Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Transkript

1 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Landstingets efterårssamling 2006 også fortsætter vi den og det er den 10. mødedag onsdag den 4. oktober Og jeg skal først komme med en redegørelse for dagsordenen. Først skal jeg lige nævne der er flere punkter til behandling for i dag. Punkt 88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilafgiften således, at de samlet tilvejebringer yderligere indtægter til Landskassen svarende til ca. 2,5 mio. kroner, der skal øremærkes til behandling af ludomani og oplysning om ulemperne ved at spille hyppigt. (Landsstyremedlemmet for Lene Knüppel, Demokraterne) (1. behandling) Punkt 95: Forslag til Landstingsbeslutning om at der på Landstingets Finanslov for 2007 afsættes 2,5 mio. kr. til behandling af ludomaner samt til forebyggelsesarbejde mod ludomani. (Atassut s Landsstyremedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. behandling) Punkt 74: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at få udarbejdet følgende statistisk materiale om anbringelse af børn uden for hjemmet:

2 1. hvor mange børn og unge, der hvert år anbringes udenfor hjemmet 2. hvor mange akutanbringelser der finder sted 3. hvor længe anbringelserne varer, og 4. hvor mange børn og unge i Grønland, der har frivilligt ophold uden for hjemmet hos plejefamilier. (Landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex og Esmar Bergstrøm, Demokraterne) (1. behandling) Punkt 84: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges - i samarbejde med de grønlandske kommuner - at arbejde for, at alle vordende forældre pr tilbydes forældrekurser således, at også socialt udsatte forældre på denne baggrund opfordres til at følge kurset, hvorved de bliver bedre rustet til at give deres kommende barn en god start på livet. (Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne) (1. behandling) Punkt.40: Redegørelse til Landstinget om nyt partnerskab mellem Grønland og den Europæiske Union (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Punkt 38: Forslag til Landstingsbeslutning om Landstingets godkendelse af forhandlingsresultatet mellem Grønland og EU om en ny fiskeriaftale og et anneks til protokol til fiskeriaftalen. (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (1. behandling) Så skal jeg lige komme med en redegørelse for dagsordenen. Foranlediget af Landstingsmedlem Kuupik Kleists fravær i forbindelse med Folketingets åbningsdebat indstilles 1. behandling af forslaget under punkt 141, Forslag til Landstingsbeslutning om udviklingsstøtte til oprindelige folk udsat fra mødet den 6. oktober til behandling den 10. oktober 2006.

3 Familieudvalget har af hensyn til den fornødne udvalgsbehandling anmodet om udsættelse af 2. og 3. behandling af punkterne: Punkt 34: Forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp. Punkt 35: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap. Det indstilles at anmodningen imødekommes, således at behandlingstidspunkterne fastsættes, når Familieudvalget har afgivet betænkning til forslagene. Forslagene udgår af dagsordenen den 11. og 20. oktober Jeg skal lige spørge Landstinget kan gå ind for disse ændringer. Der er ikke nogen der er imod. Vi går så over til den første dagsordenspunkt. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilafgiften således, at de samlet tilvejebringer yderligere indtægter til Landskassen svarende til ca. 2,5 mio. kroner, der skal øremærkes til behandling af ludomani og oplysning om ulemperne ved at spille hyppigt. Her er det Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne der har stillet forslaget. Værsgod.

4 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober Dagsordenens punkt 88 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilafgiften således, at de samlet tilvejebringer yderligere indtægter til Landskassen svarende til ca. 2,5 mio. kroner, der skal øremærkes til behandling af ludomani og oplysning om ulemperne ved at spille hyppigt. (Landsstyremedlemmet for Lene Knüppel, Demokraterne) (1. behandling) Dagsordenens punkt 95 Forslag til Landstingsbeslutning om at der på Landstingets Finanslov for 2007 afsættes 2,5 mio. kr. til behandling af ludomaner samt til forebyggelsesarbejde mod ludomani. (Atassut s Landsstyremedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Lene Knüppel, forslagsstiller, Demokraterne. Tak. Der bliver årligt spillet for 3 cifret million beløb. Spil der varierer lige fra indløse en lottokupon, 30 i armen på en enarmede tyveknægt, eller råbe bingo når pladen er fuld. For hovedparten af spillerne er spillene form for underholdende tidsfordriv, hvor man nogen gange vinder og endnu flere gange taber.

