Bilag 1: Genanvendelse, miljø og behandling af madaffald Dette bilag beskriver i detaljer: 1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris 3. Grunde til at indsamle madaffald Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommunes genanvendelsesprocent er steget markant siden 2012. I 2012 indførte vi træfraktionen på Genbrugsstationen, og i april 2013 startede kommunens nye storskraldsordning med ekstra indsamling af genanvendelige fraktioner. Gladsaxe Kommunes genanvendelsesprocent lå i 2015 på 35 procent, se figur 1. Figur 1 Genanvendelsesprocent i Gladsaxe i 2010 til 2015 Tabel 1 viser Miljøstyrelsens indsamlingseffektivitetsmål. Indsamlingseffektivitetsmål er et mål for, hvor stor en andel kommunerne kan forvente at indsamle af den pågældende fraktion hos borgeren, når borgerne har fået en indsamlingsordning og udsorterer affaldsfraktionen. 1
Affaldsfraktion MST Indsamlingseffektivitetsmål MST Indsamlingseffektivitetsmål Realisering af MST indsamlingseffektivitetsmål i Gladsaxe svarer til Etageejendomme Parcel- og rækkehuse Plast 31 procent 41 procent 533 ton Småt metal 46 procent 57 procent 296 ton Glas 85 procent 85 procent 1.624 ton Papir 70 procent 90 procent 2.932 ton Pap 50 procent 60 procent 551 ton Madaffald 50 procent 75 procent 3.347 ton Tabel 1 Miljøstyrelsen indsamlingseffektivitetsmål den andel af borgernes affald, vi kan forvente at indsamle, såfremt vi har en hustandsindsamling for den pågældende affaldstype hos borgerne. Og hvor er vi i dag i forhold til målet. Tabel 2 viser, hvor Gladsaxe Kommune er i dag i forhold til Miljøstyrelsens mål. Det er ikke muligt at opdele de indsamlede mængder i forhold til etageejendomme og parcel- og rækkehuse, da de fleste fraktioner indsamles samlet fra alle kommunens husstande. I 2015 blev der indsamlet 76 procent af plasten, altså mangler vi fortsat 24 procent af borgernes plast. Affaldsfraktion Indsamlet i Gladsaxe i 2015 Indsamlet i Gladsaxe i 2015 af Miljøstyrelsens indsamlingsmål Plast 407 ton 76 procent Småt metal 221 ton 74 procent Glas 1.204 ton 74 procent Papir 2.073 ton 71 procent Pap 185 ton 34 procent* Madaffald 0 ton 0 procent Tabel 2 Andel af Miljøstyrelsens indsamlingseffektivitetsmål i Gladsaxe Kommune, som er realiseret i 2015. *Flere borgere kan have valgt at aflevere deres pap på Genbrugsstation. Men Forvaltningen ser en stor mængde pap i de brændbare fraktioner. Forvaltningens beregninger viser, at såfremt Gladsaxe Kommune når Miljøstyrelsens indsamlingseffektivitetsmål for villaer og etageejendomme, vil Gladsaxe Kommune kunne nå en genanvendelsesprocent på ca. 42 procent. Det vil sige, at vejen til at nå Miljøstyrelsens mål på 50 procent genanvendelse er at indføre en særskilt ordning til indsamling af madaffald. Bliver madaffaldet indsamlet, vil Gladsaxe Kommune, såfremt vi når Miljøstyrelsens indsamlingseffektivitetsmål (se tabel 1) kunne opnå 12 procent ekstra i genanvendelse. Altså vil Gladsaxe Kommune kunne komme op på en genanvendelsesprocent på 54 procent. At vejen til at nå Miljøstyrelsens mål er en ordning for madaffald ses af resultaterne for de forskellige kommuner i Vesforbrændings opland. I 2015 lå genanvendelsesprocenten i disse kommunerne på mellem 17,5 og 55,6 procent. Kommuner, der har nået 50 procentmålet, eller er tæt på at nå målet, er de kommuner, som allerede har indført ordningen for madaffald. Se figur 2. 2
