TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Kvægbruget Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Kvægbruget Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 17. maj 2011 1

Indhold Indhold... 2 Jammerbugt Kommunes afgørelse... 3 Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen... 3 Påvirkning fra arealerne... 3 Påvirkninger af søer og vandløb... 3 Klagevejledning... 4 Retsbeskyttelse og revurdering... 4 Andre miljøregler og bestemmelser... 4 Offentliggørelse... 4 Høring... 5 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 6 Ansøgning om ændring af miljøgodkendelse... 6 Vurdering i forhold til overfladevand... 6 Vurdering i forhold til natur... 9 Vurdering i forhold til grundvand... 12 Bedst tilgængelige Teknik (BAT)... 13 Egen kontrol... 13 Bilag 1: Lokalisering... 14 Bilag 2: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet... 15 Bilag 3: Bræmmekort... 28 Bilag 4: 10 m bræmmer og udspredningsarealer... 29 Bilag 5a: Udspredningsarealer og natur... 30 Bilag 5b: Udspredningsarealer og natur... 31 Bilag 5c: Udspredningsarealer og natur... 32 Bilag 6: Udbringningsarealer og grundvand... 33 2

Jammerbugt Kommunes afgørelse Med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (husdyrloven) meddeler Jammerbugt Kommune hermed tillæg til miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 til udvidelse af arealer til udbringning af husdyrgødning fra Ny Drøstrupgård. Jammerbugt Kommune vurderer, at udvidelsen af udbringningsarealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningen for tillægget til miljøgodkendelsen er de oplysninger der er givet i ansøgningsmateriale jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk, skema 21168 samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen Disse vilkår er gældende for de 61,34 ha udbringningsarealer som er ansøgt i skema 21168. For den øvrige drift af Ny Drøstrup gælder de vilkår, som er anført i miljøgodkendelsen fra d. 29. sep. 2009. Påvirkning fra arealerne 1. På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,4 DE/ha. 2. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 60,67 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 4a,b,c. 3. Arealerne kan tilføres et husdyrtryk på 1,4 DE/ha, dog må der maksimalt tilføres 9061 kg N/ha og 1495 kg P/ha med organisk gødning. 4. På bedriften må der ikke anvendes handelsgødning. 5. Der stilles vilkår om 10 m dyrkningsfri bræmmer på mark 65, 67 og 68 langs beskyttet natur og skrånende arealer i Natura 2000. Samt 2 m dyrkningsfri bræmmer langs søer på marker og umiddelbart uden for marker på mark 90, 65-0 og 82-0. bilag 3. 6. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Påvirkninger af søer og vandløb 7. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. 1 Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009) 3

Klagevejledning Der kan skriftligt klages over tillægget til miljøgodkendelsen. En eventuel klage skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og sendes til Jammerbugt Kommune. Klagen skal være modtaget af Jammerbugt Kommune senest 4 uger fra offentliggørelsen i Fjerritslev Ugeavis den 17. maj 2011, det vil sige tirsdag den 14. juni 2011 kl. 15.30. Kommunen videresender eventuelle klager til klageinstansen, som er Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen vil give ansøger besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene skal søgsmålet være anlagt 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt (jf. 90 i husdyrloven 2 ). Retsbeskyttelse og revurdering Med dette tillæg til miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen gælder alene for udbringning af husdyrgødning fra bedriften. Dato for retsbeskyttelsens udløb er 2019. Retsbeskyttelsen for godkendelse af bedriftens staldanlæg og øvrige anlæg er uændret 2017 jævnfør Miljøgodkendelse af kvægbedriften på Ny Drøstrupgård, Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev. Virksomhedens miljøgodkendelse skal jævnfør 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2019. Andre miljøregler og bestemmelser Der gøres opmærksom på, at ændringer i bedriftens udbringningsarealer skal anmeldelse til kommunen jævnfør 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der i tre fortløbende år udbringes under halvdelen af den mængde organisk gødning, der er omfattet af godkendelsen, bortfalde den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Fjerritslev Ugeavis den 17.-5. 2011. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 3 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 4

Høring Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring hos ansøger samt hos berørte vandværker og ejere af forpagtede arealer, der indgår i bedriftens dyrkede arealer. Udkast til miljøgodkendelse har med henvisning til 56 stk. 2 ikke været i nabohøring, da den ansøgte ændring i udbringningsarealer vurderes at være af underordnet betydning for naboerne. Venlig hilsen Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Team Miljø Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Gert Gunnersen, Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev AgriNord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, att. Carsten Aarup e-mail: caa@agrinord.dk Leif Larsen, Skræmvej 188, 9690 Fjerritslev Henrik Mølholm, Hjortdalvej 207, 9690 Fjerritslev Jesper Højberg Christensen, Gassehaven 55, 2840 Holte Aage Johannes Mogensen, Øslevvej 130, 9690 Fjerritslev Vandforsyningsselskabet Bonderup, formand Tage Jensen, Aggersundvej 42, 9690 Fjerritslev Kopi af denne afgørelse er sendt til: Gert Gunnersen, Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev AgriNord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, att. Carsten Aarup e-mail: caa@agrinord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via e-mail: aal@nst.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via e-mail: nord@sst.dk. Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V e-mail: mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K e-mail: fbr@fbr.dk. DN Jammerbugt e-mail: jammerbugt@dn.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev e- mail: per.sonne@mail.tele.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N e-mail: husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø e-mail: dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V e-mail: natur@dof.dk 5

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Miljøvurderingen danner grundlag for de vilkår, som meddeles i tilknytning til tillæg til miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgninger, er tilstrækkelige. Ansøgning om ændring af miljøgodkendelse Jammerbugt Kommune har den 2. november 2010 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af udbringningsarealer til ejendommen Ny Drøstrupgård, Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev. Oplysninger om ejerforhold m.v. fremgår af nedenstående tabel. Ansøger Gert Gunnersen Jensen Bedriftens adresse Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev Matrikelnummer 46k Gøttrup By, Gøttrup Virksomhedens art Kvægbrug Ejer Gert Gunnersen Jensen CVR-nummer 10615984 Konsulent for ansøger Carsten Aarup, Agrinord Tilsynsmyndigheden Jammerbugt kommune Bedriften har fået yderligere arealer til udbringning af husdyrgødning udover de 167,26 ha, der er godkendt ved Miljøgodkendelse af kvægbesætning på Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev, 29. september 2009. Ejendommens udbringningsarealer omfatter nu i alt 227,9 ha. Beliggenheden af de ekstra arealer fremgår af bilag 1. Ansøger ønsker uændret at udbringe 1,4 DE/ha på sine arealer. Baggrunden for ansøgningen er ændrede omregningsfaktorer ved beregningen af dyreenheder, bek. nr. 717 af 2/7 2009. Ved denne ændring får ansøger behov for flere arealer til udbringning af husdyrgødning. Vurdering i forhold til overfladevand Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift Ansøgt 9.061 1.495 84,90 1,4 1,40 Det samlede udbringningsareal er 60,67 ha. 6

Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet K4. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden (51 %) og Skagerrak (49 %). Arealerne ligger i opland til vandløbene Bjerre Å, Haverslev Mølle Å, Slette Å og Svenstrup Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 2. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1 (34,59 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 3 (26,08 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 70,0 % af harmonikravet (0,98 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 58,8 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I den aktuelle sag er bedriften økologisk. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 44,8 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. Der er stillet vilkår omkring økologisk bedrift. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (47,32 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (13,35 ha). 31,02 ha er beliggende i opland til Limfjorden, heraf er 26,08 ha i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 13,35 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et negativt fosforoverskud på -0,4 kg P pr. ha pr. år. Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. 7

Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 0 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Bjerre Å på en strækning af 300 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Udbringningsarealet er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbet. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbet under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø på matrikel 33a, Skræm By, Skræm. Der er en bræmme på ca. 10 meter fra udbringningsarealet ned til søen. Sø på matrikel 33a, Skræm By, Skræm. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 31,02 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,007 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes om det enkelte projekt og/eller den evt. kumulative effekt i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-områder. I dette projekt medfører ansøgt drift en kvælstofudvaskning 44,8 kg N/ha. Udvaskningen fra arealerne uden tilførsel husdyrgødning er beregnet til 55,2 kg N/ha. Da kvælstofudvaskningen i ansøgt drift er mindre end den beregnede udvaskning uden husdyrgødning, vurderes det, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt. 8

Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-områderne ikke medfører en kumulativ effekt, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I bilag ses begrundelsen for vurderingen. Fosforoverskuddet vil i ansøgt drift være negativ -0,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 4. Halvdelen af udbringningsarealerne i dette projekt er risikoarealer (ca. 51 %). Det vurderes på baggrund, at fosforbalancen er negativ, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområdet væsentligt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Der er ikke regnet på ammoniakfordampning, da ændringen af projektet udelukkende indeholder nye udbringningsarealer. Udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger minimum 3,5 km fra Natura 2000 områder. Med undtagelse af mark 65-0, 67-0 og 68-0 som enten ligger inden for Natura 2000 område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien eller umiddelbart udenfor. Disse marker grænser op til natur beskyttet af 3, som også delvist er registreret som habitatnaturtyperne kalkoverdrev, tør hede, kalkrige moser og kildevæld m.fl. De er gennem Novana undersøgelser blevet vurderet til, at være meget værdifulde botaniske lokaliteter, men kvælstofpåvirket af landbrugsdriften. På overdrevskænterne er der registreret mange karakteristiske overdrevsplanter og flere stjernearter blandt andet hjertegræs, almindelig knopurt, hulkravet kodriver, vellugtende gulaks, dunet vejbred, lav tidsel, almindelig kamgræs, fåre-svingel, krat-fladbælg, gul snerre, tormentil og almindelig pimpinelle. 4 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 9

Kildevældene og moserne indeholder karakteristiske fugtigbundsplanter. Den tørre hede indeholder karakteristiske hede planter blandt andet de 5 stjernearter ene, hede-melbærris, hedelyng, revling og tyttebær. Arealerne blev besigtiget igen den 7. marts 2011 med henblik på vurdering af risiko ved fortsat landbrugsdrift og justering af 3 registreringen. Besigtigelsen klarlagde nødvendigheden af bræmmer, da der flere steder var pløjet meget tæt på overdrevsskrænterne hvilket skabte erosion og afstrømning fra marken. Også overdrevsarealer der ikke var særligt skrånende viste tegn på en mere næringspåvirket randzone. Hederne var ikke i samme grad påvirket da de ligger højere i landskabet, de er dog også i nogen grad påvirket af fordampning af kvælstof fra markerne. Derfor stilles der vilkår om dyrkningsfri bræmmer på 10 m langs kanterne grænsende op til beskyttet natur og skrånende arealer i Natura 2000 og umiddelbart uden for Natura2000 af mark 65-0, 66-0, 67-0 og 68-0 (se kortbilag 3). Vilkåret om dyrkningsfri bræmmer stilles for at beskytte de tilstødende følsomme naturtyper mod kvælstofberigelse. Bræmmerne er stillet i forhold til de sammenhængende naturtyper på trods af at noget af arealet ligger uden for Natura2000. Projekttilpasningerne er for at kunne give en miljøgodkendelse der ikke er i strid med Habitatbekendtgørelsen (jf. 7 og 8, stk. 6 i bek. nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter), samt kravet om ikke at forårsage tilstandsændinger i 3 områder i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes herefter ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Der nyregistreres et område tegnet fra i midten af mark 82-0 som 3 sø og mose. Hederegistreringen på mark 66-0 udvides. Det skal her nævnes at besigtigelsen viste at en del af det sidstnævnte naturområde er blevet oppløjet. Der oprettes særskilt sag på disse forhold (se kortbilag). Afgrænsningen af 3 er justeret på mark 68-0 i henhold til de faktiske forhold på lokaliteten. Der stilles vilkår om 2m dyrkningsfri bræmmer rundt om søer på eller grænsende op til følgede marker: 90, 91 (nyregistreret 3 sø), 65-0 og 82-0 for at beskytte dyre og plantelivet. Miljøgodkendelsen gives på betingelse af at de stillede vilkår overholdes og at der ikke inddrages 3 natur i driften. Følgende udbringningsarealer ligger helt eller delvist indenfor fredninger: 65-0, 66-0, 67-0 og 68-0. Markerne ligger indenfor fredningen Lien, Fosdalen og Sandmosen. 10

I henhold til fredningskendelsen må arealer under kultur dyrkes som hidtil. De nævnte arealer var dyrkede på tidspunktet for fredningen. Fortidsminder på udbringningsareal. Der er på følgende udbringningsarealer nr. 81-0 registreret fredede fortidsminder umiddelbart op ad, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m. omkring fortidsmindets bund/kant. Forbuddet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. Der er ikke konflikt med beskyttede diger på arealerne. Men man bør være opmærksom på at der er et beskyttet dige langs mark 90 og 91, samt mark 66-0. De fleste arealer ligger i naturområde eller delvist i naturområde, mens mark 66-0 ligger delvist indenfor regionalt naturområde, jf. Helhedsplan for Jammerbugt Kommune 2009. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Damflagermus Vandflagermus Sydflagermus Odder og damflagermus er optaget på rødlisten som sårbare. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. 11

Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Vurdering i forhold til grundvand Udbringningsarealerne 90 og 91 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD 1440 - Tingskov/Brovst) og delvist i indvindingsoplandet til Vandforsyningsselskabet Bonderup. Arealerne er registreret som nitratfølsomme i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet sårbarhedskortlægning for grundvandsressourcen, og der er derfor heller ikke udarbejdet indsatsplan for indvindingsoplandet. Ifølge bekendtgørelse 291 af 06/04 2011 om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke vilkår yderligere i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme område/osd/indvindsoplandet af ansøgningssystemet er udregnet til 45 mg/l med et fald på 10 mg/l i forhold til før-situationen. Der er (bortset fra økologivalget) ikke i ansøgningen anvendt ekstra virkemidler som forudsætning for beregningen Jammerbugt Kommune har vurderet, at der ikke er behov for yderligere særlige vilkår til beskyttelse af drikkevandsinteresserne i området. Vurderingen bygger på følgende: Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Skræm Vandværks indvindingsboringer ligger vest for udbringningsarealerne i en afstand af minimum 430 m. Der er minimum 1300 m mellem udbringningsarealerne og Vandforsyningsselskabet Bonderups boringer. Grundvandsstrømmen i det primære grundvand i området er fra nordvest mod sydøst fra to potentialetoppe nord og vest for Skræm Vandværk og nordvest og vest for udbringningsarealerne. 12

Kildepladsen for Bonderup Vandværk ligger som nævnt et stykke væk fra udbringningsarealerne og er umiddelbart ret dårligt beskyttet, idet der er ringe eller ingen beskyttende lag over kalken, der ligger højt (op til 2 meter under terræn). Vandkvaliteten er imidlertid god (vandtype D) uden spor af påvirkning fra overfladen, hvilket formentligt skyldes, at grundvandet er af ældre dato og for en stor dels vedkommende dannes nordvest for kildepladsen. Der er sparsomme geologioplysninger nær udbringningsarealerne, idet den nærmeste dybere boring er DGU 24.545 på Skræm Vandværk. Her er et 20 meter tykt lerlag fra ca. 27 meter under terræn. Kildepladsen på Skræm vandværk synes således velbeskyttet, og vandkvaliteten er god, om end vandkemioplysningerne indikerer en svag påvirkning fra overfladen (svagt forhøjede sulfatkoncentrationer, svag forvitring). Nærmere udbringningsarealerne ligger en række boringer (24.118, 24.119 og 24.120) med mindre dybde. Disse når således ikke et eventuelt lerlag, men ligner i de øvre lag i høj grad DGU 24.545. Selv om udbringningsarealerne ligger i indvindingsoplandet til Bonderup Vandværk ligner de geologiske oplysninger fra boringerne tættest på arealerne i de øverste 13 meter således mere geologien på Skræm Vandværks boring, hvor beskyttelsen af det vandførende kalklag er god med ler fra godt 20 til godt 40 meter under terræn og hvor kalken ligger dybere det er tilfældet mod sydøst i Bonderup (få meter under terræn). Når dette sammenholdes med vandkemien på Bonderup Vandværk, og at den beregnede udvaskning fra rodzonen er mindre end drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l, vurderes projektet ikke at udgøre et problem for drikkevandskvaliteten i OSD-området eller indvindingsområdet. Bedst tilgængelige Teknik (BAT) Jammerbugt Kommune vurderer, at ændring af udbringningsarealerne er uden betydning for vurdering af, om produktionen lever op til krav om anvendelse af bedste tilgængelig teknik. Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne, hvilket vurderes at opfylde BAT. Egen kontrol Jammerbugt Kommune vurderer, at ændring af udbringningsarealerne er uden betydning for krav til bedriftens egenkontrol. 13

Bilag 1: Lokalisering 14

Bilag 2: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 5 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra 188.887 DE til 191.245 DE 6. 5 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 6 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm - d. 3/3-2011 15

Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande i bl.a. Jammerbugt Kommune (2007 2010). Delopland Totale husdyrtryk (DE) 2007 2008 2009 2010 Løgstør Bredning 49.211 47.817 45.825 47.773 Nibe-Gjøl Bredning 90.516 91.791 91.955 92.764 Langerak 49.160 50.140 50.664 50.708 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 7 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 8. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 9 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 10, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 11. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 12. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere 7 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 8 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 9 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 10 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 11 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 16

fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 14, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 15. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 16. 13 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 14 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 16 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 17

Jf. basisanalysen 17 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind 18, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene 19. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning 17 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 18 http://www.blst.dk/vandmiljoeet/hav/danskefarvande/limfjorden/togrrapporter2009.htm og http://www.limfjord.dk/seneste.htm. 19 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 18

Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten. Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt 40.675 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 26,08 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,06 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Løgstør Bredning er faldet fra 2007 til 2010 fra 49.211 DE til 47.773 DE altså et fald på 2,9 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter 3.041 ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 2,5 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 20 Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I dette projekt medfører ansøgt drift en kvælstofudvaskning 44,8 kg N/ha. Udvaskningen fra arealerne uden tilførsel husdyrgødning er beregnet til 55,2 kg N/ha. Da kvælstofudvaskningen i ansøgt drift er mindre end den beregnede udvaskning uden husdyrgødning, vurderes det, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt. Fosforoverskuddet vil i ansøgt drift være negativ -0,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 21. Halvdelen af udbringningsarealerne i dette projekt er risikoarealer (ca. 51 %). Det vurderes på baggrund, at fosforbalancen er negativ, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. 20 Indtil d. 1. marts 2011 21 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 19

Bejstrup løb - Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Ved Bejstrup løb er det et 8 km langt, 1-2 km bredt og ca. 4-6 m dybt sund mellem to habitatområder. Mod øst grænser Bejstrup løb således op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod vest ved Aggersund broen grænser op til Løgstør Bredning (Habitatområde nr. 16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 12). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden 1990 2003 en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis 9.971 og 592 ton pr år 22. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Bejstrup løb forventes således først og fremmest at kunne påvirke Nibe /Gjøl Bredning. Konklusion Bejstrup Løb Oplandet til Bejstrup Løb udgør godt 13.206 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 4,94 ha udspredningsarealer til Bejstrup Løb, hvilket svarer til 0,04 % af oplandet. På baggrund af ovenstående sammenholdt med det faktum at næringssalttransporten i Limfjorden primært er østgående vurderer kommunen, at projektets tilledning af næringsstoffer til Bejstrup løb hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet Løgstør Bredning. 22 Se side 17-18 i Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 20

Projektets indvirkning Nibe / Gjøl Bredning skal dog vurderes. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 23. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 24. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som 23 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 24 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 21

utilfredsstillende 25. Jf. Basisanalysen 26 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 15 27. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 28 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 29 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 30 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 31. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 32. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere 25 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 26 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 27 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 28 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 29 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 30 Se side 36 i Markager et al (2006) 31 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 32 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 22

fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 33 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 34. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 35. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 36. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trus- 33 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 34 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002 35 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 36 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 23

ler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 37 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 38 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 39, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. 37 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 38 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 39 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 24

Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 40 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 41, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 88.618 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 4,94 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,006 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2010 fra 90.516 DE til 92.764 DE altså en stigning på ca. 2,5 %. Miljøstyrelsen har med notat af 28. februar 2011 angivet, at der ved vurderinger kan ses bort fra stigninger under 5 %, da der er en usikkerhed på CHR-dataene på 5 10 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter 7.635 ha i oplandet til Bejstrup Løb og Nibe-Gjøl Bredning. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 42 Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. 40 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 41 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 42 Indtil d. 1. marts 2011 25

I dette projekt medfører ansøgt drift en kvælstofudvaskning 44,8 kg N/ha. Udvaskningen fra arealerne uden tilførsel husdyrgødning er beregnet til 55,2 kg N/ha. Da kvælstofudvaskningen i ansøgt drift er mindre end den beregnede udvaskning uden husdyrgødning, vurderes det, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt. Fosforoverskuddet vil i ansøgt drift være negativ -0,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 43. Udbringningsarealerne i dette projekt er robuste arealer. Det vurderes på baggrund, at fosforbalancen er negativ, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Natura 2000- vandområdet væsentligt. Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/specialrapp2002/bundvegetation%20i%20limfjorden%202 002.pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr549.pdf DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/f7e00deb-329a-4290-b795-2c7cb7a40af5/0/iltrapport2002_08.pdf DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0974858a-8d0e-48ca-ac24-5fb301030065/0/iltrapport2002_09.pdf DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0b1286f8-7c79-4ca9-9ccd- A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/bundfauna_limfj_2004.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/handlingsplan%20limfjorden/fr577.pdf Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/986cc9eb-4ed6-40b4-9ba9- E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/e68aa891-0094-44b9-8460- A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 43 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 26

2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/0d87d6ed-b347-4bfb-9166-49fc9862cfdc/0/basisanalyse2kattegatskagerrakogmariagerfjord.pdf Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/limfjorden%202002.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/hovedrapport.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/pjece/limfjordspjece%202006.pdf Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www.pdf 27

Bilag 3: Bræmmekort 28

Bilag 4: 10 m bræmmer og udspredningsarealer 29

Bilag 5a: Udspredningsarealer og natur 30

Bilag 5b: Udspredningsarealer og natur 31

Bilag 5c: Udspredningsarealer og natur 32

Bilag 6: Udbringningsarealer og grundvand 33