EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 04.09.2003 C(2003)3255 Vedr. : Statsstøtte / Danmark Støtte nr. N 238/02 Erstatningsordning for tab i forbindelse med bekæmpelse af salmonella, Newcastle disease og aviær influenza hos kyllinger, kalkuner, gæs og ænder samt i æg (ændring af en eksisterende ordning). Hr. udenrigsminister, Kommissionen skal herved underrette Danmark om, at den efter en gennemgang af de oplysninger, de danske myndigheder har givet om ovennævnte støtteordning, har besluttet ikke at fremsætte indsigelser mod den pågældende støtteordning, da den er forenelig med EF-traktaten. Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: 1. SAGSFORLØB 1. I henhold til artikel 88, stk. 3, underrettede Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union ved brev af 27. marts 2002, indgået den 2. april 2002, Kommissionen om ovennævnte foranstaltning. Ved brev af 18 juni, 24. oktober og 13. december 2002 og 18. juni og 16. juli 2003, indgået henholdsvis den 19. juni, den 25. oktober og den 16. december 2002 og den 19. juni og den 16. juli 2003, forelagde de danske myndigheder yderligere oplysninger. 2. BESKRIVELSE 2.1. Benævnelse 2. Erstatningsordning for tab i forbindelse med bekæmpelse af salmonella, Newcastle disease og aviær influenza hos kyllinger, kalkuner, gæs og ænder samt i æg. Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK - 1448 KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: omstilling 32 (0) 2 299.11.11. Telex: COMEU B 21877. Telegramadresse: COMEUR Brussels.
- 2-2.2. Budget 3. Maksimum 13 000 000 DKR (ca. 1 708 000 EUR) pr. år 2.3. Varighed 4. Ubegrænset, bortset fra bekæmpelse af salmonella, hvor ordningen er begrænset til tre år. 2.4. Modtagere 5. Fjerkræ- og ægproducenter i Danmark (ca. 1 000). 2.5. Foranstaltning 6. Den anmeldte foranstaltning er en ændring af en ordning, som tidligere er blevet godkendt af Kommissionen 1, og ifølge hvilken der kan ydes støtte som erstatning for skader og tab i forbindelse med bekæmpelse af salmonella i kyllinger og i æg. Den bør ses i sammenhæng med den danske handlingsplan for bekæmpelse af salmonella 2 og bekæmpelsen af Newcastle disease og aviær influenza. 7. Hvad angår bekæmpelsen af salmonella, bør det bemærkes, at den danske handlingsplan er mere vidtgående end normale standarder, da den er mere omfattende end direktiv 92/117/EØF 3. 8. Mens direktiv 92/117/EØF kun omfatter S. Typhimurium og S. Enteritis i avls- og forældredyrsflokke, omfatter den danske handlingsplan alle salmonellatyper med undtagelse af S. Gallinarum og S. Pullorum, der er omfattet af anden lovgivning. Endvidere omfatter den danske handlingsplan også æglæggere og opdræt af æglæggere. 9. Ved fund af andre salmonellatyper end S. Typhimurium og S. Enteritis træffes der overvågningsforanstaltninger og pålægges officielle restriktioner. Det kræves dog ikke, at de inficerede dyr slagtes. 10. Der træffes også overvågningsforanstaltninger og pålægges officielle restriktioner ved fund af en salmonellatype i æglæggerflokke. Varmebehandling af de inficerede æg er obligatorisk. 11. Endelig udtages der hyppigere stikprøver i forældredyrsflokke efter den danske handlingsplan end påkrævet efter direktiv 92/117/EØF. 12. Ved den foreliggende foranstaltning er ovennævnte ordning udvidet, så den også omfatter gæs, kalkuner og ænder, og der ydes også erstatning for skader og tab i 1 Tidligere sager N 709/96 og N 134/2000. 2 Statsstøtteaspekterne af denne handlingsplan blev godkendt af Kommissionen i sag N 709/96 (SG(97)D/0021 af 6.1.1997) og N 152/99 (SG(99)D/1671 af 25.6.1999). 3 Rådets direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger, EFT L 62 af 15/3/1993, s. 38-48, berigtiget i EFT L 244 af 30/9/1993, s. 35.
