. Det er de vel hele året? men med forskellige udseende. Vedr. Aldershvile Slotspark Skovdækket område Mål Sprogligt er det nok bedre at skrive...i form af grillplads og borde/bænkesæt hvor Førstegangsindgreb

Side 6 Hvis tanken om sti med oplevelsesmuligheder gennem det våde skovområde omfatter området ved kanalerne vil vi meget kraftigt fraråde det! Området er naturskov af høj klasse med dertil hørende biodiversitet. Hvis publikums adgang øges, vil det forstyrre og kan risikere krav om fjernelse af risikotræer etc. fra området, hvorved områdets kvaliteter vil lide skade. Under afsnittet Status er dette område netop omtalt som relativt upåvirket i en længere periode.. som svært tilgængeligt.. og med rig smådyrs-fauna. Lad endelig området fortsætte med at være svært tilgængeligt og derfor relativt uforstyrret så naturen får blot lidt fred i denne lille del af kommunen! Der lægges op til at dele af dræningskanalerne oprenses for blade og dynd. Af samme grund som nævnt ovenfor er det afgørende, at det i givet fald sker uden at lægge materiale på bredderne, hvis natur netop er så rig. Hvis materiale deponeres på bredder vil det drukne den eksisterende natur og ligeledes gøre skade ved den efterfølgende fjernelse af det oprensede. Størrelsen på den påtænkte udsigtskile fra Søgård bør anføres. Side 7 af 8 26. februar 2015 Vedr. Haraldsgave Mål Blot sprogligt: Vedr. japansk pileurt må det være mere korrekt at skrive spredningen er stoppet Handlinger Blot sprogligt: Det er lettere læseligt, hvis der står store, gamle træer må ikke fældes eller fældes ikke i stedet for det anførte. Vedr. Regattaområdet Mål Det er afgørende, at alle parter tager hensyn ved anvendelse af søen. Vi vil derfor gerne have tilføjet følgende slutning på en af sætningerne. Rosportsaktiviteterne skal foregå med respekt for det lokale dyre- og planteliv samt andre brugere af søen. Vedr. Aldershvile Skov Status Det fremgår at cykling er tilladt på stier, som er egnet til cykling, men hvordan kan det afgøres? Nogle mountain-bikere kan vel nærmest køre alle steder? Det kan måske formuleres anderledes? Vedr. Lyngby åmose lysåbne arealer Handling Tredje punkt omtaler slåning med snor. Det forstår vi ikke. Er det en kratrydder med snor? Vedr. Stien langs Lyngby Sø Mål Der er gået sprogforbistring i anden sætning. Vedr. Folkeparken - samt vedr. Promenaden Handling Der står bør adskillige steder. Det kan ikke bruges i en plan jf. indledningsvis. Vedr. Sophienholm Handling Ved samtlige punkter står der kan. Det er fint at få klarlagt hvad der fortsat skal kunne foregå, men det er jo ikke en direkte handling af plejemyndigheden men snarere et mål for hvad området fortsat - skal kunne bruges til. Punktet Parken kan an-side 8 af 8 26. februar 2015 vendes til midlertidige kunstudstillinger vedrører vel således slet ikke plejemyndighedens indsats, men hører snarere til under mål. Det er fint at nævne, at alle de anførte aktiviteter skal kunne gennemføres, men noget bør nok tilføjes under mål og andet omformuleres til konkrete handlinger. F.eks. udsigten til og fra skal sikres ved, at der foretages beskæring af buske m.v. (dvs. er der ved plejeplanens afslutning stadig udsigt, så er det godkendt)

Side 7 Status Der er anført at Sophienholm opstod i 1767 Nej, det opstod ikke pludseligt! Theodor Holmskjold lod i 1767 opføre et byggeri, men det nuværende omfang og udseende i fransk klassicistisk stil fik stedet vist først omkring 1800-1805. Vedr. Marienborg Status Blot en supplerende bemærkning: Marienborg blev testamenteret til staten, som overtog stedet i 1962. Der står Ejendommen fremstår som privat ejendom uden offentlig adgang. Skal der ikke stå statslig ejendom? eller måske blot som ejendom uden offentlig adgang? I øvrigt Den foreløbige version af plejeplanen indeholder en hel del slåfejl. Vi stiller gerne op til en gennemgang af, hvad vi er faldet over. Vi står naturligvis også til rådighed med en uddybning af ovennævnte punkter. Mange venlige hilsener Biodiversitetsgruppen Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Jesper Larsen Søborg Hovedgade 120, 1.tv. 2860 Søborg DANSK KANO OG KAJAK FORBUND Brøndby d. 11. marts 2015 Dansk Kano og Kajak Forbunds (DKF) svar til offentlig høring om plejeplanen for fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser DKF ser det som meget positivt, at der er kommet konkrete retningslinjer for plejning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Det er flere steder i plejeplanen beskrevet, at der kan foretages plejende tiltag i situationer, hvor sikkerheden kan kompromitteres. Dette