5 Men for en lille gruppe af spillere er deres spillelidenskab over gevind, de kan ikke styre det. De spiller for beløb der langt overstiger deres økonomiske formåen. Og oftest går det ikke kun ud over dem selv, men også deres nærmeste familie. Derfor foreslå Demokraterne at lotteriafgiften og automatspilsafgiften hæves således, at de samlede indbringer landskassen yderligere ca. 2,5 mio. kr. til behandling af ludomani og oplysning om farerne ved at hyppigt med store indsatser. Direktoratet for Sundhed Paarisa har udgivet et hæfte, der hedder undersøgelse af spil og spillevaner. Der giver en glimrende oversigt over hvor omfangsrig problemet egentlig er. Her fremgår det tydeligt at spil har store konsekvenser såvel økonomisk som socialt for ludomaner og deres omgivelser. Der er dokumentation nok. Nu mangler vi bare at handle for ludomani problemet. For at være med til at afhjælpe ludomani problemet, er det på tide at vi erkender problemets omfang, og dernæst får iværksat de rette tiltag. Et af tiltagene bør som en start være, at vi hæver lotteriafgiften og automatspilsafgiften med samlede ca. 2,5 mio. kroner som vi anvender til behandling af ludomani og oplysningerne om ulemperne ved at spille hyppigt. Jeg ser frem til Landstingets velvillige behandling af mit beslutningsforslag. Qujanaq. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og så er det en forslag til pkt. 95 og her er det forslag fra Atassut. Forslag til Landstingsbeslutning, at der på Landstings Finanslov 2007 afsættes 2,5 mio. kroner til behandling af ludomaner som til forebyggelsesarbejder med ludomani. Og det er Atassuts landstingsgruppemedlemmer og det er Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen der har stillet forslaget. Og det bliver fremlagt af Augusta Salling, værsgod. Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut. Tak. Vi har nok alle bemærket at der i Grønland er mange der spiller bingo, enarmede tyveknægte m.m. Der i og for sig intet galt med bingo, Da det for ofte for mange foreninger hvor det gør er rent økonomisk er en nødvendighed at arrangere bingo. Bingo er det også for

6 nogen borgere det sted hvor de kan tage hen og få lidt underholdning samt møde andre mennesker. Desværre er der efterhånden ikke så få af vores medborgere der bruger enorm meget tid på spil, der kan være mulighed for at vinde pengegevinster. Ofte bruger de fleste af deres penge til tider mere. Paarisa har efter deres undersøgelse om ludomani udgivet en tryksag, hvor man kan læse sig frem til problemets omfang. Det er ikke alene ludomanen der rammes af deres afhængighed af spil, der ofte har fået oparbejdet en gæld. Men familien bliver også ramt af de efterfølgende problemer. Og problemerne er regel ikke mindre når der er børn involveret i familien. Vi er bekendte med at man i andre lande at ludomani som en sygdom, derfor mener vi fra Atassut, at der er behov for, at der snarest afsættes midler gennem Landstingets Finanslov til behandling af ludomani i Grønland. Landskassen får store indtægter fra spilafgifter. Og det er påvist at indtægterne ikke er faldende men tværtimod stigende. Derfor er det offentliges opgave at tilbyde de afhængighedsramte ludomaner et behandlingstilbud. Derfor fremsætter vi fra Atassut forslaget om at man med begyndelse fra 2007 årligt afsætter 2,5 mio. kroner i Landstingets finanslov til behandling af ludomaner samt til kontinuerligt forebyggelsesarbejde om ludomani. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til forslagsstillerne og først så er det Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup med en besvarelse. Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. Atassuts Landstingsgruppe foreslår at Landstinget fra 2007 årligt afsætter 2,5 mio. kroner på Landstingets finanslov 2007 til behandling af ludomaner som til kontinuerligt forebyggelsesarbejde om ludomani.

7 Landsstyret er enig med forslagsstillerne at der er grund til at være opmærksom på de problemer der knytter sig til ludomani, og at der både skal gives information om mulige skadevirkninger om overdreven spil, som tilbydes behandling herfor. Hjemmestyrets indsats for misbrugsområdet omfatter behandlingstilbud på Qaqiffik. Det findes i Ilulissat og i Nuuk har til datobehandlet mellem 7 og 20 borgere for ludomani. På forårssamlingen 2005 behandlede Landstinget et forslag fra et landstingsmedlem om stramning af lovgivning for afholdelse af bingo mod kontantpræmier. Landsstyreområdet for Sundhed blev af landstinget pålagt, at fremkomme med en vurdering om spil, om penge giver anledning til sociale problemer, har betydning for betalingsevnen som vurderer om der er sammenhæng mellem spil og omsorgssvigt. Resultatet af dette undersøgelse blev omdelt til landstingsmedlemmerne i år i marts måned. Undersøgelsen giver en række faktuelle oplysninger blandt andet omkring hvilke spil, befolkningen foretrækker af spille, hvem der spiller, hvilke spil, hvor megen tid der bruges på at spille, hvor mange penge der bruges på spil samt nogle sociale aspekter omkring spilleadfærd blandt andet tilfredshed med egen tilværelse. Det fremgår af undersøgelse at spillemønstret er forskellig fra by til by og fra bygd til bygd. Ligesom der er forskelle på hvilke spil mænd og kvinder foretrækker, og på aldersgruppers foretrukne spil. Det mest populære spil i dagens grønland er lotto, efterfulgt af bingo, skrabelod og automatspil. Mænd foretrækker lotto mens kvinders spillepræferencer deles ligeligt mellem bingo og lotto. Den yngre generation foretrækker skrabelod og nævner i modsætning til det andre grupper internet poker som et foretrukkent spil. Kvinder angiver at de spiller for at opnå spænding og samvær med andre. Mens mænd nævner spænding og underholdning som det væsentligste begrundelse for at spille. I bygderne er spil en større social aktivitet, hvilket er naturligt da muligheden for at spille det spil der oftest spilles alene ikke er til stede i bygderne. Det sociale aspekt er størst hos pensionister, ufaglærte og studerende.