Figur 2 Genanvendelse på Kommunerne i Vestforbrændingsopland Overordnet kan man sige, at kommunerne i top tre er kommuner, som er beliggende nordligt i Vestforbrændings opland, og som har sorteret madaffald i flere år. Disse kommuner har dog fordel af, at størstedelen af deres husstande er villaer, hvor indsamlingseffektiviten er højere end i etageejendomme. I Rødovre Kommune, som i beboelsestypefordeling minder mere om Gladsaxe Kommune, var genanvendelsesprocenten 42,8 i 2015. Rødovre Kommune har indsamlet madaffald siden 2013. De fleste etageboliger var i 2015 kommet med i ordningen, men det vil tage nogle år og en ekstra indsats at få alle borgere med på at kildesortere deres affald og derved komme op på de 50 procent. Forvaltningen gør dog opmærksom på, at de 54 procent genanvendelse realistisk set kan falde i takt med, at borgerne får mere fokus på deres madspild. Dels bliver borgernes eget madspild tydeliggjort over for dem, såfremt der bliver indført en ordning for madaffald, hvilket vil få flere til at reducere deres madaffald. Dette er registreret i flere svenske kommuner. Men madspild er i øjeblikket også et område i Danmark, hvor der er stort fokus på både husholdningernes men også fødevareindustrien og servicebranchens madspild. I EU s pakke om Cirkulær Økonomi fremgår det, at der i EU skal gøres en indsats for at reducere madspild. Der er her et mål om at halvere madspildet senest i 2030. Bliver borgernes madspild reduceret med 50 procent hos borgerne i Gladsaxe Kommune, vil det betyde, at genanvendelsesprocenten i stedet ender lige over 50 procent. Det er en udfordring i Miljøstyrelsens beregningsmodel, at affaldsreducerende tiltag ikke tilgodeses. Affaldsreducerende tiltag, som både miljømæssigt og økonomisk er at foretrække, vil påvirke den beregnede genanvendelse negativt. Genanvendelsen vil for eksempel også falde, såfremt flere borgere tilmelder sig digitale avisabonnementer og fravælger reklamer. 3
Generelt kan det siges, at for at Gladsaxe Kommune kan nå Miljøstyrelsens mål eller eget ambitiøse mål på 58 procent, vil det kræve en ordning for madaffald, god kommunikation samt optimering og udvikling af nuværende ordninger, for eksempel muligheden for at få beholder til pap i parcel- og rækkehuse og en beholder til glas i mindre etageejendomme. En udbygning af Genbrugsstationen spiller også en rolle. Der skal også fokus på alt det affald, der i dag afleveres til forbrænding, og der skal gøres en særlig indsats over for etageejendommene og villaer, der i dag ikke sorterer deres affald. Mange flere borgere skal vælge at kildesortere deres affald eller blive bedre til det. En af vejene er, at Forvaltningen løbende udfører kampagner på affaldsområdet for eksempel omkring korrekt sortering og information om kommunens ordninger. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris Vestforbrænding har i eftersommeren 2016 gennemført et udbud på behandling af ca. 43.000 ton madaffald for årene 2017 og 2018. De 43.000 ton er de ton som Vestforbrænding forventer at skulle afsætte i kontraktperioden. Det er madaffald fra de kommuner, der allerede indsamler madaffald, og fra de kommuner, som har besluttet, at de vil starte indsamling af madaffald i kontraktperioden. Vestforbrænding har indgået kontrakt med to virksomheder. HCS vandt den del af udbuddet, der skal behandle det madaffald, der bliver afleveret på Vestforbrænding, Glostrup. Gemidan/Komtek vandt behandlingen af det madaffald, der af kommunerne bliver afleveret til Vestforbrænding, Frederikssund. HCS forbehandler madaffaldet på deres anlæg i Glostrup, og bioforgasningen sker efterfølgende eksternt på Hashøj Biogasanlæg på Sjælland. Gemidan/Komtek er et jysk firma. Madaffaldet vil derfor blive kørt til Jylland, hvor det vil blive forbehandlet i Holsted og efterfølgende bioforgasset eksternt på det sønderjyske biogasanlæg Linko Gas. Gas produceret på Hashøj biogasnlæg bruges lokalt på et kraftvarmeværk, mens gassen fra Linko Gas opgraderes og leveres til