finder DKF er en ganske sund tilgang, da mange kano og kajakklubber langs bredden har i de sidste år oplevet stigende sikkerhedsmæssige konflikter mellem den øgede mængde af undervandsplanter i søen og klubbernes roaktiviteter. Derfor er det især relevant for DKF, at plejeplanen fører til kortere sagsbehandlingstider, når der skal gives tilladelse til stedvis slåning af undervandsplanter, i de områder hvor der er fare for kæntringer. Ligeledes finder DKF det glædeligt, at det nu bliver muligt at skære rørskov og undervandsplanter af hensyn til de enkelte områders rekreative kvaliteter for friluftsliv og kano og kajakaktiviteter. Dog er DKF bekymret over den udvikling i undervandplanter som er set fra 2008 og frem til i dag, hvor arealet er vokset fra 0 % til 17 %. DKF foreslår, at der udfærdiges en plan for hvor meget og hvor undervandsvegetation skal have lov til at brede sig, så rosporten fortsat kan bestå og udvikle sig. Hvis 15 % undervandsvegetation er nok til at opfylde EUkravet til god økologisk kvalitet, bør niveauet fastholdes omkring 15 %, da en større andel vil have konsekvenser for rosports udfoldelse. Vi har en rettelse til plejeplanens tekst (sider 20 og 23): I stedet for profesionelle rosport ønsker vi at der står elite roaktiviteter, idet DKFs atleter ikke er lønmodtagere. Vi glæder os til at følge udviklingen og vil gerne takke Gladsaxe Kommune, Lyngby Kommune, Furesø Kommune, Naturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme for muligheden for at deltage i processen. Med venlig hilsen

Side 8 Ole Tikjøb Formand for Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby DN GLADSAXE Til borgmester Karin Søjberg Holst Da vores tid er begrænset, som nævnt i vores uddybende klage af 2015.02.22, må vi fremsende vores indledende bemærkninger hvilende på det mangelfulde grundlag, som kommunen har valgt som tilstrækkeligt. Som kommunens holdning er p.t. til præsentation af sine planer m.m., jf. kommunens brev af 2015.02.20, må DN-Gladsaxe lade en overordnet myndighed tage stilling til kravene til præsentation af planlægning i relation til den praktiske tilgang til planerne, den demokratiske proces og ikke mindst til de retssikkerhedsmæssige aspekter. I den forbindelse vil vi også anføre, at Gladsaxe Kommune i samme periode udsender to store dokumenter høring. Det drejer sig om Forslag til plejeplan og VVM-redegørelsen, som begge vedrører Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Kommunen har haft lang tid til at planlægge forløbet af disse høringer, som primært sker for at imødekomme kano- og kajaksporten og baglænsroernes sport. Hvis kommunen fastholder tidsplanen, kan vi sammenholdt med det den helt utilstrækkelige form for forslag til plejeplan få den opfattelse, at Gladsaxe Kommune dybest set ikke ønsker en reel dialog ud over den mundlige fremlæggelse, som kommunen har benytte sig af ved møder. DN-Gladsaxes fokus hviler i første omgang på undervandsvegetationen. Vi har søgt i plejeplanens tekst og fundet nedenstående om undervandsvegetation. Undervandsvegetation Vi har ikke kunne finde et kortbilag i den forbindelse. I første omgang anfører vi, hvad vi mener at kunne finde om vandplanter. Status: Bagsværd Sø. På side 21 anføres: Undervandsplanterne i Bagsværd Sø har dækket ca. 17 % af hele søens areal i 2014, hvilket er det samme resultat som undersøgelser i 2013 viste. Undervandsplanterne blev første gang registreret i søen i 2008 efter de har været forsvundet i over 70 år. Lyngby Sø. På side 24 anføres: Det blev beregnet, at undervandsvegetationen udgør i alt 7% af søens areal. For at leve op til EU's krav til Lyngby Sø, som er krav om god økologisk funktionalitet, kræves der for Lyngby Sø, en udbredelse af undervandsvegetation på mindst 15%. Det vil sige at Lyngby Sø i dag ikke lever op til målsætningen, men kategoriseres som en sø med: moderat økologisk funktionalitet. En efterfølgende vurdering ud fra luftfoto viser at flydebladsvegetationen derudover udgør ca 8 % af søens areal. Mål: Bagsværd og Lyngby Sø: På side 10 anføres: Undervandsvegetation:

Side 9 For at opnå en god økologisk tilstand, som det er beskrevet i Statens Vandplaner, skal søerne have en veludviklet undervandsvegetation. Der er gennem de senere år sket en øget udbredelse af undervandsvegetation, hvilket er et tegn på forbedret vandkvalitet i de to søer. Den øgede udbredelsen af undervandsplanter skal stadig kunne give mulighed for udøvelse af rosport og der kan gives tilladelse til stedvis slåning af undervandsplanter under hensynstagen til vegetationens betydning for vandkvaliteten. Bestemmelser og retningslinjer Tilladelse til at klippe undervandsplanter i udvalgte områder for udøvelse af rosporten reguleres gennem en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3, som søges hos og gives af de kommunale myndigheder. Bagsværd Sø. På side 20 anføres: Vandet skal være klart med en veludviklet bredvegetation, der giver fugle, fisk og smådyr gode muligheder for at yngle og søge føde. Søens undervandsvegetation skal være veludviklet med mange arter. Lyngby Sø. På side 24 anføres: Vandet skal være klart med en veludviklet bredvegetation, der giver fugle fisk og smådyr gode muligheder for at yngle og søge føde. Søens undervandsvegetation skal være veludviklet med mange arter. Det er målet, at Lyngby sø udvikler sig mod en renere sø med god vandkvalitet og naturlig balance så den fremadrettet kan leve op til EU's målsætning om god økologisk tilstand. Handlinger: Bagsværd Sø. På side 21 anføres: Søens vandkvalitet og udbredelsen af undervandsplanterne registreres løbende for at følge søens udvikling. Lyngby Sø. På side 23 anføres: Søens vandkvalitet og udbredelse af vandplanter registreres løbende for at følge søens udvikling. DN Gladsaxes kommentarer: DN Gladsaxe har tidligere i andre sager påpeget Gladsaxe Kommunes manglende overholdelse af Habitatsdirektivet. En af de alvorlige konsekvenser er, at ynglestederne i TV-byen for den beskyttede art Spidssnudet Frø formentlig helt er gået tabt. Med nærværende forslag til plejeplan lægger Gladsaxe Kommune op til, at det nu er Vandrammedirektivet som skal tilsidesættes, da der på ingen måde gøres noget for at sikres noget som helst i relation til vandplanter, som er afgørende for en gunstig udvikling af vandkvalitet og dyreliv i søen. Det samme gælder Lyngby-Taarbæk Kommune. Begge kommuner henviser alene til, at de vil følge søernes udvikling. Der er således en mulighed for, at sagen om fredningen af Bagsværd Sø kombineret med ønskerne om et væsentligt udvidet rostadion ligeledes kan uddybe Statens konflikt med EU s direktiver. Denne gang handler det om det såkaldte Vandrammedirektiv, som pålægger den danske stat at sikre god økologisk tilstand i danske vandløb og søer. Situationen forværres i Gladsaxe Kommune af, at man har tilladt rosporten årelange dispensationer til at begrænse vandplanter i de områder, hvor roerne færdes. Vi savner i den forbindelse et kort som viser det område, som kommunen mener, roerne kan/må færdes i og som dermed er underlagt dispensationsmuligheden.

Side 10 Vi ved ikke, om Lyngby-Taarbæk Kommune ligeledes tillader, at vandplanter fjernes. Det fremgår ikke af forslag til plejeplan. Uanset dette, så har vi grundlæggende den samme opfattelse om Lyngby Sø som Bagsværd Sø. Undervandsvegetationen er afgørende for en god udvikling af søen og at den bør fremmes og ikke fjernes. I en rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet af 2013 beskrives, hvordan man kan måle, om Vandrammedirektivets krav er opfyldt. Rapporten opstiller 4 krav, som alle skal være opfyldt for, at man kan sige, at direktivet er opfyldt. For en sø som Bagsværd Sø med en vanddybde på under 3 meter gælder det blandt andet, at søen skal være dækket af bundvegetation på mellem 30 og 40 procent af søens areal. Det betyder, at et areal svarende til Radiobugten skal være 100 procent dækket af bundvegetation før end direktivets ene krav er opfyldt. I følge direktivet skal kravene være opfyldt i 2015. På den baggrund kan det undre, at Gladsaxe - og Lyngby-Taarbæk kommune har givet tilladelse til beskæring af undervandsvegetation længe inden, det er konstateret om Vandrammedirektivets krav om 30 til 40 procent bundvegetation er opfyldt. Alene de nye robaner optager et areal, som svarer til 50 procent af søens areal, jf. kortet nedenfor, som er fundet på http://gladsaxen.dk/dansk-forening-for-rosports-hede-droemme-i-konflikt-med-eu-direktiv/. Hertil kommer, at DFfR ønsker store arealer uden for de markerede robaner friholdt for bevoksninger. Her er tale sig om store forekomster af undervandsbevoksning og sivbevoksninger langs søbredden. Det er især kanokajakroerne, som ud over de markerede eksisterende baner, også ønsker, at søens sydvestlige del og herunder Radiobugten friholdt for undervandsvegetation. VVM-redegørelsen som p.t. er til høring, åbner for en uddybning af de markerede robaner i målområdet og det vil med stor sandsynlighed medføre tilstrømning af flydende bundmateriale fra hele det nærliggende område. Konsekvensen er med stor sandsynlighed, at undervandsvegetation vil forsvinde i hele målområdet i søens vestlige ende.

Side 11 På nedenstående kortudsnit af Bagsværd Sø er det søgt illustreret, hvor stor en del af vandfladen DFfR forestiller sig at lægge beslag på med henvisning til fredningens bestemmelse om at muliggøre udviklingen af ro- og kajaksporten på Bagsværd Sø. Uoverensstemmelse mellem plejeplan og fredningsafgørelsen af 2013.06.26 I forslag til plejeplan s. 21 anføres: Det er nødvendigt for sportsudøvelsen, at der plejes på visse dele af søen. Da der er tale om et naturbeskyttet område skal plejen ske efter konkret vurdering, som skal sikre at plejen ikke hindrer, at søen kan opnå god tilstand. Fredningen hindrer ikke, at rosporten kan pleje de nødvendige arealer af sikkerhedsmæssige årsager. I Fredningsbekendtgørelsens 7 anføres: Stk. 4. Rosporten kan uden fredningsnævnets godkendelse foretage fjernelse af siv af sikkerhedsmæssige årsager (vores fremhævning). Der er ingen nævnelse af pleje på andre dele af søen end områderne med siv hvilket ikke skal forveksles med undervandsgrøde. På den baggrund kan vi ikke acceptere formuleringen. Afsluttende bemærkninger Det er med stor betænkelighed, at DN-Gladsaxe har modtaget forslag til plejeplan, som formmæssigt er præsenteret på en uoverskuelig form med links, som ikke virker eller ikke virker efter hensigten. En præsentation som ikke har gjort det muligt for os, at forholde os seriøst til indholdet. Vi mener at der er tale om en formløshed, som ikke er acceptabelt i et retssamfund og i en demokratisk proces, som DN Gladsaxe har været part i ca. 35 år. Vi har alene forholdt os til dokumentet bagsvaerd_soe_plejeplan_af_03022015.pdf, som er fundet på http://gladsaxeltk.cowi.webhouse.dk/download/plejeplaner/bagsvaerd_soe/bagsvaerd_soe_plejeplan_af_03022015.pdf. Dokumentet tekst uden kortbilag og andet som skjuler sig hjemmesiden. Pga. uoverskueligheden forholder vi os i første omgang til emnet pleje af fredningens vådområder. Vi må konstatere, at Gladsaxe Kommune vil overlade / har overladt plejen af den største del af området, vandområdet til private rosportsforeninger (baglænsroer, kano- og kajaksport). Man kan karakterisere tanken som en form for privatisering. Indledningsvist har kommunen for at hjælpe rosporten med at bekæmpe vandplanter medfinansieret en båd, som kan fjerne søens vandplanter. Herefter nedtoner kommunen sin egen rolle til udelukkende at være tilsyn af rossportens bekæmpelse af vandplanter mhp. at sikre rosporten størst mulig bevægelsesfrihed på søen. Rosporten har af sagens natur kun interesse for bevægelsesfrihed. Den er ikke kyndig inden for naturområdet og er ikke den rette til at varetage almenvældets interesser på og ved søen. Hverken i relation til aktiviteter på søen og søens naturpleje. Rosportens tidligere aktiviteter i relation til pleje har været præget af egeninteresser og har efter DN-Gladsaxes opfattelse ligget ud over det, som med rette kan karakteriseres som sikkerhed. Siden sikkerhedsbegrebet blev indført af rosporten i forbindelse med forarbejderne til nærværende fredning, har det vist sig at, der er mange sikkerhedsproblemer på søen og at rosporten og kommunen gentagne gange har foretaget indgreb på baggrund af en problematik, som ikke har været til stede tidligere. DN-Gladsaxe har været til møde med rosporten i forbindelse med fredningsforarbejderne og måtte ved et af møderne konstatere, at tilstedeværende repræsentanter ikke havde forståelse for naturens berettigelse og bl.a. karakteriserede ellesumpen i søens vestområde, som et grimt område, der meget vel kunne bortgraves. Et område som karakteriseres som af national betydning i en af Gladsaxe Kommunes egne rapporter.

Side 12 Gladsaxe Kommune lægger alene op til en handlingsplan på s. 21 i forslaget med følgende indehold: Søens vandkvalitet og udbredelsen af undervandsplanterne registreres løbende for at følge søens udvikling. Hvis den fremhævede sætning ikke følges op af noget konkret om en målsætning for pleje og monitorering samt rosportens arealkrav, er det grundlæggende umuligt for DN-Gladsaxe at fremkomme med en mere præcis kommentar end ovenstående. Men det er måske også hensigten med formuleringen. Supplerende bemærkninger DN-Gladsaxe afventer fortsat et retligt holdbart dokument med relevante kort fremkommer samt at en række aktindsigter imødekommes. Flere begæringer er endnu ikke besvaret af Gladsaxe Kommune, selv om DN- Gladsaxe fremsendte dem d. 15. februar. Bortrejse og manglende aktindsigt betyder, at vi tidligst kan fremkomme med vores endelige kommentarer medio april. Med venlig hilsen Kurt Loftkjær Bilag: 1. DN-Gladsaxes foreløbige delkommentarer af 2013.03.02 til VVM-redegørelse for Bagsværd Sø og Lyngby Sø. 2. Gladsaxe Kommunes plejeplan på internettet: bagsvaerd_soe_plejeplan_af_03022015.pdf, fundet på http://gladsaxeltk.cowi.webhouse.dk/download/plejeplaner/bagsvaerd_soe/bagsvaerd_soe_plejeplan_af_03022015.pdf. Dansk forening for Rosport marts 2015 17:58 er dialogen 'Høring af plejeplan Bagsværd Sø og Lyngby Sø' blevet afsendt fra gladsaxeltk.cowi.webhouse.dk: DANSK FORENING FOR ROSPORT Organisation eller firma: Dansk Forening for Rosport Fornavn: Anders Efternavn: Andreasen E-mail: ata@roning.dk Kommentarer: Dansk Forening for Rosport har følgende kommentarer til udkastet til plejeplan 1.Bestemmelsen om at Fredningen ikke er til hinder for, at der kan foretages naturgenopretning, som fremmer fredningens formål, er en vigtig bestemmelse, der understøtter roning og DFfR anser denne bestemmelse som liggende til grund for nedenstående kommentarer. 2. I plejeplanen skrives: Bagsværd Sø skal være et attraktivt rekreativt område, hvor der er plads til både den professionelle rosport, de organiserede ro og kajakaktiviteter, samt de uorganiserede friluftsaktiviteter. Bestemmelsen "professionel rosport" virker i plejeplanen misvisende, når roere under DFfR ikke er lønmodtagere, men under træning og forberedelse til større stævner kan modtage kompensation for nedsat arbejdstid. 3. Det er flere steder i plejeplanene beskrevet, at der kan foretages plejende tiltag i situationer hvor sikkerheden kan kompromitteres. Dette finder DFfR er en ganske sund tilgang, da øget vegetation i de sidste år har vist sig en betydelig sikkerhedsrisiko i nogle områder af Bagsværd Sø og Lyngby Sø. 4. Ligeledes finder DFfR det glædeligt, at det nu bliver muligt at skære rørskov og undervandsplanter af hensyn til de enkelte områders rekreative kvaliteter for friluftsliv og rosportsaktiviteter. Dog er DFfR bekymret over den udvikling i undervandplanter som er set fra 2008 og frem til i dag, hvor arealet er vokset fra 0 % til 17 %. Hvis ikke at undervandsplanternes vækst holdes nede gennem plejende tiltag er DFfR bekymret at søens brugbare areal til roning bliver kraftigt forringet grundet ekstensiv undervandsplantevækst. DFfR foreslår derfor, at der udfærdiges en plan for hvor meget og hvor undervandsvegetation skal have lov til at brede sig, så rosporten fortsat kan bestå og udvikle sig. Hvis 15 %

Side 13 undervandsvegetation er nok til at opfylde EU-kravet til god økologisk kvalitet, bør niveauet fastholdes omkring 15 %, da en større andel vil have konsekvenser for rosports udfoldelse. LODSEJER PETER CHRISTIANSEN marts 2015 11:44 er dialogen 'Høring af plejeplan Bagsværd Sø og Lyngby Sø' blevet afsendt fra gladsaxeltk.cowi.webhouse.dk: Følgende information blev afsendt: Organisation eller firma: Lodsejer Fornavn: Peter Efternavn: Christensen E-mail: KATOLE@gladsaxe.dk Kommentarer: Vi ser gerne en giftfri (gravning, klipning etc.) udryddelse af fandens spadserstok langs Lyngby-søs sydelige bredder. DOF GLADSAXE DOF Gladsaxes kommentarer til foreløbigt udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø Hermed fremsendes i summarisk form foreningens kommentarer: 1) Den meget løse formulering om, at der kan ske oprensning bundsediment fra Bagsværd Sø uden fredningsnævnets yderligere godkendelse er helt uacceptabel og alt for vidtgående. Især når det tages i betragtning, at der slet ikke er taget stilling til omfang, årstid, bortskaffelse af materialet m.m. 2) Oprensning af afvandingsgrøfterne i sumpskoven i Aldershvile Slotspark vil være skadelig for naturen og biodiversiteten i området, og den vil være helt urimelig dyr og besværlig. Derfor er DOF Gladsaxe imod disse vidtgående rammer. Oprensning af selve kanalen, der er et landskabselement, er helt i orden. 3) Det er påfaldende, at der gøres MEGET mere ud af at beskrive pleje af hensyn til bosporten end af hensyn til naturen og biodiversitet. Det er beklageligt og beskæmmende for et fredet naturområde. Beskyttelse og benyttelse bør afvejes meget mere ligeværdigt. 4) Der er alt for vide rammer for at placere tidtagningshuse og tekniske installationer på søen i lange perioder. Gennem flere år, har der været problemer med støjende kompressorer på søen i sommerhalvåret. Disse har så vidt vi ved aldrig været rigtig godkendt og de har være meget generende under visse vejrforhold, hvor de har kunnet høres i flere hundrede meters afstand fra søen hele nætter ad gangen. 5) Periodeafgræsninger bør ikke slutte fx 1. november men 31. oktober, som det er vanlig praksis efter dansk retskrivning. Denne fejl er fundet flere steder i plejeplanudkastet, fx side 22. 6) Anlæg af en sti gennem sumpskoven vil forringe den fine uspolerede stemning af fred og ro, som man finder i området i dag. Anlæg af en sti vil medføre krav om fældning af utallige ældre, svækkede træer i området med henvisning til fare for faldende grene m.m.. 7) DOF Gladsaxe savner i den grad en nøjere angivelse af registrerede forekomster af særlige arter og naturtyper, fx rødlistede arter, som der forekommer et stribe af, navnlig i Lyngby Åmose. 8) Der ses ikke nogen nærmere angivelse indsatser i Lyngby Åmose? 9) Hovedparten af mere eller mindre nedbrudte bredsikringer langs bl.a. Bagsværd Sø kan fjernes, da de ikke længere kan anses for nødvendige. Det vil være dyrt og unødvendigt at forny dem. 10) Gamle, hule træer (også døde træer) bør sikres og bevares til naturligt henfald alle steder, hvor det kan lade sig gøre af hensyn til flagermus, fugle, insekter og svampe.

Side 14 11) Undervandsvegetation er glædeligvis på vej tilbage i de to søer. Klipning af undervandsvegetation bør kun tillades inden for selve robanerne og afløbsområdet. Afgræsningen af dette område bør fremgå af kortbilag i plejeplanen. 12) Adgang til Gåseholmen bør ikke tillades i fuglenes yngletid fra 1. marts til 31. juli. 13) Af hensyn til sikringen af den smukke skovbundsvegetation bør oplæg af kanoer og andre fartøjer på land i Aldershvile Slotspark ikke tillades uden for perioden 1. november til 31. marts. 14) Løse hunde bør ikke være tilladt inden for det fredede område ved søerne, da det har medført skambidning af såvel svaneunger som gåseunger. Løse hunde bør henvises til selve hundeskoven i Aldershvile Skov. 15) Bekæmpelse af rotter med gift bør begrænses mest muligt og evt. helt afløses af fældefangst, der andre steder har vist sig effektiv. 16) De mange nyopdukkede kildevæld langs sydbredden af Bagsværd Sø bør sikres og bevares. 17) Ved Roklubberne bør oplæg af både, trailere, stativer m.m. ikke være tilladt mellem de offetligt tilgængelige sti og søbredden. Kun i forbindelse med anmeldte stævner m.m. bør sådanne oplæg være tilladt efter kommunens godkendelse. I dag ligner det i perioder noget af en materielplads med alt det skrammel, der får lov at ligge i lange perioder. 18) Lyngby-Tårbæk Kommunes oplægsplads med grus, jord, sten, betonblandere, grenknusere etc. i skoven vest for Sophienholm bør afvikles, da den er etableret i fredskov. 19) Det samme gælder de noget mindre pladser af samme karakter i Aldershvile Slotspark (i skoven langs stien) og på p-pladsen ved slotsruinen. 20) Det bør overvejes at begrænse antallet af affaldsbeholdere, da Naturstyrelsens nye praksis i Hareskovene har vist, at der er væsentlig mindre affald i skovene efter, at affaldsbeholderne er fjernet. Folk tager simpelthen affaldet med hjem i stedet. Og ræve og kragefugle spreder ikke affaldet fra beholderne. 21) DOF Gladsaxe så gerne, at der blev gennemført en indsats med biomanipulation, som det i disse år sker i fx Søndersø. 22) DOF foreslår, at plejeplanen for Bagsværd Søpark indarbejdes i nærværende plan ved næste revision (2020). Knud N. Flensted DOF Gladsaxe 4. marts 2015 LODSEJER VIBEKE RIEMER & LARS KOLIND Natur & Miljø Afdelingen, Lyngby-Taarbæk Kommune Vej- og Park Afdelingen, Gladsaxe Kommune Vedr. Udkast til Plejeplan for Bagsværd Sø mv. Tak for udkastet til plejeplan som vi er overbeviste om vil værne om det værdifulde landskab for fremtiden. Vi er glade for at området på den ene side bevares, samtidig med at den megen rekreative aktivitet på søerne (roning) kan fortsætte. Søbredden: Vi foretager løbende pleje af bevoksningen langs søen sådan at rørskoven bevares og der fortsat er udsyn fra ejendommen til søen og sådan at personer der sejler forbi Tusculum kan nyde landstedet fra søsiden. I årene før vi overtog ejendommen i 2013 har bevoksningsplejen været noget forsømt, men dette er nu i det store og hele bragt i orden igen. Anløbsbro: Der har formentlig været anløbsbro på ejendommen Tusculum siden opførelsen i 1746 og vi har adskillige gamle billeder og fotos der dokumenterer dette. Bådebroerne har været de enkelte landsteders naturlige adgang til sejlads på søen. I Hanne Raabymagles bygningshistoriske gennemgang af ejendommen (Bygningshistorie: Landstedet Tusculum ved Bagsværd Sø 1988) beskrives bl.a.

Side 15 (p.5) 1793: en båd ved en lille havn (p.17) 1893 en bådebro af tømmer (p.17) 1913: en 25 m2 platform af beton, med trægelænder, låge og bådtrappe. I en taksationsforretning fra 1807 beskrives at der til ejendommen hører et smukt badehus. De seneste to ejere (før os) har i hhv. 1989 og 2004 desværre opført bådebroer ved ejendommen uden forudgående godkendelse af myndighederne. Dette har medført påbud om fjernelse, hvilket vi naturligvis vil undgå en gentagelse af. I overensstemmelse med planens bestemmelse om udskiftning af eksisterende bådebroer (fredningskendelsens 2 stk. 5) vil vi derfor i samarbejde med kommunerne og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling finde frem til størrelse og udformning af den fremtidige anløbsbro på Tusculum. Det synes mest skånsomt at bygge på placeringen umiddelbart øst for rørskoven, men vi er åbne for at drøfte en anden placering, hvis særlige hensyn taler her for. Vi vil snarest tage kontakt med myndighederne herom. Venlig hilsen Vibeke Riemer & Lars Kolind LODSEJER BJØRN BORGEN HASLØV Du har inviteret til en foreløbig høring om plejeplanen Efter gennemlæsning af udkastet til plejeplan har jeg følgende kommentarer. 1) Bestemmelsen om at Fredningen ikke er til hinder for, at der kan foretages naturgenopretning, som fremmer fredningens formål, er en vigtig bestemmelse, der understøtter roning. Ved at fastholde og genskabe naturlige søbredder, vil det ikke alene gavne fauna og fugleliv i bredzonen men også gavne rosporten ved at bremse bølgetilbageslag fra "hårde" søbredder. 2) Plejeplanen indfører færdselsforbud 50 meter fra Gåseholmen i fugleneres yngleperiode. Spørgsmålet har tidligere være drøftet og det er aftalt, at adgangsforbuddet til Gåseholmen er rimeligt, men at den periodiske reduceringen af returbane (0) med 50 meter nord for Gåseholmen, vil være problematisk for robåde af sikkerhedsmæssige grunde. Motorbåde kan pga. den lave vanddybden slet ikke gå tæt på Øen. For Lyngby Sø ses ikke at være indført lignende forbud mod sejlads tæt ved to øer, med fugleinteresser. 3) I plejeplanen skrives: Bagsværd Sø skal være et attraktivt rekreativt område, hvor der er plads til både den professionelle rosport, de organiserede ro og kajakaktiviteter, samt de uorganiserede friluftsaktiviteter. En tilsvarende bestemmelse er indført for Lyngby Sø. Bestemmelsen "professionel rosport" virker i plejeplanen misvisende, når

Side 16 roere under DFfR ikke er lønmodtagere, men under træning og forberedelse til større stævner kan modtage kompensation for nedsat arbejdstid. Venlig hilsen Bjørn Borgen Hasløv DANSK BOTANISK FORENING Kommune/stat: Navn: Ole H. Møller Forvaltning/afdeling: E-mail: ohm@molleaaparken.dk Rep. Dansk Botanisk Forening Telefon nr. 25 85 48 22 Afsnit: Kommentar til indhold Kommentar til kort Om plejeplanen Vejledning til kort Invasive arter Særlige naturtyper og arter Inkonsistent brug af plantenavne med stort og lille begyndelsesbogstav. I øvrigt: (2x) Canadisk -> Kanadisk, Galdsaxe -> Gladsaxe, Økolgi -> Økologi. 3. sidste afsnit: Tilføj, at Blomstersiv er meget sjælden (ligesom Grenet Star), og tilføj plantearterne Butfinnet Mangeløv og Femradet Ulvefod. Tidligere afsnit: Budsnudet frø -> butsnudet frø. DN LYNGBY-TAARBÆK DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 15. marts 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Lyngby Rådhus 2800 Kgs. Lyngby

Side 17 Høringssvar til udkast til plejeplan for fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. Side 9/72 Søerne Stavefejl: samtdig > samtidig Renstet spildevand > renset spildevand Side 12/72 Søbredden Stavefejl: variede >varierede Rosportsarktiviteter > rosportsaktiviteter Bestemmelsen Der må ikke etableres nye bådebroer er i strid med Lyngby-Taarbæk Kommunes retningslinjer for bådebroer, hvor der tillades etablering af nye bådebroer i Lyngby Sø. Side 14/72 Invasive arter Stavefejl: Galdsaxe > Gladsaxe Kæmpe-Balsamin skal altid ske med de bedst egnede > Kæmpe-Balsamin skal altid bekæmpes med de bedst egnede. Almindelig og smalbladet vandpest udgør ikke en trussel for søernes økologi ændres til Almindelig og smalbladet vandpest udgør p.t. ikke nogen trussel for søernes økologi. Begrundelse for ændring: Det kan ikke udelukkes, at smalbladet vandpest vil blive et problem i fremtiden. Det bør tilføjes, at der er Rævehale Spirea i den sydlige del af Lyngby Åmose, og at den bør bekæmpes, da den ikke er naturligt hjemmehørende i Lyngby Åmose og er på Naturstyrelsens observationsliste over invasive arter. Side 16/72 Særlige naturtyper og arter Stavefejl: budsnudet frø > butsnudet frø internationsalt > internationalt Bølle Blåfugl > Bølleblåfugl Der står: Der ses desuden sct. hans orme, sjældne naturtyper med tuekæruld, blomstersiv, soldug og hedelyng og inde i skoven er der fundet den meget sjældne grenet star. Det foreslås ændret til: Der ses desuden sankt hansorme og i fattigkærene tue-kæruld, blomstersiv, soldug og hedelyng og i skovbevoksede fattigkær er der fundet de meget sjældne grenet star og femradet ulvefod Begrundelse: Tue-kæruld, blomstersiv, soldug og hedelyng vokser samme sted nemlig i et fattigkær, så der er ikke tale om flere naturtyper, men om 1 naturtype. Skoven er et meget upræcist beskrivelse, og bør erstattes af skovbevokset fattigkær, så det adskiller sig fra de andre anvendte betegnelser for skove i Åmosen nemlig skovmose og ellesump. Femradet ulvefod vokser også i skovbevoksede fattigkær, men i den nordlige del af Åmosen. Side 20/72 Bagsværd Sø Stavefejl: uforstyret > uforstyrret Der står vedr. Gåseholmen: I fuglenes yngletid fra april til august er der ingen, der sejler nærmere end 50 m fra øen eller går i land på holmen. Det foreslås ændret til: I fuglenes yngletid fra april til august er det forbudt at sejle nærmere end 50 m fra øen og at gå i land på øen.

Side 18 Begrundelse: Det bør fremgå, at der er tale om et forbud. Gåseholmen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, og der bør også fremgå, at der er forbud mod at gå i land på øerne i Lyngby Sø, når det nævnes for Gåseholmene. (Se ændring på side 23/72). Side 21/72 Rettelse: Lyngby Mølle ligger ikke i Lyngby Sø men i Lyngby Mølledam. Stavefejl: Side 22/72 Stavefejl Gladsaxe Kommunnes > Gladsaxe Kommunes vegetaionen > vegetationen aks tusindblad > aks-tusindblad (flere steder) god tilstand > god økologisk tilstand øvrrige > øvrige Side 23/72 Lyngby Sø Der står: så den fremadrettet kan leve op til EU s målsætning om god økologisk tilstand Forslag til ændring: så den kan leve op til vandplanens målsætning om god økologisk tilstand senest i 2027. Begrundelse: Det er Danmark, der har besluttet at give Lyngby Sø målsætningen god økologisk tilstand, og det skal ske senest i 2027. Det foreslås tilføjet: I fuglenes yngletid fra 15. april til 15. juni er det forbudt at gå i land på øerne. Begrundelse: Da der i plejeplanen er angivet reglerne for adgang til Gåseholmen, bør også reglerne for adgang til øerne i Lyngby Sø fremgå. Side 24/72 Stavefejl: ro-, kano og kajak klubber > ro-, kano- og kajakklubber Der anvendes begreberne: God økologisk funktionalitet og moderat økologisk funktionalitet Forslag til ændring: God økologisk tilstand og moderat økologisk tilstand Begrundelse: Hvis der menes noget andet med ordet økologisk funktionalitet end med ordet økologisk tilstand, bør det forklares, da der alle andre steder anvendes ordet økologisk tilstand. Side 41/72 Lyngby Åmose Skrivefejl: Virum Kirke > Sorgenfri Kirke Stavefejl: hvass avneknippe > hvas avneknippe (flere steder) skal fremadrette > skal fremadrettet Der står under Handling under Vandområder: Der bør generelt foretages fjernelse af ny opvækst især uden for skovområderne for at bevare de lysåbne områder Forslag til ændring: Sætningen slettes, da den ikke omhandler vandområderne, men de lysåbne områder, der er beskrevet på side 42/72. Side 42/70 Lysåbne områder Skrivefejl således mosen > således at mosen opvækst for > opvækst af

Side 19 Der står: De lysåbne arealer skal fortsat ligge uforstyrret hen, da naturtyper som hængesæk og nedbrudt mose er meget følsomme over for færdsel. Forslag til ændring: Sætningen bør slettes, 1) fordi der er forbud mod færdsel uden for stierne i hele Åmosen, 2) fordi den giver indtryk af at det er tilladt at færdes i den del af Åmosen, der ikke er hængesæk og nedbrudt mose, og 3) fordi udtrykket uforstyrret natur kan opfattes som et forbud mod naturpleje. Der står: Men for at give publikum mulighed for at opleve områderne, bør man have fokus på indsyn fra stier og måske udsigtspunkter. Forslag til ændring: Sætningen bør slettes, da alle de lysåbne områder ligger helt op til stier, så der er slet ingen problemer med indsyn eller noget som helst behov for udsigtspunkter. Skrivefejl: plejemyndighedenjusterer > plejemyndigheden justerer Der står: På et mindre, nærmere udpeget område af det østlige areal kan man forsøgsvis rydde hyppigere for opvækst af birk, men kan slå med snor i stedet for buskrydder. Forslag til ændring: På et mindre, nærmere udpeget område af det østlige areal kan man forsøgsvis rydde for opvækst af birk ved at skære birken af under vækstpunktet med f.eks. en rosensaks. Begrundelse: Hyppigere slåning slår ikke birken ihjel, og det er umuligt at slå birken med en buskrydder i et tuet terræn uden samtidig at skade de værdifulde plantearter. Hvis man benytter snor i buskrydderen vil det skade lyng og tue-kæruld mindst lige så meget, som hvis der benyttes klinge, og det vil fritlægge mosebund, hvor nye birk kan spire frem. Birken kan ganske vist svækkes yderligere ved at slå i vækstsæsonen, men det skader også den bevaringsværdige vegetation mere end slåning under for vækstsæsonen. Danmarks Naturfredningsforening har foretaget en besigtigelse af det sydligste fattigkær, og det viste sig, at det især er gamle grenede birk, der vokser der og skyder op igen og igen, og at antallet typisk er ca. 10 birk/m 2. Danmarks Naturfredningsforening anmoder om tilladelse til at udføre et forsøg med afskæring af birken med ørnenæb under vækstpunktet med henblik på at få undersøgt, om det kan føre til udryddelse af birken. Skrive/stavefejl: alm. bærmispel > aks-bærmispel (flere steder) trudsel > trussel mose bøllen > mosebøllen (flere steder) Danmarks Naturfrednings forening og Lyngby Taarbæk Kommune > Danmarks Naturfredningsforening og Lyngby-Taarbæk Kommune Side 43/72 Lysåbne arealer Der står: De tre områder kan ses på kortet som lysåbne områder. Alle arealer er relativt uforstyrrede, da de ligger svært tilgængelige, idet de er omkranset af kanaler. Forslag til ændring: Den sidste sætning slettes. Begrundelse: Alle arealerne i Åmosen er relativt uforstyrrede, da der er forbud mod færdsel uden for stierne, og det er ukorrekt, at de er omkranset af kanaler. Der er ingen kanal ved det nordlige og det midterste lysåbne areal overdrev og ved det sydlige lysåbne er det kun på en relativ kort strækning. Stavefejl: bølle blåfugl > bølleblåfugl Mose høsommerfugl > mosehøsommerfugl Side 44/72 Skovbeklædte arealer