8 En informationskampagne som planlægges afviklet i 2007 skal derfor målrettes til de forskellige grupper. 78,6 % af befolkningen spiller i et eller andet omfang, mænd spiller mere end kvinder, der til gengæld spiller for mindre beløb end mændene. 2 % af de adspurgte tilkendegiver at have et spilleproblem. D.v.s. omkring 666 personer der hævder sig selv som slags ludomaner. Landstyret finder det væsentligt at der til stadighed er fokus på problemet med ludomani og at der bliver gjort indsats for at det ikke udvikles yderligere. Det er ligeledes af stor betydning at ludomaner kan tilbydes relevant behandling, som kan hjælpe dem ud af deres afhængighed. Landstyret er derfor enig med forslagsstillerne i at der er behov for at opprioritere både behandlingsstilling og information vedrørende ludomani. Forslagsstillerne foreslår konkret at landstinget fra 2007 årligt skal afsætte 2,5 mio. kroner til behandling og forebyggelse af ludomani. Landstyret er umiddelbart ikke enig i, at der afsættes konkret beløb, da det reelle udgiftsbehov for behandling er ukendt. I forhold til den forebyggende indsats er det landsstyrets vurdering at denne opgave må løses af Paarisa under dennes bevilling på Sundhedsområdes konto I forslag til finansloven for 2007 er der til behandling af alkoholmisbrugere og øvrige afhængighedsproblemer søgt afsat 4,3-4,12 mio. kroner til dækning af 240 behandlinger og 300 familiebehandlinger. Med den nuværende kapacitet der forefindes i Qaqiffik, kan behandling af ludomani tilbydes og der skønnes ikke umiddelbart behov for afsættelse af midler hertil. Efter en informationskampagne i 2007 må man forvente at flere borgere vil ønske at tage imod tilbud om behandling for deres ludomani. Landsstyret vil følge udviklingen i behandlingsbehov meget nøje. Og Landsstyret skal på den baggrund indstille at forslaget ikke lyder Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

9 Og så med hensyn til dagsorden pkt. 48, så er det Landsstyremedlemmet for Finans og Udenrigsanliggender med besvarelse. Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit. Som Landsstyremedlem for afgifter så skal jeg komme med en besvarelse til Lene Knüppels forslag i dagsordenspunkt 48. Landsstyret er helt opmærksom på, at vi også her i landet er mennesker, som bruger tid og for mange penge på spil, de såkaldte ludomaner. En ludoman er en person, hvis liv domineres af spillelidensskab på bekostning af vedkommende sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Der er med andre ord tale om en afhængighed, der ikke kun berører den enkelte spillers eget liv og livskvalitet. Kontakten og nærvær til familie, kolleger, venner og bekendte står så ligeledes på spil. Samtidig er der det økonomiske aspekt, når den enkelte forbrug af spil bliver for stor. Det er væsentligt at der til stadighed er fokus på problemerne med ludomani og at der bliver gjort en indsats for og at det ikke udvikles yderligere. Det er ligeledes af stor betydning at ludomanerne tilbydes en relevant behandling som kan hjælpe dem ud deres afhængighed. Landsstyret er enig med landstingsmedlemmet i, at der er behov for at opprioritere både behandlingsstilling og en informationen vedrørende ludomani. Der er med andre ord behov for at der i det kommende år afsættes flere midler på området. Disse midler bør efter landsstyrets mening findes indenfor finanslovsbevillingerne for sundhedsområdet og ikke via øremærkede afgiftsforhøjelser. Øremærkede afgiftsforhøjelser er efter landsstyrets mening udtryk for en fastlåsning, hvor det bliver alt for nemt både for os som politikere og for administrationen at undgå at foretage den nødvendige prioritering af de midler der er til rådighed. Lige nu ved at indsatsen mod ludomani bør øges, men vi kender faktisk ikke det reelle udgiftsbehov. Måske er der behov for mere end 2,5 mio. kroner eller måske er der behov for færre midler.

10 Herudover ved vi af erfaring, at accepterer vi øremærkede afgiftsforhøjelser ender det med, at der i det gode sagers tjeneste kan foretages et utal af skatte- og afgiftsforhøjelser. Gode enkeltsager er der nok af, og hvis de alle skulle hjælpes på vej af øremærkede skatte- og afgiftsforhøjelser ville borgerne og virksomhederne til sidst blive brandbeskattet. Afgiften på automatspil blev senest forhøjet i november i Landsstyret har således ikke i øjeblikket planer om at der skal ske en yderligere forhøjelse af afgifterne på lotteri og automatspil. Landsstyret skal på den baggrund indstille at Landstinget ikke tilslutter sig forslaget fra Landstingsmedlemmet. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og vi går så over til partiordførerne, først Vittus Mikaelsen, Siumut. Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. Tak. Efter kun lige vurderinger i Siumut over forslagene 88 og 95, skal vi fremkomme med følgende bemærkninger. Først skal vi til Atassuts Landstingsgruppe forslag sige, at undersøgelse viser at problemet er stort her i landet. Vi er enige i de initiativer som nævnes i Landsstyrets svarnotat. Vi har bemærket at Landsstyret i deres svarnotat nævner, at der på baggrund af beslutningsforslag under forårssamling 2005, er Landsstyret pålagt at foretage en undersøgelse, og denne undersøgelse har dannet grundlag for en informationskampagne i Vi skal ligeledes til beslutningsforslaget for Lene Knüppel, Demokraterne give hende ret i hendes begrundelse til forslaget. Først skal vi melde at vi tilslutter os Landsstyret svarnotat til dette beslutningsforslag. Hvor bevillingsforhøjelser bør findes indenfor finanslovsbevillingerne på sundhedsområdet og ikke ved afgiftsforhøjelser. Med disse korte bemærkninger skal vi indstille at forslagene og Landsstyrets svarnotater sendes til skatte- og afgiftsudvalget til grundig vurdering inden anden behandling. Tak.

11 Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, Siumut og den næste er Ane Marie Smith, Demokraterne. Ane Marie Smith, Demokraternes ordfører. Tak. Demokraterne er enig med alle forslagsstillerne om at ludomani er stort problem som der skal gøre noget aktivt for at behandle og forebygge. Det er også tilfredsstillende at Landsstyret er opmærksom på problemet og har initiativ til en undersøgelse der har kunnet afdække problemets omfang, ligesom der er taget initiativ til behandling. Demokraterne er dog ikke enige med Landsstyret i, at pengene blot skal tages fra konto bevilling til PAARISA med den begrundelse, at vi ikke kender det reelle udgiftsbehov for behandling. Landsstyret anfører selv i deres svarnotat, at 78,6 procent af befolkningen spiller og at ca. 2 procent af dem tilkendegiver at have et spilleproblem. Ved hjælp af lidt hovedregning kan man ud fra dette med rette konkludere, at der er mellem 850 og 900 mennesker, der har et reelt behov for behandling. Antages det, at behandling for en enkeltperson koster omkring ,00 kr., vil der kunne behandles ca. 83 personer om året for de foreslåede 2,5 mio. kr.. Demokraterne mener heller ikke, som foreslået af Landsstyret, at pengene skal tages ud af PAARISAS normale bevillinger, da PAARISA har mange vigtige opgaver, set i relation til folkesundhedsprogrammet. Disse opgaver skal ikke nedprioriteres. Demokraterne er enige med Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne i, at dokumentationen foreligger og at det nu er tid til at handle. Demokraterne støtter fuldt ud Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne og Atassuts Landstingsmedlemmers forslag og henviser det til behandling i udvalget for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen.

12 Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Ane Marie Smith og så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit har med interesse drøftet Lene Knüppel, Demokraternes og Atassuts Landstingsgruppes forslag. Vi er enige med forslagsstillerne om, at der bliver flere og flere muligheder for forskellige pengespil i vort land og at det for en del, i visse tilfælde er blevet så voldsomt, at de spiller næsten alle deres penge op, hvor de er blevet ramt af afhængighedssyndromet, såkaldt ludomani. Landstingsmedlem Lene Knüppel stiller et forslag frem om at hæve lotteriafgiften samt om at benytte indtægterne til at afhjælpe ludomaniproblemet. Landsstyret oplyser i deres svarnotat, at det ikke er en ordning, som værende en god løsning, idet øremærkede afgiftsforhøjelser kan ende med, at der i de gåseøjne, gode sagers tjeneste kan foretages et utal af skatte- og afgiftsforhøjelser, hvor man får svært ved at styre prioriteringerne. Dette kan vi fra Inuit Ataqatigiit godt forstå og anser det som en bedre løsning at øge forebyggelsesindsatsen. Vi ved jo, at folk med ludomanisyndrom kan tilbydes behandling i Qaqiffik. Atassuts Landstingsgruppe foreslår, at der gennem Finansloven afsættes midler til behandling af ludomaner og kun til folk med ludomanisyndrom. Landsstyret oplyser i deres svarnotat, at de planer om afholdelse af informationskampagner i 2007 samt om, at de vil være opmærksom på problemet, men at de anser øgning af en samlet behandling for folk med afhængighedsproblemer, som mere væsentligt. Inuit Ataqatigiit har forståelse for Landsstyrets besvarelse. I dag er næsten alle vore uddannede behandlere, uddannet efter Minnesota-modellen. De behandler alle folk uanset,

13 hvilket afhængighedsforhold, som de er i og således behandles ikke kun folk med et ludomanisyndrom. Det er forståeligt, at ludomaner er folk, som er lette at sætte i afhængighedsforhold, idet der er mange fælder for disse. Derfor mener vi, at det er bedre med en helhedsbehandling, frem for kun at fokusere på ludomani. Med disse bemærkninger, støtter vi Landsstyrets anbefaling, om at forkaste forslagene i deres nuværende form. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Agathe Fontain. Nu er det Ellen Christoffersen fra Atassut, værsgo. Så skal jeg lige gøre opmærksom på, at vi først særskilt vil komme med bemærkninger til forslagene. Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører. Fra Atassut har vi følgende bemærkninger til forslag til Landstingsbeslutning fremsat af Landstingsmedlem Lene Knüppel: Fra Atassut skal vi for det første pointere, at vi er enige med forslagsstilleren i, at der er et behov for øget bevilling, til brug for behandling af ludomaner og oplysnings samt forebyggelsesarbejde om ludomani. Fra Atassut har vi bemærket, at Landstingsmedlem Lene Knüppel i sit forslag, blandt andet tager udgangspunkt i den undersøgelse, der er blevet lavet af PAARISA. Og fra Atassut er vi forstående for dette og mener også at undersøgelsens resultater vil være et godt udgangspunkt, for at foretage en sær indsats på området. Fra Atassut mener vi, at det er vigtigt, at der hurtigt bliver gjort noget ved problemerne. Eftersom undersøgelsen omkring spil og spillevaner allerede er foretaget, så mener vi fra Atassut, at tiden er inde til at gøre en ekstra indsats, gennem forøgelse af midlerne, for at sikre, at der gøres en indsats, før problemerne øges yderligere. Vi skal dog fra Atassut gøre det klart, at vi fra Atassut i vores politiske virke, er imod forøgelse eller indførsel af nye afgifter og ser det derfor altid som den sidste udvej.

14 Fra Atassut mener vi dog, at forslaget bør nyde fremme, selvom vi dog ikke er enige med forslagsstilleren om, hvor dækningen af de øgede midler skal komme fra. Derfor vil det være passende, at dette forslag samt det fra Atassut fremsatte forslag behandles samlet, derfor skal vi fra Atassut inden 2. behandlingen af forslaget, henvise dette til videre behandling i Landstingets Sundhedsudvalg. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til vor samlede Landstingsmedlemmers forslag til landstingsbeslutning: Vi skal ikke her gentage de i forslaget fremsatte begrundelser for forslaget, vi vil dog fra Atassut tilføje, at tiden er inde til at gøre en bydende nødvendig sær indsats for den problemstilling, der er omkring ludomani, som er blevet mere og mere synlig i vores dagligdag. Fra Atassut er vi bekendte med, at Landsstyret afsætter midler til alkoholbehandlingscentre som de to Qaqiffik, formålet med midlerne kan læses i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 under hovedkonto , med overskrift Alkoholbehandlingscenter. Når man ser eller nærlæser formålet med hovedkonto , er der intet direkte, eller et ord omkring behandlingsmuligheder til folk med spilleafhængighed. Ligeledes er der for hovedkonto: med overskrift: PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme - er der intet direkte omkring forebyggelsesarbejde indenfor ludomani på hovedkontoens formål. Derfor er vi fra Atassut uforstående for Landsstyremedlem for Sundheds enighed med os som forslagsstillere, om at der er behov for at opprioritere både behandlingsdelen og informationen vedrørende ludomani, når der i de berørte hovedkonti intet står direkte om ludomani - til trods for, at det er et stigende problem. Landsstyremedlemmet kommer ind på i sit svarnotat, at der ved undersøgelsen er 78,6 % af befolkningen spiller i et eller andet omfang, det vil sige, at hvis indbyggertallet i Grønland er , så er det ca indbyggere, der spiller i et eller andet omfang. 2 % af disse, tilkendegiver at have et spilleproblem, så vil det sige, at ud af de ca indbyggere, er der omkring 900 mennesker, der har et spilleproblem.

15 Vi mener fra Atassut, at tallene taler for sig selv, det er et klart bevis på, at der er et behov for at øge midlerne - derfor skal vi fra Atassut bede Landsstyremedlemmet for Sundhed og hendes Landsstyrekolleger om, at fremsætte ændringsforslag til Forslag til Landstingsfinanslov for 2007, til at øge midlerne til behandling af ludomaner samt til oplysningsarbejde omkring ludomani. Vi skal fra Atassut derudover, lige gøre opmærksom, at de af Landsstyremedlemmet for Sundhed fremsatte tal for Forslag til Landstingsfinanslov for 2007, er tal for Med disse tilsluttende bemærkninger til vores forslag fra Atassut, skal vi henvise, at forslaget inden andenbehandlingen sendes til Landstingets Sundhedsudvalg. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Ellen Christoffersen og nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Da forslag fra Landstingsmedlem Lene Knüppel og forslag fra Atassut gruppen i Landstinget, er ens i princippet, har jeg på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat følgende samlede bemærkninger til begge forslag: Det er korrekt, at vi er tvunget til at indrømme, at der i dagens Grønland er mange, der spiller lotteri med diverse automater og andet med det håb at vinde og at der vitterligt findes mennesker, som også spiller med i enhver form for lotteri eller i størstedelen af de lotterier, der findes. Selvom nogle af disse mennesker ikke betragter lotteri som en belastning, kan det dog for visse være svært at afslå og dermed blive et problem. Der er ved flere undersøgelser dokumenteret, at problemet ikke kun eksisterer i Grønland.

16 Derfor er Kattusseqatigiit Partiiat til enhver tid klar til at sidde med i bestræbelserne på at løse enhver form for problemer og er indstillet på at deltage i oplysningskampagner og netop derfor har Kattusseqatigiit Partiiat til nærværende efterårssamling stillet forslag sammen med Siumut og Inuit Ataqatigiit om; at der bliver bevilget 2 mio. kr. til brug for diverse oplysningskampagner. Vi er i Kattusseqatigiit Partiiat klar over, at diverse tiltag ikke kan skydes i gang over en kam, men uagtet dette, er vi nødsaget til at starte et sted fra. Vi er ligeledes også vidende om, at PAARISA fuldt ud er klar over, at problemerne, som forslagsstillerne er inde på, eksisterer. Det er derfor kun et spørgsmål om, hvilken form for finansiering og prioritering, de daglige administratorer foretrækker. Det vil jo helt sikkert også være et spørgsmål om, hvor langt man er nået med de allerede igangsatte projekter og hvordan prioriteringen er skruet sammen? Jeg går umiddelbart ikke ind for forslag om afgiftsforhøjelse fra Demokraternes Lene Knüppel, idet eventuel forhøjelse på lotteriafgiften på automat- og bingospil, kun vil øge kvalerne for de grupper, som man siger har problemer. Disse grupper vil jo bruge endnu flere penge for at købe sig til spil og dermed vil de blive ramt i højere grad, hvis afgifternes forhøjes. Der er vist ingen, der kan gøre sig forhåbninger om, at nærværende forslag vil betyde, at bingospillerne eller automatspilbrugerne kvitter deres laster. Med hensyn til forslag fra Atassuts Landstingsgruppe, kan jeg kun udtale, at der her kun vil være et spørgsmål om, hvor langt man er nået med de andre projekter og hvordan prioriteringen ser ud og her skal vi heller ikke glemme, at vi behandler et Finanslovsforslag, der i bundlinien opererer med et underskud på rundt regnet 1 mia. kr..

17 Med disse bemærkninger, skal jeg udtale mit afslag på forslag om forhøjelse af afgifter fra Lene Knüppel fra Demokraterne, på baggrund af hendes aktuelle argumenter og med hensyn til forslag fra Atassut gruppen skal jeg anbefale, at dette bliver genstand for behandling i relevant udvalg, inden 2. behandlingen, idet der her er spørgsmål om, hvor langt man er nået med de allerede igangsatte projekter. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Anthon Frederiksen og den næste er forslagsstillerens besvarelse, først Augusta Salling, Atassut. Værsgo. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Ja, med hensyn til vores forslag fra Atassut-gruppen og besvarelsen fra Landsstyremedlemmet og ordførerindlæggene fra partierne, siger vi tak for. Først til Landsstyremedlemmet for Sundheds besvarelse og det, hun nævnte, at de, der indtil nu er blevet behandlet mellem 7 og 10 borgere for ludomani. Jeg mener, at ud fra det fremlagte forslag, så er der de, der føler at have et behov for behandling og de, der har præciseret, at der er et problem i forhold til dem størrelse og de tal, der bliver fremlagt. Det er meget, meget lille. Fordi, man kan fornemme, at der vistnok ikke er tale om et år, hvor man har behandlet så få personer. Jeg mener, at det er meget klart, at man direkte er klar og beslutter sig om, hvilke tiltag, man vil tage. Fordi man derved også snarest kan behandle de, der har behov for behandling og disse kan få meget klar besked. Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Afgifter og Finanser, til Lene Knüppels besvarelse og hans udsagn, det er jeg meget tilfreds med. Også så fordi han sagde, at man bør afsætte flere midler i de kommende år med hensyn til problemet, men disse må bevilges fra Sundhedsområdet. Det vil sige, hvis der skal øremærkes bestemte beløb fra Finansloven til dette problem, vil vi være tilfredse med det fra Atassut.