naturgasnettet. De nye anlæg producerer mere end 5 gange så meget gas per ton madaffald end den hidtidige behandling på Biovækst. Samlet set for Vestforbrændings kommuner giver det en CO2 besparelse på 8500 ton CO2, hvilket opvejer, at madaffaldet bliver kørt til Jylland. Den gennemsnitlige behandlingspris inkl. omlastning og transport er i det nye udbud endt på kr. 700 per ton, hvilket er kr. 180 billigere end den eksisterende ordning med aflevering af madaffaldet til Biovækst. Vesforbrændings bestyrelse har dog valgt at holde prisen nede på kr. 350 per ton i 2017 for de kommuner, der allerede i dag indsamler madaffald. De kr. 350 per ton er fastsat ud fra, at prisen skulle være den samme som forbrændingsprisen i 2017. Prisen i 2019, hvor Gladsaxe Kommune har mulighed for at indføre en ordning for madaffald, kendes altså endnu ikke, da kontrakten kun er en toårige kontrakt. Grunden, til at den er toårige, er at Vestforbrænding endnu en gang vil lave en markedsscreening og se på muligheder for at indgå i et samarbejde omkring et eget forbehandlingsanlæg. Vestforbrænding vil blandt andet tage kontakt til Københavns Kommune, der politisk har besluttet, at alle københavnere skal kildesortere deres madaffald fra 2018. Københavns 4
Kommune og ARC har planer om at etablere et bynært biogasanlæg. Vesforbrænding kan også efter de to år vælge at forlænge kontrakten med to gange et år, hvis det er mere hensigtsmæssigt. Generelt kan det siges om udbuddet, at det har vist, at der i dag er flere muligheder for at afsætte det sjællandske madaffald. Forvaltningen forventer, at behandlingsudgifterne fremadrettet ikke vil blive højere end de reelle udgifter, som de er fra 1. januar 2017, altså kr. 700 per ton madaffald. Grunde til at indsamle madaffald I dag er der ikke stor miljømæssig forskel på forbrænding eller bioforgasning af madaffaldet, og man kan ikke konkludere, at den ene behandlingsform er miljømæssigt bedre end den anden. Dette skyldes typisk, at biogasbehandling er mest fordelagtig for nogle miljøeffekter, mens forbrænding er bedst for andre. Fremadrettet vil indsamling af madaffald og den efterfølgende bioforgasning dog spille en meget central rolle i forhold til Energi-, Transport- og Landbrugssektoren. Energi- og Transportsektoren Indsamling af madaffald til bioforgasning spiller en væsentlig rolle i omstruktureringen af Energi- og Transportsektoren. Produktion af biogas fra madaffald, som efterfølgende opgraderes og kobles på naturgasnettet, er en meget fleksibel energikilde. Gassen kan nemt lagres, kan nemt transporteres, kan bruges til både el- og varmeproduktion og ikke mindst bruges til transport. I Folketinget er der bred enighed om at udfase de fossile brændsler frem mod 2050. Erstatning af de fossile brændsler i transportsektoren bliver den største udfordring. Biler, hvor drivmidlet er gas, er vejen frem. På el- og varmeforsyningsområdet er der med Energiaftalen fra 2012 igangsat initiativer, der blandt andet skal medføre, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være omlagt til 100 procent vedvarende energi. Den tidligere Venstreregering og den nye Trekløveregering har dog tilkendegivet, at de i stedet for denne aftale ønsker et samlet mål om 50 procent omlægning til vedvarende energi på alt i Danmark i 2030. I 2014 lavede Cowi nogle beregninger på CO2 udledningspåvirkningen ved behandling af madaffaldet ved forbrænding og ved bioforgasning. Miljøudvalget blev præsenteret for resultatet på Miljøudvalgets møde den 18. september 2014 i bilag 1. Resultaterne af beregninger er også vist i dette bilag i Figur 3. Figur 3 viser udledningspåvirkningen af henholdsvis bioforgasning og forbrænding af madaffald i 2015 samt i 2020 og 2035 under forudsætning af, at el- og varmeforsyningen i 2020 er omlagt til 100 procent vedvarende energi. Figur 3 viser, at forbrænding i 2015 er bedre end bioforgasning. At forbrænding er bedst i 2015 skyldes, at den producerede varme fra forbrændingsanlægget erstatter varme, der ellers ville være blevet produceret på kraftvarmeværkerne på de beskidte energikilder som 5