- 3 - forbindelse med Newcastle disease eller aviær influenza. Når det gælder salmonella i konsumæg, er ordningen dog begrænset til S. Thyphimurium DT 104. 13. Den foreliggende foranstaltning finansieres via Fjerkræafgiftsfonden. Fjerkræafgiftsfonden er en ordning med en skattelignende afgift, der omfatter produktionsafgifter på danske produkter, og som blev godkendt af Kommissionen i 1992 i sag N 171/B/90 4. Kommissionen har senere godkendt flere ændringer, senest i sag N 709/96 5, N 152/99 6 og N 134/2000 7. Sygdomsbekæmpelse er en af Fjerkræafgiftsfondens specifikke opgaver. 14. Støtten dækker de faktiske skader i forbindelse med destruktion og sanering i tilfælde af en bekræftet infektion med en af de ovennævnte sygdomme tillige med de nødvendige udgifter til redning, bevaring og oprydning. 15. Støtten dækker desuden de faktiske omkostninger for producenter, som af karantænemæssige årsager pålægges restriktioner, der svarer til dem, som pålægges de producenter, hvis flokke er inficerede. Karantæneforanstaltningerne kan i nogle tilfælde gøre det umuligt for disse producenter at sælge deres produkter. Erstatning er dog udelukket, hvis produkterne kan sælges. 16. Endelig dækker støtten de faktiske omkostninger som følge af offentligt pålagte restriktioner ved mistanke om infektion, der efterfølgende viser sig at være ubegrundet. Her er omkostningerne begrænset til desinfektionsforanstaltninger. 17. Endvidere kan der ydes kompensation for tab af fortjeneste, men kun til producenter, hvis dyr er blevet slagtet. 18. Dyrenes værdi, de faktiske omkostninger og tabet af fortjeneste beregnes ud fra statistiske oplysninger om markedspriser og produktivitet i de enkelte produktionsgrene i en given periode. Beregningen er baseret på principper, som er godkendt af Fødevareministeriet. De relevante statistiske oplysninger ajourføres en gang i kvartalet. 19. For at udelukke overkompensation nedsættes støtten i henhold til erstatningsordningen tilsvarende, hvis der kan opnås erstatning fra anden side. Hvis der kan opnås erstatning fra flere kilder, beregnes skaderne efter de samme principper som dem, der hidtil er blevet anvendt i bekæmpelsen af salmonella. 20. Desuden er der en selvrisiko for de producenter, hvis flokke er inficeret med en af de ovennævnte sygdomme. For 1. gangs udbrud er selvrisikoen på 10 % af den samlede skade (faktiske omkostninger og tab af fortjeneste), dog mindst 10 000 DKR. For 2. gangs eller 3. gangs udbrud forhøjes selvrisikoen til henholdsvis 25 % og 35 % af den samlede skade, dog mindst 10 000 DKR. Ved mere end 3 sygdomsudbrud kan producenter udelukkes fra ordningen. Den oprindelige selvrisikostatus kan generhverves, hvis den pågældende producent har kunnet opvise skadefrihed i en given periode, som er differentieret efter produktionsgren. 4 (SG (92)D/5675 af 28. april 1992). 5 (SG (96)D/36648 af 4.12.1996) 6 (SG(99)D/1671 af 25.6.1999) 7 (SG (2000)D/109223)
- 4-21. For producenter i en karantænezone er selvrisikoen på 5 %. For producenter af slagtekyllinger er selvrisikoen i alle tilfælde begrænset til 10 %. 22. Kun producenter, der har overholdt alle gældende krav fra det offentlige til fjerkræ- og ægproduktion, kan komme i betragtning. Erstatning er kun mulig, hvis der opstår tab som følge af krav, der er stillet af myndighederne. 23. For at undgå at skulle samle store beløb sammen til potentielle erstatninger i tilfælde af et omfattende sygdomsbrud dækkes risikoen for at skulle betale erstatning ud over et specifikt årligt beløb gennem en erhvervsforsikringskontrakt. Fjerkræafgiftsfonden genforsikrer således en del af sin risiko under denne ordning hos et forsikringsselskab. Forsikringsselskabet kommer ikke til at foretage betalinger til individuelle producenter, og genforsikringen får ingen indflydelse på Fjerkræafgiftsfondens behandling af ansøgninger. 24. Hvad angår valget af forsikringsselskab, har de danske myndigheder forsikret, at de vil rette sig efter bestemmelserne i Rådets direktiv 92/50/EØF. Skulle Rådets direktiv 92/50/EØF ikke finde anvendelse, har de danske myndigheder forsikret, at det pågældende forsikringsselskab vil blive udvalgt på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, således at alle forsikringsselskaber, danske eller fra andre medlemsstater, der kan tilbyde en forsikring af sammenlignelig kvalitet, kan tildeles denne tjenesteydelse på lige betingelser. 2.6. Retsgrundlag 25. Den foreliggende nationale lovgivning er hovedsagelig følgende: - Lov nr. 351 af 2 juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr - Bekendtgørelse nr. 374 af 11. juni 1999 om hønsetyfus - Bekendtgørelse nr. 921 af 10. november 1994 om særlig smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab - Bekendtgørelse nr. 366 af 25. maj 2000 om drifttabserstatning ved aflivning af høns i forbindelse med bekæmpelse af salmonella - Bekendtgørelse nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion - Bekendtgørelse nr. 675 af 2. juli 2001 om produktionsafgift på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ - Bekendtgørelse nr. 862 af 1. oktober 2001 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil - Bekendtgørelse nr. 863 af 1. oktober 2001 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil. 26. EF-forskrifterne er følgende: - Rådets direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger 8 - Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til 8 EFT L 62 af 15/3/1993, s. 38 48, berigtiget i EFT L 244 af 30/9/1993, s. 35
