Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Vindmøller i Svoldrup Kær Vesthimmerlands Kommune. Februar 2009

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller i Svoldrup Kær Vesthimmerlands Kommune Februar 2009

Vindmøller i Svoldrup Kær - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Februar 2009 Udgiver: Vesthimmerlands Kommune Redaktion, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Bidrag fra: WindPro-beregninger: Dansk Vindkraft A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Biolog Jan Durinck Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen 2

INDHOLDS- FORTEGNELSE FORORD.....................4 IKKE-TEKNINSK RESUMÉ.......5 1. INDLEDNING................9 1.1. Forslag og alternativer.......9 1.2. Hovedproblemer...........10 1.3. Rapportens opbygning.....10 1.4. Lovgivning og planlægning..11 1.5. Hovedkonklusioner........14 1.6. Den videre procedure......14 2. PROJEKTBESKRIVELSE.....15 2.1. Vindressourcer............15 2.2. Anlægget................15 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen....18 2.4. Aktiviteter i driftsfasen......19 2.5. Sikkerhedsforhold.........19 2.6. Retablering af areal........19 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET................20 3.1. Landskabet...............20 3.2. Kulturlandskabet..........23 3.3. Visuelle forhold...........26 3.4. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning........63 4. FORHOLD VED NABOER.....64 4.1. Afstand og visuelle forhold..64 4.2. Støjberegninger...........67 4.3. Skyggekastberegninger.....70 4.4. Samlet vurdering af naboforhold................74 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT............75 5.1. Luftforurening og klima.....75 5.2. Ressourcer og affald.......76 5.3. Geologi og grundvandsinteresser..........76 5.4. Naturbeskyttelse..........77 5.5. Friluftsliv.................82 5.6. Samlet vurdering af miljømæssige forhold..........82 6. ANDRE FORHOLD...........83 6.1. Arealanvendelse...........83 6.2. Lufttrafik.................83 6.3. Radiokæder..............83 6.4. Ledningsoplysninger.......83 6.5. Militære anlæg............84 6.6. Socioøkonomiske forhold...84 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger...............84 3 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING.85 7.1. Indledning................85 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker...............85 7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser...............86 7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser...............86 7.5. Overvågningsprogram......86 REFERENCELISTE............87 BILAG......................88 Bilag 1 - Støjberegning for hovedforslag............. 88 Bilag 2 - Støjberegning for alternativ................. 90 Bilag 3 - Skyggekastberegning for hovedforslag............. 92 Bilag 4 - Skyggekastberegning for alternativ................. 94

Forord Dansk Vindkraft A/S ønsker i samarbejde med Wind 1 A/S at opstille 6 vindmøller i Svoldrup Kær umiddelbart øst for Farsø. Projektet ligger i Vesthimmerlands Kommune. De nye møller skal erstatte ca. 20 ældre møller i kommunen. For at projektet kan gennemføres, skal Vesthimmerlands Kommune - i samarbejde med Miljøcenter Århus - udarbejde et tillæg til Kommuneplanen for den tidligere Farsø Kommune, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVMredegørelsen (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering for mølleprojektet i Svoldrup Kær. Vesthimmerlands Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. 4

Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i Svoldrup Kær. Projekt Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et hovedforslag bestående af 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 126,5 meter fra fundament til vingespids i topposition. Herudover redegøres for et alternativ hvor de 6 møller har en totalhøjde på 140 meter, samt et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret øst-vest. Der anlægges 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på ca. 20 x 40 meter. Herudover opføres en fælles el-kiosk i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes elnettet. Ved opstilling af de nye vindmøller vil der som en del af projektet blive sikret nedtagning af ca. 20 ældre vindmøller i Vesthimmerlands Kommune, heraf 2 møller, som er placeret umiddelbart nord for mølleområdet, og i nærområdet fjenes herudover 3 møller, som er placeret sydvest for Aars. Vindmøllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de 6 nye møller vil kunne forsyne omkring 8.000 enfamiliehuse med elektricitet i mere end 20 år. Til sammenligning vil 0-alternativets ca. 20 eksisterende møller kun kunne forsyne omkring 1.300 husstande med elektricitet i ca. 10 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., men på grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener i form af rystelser og lignende. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindeligt service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og offentligt befærdede veje udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne reetableres til landbrugsformål. Landskab Vindmølleområdet er forholdsvis fladt og lavtliggende med flere engarealer, mens terrænet mod nord og syd fremstår mere bakket. Når man færdes i det omkringliggende landskab, er der ofte vide udsigter, som giver én oplevelsen af et landskab i stor skala. I selve vindmølleområdet er der kun mindre beplantninger og forholdsvis lave læbælter, Er nedtaget Er nedtaget Figur 11. Saneringsmøller knyttet til projektet 5

mens der mod nord og syd er flere markante læbælter i forbindelse med de mere intensivt dyrkede landbrugsarealer. Omkring vindmølleområdet er der spredt bebyggelse, hvoraf den nærmeste beboelse er beliggende godt 600 m fra den østligste af møllerne. Svoldrup, som er en mindre samling af gårde og huse, ligger godt 1 km sydvest for vindmøllerne, og der er ca. 1½ km til henholdsvis landsbyen Vognsild mod sydøst og Farsø mod vest. Den nærmeste overordnede vej er rute 187 fra Aalborg til Hvalpsund, der passerer gennem Farsø ca. 2 km mod vest, og der er omkring 8 km til den nærmeste flyveplads, som ligger nordvest for Aars. Efter nedtagning af de 20 ældre vindmøller, som med sikkerhed vil kunne skrottes ved opstilling af de nye møller, vil der ikke være andre møller indenfor en radius af 2,5 km fra vindmølleområdet ved Svoldrup Kær. Indenfor en radius af 5 km vil der være 3 markante grupper af større vindmøller. Det drejer sig om 7 møller ved Morum i området mellem Svoldrup Kær og Aars, 4 møller nordøst for Farsø og 6 møller syd for Farsø ved Svingelbjerg. Møllerne ved Svoldrup Kær vil ofte kunne ses i sammenhæng med eksisterende møller i de omkringliggende vindmølleområder. Det vurderes, at de nye møller vil fremtræde som et selvstændigt anlæg, idet møllerne ved Svoldrup Kær klart vil adskille sig fra de eksisterende mølleanlæg i kraft af den præcise opstillingsform, møllernes størrelse og rotorens roligere omdrejningshastighed. Når man færdes i nærzonen (0-3 km) omkring vindmølleområdet vil møllerne ofte være synlige, og de vil opleves markante og dominerende, da de er væsentligt større end andre landskabselementer, herunder beplantning, bebyggelse og højspændingsmaster. I mellemzonen (3-10 km) vil møllerne være mindre synlige pga. terrænforhold og beplantning, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne er synlige vil de være markante, men de store møller fremstår acceptable i forhold til landskabets store skala. I fjernzonen (over 10 km) vil møllerne fortrinsvist være synlige i klart og solrigt vejr. Fra åbne arealer eller højtliggende punkter vil møllerne kunne ses på stor afstand, men det vil være svært at skelne dem fra andre vindmølleområder. Der er ikke registreret gravhøje eller andre fortidsminder i vindmølleområdet, men det anbefales, at der foretages en prøvegravning forud for anlægsarbejderne. Der er enkelte beskyttede diger i den vestlige del af vindmølleområdet. Det er muligt at undgå indgreb i digerne, idet der er eksisterende passager, som kan benyttes ved fremføring af adgangsveje. Der er flere kirker i det omkringliggende landskab, men det vurderes, at bebyggelse og terrænforhold begrænser vindmøllernes dominans i forhold til de nærmeste kirker, som er beliggende i Vognsild, Svingelbjerg, Farsø og Havbro. Fra Ulstrup Kirke, der ligger ca. 7 km mod nord, vil der være frit udsyn i retning mod vindmølleområdet. Mod syd ligger Lerkenfeld Gods og ruinerne efter Testrup Kloster, der begge er udpeget som kulturmiljøer. Det vurderes at vindmøllerne kan harmonere med bevarelse og formidling af kulturarven i disse områder. Den landskabelige påvirkning fra hovedforslagets vindmøller synes ikke at adskille sig væsentligt fra påvirkningen fra alternativets lidt højere møller. Landskabet ved Svoldrup Kær vil under alle omstændigheder blive mere præget af vindmøller om end der lokalt opnås mindre landskabelige forbedringer ved nedtagning af ældre, mindre møller. Ved 0-alternativet vil man ikke opnå de generelle landskabelige forbedringer i kommunen, som en nedtagning af ialt ca. 20 ældre møller giver mulighed for, hvilket bl.a. medfører, at der fortsat vil være mange ældre møller ved Skarp Salling i den nordlige del af kommunen og i området mellem Gedsted og Aalestrup i den sydlige del af kommunen. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder de gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde. Dette svarer til 506 meter for hovedforslagets møller og 560 meter for alternativets møller. Der er 616 meter fra møllerne til den nærmeste beboelse. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog ofte af bebyggelse og beplantning. For hovedforslagets møller er der beregnet 6

et støjbidrag på indtil 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 42,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet, hvor grænseværdierne er henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land. I Svoldrup, som er den nærmeste samlede bebyggelse, er der beregnet et støjbidrag på henholdsvis 35,4 db(a) og 37,1 db(a), og i byområderne ved Vognsild og Farsø vil støjbidraget være væsentligt lavere. I forhold til disse områder er grænseværdierne på 37 db(a) og 39 db(a). Støjberegninger viser således at støjgrænserne kan overholdes. For hovedforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 5 timer pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast, mens alternativets møller giver anledning til et skyggekast på 6 timer og 17 minutter. I begge tilfælde ligger skyggekastet langt under den vejledende grænseværdi på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Samlet set støjer hovedforslagets møller lidt mere end alternativets møller, som til gengæld giver anledning til mere skyggekast i kraft af deres større højde. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser omkring Svoldrup Kær, men derimod vil der være beboelser flere steder i kommunen, som fortsat vil være påvirket af de ca. 20 ældre vindmøller, som ikke bliver nedtaget. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil hovedforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med cirka 320.400 tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis. Alternativets møller vil kunne reducere udledningen af CO2 med cirka 293.700 tons over den samme periode. Moderne vindmøller producerer 40-60 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I vindmølleområdet ved Svoldrup Kær er der almindelige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og der vurderes at være minimal risiko for spild af olie. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er habitatområde nr. 30, som er beliggende ca. 4 km mod syd. Publikums oplevelse af naturværdierne vil kunne påvirkes visuelt af de nye vindmøller, men dette skal sammenholdes med de visuelle forbedringer, der opnås ved at nedtage et større antal ældre vindmøller, som er placeret tættere på naturbeskyttelsesområderne. Af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivet, foreligger der kun oplysninger om, at odderen er set i området. Selve projektområdet vurderes imidlertid generelt ikke at rumme levesteder, herunder vådområder, for særligt beskyttelseskrævende dyrearter. Der er ikke kendte fugleinteresser i området, og de observerede fuglearter antyder, at området ikke er egnet som ynglested for engfugle. Den største gene for fuglelivet vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at dyrene ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Svoldrup Kær er et stort, lavtliggende engområde med enkelte mindre moser. De 5 af møllerne med tilhørende tilkørselsveje og arbejdsarealer placeres på dyrkede arealer eller arealer med kulturgræs. Én af møllerne placeres dog på et areal med naturgræs, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Som kompensation vil der derfor blive sikret et større engareal i nærheden, så nettoresultatet for de beskyttede enge bliver positivt. Svoldrup Kær indgår i en økologisk forbindelse, der strækker sig i øst-vestlig retning. Den økologiske forbindelse skal sikre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter, og disse interesser knytter sig 7

primært til Røjbæk og Trend Å, som gennemstrømmer området. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke interesserne i forbindelse med den økologiske forbindelse. Der er ingen fredede arealer eller naturreservater i eller i nærheden af mølleområdet. Knap 1½ km vest for vindmølleområdet ligger en skydebane ved Farsø. Vindmøllerne vil være delvist synlige fra dele af skydebanen, hvor der vil kunne forekomme skyggekast i begrænset omfang i morgentimerne om foråret og efteråret. Der vurderes generelt ikke at være væsentlige forskelle på de miljøpåvirkninger, som henholdsvis hovedforslaget og alternativet vil medføre i forhold til natur- og fritidsinteresser. Andre forhold Området ved Svoldrup Kær er klassificeret som naturområde, men opstillingen af vindmøller i området vurderes ikke at være i strid med disse interesser. Der er ikke udlagt planlægningsområder for bolig- eller byformål i nærheden af området, og der er heller ikke planer for omlægning af overordnede veje. Opstillingen af vindmøllerne vil endvidere ikke være i konflikt med eksisterende udlæg af områder til råstofindvinding eller skovrejsning. Svoldrup Kær udgør et lavbundsareal, men der er ikke planlagt genopretning af vådområder. Der er ingen flyvepladser i nærheden af Svoldrup Kær, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter almindeligvis 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder eller naturgasledninger i området. Ved den vestligste af møllerne passerer et tracé af mindre højspændingsmaster, som vil blive respekteret ved opstilling af møllerne. Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne pga. de påvirkninger møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støj- og skyggekast i forhold til beboelser er imidlertid overholdt. Opstillingen af de nye møller vil være omfattet af den nyligt vedtagne lov om fremme af vedvarende energi, der bl.a. fastsætter retningslinjer for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere. Et igangværende forskningsprojekt undersøger udsendelsen af lavfrekvent støj fra store vindmøller. På baggrund af de foreløbige resultater er Miljøministeriet af den opfattelse, at støjbekendtgørelsen for vindmøller er fyldestgørende. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra hovedforslagets såvel som alternativets vindmøller overholder de gældende lovkrav, som ligger langt under det støjniveau, der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende overholdes de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en beskrivelse af eventuelle projektændringer som følge af de indkomne bemærkninger. Det ikke-tekniske resumé med supplerende redegørelse samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en Miljørapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. 8

1. INDLEDNING 1.1. Forslag og alternativer Dansk Vindkraft A/S har ansøgt om at opstille vindmøller i Svoldrup Kær i Vesthimmerlands Kommune. Der er tale om et projekt, som indeholder mulighed for opstilling af op til 6 møller. Muligheden for at opstille et større antal møller for at udnytte området optimalt har været overvejet, men er fravalgt primært af hensyn til beskyttelsen af eksisterende 3- arealer (eng og å), som giver store bindinger for møllernes placering. Med den valgte placering og relativt store indbyrdes afstand mellem de 6 møller er det sikret, at kun én mølle med tilhørende tilkørselsvej placeres på 3-arealer. Dette ville ikke kunne opnås med en mindre indbyrdes afstand mellem møllerne. En ekstra mølle mod vest ville bl.a. være i konflikt med en beskyttet å, og en ekstra mølle mod øst ville forudsætte, at møllerækken drejes for at overholde afstandskrav til nabobeboelser, hvilket vil resultere i konflikter med 3-arealerne og et tracé af højspændingsmaster. På denne baggrund er det valgt at undersøge projektet i forhold til et hovedforslag og et alternativ, der begge består af 6 møller, men med forskellige møllestørrelser, samt et 0-alternativ. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter 6 Siemens-møller på 2,3 MW, med en navhøjde på 80 meter, en rotordiameter på 93 meter og en totalhøjde på ca. 126,5 meter til vingespids i topstilling. Alternativ Alternativet omfatter 6 Vestas-møller, hver på 1,8 MW med en navhøjde på 95 meter, Figur 1. Mølleområdets beliggenhed Figur 2. Mølleplaceringer i både hovedforslag og alternativ 9

en rotordiameter på 90 meter og en totalhøjde på ca. 140 meter til vingespids i topstilling. Alternativets møller er placeret på nøjagtig samme koordinater som hovedforslagets møller. 0-alternativet Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Farsø. Der sker ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO2, og de ca. 20 eksisterende gamle møller, som forventes fjernet i forbindelse med projektet, vil først blive fjernet i løbet af en 10 års periode i takt med at de er udtjente. 1.2. Hovedproblemer Miljørapporten fokuserer på flere hovedproblemer. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen af områdets naturområder, herunder 3 eng-arealer, påvirkningen af Røjbæk Å og Trend Å nord for vindmøllerne, herunder å-beskyttelseslinjen omkring Trend Å og forholdet til den økologiske forbindelse i området. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og længere væk, samt mølleprojektets samspil med de nærmeste eksisterende mølleområder og de mest markante kirker. For det tredje beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele. Desuden fokuseres på, at der nedtages ca. 20 møller andre steder i kommunen, og dermed forsvinder deres påvirkning af naboer og natur i de pågældende områder. Andet mølleområde Å-beskyttelseslinje 3-arealer og biologisk korridor Andet mølleområde Farsø byområde Vognsild Kirke Andet mølleområde 10 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indeholder 7 afsnit. Det første afsnit beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet afsnit beskriver selve projektet mere detaljeret. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente. Det tredje afsnit omhandler landskabelige forhold og den visuelle påvirkning, som op- Figur 3. Nogle af hovedproblemerne vist på kort.

stilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde afsnit beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og der fremlægges vurderinger af påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer. Det femte afsnit beskriver mølleprojektets påvirkning af miljøet i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Det sjette afsnit omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Det syvende afsnit indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i de kommende år gennem et overvågningsprogram. 1.4. Lovgivning og planlægning Lov om Miljøvurdering Som konsekvens af loven om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22. oktober 2007) er det valgt at indarbejde en del af lovens krav om miljøvurdering i VVMredegørelsen. Sammen med afsnittet "ikketekniske resumé" udgør afsnit 7 om sundhed og overvågning miljøvurderingen. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet et cirkulære (nr. 100 af 10. juni 1999) om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret). Vindmøllecirkulæret pålagde de tidligere amter at tage omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcerne, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de forskellige interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde, og der skal særligt redegøres for gener ved naboer mindre end 500 m fra vindmøllerne. Ved planlægning for vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde, skal redegørelsen særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét. Vindmøllecirkulæret er i øjeblikket ved at blive revideret. Udkastet til nyt cirkulære, som 11 er udsendt 12. juni 2008, afviger ikke væsentligt fra det hidtidige cirkulære. Den hidtidige bestemmelse om nærmere belysning af nærmeste eksisterende eller planlagte mølleområder indenfor 2,5 km er øget til 4,5 km. Lov om fremme af vedvarende energi De nye møller i Svoldrup Kær vil være omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (nr. 1392 af 27. december 2008). Loven fastsætter, at der inden 4 uger efter offentliggørelsen af kommuneplantillægget skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1% af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter endvidere, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved

annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel. Støjbekendtgørelsen Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 44 og 42 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 39 og 37 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper ( 3-områder) og fortidsminder, og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster og skove. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af mølleområderne, er behandlet i afsnit 5. Desuden vil redegørelsen i samme afsnit, efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, birkemus, odder, markfirben, padder med flere. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse nr. 1033 af 20. oktober 2008 fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (nr. 1505 af 14. december 2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Denne VVM-redegørelse belyser de arkæologiske interesser i projektområdet. Planloven Efter bekendtgørelse nr. 1335 af 06/12/2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, skal der udarbejdes kommuneplanretningslinjer med en tilhørende VVM-redegørelse for vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter eller for grupper af møller med mere end 3 vindmøller. Desuden kan også mindre anlæg erklæres for VVM-pligtige, hvis særlige forhold taler herfor. Formålet er at undersøge og vurdere alle miljøkonsekvenser for omgivelserne, og dermed frembringe et forbedret beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsens stillingtagen til, om - og på hvilke betingelser - et projekt kan gennemføres. Regionplanen Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt har, ved nedlæggelsen af amterne, fået retsvirkning som landsplandirektiv. Direktivet gælder indtil den nye Vesthimmerlands Kommune har vedtaget en kommuneplan, hvilket forventes at ske i løbet af 2009. I regionplanen, nu landsplandirektiv, for 12

Nordjyllands Amt er området i Svoldrup Kær ikke specifikt udpeget som et vindmølleområde Den manglende udpegningen betyder, at Miljøcenter Århus først skal acceptere, at der igangsættes planlægning for vindmøller i området. Dette er sket i forbindelse med den gennemførte idéfase, og den endelige accept af planlægningen vil skulle ske i forbindelse med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Kommuneplanen Kommuneplanerne for de tidligere Farsø Kommune og Aars Kommune indeholder ikke bestemmelser, som muliggør opstilling af møller i Svoldrup Kær, og der vil blive udarbejdet et kommuneplantillæg sammen med en lokalplan for området. Miljøcenter Århus varetager de overordnede hensyn i forhold til den tidligere regionplan. Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 63 med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse samt Miljøvurdering) og Lokalplan nr. 129 for projektet offentliggøres som forslag fra den 11. marts 2009 til den 6. maj 2009. Indenfor denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Projektets realisering kræver desuden tilladelse eller dispensationer fra nedennævnte myndigheder og lovgivning. Anlægget må ikke opføres, før kommunalbestyrelsen har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Resultat af idéfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en idéfase (20.6.2007 til 17.7.2007), hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. I idéfasen indkom der 6 indsigelser og kommentarer til planen. Statens Luftfartsvæsen Statens Luftfartsvæsen gør opmærksom på, at i henhold til lov om luftfart 67a, skal anlæg der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn anmeldes til luftfartsvæsenet. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Som hovedregel skal møller mellem 100 og 150 meter markeres med lavintensivt, fast rødt lys, der er aktiveret konstant. Der vil dog i hver enkelt tilfælde blive taget stilling til, om der af hensyn til luftfartens sikkerhed skal stilles yderligere krav til afmærkningen. 13 IT- og Telestyrelsen Styrelsen henleder opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller skal placeres mindst 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Miljøcenter Århus Miljøcentret meddeler, at man gerne indgår i dialog om den videre planlægning for vindmøller i Svoldrup Kær. Danmarks Naturfredningsforening Foreningen er imod opstilling af møller i særlige beskyttelsesområder og dermed imod opstilling af møller centralt i Svoldrup Kær. Foreningen er generelt positiv overfor vedvarende energiproduktion. Man mener, at idéoplægget redegør godt for en række hensyn og forhold, som skal tages i betragtning i anlæg af denne type og man pointerer, at det vil være væsentligt at nedtage gamle, mindre møller i området for at skabe ro i landskabet. Beboergruppe på Torsholmvej Beboerne foreslår, at projektet rykkes nærmere Farsø by, eller at der kun opsættes 4 møller, og at disse trækkes så langt mod vest som muligt. Beboer på Overvej En enkelt beboer på Overvej udtrykker skepsis overfor projektet og mener, at møllerne vil genere naboer, hvilket kan få huspriserne til at falde.

1.5. Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Af visualiseringerne fremgår, at møllerne i hovedforslaget opleves som harmoniske i forhold til det omgivende landskab og dets skala. I nærområdet virker møllerne dog skalamæssigt noget større end landskab, bygninger og beplantning. Det vurderes, at der ikke er væsentlig forskel på udseendet af hovedforslaget og alternativets møller. Projektet vurderes ikke at påvirke kulturhistoriske forhold direkte, hverken fra oldtiden eller fra nyere tid. Kirkerne i området vil ikke blive visuelt påvirket af møllerne i væsentligt omfang, og det vurderes, at møllerne ikke på nogen måde vil dominere kirkerne og deres omgivelser. Nærmeste kirke - Vognsild Kirke - er beliggende ca. 1,6 km fra mølleområdet. Der er to møller indenfor 2,5 km fra projektområdet, og de saneres begge i forbindelse med projektets gennemførelse. Samspillet med andre møller, herunder tre mølleområder, vurderes at være acceptabel. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste nabobeboelse ligger 616 m fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet er 506 m for hovedforslaget og 560 m for alternativet. Ved alle beboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved boligen er støjniveauet højst 40,5 / 42,2 db(a), hvor kravet er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ingen nabobeboelser vil opleve et skyggekastniveau, der overstiger den vejledende grænse på 10 timer/år beregnet som reel værdi. Den nabobeboelse, som udsættes for størst skyggepåvirkning vil få henholdsvis 5 timers skyggekast pr. år ved hovedforslaget og 6 timer og 17 minutters skyggekast pr. år ved alternativet. Hovedforslagets vindmøller vil være lidt mindre synlige end alternativets højere møller. De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes som mest markante på ejendommene nord, øst og vest for projektområdet, hvilket skyldes boligernes og de udendørs opholdsarealers orientering og placering i forhold til anden bebyggelse og beplantning omkring haverne. Udsynet til møllerne fra de nærmeste nabobeboelser mod syd afskærmes af større, eksisterende beplantninger. Andre miljømæssige påvirkninger Møllerne vil yde meget store positive bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO2 udslippet, i Danmark. De vil kunne forsyne, hvad der svarer til 7000-8000 enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. Konklusionen på baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkning i forhold til områdets dyre- og planteliv er, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger. De omkringliggende naturbeskyttelsesområder påvirkes ikke fysisk, men der kan være visuelle gener forbundet med publikums oplevelse af naturværdierne. Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er EF-Habitatområde nr. 30, som ligger ca. 4 km mod sydvest. Der fjernes adskillige eksisterende møller i forbindelse med opstilling af de nye møller, hvilket vurderes at have en væsentlig, positiv indvirkning på oplevelsen af området generelt. 1.6. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, suppleres denne med en beskrivelse af om projektet ændres som følge af indsigelserne, og i givet fald på hvilke områder projektet ændres, samt en beskrivelse af begrundelserne for ændringerne. På samme måde beskrives hvorfor eventuelle indsigelser ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé med supplerende bemærkninger som følge af eventuelle indkomne bemærkninger samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en Miljørapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. 14

2. PROJEKT- BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 meter kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortet (figur 4) viser, hører området i Svoldrup Kær til blandt vind-områder over middel i Danmark. Der er beregnet en middelvind-hastighed på knap 8 meter pr. sekund ved de foreslåede møller målt i 100 meters højde. 2.2. Anlægget m og et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,13. Møllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve og overfladerne er behandlet så de fremstår matte. Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Det forventes, at møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan vil Statens Luftfartsvæsen blive kontaktet med henblik på konkret stillingtagen til afmærkningskrav. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på møllehatten, kaldet nacellen, monteret en eller to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er tændt konstant. Der monteres dog en vandret af- Møllernes udseende - hovedforslag Hovedforslaget åbner mulighed for opstilling af 6 stk. Siemens 2,3 MW vindmøller med 80 m navhøjde og 93 m rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 126,5 m. Møllerne har dermed mindre navhøjde end rotordiameter. Forholdet er 1:1,16. Som mølle i hovedforslaget kan desuden anvendes Vestas V90-1,8 MW med 80 m navhøjde. De to mølletyper er stort set ens, men Vestas-møllen har ca. 3 m mindre rotordiameter og dermed en totalhøjde på 125 Figur 4. Vindressourcekort i 100 meters højde for området ved Farsø målt i W/m 2. 15

skærmning af lyskilderne, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. De 6 møller opstilles på en ret linje med ens afstand mellem møllerne. I forslaget står møllerne med en indbyrdes afstand på ca. 500 m, hvilket svarer til ca. 5,4 gange rotordiameteren. Møllerne opstilles i et fladt terræn. Det har derfor været muligt at placere møllerne i stort set samme terrænkote. Den naturlige terrænkote varierer fra 13 m til 20 m, og ved opstilling af møllerne tilstræbes en sokkelkote på ca. 15 m. Terrænkoten for den vestligste af møllerne (mølle 1) er dog på ca. 19 m. Det er muligt at justere en smule på sokkelhøjder i forbindelse med afsætning af de 6 fundamenter. Det anbefales, at mølle 2-5 hæves, mens mølle 1 og 6 sænkes. Dermed vil navene stort set komme til at ligge på en ret linje. Der er reelt tale om ganske små ændringer i terrænforholdene, og det vurderes, at det ikke vil være synligt, når møllerne er opsat og jordreguleringen omkring fundamenterne er udført. Møllernes udseende - alternativet Alternativet åbner mulighed for opstilling af 6 stk. Vestas 1,8 MW vindmøller med 95 m navhøjde og 90 m rotordiameter. Møllernes navhøjde er dermed større end rotordiameteren - 95 m / 90 m og forholdet er dermed 1:0,95. Møllernes totalhøjde til vingespids i topstilling er 140 m og dermed ca. 15 m højere end hovedforslagets møller. De øvrige forhold, som er beskrevet under hovedforslaget, gælder også for alternativet, dog er omdrejningshastigheden for 1,8 MWmøllen 9-15 omdrejninger pr. minut. Alternativet omfatter ikke Siemens-møller, da disse ikke for øjeblikket leveres med større navhøjde end 80 m. Hvis Siemens ændrer på dette, vil Siemens-møller også kunne anvendes med større navhøjde. Svoldrup Kær navhøjde rotordiameter totalhøjde mølle-effekt årlig produktion Hovedforslag Siemens Hovedforslag Vestas Alternativ Vestas 80 m 80 m 95 m 93 m 90 m 90 m 126,5 m 125,0 m 140,0 m 2,3 MW 1,8 MW 1,8 MW 6.000.000 kwh 5.000.000 kwh 5.500.000 kwh Figur 5. Møllestørrelser og produktion pr. år pr. mølle 16 Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1 og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som acceptabel. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletype og rotorstørrelse kompenserer delvist herfor. Årsproduktionen på de 6 nye møller i hovedforslaget er op til ca. 36 mio. kwh og det svarer til årsforbruget af el i ca. 8.000 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 4500 kwh pr. år. Det vil sige, at møllerne i hovedforslaget kan dække elforbruget i hvad der svarer til ca. halvdelen af kommunens husstande. Møllerne på 1,8 MW i alternativet producerer ca. 33 mio. kwh pr. år og kan dermed dække ca. 7.300 husstandes elforbrug. Til sammenligning svarer de ca. 20 saneringsmøllers produktion til omkring 1.300 husstandes årsforbrug af strøm. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 m svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 m, etableres ca. 2,5 m under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca. 20x40 m ved hver mølle. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejdsareal under anlægsfasen på 70x70 m. Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Den eksisterende tilkørselsvej skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efter-

følgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca. 20-30 år. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf føl- Figur 6. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje. Eksisterende veje, som forstærkes, er angivet med grønt, og nye veje eller eksisterende veje, som udvides væsentligt, er angivet med rødt. 17

gende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllen. Der behøves dog én el-kiosk til betjening af alle møller. Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage og normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige gener for hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Prøveboringer foretages sandsynligvis inden der etableres veje i området. Etablering af veje Til dette projekt skal der kun etableres nye veje på de involverede ejendommes arealer. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus. Vejføringerne er vist på figur 6. Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af og køres i midlertidigt depot i projektområdet udpeget af Vesthimmerlands Kommune. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Eventuel overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler specielt i nærheden af de østlige nabobeboelser. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca. 25 læs beton til hver af de 6 møllers fundamenter. 18 Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobil-kraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det forventes, at ca. 35 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 6 møller. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller Der planlægges fjernet i alt ca. 20 mindre møller i Vesthimmerlands Kommune. Ved VVM-redegørelsens offentliggørelse, er der sikret nedtagning af 20 specifikke møller i kommunen, hvoraf 7 møller allerede er nedtaget. Arbejdet for at sikre nedtagning af flere møller i kommunen fortsætter. De møller, som forudsættes saneret i henhold til de indgående aftaler, fjernes senest i løbet af den periode, hvor de nye møller rejses og

indkøres på el-nettet. Det forventes derfor, at de eksisterende møller skal være nedtaget senest når de nye møller sættes i drift. Der må påregnes en del aktivitet i nærområdet omkring de eksisterende møller. Normalt fjernes en gammel mølle i løbet af 2-3 dage og alt materiel køres fra stedet i lastbil. 2.4. Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden er der behov for skærpet tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator, beskadiget gear eller ødelagte vinger. 2.5. Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for, at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 600 meter til beboelser 19 eller til offentlige veje, dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt rundt. 2.6. Retablering af areal Demontering af møller Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes - mindst til en meter under terræn - hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på 20-30 år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug og der forskes i, at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele.

3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabet Landskabets dannelse Svoldrup Kær ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Omkring kæret ligger randmoræner, der fremstår som mindre markeringer i landskabet. Nordøst for området, langs Halkær Å, og sydøst for området, langs Simested Å, findes markante tunneldale. Syd for området, langs Lerkenfeld Å, ligger en mindre smeltevandsfloddal. Vesthimmerland ligger nordøst for isens hovedopholdslinje og har derfor været dækket af is under den sidste istid, hvorfor bakkerne ikke er så afrundede og slidte af vejr og vind gennem tusinder af år, som fx bakkeøerne i Vestjylland, der ikke var dækket af is under sidste istid. Området omkring Farsø var dog et af de områder, som først blev isfri, da isen igen begyndte at trække sig tilbage. Per Smed, 1981[8] Landskabsform Landskabet nord og syd for mølleområdet er kuperet, mens selve mølleområdet er forholdsvis fladt og ligger lavt med koter omkring 15 m. Den vestlige del af mølleområdet, omkring mølle 1, er dog beliggende lidt højere - omkring kote 19. Når man færdes i området omkring Farsø og Aars opleves forholdsvis store vidder og dermed et landskab med stor skala. Der findes store langstrakte bakkeformationer, hvor der er vid udsigt, ligesom kystområderne og de brede ådale giver mulighed for at opleve store landskabsrum. Der er også enkelte småkuperede områder, hvor landskabet opleves som intimt og i lille skala - for eksempel området omkring Lerkenfeld syd for mølleområdet. Beplantning I selve mølleområdet findes en del beplantning. Der findes mindre engarealer, som er præget af naturlig, selvsået beplantning, men der er også mindre arealer, der bærer præg af at være tilplantede. Der findes desuden en del læbælter i mølleområdet, men de er forholdsvis lave og ikke særlig kraftige. I den vestlige del af mølleområdet, omkring mølle 1 og 2, er læbælterne dog noget større. Både nord og syd for mølleområdet findes væsentligt flere og mere markante læbælter i forbindelse med de mere intensivt dyrkende landbrugsarealer. Figur 7.Landskabskort over Vesthimmerland med mølleområdet markeret med rød oval 20