kul, olie og naturgas. Disse fossile brændstoffer udskiller store mængder CO2 ved energiudnyttelse. Figuren viser også, at bioforgasning fra 2020 er at foretrække, såfremt at biogassen bliver brugt til transport. Omlægningen af energisektoren til 100 procent vedvarende energi vil ikke ske inden 2020, eventuelt først nogle af de efterfølgende år. Figur 3 Påvirkning af CO 2udledning ved henholdsvis bioforgasning og forbrænding af affald CTR, HOFOR og VEKS har et selvstændigt mål, der siger, at de vil omlægge fjernvarmeforsyningen til 100 procent vedvarende energi inden 2025. Kul, olie og naturgas skal derfor udfases som energikilder på kraftvarmeværkerne og fra spidslastkedlerne. Plast, som jo er produceret af fossile ressourcer, skal også ud af affaldet til forbrænding. For at nå målet har HOFOR iværksat et byggeri af et helt nyt biomasseværk. Værket forventes at blive taget i brug i 2020-2022. Og kommunerne arbejder på at få plasten ud af affaldet til forbrænding. CTR, HOFOR og VEKS s mål er udfordret af en evt. liberalisering og konkurrenceudsætning af Forsyningsområdet, som den tidligere venstreregering har lagt frem i deres Forsyningsstrategi. ARC s nye forbrændningsanlæg, der bliver taget i brug i 2017 spiller også en stor rolle i forhold til at nå målet. Den producerede energi på ARC forsyner også fjernvarmenettet. På ARC bliver varmen blandt andet produceret ud fra importeret affald. Dette affald har en meget stor andel plast og kan altså ikke betegnes som en vedvarende energikilde. 6
Udsorteringen af madaffaldet spiller også en rolle i forhold til at arbejde henimod at få en tør hygiejnisk restfraktion. Denne fraktion vil kunne lagres inden afbrænding. Dette har betydning i forhold til omstruktureringen af el- og varmeforsyningen. Lagret affald vil kunne afbrændes i perioder, hvor det er mest hensigtsmæssigt, for eksempel om vinteren, hvor der er brug for ekstra varme. Landbrugssektoren Når madaffaldet bliver bioforgasset og restproduktet efterfølgende uddelt på landbrugsmarkerne, bliver næringsstofferne udnyttet. Næringsstoffer der ellers vil være gået tabt ved forbrænding. Miljøstyrelsens skønner, at det vil være muligt at indsamle 650 ton fosfor årligt fra de danske husholdninger ved særskilt indsamling af madaffaldet med efterfølgende bioforgasning. Til sammenligning importeres årligt ca. 27.000 ton fosfor med foder og gødning, og fosfor i husdyrgødningen udgør 52.000 ton. Vestforbrændings egne beregninger viser, at ved indsamling af 43.000 ton madaffald vil kommuner i Vestforbrændings opland kunne bidrage med 77 ton fosfor til landbruget. Bliver Gladsaxe Kommunes madaffaldet bioforgasset sammen med gylle, vil det desuden være med til at reducere miljøproblemer ved husdyrproduktion. Behandling af madaffald på disse anlæg vil gøre det mere rentabelt at bioforgasse gyllen, hvorfor det forventes, at mængderne vil stige. I følge Regeringens Aftale om Grøn Vækst er der en målsætning om biogasbehandling af 50 procent af Danmarks gylle i 2020. Dette mål ser ikke ud til at blive nået. Eftersortering Udtagningen af madaffaldet fra det øvrige dagrenovation vil desuden skabe en tør restfraktion, hvilket vil åbne op for muligheden for yderligere udsortering af ressourcerne inden afbrænding, hvilket vil øge genanvendelsen yderligere. 7