- 5 - bekæmpelse af aviær influenza 9 -Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease 10 2.7. Støtteintensitet 27. Forskellige satser, men under 100 %. 3. VURDERING 3.1. Statsstøtte 28. For at traktatens artikel 87, stk. 1, kan finde anvendelse, skal der være tale om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, og støtten skal begunstige visse virksomheder, således at de virksomheder, der modtager støtte, opnår en økonomisk fordel, som de ikke ville have haft under normale markedsbetingelser. Endelig skal støtten fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. 29. Den af de danske myndigheder anmeldte støtte ydes ved hjælp af statsmidler til fjerkræog ægproducenter i Danmark. Støtten er til fordel for visse producenter (i fjerkræ- og ægsektoren) i Danmark. Foranstaltningen fordrejer eller truer derfor med at fordreje konkurrencevilkårene 11. 30. I betragtning af den danske produktion af fjerkrækød 12 og samhandelen inden for EU 13 med fjerkrækød vil foranstaltningen sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. 31. Den danske produktion af fjerkrækød i 2000 tegnede sig for ca. 2,8 % af den samlede produktion af fjerkrækød i EU, og foranstaltningen vil derfor sandsynligvis påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. 32. Traktatens artikel 87, stk. 1, finder således anvendelse. 33. Artikel 87, stk. 2 og 3, indeholder imidlertid nogle undtagelser fra forbuddet i artikel 87, stk. 1. 34. I betragtning af de konkrete omstændigheder i den foreliggende sag kan der kun blive tale om undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), hvori det er fastsat, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner kan betragtes som 9 EFT L 167 af 22/6/1992, s. 1-16 10 EFT L 260 af 5/9/1992, s. 1-20 11 Ifølge EF-Domstolens retspraksis må det, hvis en virksomheds konkurrencemæssige stilling styrkes som følge af statsstøtte, normalt antages, at der er tale om en fordrejning af konkurrencevilkårene i forhold til andre virksomheder, der ikke modtager en sådan støtte, Sag C-730/79, Saml. 1980, s. 2671, præmis 11 og 12. 12 I 2000 tegnede den danske produktion af fjerkrækød sig for ca. 2,8 % af den samlede produktion af fjerkrækød i EU. Kilde: GD AGRI: Landbruget i Den Europæiske Union, Statistiske og økonomiske oplysninger 2002. 13 I 2001 androg samhandelen inden for EU med fjerkrækød på basis af indgåede og udgåede mængder henholdsvis 2 159 Kt og 2 493 Kt.
- 6 - forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. 35. For at kunne omfattes af denne undtagelsesbestemmelse skal den her omhandlede støtteforanstaltning opfylde de betingelser, der er fastsat i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren 14 (i det følgende benævnt "rammebestemmelserne"). 3.2. Rammebestemmelserne 36. Ifølge punkt 11.4 i EF-rammebestemmelserne kan der ydes støtte til bekæmpelse af dyresygdomme, hvis følgende betingelser er opfyldt: - der foreligger et program på EF-plan, nationalt plan eller regionalt plan, der forpligter de kompetente offentlige myndigheder til at gribe ind over for den pågældende sygdom - den pågældende infektion er af offentlig interesse, og udgifterne i forbindelse hermed bør ikke bæres af landbrugeren som en normal driftsrisiko - formålene med ordningen er forebyggende og/eller udlignende - muligheden for overkompensation til de enkelte støttemodtagere er udelukket - ordningen er ikke i strid med EF's veterinærlovgivning - kompensation for tab af fortjeneste er begrænset til landbrugere, hvis dyr er blevet slagtet. a) Et program på EF-plan, nationalt plan eller regionalt plan 37. De pågældende foranstaltninger er obligatoriske i henhold til ovennævnte bekendtgørelse nr. 374/1993, 366/200, 869/2000, 862/2001 og 863/2001 og forpligter de kompetente offentlige myndigheder til at gribe ind over for udbrud af salmonella, mens direktiv 92/40/EØF og 92/66/EØF og bekendtgørelse nr. 921/1994 medfører tilsvarende forpligtelser i forbindelse med udbrud af Newcastle disease og aviær influenza. b) Sygdom af offentlig interesse 38. Både EF-forskrifterne (fx. direktiv 92/117/EØF) og den danske lovgivning (fx bekendtgørelse nr. 366/200, 869/2000, 862/2001 og 863/2001) afspejler den kendsgerning, at salmonella er en infektion af offentlig interesse, mens det af direktiv 92/40/EØF og 92/66/EØF og bekendtgørelse nr. 921/1994 klart fremgår, at Newcastle disease og aviær influenza også er sygdomme af offentlig interesse. 14 EFT C 232 af 12/8/2000, s. 17.
