24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner især også i bygder og yderdistrikter for at aflaste personer med svære traumer. (Landstingsgruppen Siumut) Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling Landstingets Familieudvalg har under behandlingen senest bestået af: Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut, Formand Landstingsmedlem Emilie Olsen, Atassut, Næstformand Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne Landstingets Familieudvalg har efter 1. behandlingen den 10. oktober 2008 nærmere vurderet beslutningsforslaget: Forslagets indhold og formål Forslagsstillerne ønsker med forslaget at sikre, at der gennemføres kurser med henblik på at uddanne samtalepersoner. Forslagsstillerne anser behovet for samtalepersoner for særlig påkrævet i bygder og yderdistrikter, således at personer med svære traumer kan støttes. Forslagets 1. behandling under EM 2008 Landsstyret kunne ikke støtte forslaget i den foreliggende form, idet Landsstyret allerede havde igangsat en række indsatser for at opkvalificere personer og initiere netværk til støtte for mennesker, som har det svært. Landsstyret oplyste, at der blandt andet i forbindelse med sektorprogrammet for at højne uddannelsesniveauet generelt i samfundet er afsat 7,2 mil. kr. 1
24. november 2008 til opkvalificering af ufaglærte og fagpersoner i social- og sundhedssektoren. Disse kurser er indtil videre tilbud i Nord-, Midt- og Østgrønland, mens det senere vil ske i Sydgrønland. Derudover kunne Landsstyret oplyse, at der er igangsat et arbejde med udvikling af en formaliseret uddannelse til bygdesundhedsarbejder, som vil erhverve redskaber til at kunne samtale med mennesker, som har det svært. Siumut anerkender behovet for samtaleterapi for mennesker, der gennemlever tab og sorg. Siumut er glade for, at Landsstyret i foregående år har afsat målrettede midler til opkvalificering af ufaglærte og fagpersoner, ligesom Siumut er glade for, at midlerne er blevet anvendt i forbindelse med kurser, hvor formålet er at opnå redskaber til samtale med mennesker, som har det svært. Siumut ser positivt på den igangsatte uddannelse som bygdesundhedsarbejder. Siumut ser behov for, at de eksisterende tilbud styrkes og organiseres i højere grad end hidtil, og støtter på denne baggrund forslaget. Inuit Ataqatigiit støttede forslagsstillerne i, at der er et stort behov for samtalepersoner, og at behovet er særligt udpræget i bygderne og i yderdistrikterne. Inuit Ataqatigiit ser positivt på en styrkelse af de decentrale tilbud, for både lærere, pædagoger og socialrådgivere. Inuit Ataqatigiit fandt endvidere, at der som noget nyt og meget nyttigt kunne gøre brug af konfliktmægling som forebyggede tiltag på flere niveauer. Personer, der oplever traumatiske oplevelser og tab i de dele af samfundet, hvor der opleves perioder med trafikal og geografisk isolering, kan opnå stor nytte af en styrkelse af lokale oprustede kompetencer i tiden frem til det tidspunkt, hvor krisepsykologerne og lignende når frem. Inuit Ataqatigiit anså tillige, at det nærmere skal undersøges, hvor grænserne for ansvaret ved uddannelser og kurser af anførte slags mellem hjemmestyret og de nye storkommuner skal gå. Demokraterne kunne med henvisning til Landsstyrets svarnotat ikke støtte forslaget. Atassut afsluttede deres ordførerindlæg med at udtale, at Atassut fuldt ud kunne tilslutte sig Siumut s Landstingsgruppe og deres intentioner med forslaget. Atassut begrundede dette med, at det er en meget vigtig opgave at sikre gode og betryggende muligheder for de mange borgere med svære traumer, således at de har mulighed for at henvende sig til bestemte personer, der kan lytte og støtte. Derfor er det for Atassut vigtigt at sikre, at der er en velkoordineret og målrettet indsats for, at der er mindst én samtaleperson i alle beboede områder i Grønland. Kommunerne, der arbejder for deres borgere, har det bedste og største kendskab til behovet for samtalepersoner, og derfor ønskede Atassut Grønlands Hjemmestyre arbejder tæt sammen med kommunerne for at behovet kan dækkes på bedste vis. Atassut ville 2
24. november 2008 have Familieudvalget til at vurdere de igangsatte initiativer, således at disse kunne sammenholdes med behovet. 1. behandlingen viste, at et flertal af Landstingets partier bestående af Siumut Inuit Ataqatigiit og Atassut støttede, at der blev arbejdet positivt videre med forslaget, mens et mindretal bestående af Demokraterne ikke kunne støtte forslaget i den foreliggende form. Bemærkninger fra Landstingets Familieudvalg: Bemærkningerne fra partierne i forbindelse med behandlingen af dette forslag bekræfter behovet for at kunne yde støtte og lise til de mange, der oplever tab og udsættes for traumatiske oplevelser. Den for Grønland kendte statistiske viden om dødsfald af ikke naturlige årsager, sammenholdt med den løbende kriminalstatistik om personfarlig kriminalitet, seksuelle krænkelser og overgreb, hvor Grønland desværre topper statistikkerne, bekræfter til fulde, at mange mennesker i landet er bærere af traumatiske episoder og hændelser, hvilket efterspørger et stort behov for støtte, bistand og omsorg. Familieudvalget finder anledning til at fremhæve, at der tillige ses at være et stærkt behov for at opretholde de eksisterende livslinjer i form af telefonlinjer i offentlig regi, idet disse udgør et værdifuldt tilbud til landets borgere om rådgivning og samtale i vanskelige situationer. Der skal eksempelvis henvises til de eksisterende telefonlinjer - Attavik 146 og Børne- og Unge telefonen 134. Disse tilbud om telefonisk rådgivning udgør sammen med lignende kommunale og private tilbud en vital mulighed for at kunne bistå med anonym rådgivning til trængende. Inspireret af bemærkningerne under 1. behandlingen omkring konfliktmægling skal Familieudvalget relancere anbefalingerne fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission i betænkningen om Det Grønlandske Retsvæsen vedrørende offervagter. En betænkning, hvis anbefalinger modtog fuld støtte i Landstinget ved behandlingen. Omkring offervagter skal henvises til afsnit 4.3.5 under Afsnit XII i Kapitel 4 i bind 3 i betænkningen. En offervagt er en person, der døgnet igennem skal kunne bistå ofre for kriminelle handlinger eller andre typer af skader. Det foreslås i betænkningen, at offervagterne skal etablere et netværk af kontaktpersoner, der skal kunne yde støtte og bistand for personer, der har været udsat for kriminalitet, og at de skal kunne fungere som konfliktmæglere, når de har gennemgået de til denne opgave og funktion relevante kurser. Som det nævnes i betænkningen så kan offervagtordningen etableres som et samarbejde mellem kriminalforsorg, politi, sundhedsvæsen og de sociale myndigheder med etablering af en 3
24. november 2008 central organisering. Det indgår i anbefalingerne fra Retsvæsenskommissionen, at en selvstændig offervagtsordning henlægges til socialområdet under Landsstyret, og at koordineringen og finansieringen sker i regi af dette. Familieudvalget forventer, at Landsstyret til 2. behandlingen af dette punkt oplyser, hvorledes man har implementeret Landstingets støtte til en offervagtordning, som anbefalet i betænkningen fra Retsvæsenskommissionen. Familieudvalget påskønner indsatsen for at få etableret en bygdesundhedsarbejderuddannelse. Familieudvalget henstiller til, at der i uddannelsesforløbet gives redskaber til, at bygdesundhedsarbejderne tillige skal kunne agere som kontakt- eller samtalepersoner for borgere, der har været udsat for diverse traumatiske hændelser. Familieudvalget finder, at Landsstyret skal sikre, at indsatsen i forbindelse med sektorprogrammet for at højne uddannelsesniveauet generelt i samfundet til opkvalificering af ufaglærte og fagpersoner i social- og sundhedssektoren skal fastholdes med de nævnte 7,2 mil. kr., og at det skal sikres, at midlerne medvirker til at cementere og forankre en opkvalificering af personer særligt i bygder og yderdistrikterne indenfor samtaleterapi, krisehjælp, offervagtordninger, herunder konfliktmægling og lignede behovsbestemte tiltag, kurser og indsatser. Derudover skal Familie- og Sundhedsområdet sikre, at organiseringen på området optimeres og trimmes, samt at dette sker i nært samarbejde med de nye storkommuner. Indstilling: Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut skal med disse bemærkninger indstille forslaget til vedtagelse i den foreliggende form. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne skal om forslaget bemærke: Der ses allerede at være igangsat en vifte at tilbud og indsatser, der har til formål opkvalificere personer til at tage vare for og bistå medborgere, som har det svært og som har været ude for traumatiske hændelser. Det er naturligvis vigtigt, at der på centralt og lokalt plan informeres om disse tilbud. Demokraterne finder, at de allerede etablerede tilbud og indsatser imødekommer grundtanken bag forslaget, hvorfor der ikke anses at være behov for at støtte forslaget. Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til forkastelse. 4
24. november 2008 Med disse bemærkninger skal Landstingets Familieudvalg overgive beslutningsforslaget til 2. behandlingen i Landstinget. Isak Davidsen Formand Emilie Olsen Vittus Mikaelsen Agathe Fontain Astrid Fleischer Rex 5