Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe C Elisabeth Møller Jensen (kemi), Alex Kjær Søndergaard Sørensen (geografi), Lisbeth Elbæk Pedersen (biologi) 1u Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Forløb 1: Intro og særfaglige forløb Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Forløb 2: Mennesker og sundhed I Projekt 1: Projekt rygning Forløb 3: Mennesker og sundhed II Forløb 4: Fødevareproduktion og vandmiljø Projekt 3: Fødevareproduktion og vandmiljø Forløb 5: Mennesker og miljø Projekt 3: Mennesker og miljø Evalueringsopgaven Lærebøger: Biologibog: Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fk, 2.udgaveNucleus, 2006 NF bogen, Anders Grosen m.fl.,1. udgave 2014 Mennesket og naturvidenskaben. Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn petersen, GO forlag, Geografibog: Alverdens Geografi, Elsebeth Sanden m.fl., 2011 Naturgeografi vores verden, Jimmy Mangelsen m.fl. GO forlaget, 2. udgave 2016 Kemibog: Isis kemi C, Kim Bruun m.fl. 3. udgave Systime 1999-2010 Projektmaterialer samt øvelsesvejledninger/kopier medsendes til censor på USB-nøgle Side 1 af 12
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Forløb 1 Intro og særfaglig forløb Biologi: NF bogen: 22-23 Biologi C, Troels Wolf m.fl., Systime,2008: 20-21 Biologi til tiden: 13, 85, 63-64, 84-85, 89, 101-108,111 Kemi: Isis C: 12-16, 20-21, 30-35 Geografi: Alverdens Geografi: 7 10, 13 26, 223 241 Supplerende stof: Film: En ubekvem sandhed Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Smagning af PTC (Biologi, rapport) Oliens migration (geografi, journal øvelse) 60 lektioner Biologi: Celler og størrelser, mikroskopi, celledelinger, genetik, nedarvning af egenskaber Kemi: Atomer, elektronstruktur, elektronparbinding, elektronegativitet, polære og upolære stoffer, molekylers rumlige form, reaktionsskema. Geografi: Energi, miljø og bæredygtighed Fokus på naturvidenskabelig arbejdsmetode, hypotese og testning, arbejdsmetoder i laboratoriet, arbejde med modeller og symboler. Væsentligste arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, pararbejde, opgaveløsning Side 2 af 12
Retur til forside Titel 2 Forløb 2: Mennesker og sundhed I Biologi: Biologi til tiden: 35-36, 38-46 NF- bogen: 116-119, 121-123 Diffusion (noter, 1 side) Geografi: Alverdens Geografi: 83-103 Kemi: Isis C: 40-47, 50-51 Supplerende stof: Fællesfagligt: Rygning baggrundsviden (noter, 8 sider) Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Organiske stoftyper (kemi, rapport) Blodtryk og puls (biologi, rapport) 38 lektioner Faglige emner: Biologi: Blodkredsløb, kroppens energibalance, respiration, diffusionsprocesser, tobaksbiologi- nervesystem Geografi: Befolkningsudvikling, demografisk transition, middellevetid og livsstilssygdomme. Kemi: Alkaners egenskaber, organisk navngivning, alkeners egenskaber, substitution, addition og forbrændingsreaktioner, tobakskemi Kompetencer: At kunne forholde sig til symbolsprog og modeller. At kunne bruge relevant fagsprog At indøve skriftlighed i forbindelse med rapporter og skriftlige opgaver. At udføre eksperimentelt arbejde på en fornuftig måde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde Retur til forside Side 3 af 12
Titel 3 Projekt 1: Rygning Elever får udleveret en problemstilling og et antal bilag, som de skal lave en mundtlig fremstilling med powerpoint ud fra. Problemstillinger: 1. Rygning og kredsløbet 2. Rygning og KOL 3. Rygning og kræft 4. Rygning og samfundets holdninger til rygeloven 5. Rygning og middellevetid 6. Rygning og graviditet 7. Passiv rygning 8. Alternativ brug af tobak Supplerende stof: Elever har læst forskellige uddrag alt efter deres emne. Tobakkens biologi: Niels Søren Hansen. Tobaksskaderådet, 1994 Gå op i røg fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik for 7-9 klasse. Per Kim Nielsen og Lene Winther Ringgaard, Kræftens bekæmpelse 2009 Væsentligste arbejdsformer Retur til forside 16 lektioner Tværfaglige aspekter ved rygning. Fokus på evne til at planlægge en arbejdsproces. Formidling ved mundtlig fremstilling Træning i at indhente information fra forskellige kilder. Projektarbejde, mundtlig fremstilling Side 4 af 12
Titel 4 Forløb 3: Mennesker og sundhed II Biologi: Biologi til tiden 24-28 NF bogen: 111-116 Geografi: Alverdens Geografi: side 105 115 Kemi: Biologi til tiden: 26-28 (sammen med biologi) Supplerende stof: Proteiner (kemi. noter 2 sider) Kondensation (kemi, noter 1 side) Temperaturens og surhedsgradens virkning på enzymer (kemi, noter 2 sider) Film : Enzymet fra isfjorden, https://vimeo.com/76044433 Øvelse: Hvad er et I- og Uland Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Nedbrydning af protein (tværfaglig biologi og kemi, rapport) Demografisk transitionsmodel (geografi) 34 lektioner Faglige emner: Biologi: Kostens sammensætning og energi balance, kostens fordøjelse og optagelse, diffusionsprocesser. Geografi: Den skæve fordeling (I- og Ulande), befolkningspyramider, Fourastiés erhvervstransitionsmodel, erhvervsinddeling, erhvervsudvikling. kemi: Oversigt over den grundlæggende opbygning af kulhydrat, fedt og protein, kondensations- og hydrolysereaktioner. Kompetencer: At arbejde sikkert i laboratoriet Mundtlig og skriftlig formidling At relatere symbolsprog og modeller At bruge fagsprog At se sammenhæng mellem naturvidenskabelig viden og hverdagen/samfundsforhold Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde. Retur til forside Side 5 af 12
Titel 5 Forløb 4: Fødevareproduktion og vandmiljø Biologi: Biologi til tiden:117-129, 132-138, 168-171 Mennesket og naturvidenskaben: 203 https://www.restudy.dk/video/fotosyntese/id/634/flag/24094 https://www.restudy.dk/video/f%c3%b8dek%c3%a6de-og-f%c3%b8deeffektivitet/id/565/versionid/1784/educationcategoryid/2 Egne noter: Kulstof og kvælstofkredsløb (2 sider), Næringsstof og begrænsende faktor (1 side) Geografi: Alverdens Geografi: side 65 81, 153-157 Naturgeografi vores verden: side 174-185 Kemi: Isis C: 82-85, Egne noter om mængdeberegning i reaktioner og i opløsninger: M1-atommasse og formelmasse (2 sider) M2-beregningsskemaet (4 sider) M3-stofmængdekoncentration (1 side) M4-formel og aktuel koncentration (2 sider) Fællesfaglig: Mennesket og naturvidenskaben. Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn Petersen, GO forlag, 125-135 Supplerende stof. Biologi i udvikling: 36-37 (biologi) Film: Vandet som resurse Introduktion til vandets kredsløb Film: Forureningens historie 2 To døde hummere, DR 2003 Film: Forureningens historie 4 Vandet er giftigt, DR 2003 Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Fældningsreaktioner (kemi, rapport) Natron (kemi, rapport) Spalteåbninger i planteceller (Biologi, journal) Fotosyntese og respiration (Biologi, rapport) Vandvilkår (geografi, journal øvelse) 62 lektioner Faglige emner: Biologi: Økosystem og fødekæde. Fotosyntese og planters vækst. Produktion og nedbrydning. Fødeeffektivitet, kulstof- og kvælstofkredsløb, Søøkologi,. Udvaskning og forurening af vandmiljø. Side 6 af 12
Geografi: Vands kredsløb, grundvandsdannelse, jordbundsforhold, udvaskning og forurening, vandmiljøplan, landbrugets udvikling (specialisering), økologisk/konventionelt landbrug. Kemi: ioners egenskaber, opbygning af salte, formler for salte, fældningsreaktioner, gødning og fremstilling af kunstgødning, ioners binding i jorden, mængdeberegning på enkelt stof, reaktion og i opløsning, den begrænsende faktor. Kompetencer: At forholde sig til naturvidenskabelige data og informationer (indhente, analysere og vurdere) Udføre beregninger i naturvidenskabelig sammenhæng At relatere naturvidenskabelig viden til hverdagen og samfundsmæssige forhold. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde Side 7 af 12
Titel 6 Projekt 2: Fødevareproduktion og vandmiljø Elever får udleveret en problemstilling samt en bilagsbank hvorfra de skal vælge relevante figurer/tabeller. Gruppevis mundtlig fremstilling med powerpoint. Problemstillinger: 1. Hvilke problemer er der med nitrat i drikkevandet i Danmark? 2. Hvilke muligheder har landmanden for at maksimere udbyttet pr. areal-enhed? 3. Hvorfor må man kun gøde på bestemte tidspunkter? 4. Hvorfor får landbruget tit skyld for forurening af vandmiljøet? 5. Hvilke faktorer påvirker indholdet af næringsstoffer i afgrøder? 6. Hvorfor er der forskel på landbruget i øst og vest Danmark? 7. Burde vi omlægge hele landbruget til økologisk landbrug? 8. Hvilken betydning har industrialiseringen af dansk landbrug haft på landbrugsproduktionen? 12 lektioner Projektet går på at lave en fremstilling af et emne med tværfagligt naturvidenskabeligt indhold ud fra udleveret materiale, som eleven selv skal supplere. Kompetencer: At formidle et tværfagligt emne mundtligt/visuelt. At vurdere forskellige materialers relevans i forhold til den givne problemstilling. Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Projektarbejde, mundtlig fremlæggelse Side 8 af 12
Titel 7 Forløb 5: Mennesker og miljø Biologi: Biologi til tiden: 149-153, 162 Mennesket og naturvidenskaben: 109-111 Planteforædling (note 1 side) Biologi i udvikling: 93-94 Kemi: Isis C: 106-108, 112-113, 118-119, 124-125, 128-129, Geografi: Alverdens Geografi: 29-63 Naturgeografi vores verden: side: 119 123 + 313-319 Supplerende stof. Oxidationstal (kemi, noter, 1 side) Filmen : 'Den gyldne ris' Øvelse: Tegn en Hydrotermfigur Øvelse: Gæt en Hydrotermfigur Øvelse: Klimabælter- havstrøm-klima Animationer: http://www.duda.dk/video/klima/vinden/vinden.html http://www2.palomar.edu/users/pdeen/animations/23_weatherpat.swf Film: Cool it Øvelser/opgaver som inddrages til eksamen: Isolering af DNA fra jordbær (biologi og kemi, rapport) Titrering af saltsyre (kemi, journal) Føhn og monsun (geografi) 82 lektioner Faglige emner: Biologi: DNA s opbygning, DNA-replikation, genetisk kode, proteinsyntese, mutationer, gensplejsning, bioteknologi, forædling af planter. Geografi: Årstidsvariationer, Det globale vindsystem, nedbør, Klima og plantebælter, drivhuseffekten, Konsekvenser af klimaændringer Kemi: syre og base, ph, syre/basereaktion, korresonderende syre-basepar, redoxproces, oxidationstal, forbrændingsprocessers betydning i hverdagen. Kompetencer: At forholde sig til naturvidenskabelige data og informationer (indhente, analysere og vurdere) Udføre beregninger i naturvidenskabelig sammenhæng Side 9 af 12
At relatere naturvidenskabelig viden til hverdagen og samfundsmæssige forhold. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde. Side 10 af 12
Titel 8 Projekt 3: Mennesker og miljø Eleverne arbejder i par eller individuelt med en af følgende 7 problemstillinger. Der fremstilles en udvidet disposition, som evalueres ved samtale med lærerne 1. Biobrændstoffer 2. CO 2 og dets betydning for ph i havet 3. Klimaændringer og dyr og planters udbredelse 4. Klimaændringer i Arktis 5. Olieforurening i Arktis 6. Råstofudvinding i tropiske områder 7. Skovrydning i regnskoven 12 lektioner Projektet går på at lave en fremstilling af et emne med tværfagligt naturvidenskabeligt indhold ud fra udleveret materiale, som eleven selv skal supplere. Kompetencer: At formidle et tværfagligt emne At vurdere forskellige materialers relevans i forhold til den givne problemstilling. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejde, mundtlig fremstilling, Retur til forside Side 11 af 12
Titel 8 Evalueringsopgaven Hver elev arbejder med 1 ud af følgende emner i relation til projekterne: 1. Hvilken effekt vil klimaændringer have på verdens økosystemer? 2. Hvilken betydning kan klimaændringerne få for vores fremtidige fødevareforsyning? 3. Kan vi blive ved med at få dækket vores energiforsyning? 4. Hvilke samfundsmæssige konsekvenser er der ved at befolkningen ryger? 5. Hvordan påvirker menneskers aktiviteter vandkvaliteten i naturen? 6. Hvilken betydning har vand for landbruget i Danmark? 7. Hvordan påvirker rygning menneskers helbredstilstand? 12 lektioner Selvstændigt arbejde med strukturering af viden. Fagsprog. Tværfaglighed. Træne i at lave forberedelse til mundtlig fremlæggelse. Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde, skriftligt arbejde Retur til forside Side 12 af 12