- 7 - c) Forebyggende og/eller udlignende støtte 39. Ordningen som sådan som godkendt af Kommissionen i sag N 709/96 er både forebyggende og udlignende. Under hensyntagen til at den foreliggende ændring af ordningen ikke ændrer ordningens forebyggende og udlignende karakter, betragtes bestemmelserne i punkt 11.4.3 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte som overholdt. d) Udelukkelse af overkompensation til de enkelte støttemodtagere 40. De danske myndigheder har givet tilstrækkelige garantier for, at metoden til beregning af tab ikke indebærer overkompensation til de enkelte landbrugere. 41. Som det fremgår af beskrivelsen, afspejler de statistiske oplysninger, der er anvendt til beregning af støttebeløbet, markedspriser og produktivitet. Desuden udelukker ordningen med selvrisiko også overkompensation. 42. Kumulering med andre støtteordninger med samme formål er udelukket. e) Overholdelse af EF's veterinærlovgivning 43. Foranstaltningerne for bekæmpelse af salmonella er i overensstemmelse med EF's veterinærbestemmelser, da de er forenelige med målene og bestemmelserne i direktiv 92/117/EØF. I denne sammenhæng bør det også bemærkes, at det danske program for overvågning og bekæmpelse af salmonella i avlsfjerkræ er blevet godkendt ved Kommissionens beslutning 2001/853/EF 15. Ligeledes er foranstaltningerne for bekæmpelse af Newcastle disease og aviær influenza forenelige med direktiv 92/66/EØF og 92/40/EØF. f) Erstatning for tab af fortjeneste 44. Det bør bemærkes, at de danske myndigheder har erklæret, at de nøje vil begrænse erstatningen for tab af fortjeneste til de landbrugere, hvis dyr er blevet slagtet, og at de vil udelukke enhver mulighed for ydelse af støtte for skader i næste produktionsled. 3.3. Skattelignende afgifter 45. Ordningen finansieres ved hjælp af skattelignende afgifter på danske produkter. Da den foreliggende ændring ikke påvirker den faktiske opkrævning af skattelignende afgifter, hvormed Fjerkræafgiftsfonden finansieres, henviser Kommissionen generelt til sin vurdering i de tidligere sager (jf. punkt 13 ovenfor). 46. På baggrund af EF-Domstolens nyere retspraksis i sag C-234/99 16 og under hensyntagen til arten af de anmeldte foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af disse afgifter, 15 2001/853/EF: Kommissionens beslutning af 3. december 2001 om godkendelse af de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og for forebyggelse af zoonoser, som medlemsstaterne har indsendt for 2002, EFT L 318 af 4/12/2001, s. 46 53. 16 Sag C-234/99, Saml., s. I-3657.
- 8 - finder Kommissionen det dog godtgjort, at disse foranstaltninger også omfatter eksporterede produkter. 3.4. Forsikringer 47. Hvad angår den forsikringskontrakt, der vil blive indgået af Fjerkræafgiftsfonden, bør det bemærkes, at de danske myndigheder har givet tilstrækkelige garantier for, at forsikringsselskabet vil blive valgt på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde. 48. Følgelig opfylder ordningen betingelserne i punkt 11.4 i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren. Derfor kan foranstaltningen betragtes som forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). 4. KONKLUSION Efter en undersøgelse af den anmeldte foranstaltning i relation til de gældende statsstøtteregler konkluderer Kommissionen, at alle relevante betingelser for henførelse under traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), er opfyldt. På baggrund af ovenstående skal jeg oplyse Dem om, at Kommissionen har besluttet ikke at fremsætte indsigelser mod den anmeldte støtteforanstaltning. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må afsløres over for tredjemand, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet meddeles til tredjemand og offentliggøres på det autentiske sprog på Internetadressen: http://europa.eu.int/comm/sg/sgb/state_aids/. En eventuel anmodning sendes anbefalet eller pr. telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug Direktoratet for Landbrugslovgivning Kontor: Loi 130 5/128 B-1049 Bruxelles (fax (+322) 296 7672). Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen