Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årigt hf Naturfag Kim Tvede Rasmussen, Susanne B. Hansen, Lene R. Østerbye 1nfC03 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Vand Fødevarer Særfaglige forløb Energi og teknologi Side 1 af 9

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Indhold Vand Biologi til tiden ( udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: 14-15, Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side 65-81, Basis Kemi C ( udgave), H. Mygind, O.V. Nielsen, V. Axelsen. Side 7-26, Grundstoffernes periodesystem Øvelser Fotosyntese og respiration (eksamensøvelse). Mikroskopi af celler (eksamensøvelse) Osmose i kartoffel Nedsivningsforsøg (eksamensøvelse) Måleøvelse med vand (introduktionsøvelse til lab) Salt i vand (fældningsreaktioner og inddampning) Fællesfaglig: Vurdering af Vejleå, herunder makrofaunaindeks, måling af strømningshastigheden i åen og måling af ph. Supplerende stof: Naturgeografi vores verden ( udgave), J. Mangelsen, A. Kristiansen, A. Kortnum og A. Kjær. Side 237: Jordbundens egenskaber Omfang Særlige fokuspunkter 27 timer, 27 timer, 27 timer Økosystemer og dyr og planters tilpasning til miljøet. Fødenet. Vurdering af vandløb. Fotosyntese og respiration. Næringsrige og næringsfattige vandløb og søer. Restaurering. Eukaryote og prokaryote celler. Side 2 af 9

3 Vandets kredsløb Vandbalanceligningen Nedbør Grundvand Nedsivning: Porøsitet/Permeabilitet Husholdningernes og industriens vandforbrug Forurening af grundvand Forureningstyper (punkt-, flade-, linjeforurening) Vandbesparelser Jordbundstyper i Danmark Vandmiljøplaner Kemi Atomets opbygning Det Periodiske system Mikro- og makroniveau, afstemning af reaktionsskemaer Ioner og Ionforbindelser Fældningsreaktioner Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning og gruppearbejde. Side 3 af 9

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold Fødevarer Kernestof: Biologi til tiden ( udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side , 108, Basis Kemi C ( udgave), H. Mygind, O.V. Nielsen, V. Axelsen. Side 53-64, s Øvelsesvejledninger omhandlende fedtstoffer, samt henvisning til Biologi til tiden Supplerende stof: Artikel, : Fødsels-opråb: Se, hvor der fødes færrest børn i Danmark. Artikel, : Nyhedsbureau: Kina gør op med etbarns-politik. DR-dokumentar: Viden Om Befolkningstallet falder Øvelser Kostanalyse (eksamensøvelse) Undersøgelse af blodtryk (eksamensøvelse) Befolkningspyramider (eksamensøvelse) Tyggegummi og Chokolade Stoffers blandbarhed Fedt i chips Fællesfagligt projekt om kroppen (Minievalueringsopgave). Fremstilling af PowerPoint præsentation af minievalueringsopgaven, under anvendelse af figurmateriale. Fremlæggelse for resten holdet. Side 4 af 9

5 Omfang Særlige fokuspunkter 27 timer, 27 timer, 27 timer. Fordøjelse og blodsukkerregulering. Opbygning og nedbrydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Enzymer. Hjertets opbygning og blodkredsløbet. Det store og lille blodkredsløb. Lungernes opbygning og funktion. Aerob og anaerob respiration. Motions betydning for kroppen. Befolkningsudvikling Den demografiske transitionsmodel Middellevealder og livsstil Sundhed i i- og u-lande Befolkningspyramider Fødevareforsyning Kovalent binding Molekylers form Elektronegativitet Polær- og ikke polær binding Blandbarhed Fedtstoffer og kulhydrater Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning, gruppearbejde. Side 5 af 9

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 3 Indhold Særfaglige forløb Kernestof: Biologi til tiden ( udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: 14-15, 85, 89, , Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side 29-42, Basis Kemi C ( udgave), H. Mygind, O.V. Nielsen, V. Axelsen. Side 79-96, Øvelser Blodtypebestemmelse (eksamensøvelse). Ballonforsøg (eksamensøvelse) Grønlandspumpen (eksamensøvelse) Hydrotermfigurer (eksamensøvelse) Chlorid indhold i havvand Krystalvandindhold i kobbersulfat Omfang Særlige fokuspunkter 12 timer. 12 timer 12 timer DNA og RNA. Kromosomer og gener. Arvelighed. Dominante og recessiv gener. Krydsningsskemaer og stamtræer. Side 6 af 9

7 Klima og plantebælter Hydrotermfigurer Kulstofkredsløbet Drivhuseffekten Kyst- og fastlandsklima Tryk og vinde Albedo Det globale vindsystem Væsentligste arbejdsformer Mængder og masser Stofmængdekoncentration Titrering Projekt, klasseundervisning, gruppearbejde. Side 7 af 9

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 4 Indhold Energi og teknologi Kernestof: Biologi til tiden ( udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: , , Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side , Basis Kemi C ( udgave), H. Mygind, O.V. Nielsen, V. Axelsen. Side Øvelser Gærs aktivitet (eksamensøvelse). Indvinding af olie fra kalk. (eksamensøvelse). Heptans reaktion med Brom Supplerende stof: Artikel, viden jp dk : Kunsten at holde olie flydende. Artikel, : Tesla: Hus-batterier skal ændre måden vi bruger el på. Hjemmeside, Hvordan virker en vindmølle? Klimakommisionen : Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler s Side 8 af 9

9 Naturgeografi vores verden ( udgave), J. Mangelsen, A. Kristiansen, A. Kortnum og A. Kjær. Side Fællesfagligt projekt: Evalueringsopgaven. Omfang Særlige fokuspunkter 24 timer, geografi: 24 timer, kemi: 24 timer. Mikroorganismer og deres vækstbetingelser. Bioteknologi. Gensplejsning og GMO i forhold til traditionel avl. Gæring. Udnyttelse af organismer til brugbare produkter. Kulstofkredsløbet og Drivhuseffekten (fortsættelse af det særfaglige forløb) Energityper (fossile og vedvarende) Olie dannelse Danmarks energiforbrug Carbonhydrider (hovedvægten lagt på alkaner) Kemiske egenskaber (forbrændingsreaktion og substitutionsreaktion) Fysiske egenskaber Raffinering af råolie Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning, gruppearbejde. Side 9 af 9