18 Og til partiordførerne, så skal jeg lige nævne med hensyn til Siumuts ordførerindlæg og hans udsagn, de sagde, at det er nødvendigt med bevillingsforhøjelser og bør findes indenfor Finanslovsbevillingerne på Sundhedsområdet og ikke ved afgiftsforhøjelser, det er vi tilfreds med fra Atassut. Fordi vi har stillet forslag om, at man sikrer, at forhøjelsen sker ved Finanslov, for hvis man bevilger midler ved afgiftsforhøjelse, så er vi fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet for Finansers udtalelser, nemlig om, at det kan ende med, at man i den gode sags tjeneste kan foretage et utal af skatte- og afgiftsforhøjelser, fordi vi også fra Atassut mener, at disse til sidst kan have den konsekvens, at det bliver et skævt. Og vi siger også tak for Siumuts ordførerindlæg, at de er enige i, at man bør gøre noget ved det og henviser til behandling i udvalg. Og med hensyn til Demokraterne, også ud fra deres eget forslag, jeg mener, at det, der vedrører hvorfra midlerne skal komme fra, det kan man forhandle sig frem til i udvalget. For vi kan fra Atassut ikke gå ind for afgiftsforhøjelser, undtagen Demokraterne. Og dette, med hensyn til det, som vi fra Siumut og enig i, at man bør lave en forhøjelse i Finansloven og for at overvinde dette problem. Jeg mener, vi må have en dialog i gang i udvalget. Selvom Inuit Ataqatigiit i deres ordførerindlæg gav afslag, så sagde de i deres ordførerindlæg, at det er nødvendigt, at man bør øge mulighederne for behandling. Og hvis man skal øge mulighederne for behandling, så mener vi, at der bør afsættes flere klare bevillinger. Fordi Landsstyremedlemmet for Sundhed med hensyn til behandling og forebyggelse, som hun allerede har nævnt. Jeg mener, at behovet er så stort nu med hensyn til, at man skal gøre noget ved det. At de allerede eksisterende og afsatte midler ikke er nok. Vi mener ikke, skal forhøje med 2,5 mio. kr., at det er mange penge, fordi, der er tale om et meget stort problem og derfor men vi også, at vi bør ofre mere tid til at løse problemet. Fordi man ikke kan komme udenom, ligesom vi også i vores forslag har sagt, at med hensyn til brug af spil og lotto, så får Landskassen også mange indtægter. Derfor mener vi, at det er hensigtsmæssigt, at de, der har fået problemer med ludomani, hvor de næsten er ved at bruge hele deres aflønning til spil og det er altså dem, der har behov for, at der bliver afsat flere midler til behandling.

19 Selvom Kandidatforbundet ikke er enig med forslaget om, at man skal gøre noget ved dem, der er blevet spilleafhængige, så mener jeg, at det er også flere, der har henvist til udvalgsbehandling. Efter at have sagt dette, så ved jeg, at jeg siger, at den skal behandles hurtigt i udvalg og sige tak efterfølgende. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og det var så Augusta Salling fra Atassuts Landstingsgruppe og det er korrekt, at et flertal ønsker, at den bliver sendt til behandling i Sundhedsudvalget. Den næste er forslagsstilleren Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Indledningsvis så vil jeg gerne sige tak for besvarelserne fra Landsstyret og fra partiordførerne. Jeg vil gerne udtrykke mig glæde over, at partierne Siumut, Atassut og Demokraterne støtter intentionerne i mit forslag om afsættelse af midler til behandling af ludomani og oplysning om ulemperne ved at spille hyppigt. Og som forslagsstiller, så tager jeg til efterretning, at der ikke er et flertal for mit forslag til finansiering af behandling af ludomani. Jeg har hæftet mig ved, at Landsstyret anser det for at være af stor betydning, at ludomaner tilbydes relevant behandling og det er jeg meget glad for. Med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger om, at der i dag tilbydes behandling i Qaqqiffik for ludomani, så siger Landsstyret i sit svar, at der er på tiden behandlet mellem 7 og 10 personer for ludomani og det er jo ikke særlig mange, når man tager i betragtning, at PAARISA s undersøgelse viser, at der er i hvert fald 666 personer på landsplan, som har behov for dem. Hvis man afsætter et beløb på 2,5 mio. kr. om året, så vil det svare til, at ca. 83 personer kan få behandling, hvis man tager udgangspunkt i en pris på ca ,00 pr. behandling, så derfor er jeg meget enig i det, Augusta Salling lige har nævnt, omkring behovet for en særlig

20 indsats på det her område og at der er behov for, i hvert fald de her 2,5 mio. kr. og det er ikke mange penge i den store sammenhæng. Til sidst vil jeg sige, at jeg ser frem til, at mit forslag bliver behandlet i udvalget for Sundhed, som foreslået af Demokraterne og Atassut og udvalget for Skatte og Afgifter, som foreslået af Siumut. Mange tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger også tak til Lene Knüppel, den næste er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. Tak. På vegne af Landsstyret, vil jeg også sige tak for partiordførernes indlæg. Også fordi, vi i Landstinget og i Landsstyret er meget enige i, at de, der er blevet afhængige af spil, er et meget stort problem og man bør gøre noget ved det. For, som man kan huske, efter en analyse, så har man lavet en rapport over de resultater og de blev delt ud her i foråret. Rapportens indhold er en meget spændende. Og det er netop den rapport, vi henholder os til i det videre arbejde og derfor er man allerede i gang med at få den udformet i PAARISA således, at man kan gennemføre, hvilke oplysningskampagner, der skal gennemføres overfor borgerne i PAARISA har drøftet denne rapport i tæt samarbejde med forebyggelseskonsulenterne på kysten og som jeg har sagt, da det blev klart, at man har et problem og ikke kan adskille det til en enkelt gruppe, men adskilles til flere grupper, så er det en meget stor udfordring her i spørgsmålet, da det er tilfældet, hvilke oplysningskampagne skal vi gennemføre. Fordi vi har fundet ud af, det ikke kun skal være målrettet mod en enkelt målgruppe. Jeg skal også nævne, at vi i Sundhedsdirektoratet og PAARISA, så har vi det almindelige arbejde, hvor vi får udarbejdet rapport eller redegørelser og får afdækket og uddybet problemet og jeg mener, at vi her har et meget godt redskab til at kunne komme videre.

21 Flertallet stopper ved, at man i denne undersøgelse har konstateret, at 2 % af de adspurgte har tilkendegivet, at de har et reelt spilleproblem. Det vil sige, mellem 600 til 700 personer har nævnt i deres udførelse, at de har et meget stort spilleproblem. Dette fortæller i sig selv, ja. Derudover så er det et andet tal, som vi har ved fra Landsstyret med interesse, og det er, at de 9 % af de adspurgte har sagt, at selvom de gerne vil stoppe deres spilleafhængighed, så tror de ikke på, eller de har ikke tillid til, at de også kan komme ud af afhængigheden. Det er omkring 2000 til 3000 personer, der har denne følelse. Og hvis man tager udgangspunkt i disse, så er problemet ikke kun eksisterende mellem 600 til 700, men mellem 2000 til 3000 personer, derfor har vi et meget stort, alvorligt problem eller opgave. Og som Atassuts ordfører sammenlignede disse personer, hvor de, der er blevet behandlet indtil nu, det er lige under 10. Så har man sidestillet behovet, der blev nævnt i redegørelsen. Det er derfor, vi mener, at vi så må bruge 2007 til at kunne oplyse vedrørende ludomani og hvis man føler sig, så må det betragtes som en sygdom. Og vi har nogle redskaber tilbudt... er der, fordi vi har allerede fundet ud af, at vi overfor tog Landstinget i løbet af 2006 skal sørge for, at der vil være flere personer der vil efterlyse behandling. Og derfor har vi et meget bedre redskab på behandlingssiden, og kunne ansøge om flere midler hvis vi har behov. Og da dette er et krav fra Landstings side, og disse krav mener mener jeg at de også skal være gældende for dette forslag. Derfor stiller vi sådan et forslag, at vi starter oplysningskampagner i 2007, og i løbet af de resultater får af oplysningskampagnen, så går vi videre i Jeg siger tak til samtlige ordførere, og jeg håber også at udvalget vil kunne komme med flere oplysninger i forbindelse med sit udvalg. Og vi er også klar til at afgive hvilke som helst oplysninger fra Landsstyret. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi siger også tak til Landsstyret fra Inuit Ataqatigiit, fordi de har haft et særlig godt og hurtigt initiativ, således at vi kan få værktøjer i forbindelse med vores arbejde, således så vi kan henholde os til dokumenterede materialer her i Landstinget.

22 Hvis vi starter med oplysningskampagnen i 2007, og når så folket begynder at vurdere problematikken, og det kan så medføre at de selv også kan tage initiativ til at minimere problemet omkring ludomani. Ja, det er det for nogens vedkommende. Men som allerede sagt af Landsstyremedlemmet, så vil vi også kunne se flere, der ligesom vil ønske at blive behandlet, i forbindelse med oplysningskampagnen. Med hensyn til afslag fra Landsstyret til Lene Knüppels forslag er det vores støtte hertil. Det skal ikke ses som sådan, at vi ikke vil gå ind for behandling. Det vi efterlyser, det er at vi skal have en generel løsning på problemet. Hvis vi udelukkende fokuserer på ludomani, og så ser bort fra andre problemer der er knyttet hertil, så kan vi befrygte, hvis at en ludoman bliver behandlet, så er det så ligesom om behandlingen vil udelukkende dreje sig om ludomanen. Men det er en helhedsorienteret behandling vi ligesom efterlyser, således at vi også kan bruge vores ressourcer her i landet samlet. Ja, vi ved udtrykket i sin foreliggende form, hvis man afslår i sin foreliggende form, det betyder ikke, at vi ikke vil gøre noget ved det. Vi efterlyser blot, at vi skal have mere ensartet behandling for alle, også med hensyn til økonomien. Vi er enige om problemet, men det er så metoden der så vil blive et spørgsmål. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Agathe Fontain. Så er det Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Deres brede enighed her, hvor man henviser punktet til udvalgsbehandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, der er også en mulighed. Ja, tak. Med hensyn til rapporten og undersøgelsen, ja vi siger også tak for disse. Netop denne statistik danner grundlag for vores vurdering af behovet for behandling. Og det er også helt nødvendigt, ud fra disse forbedringer, og ud fra disse undersøgelser, at Landsstyret altså tager initiativ til oplysningskampagne. Lad os lave en oplysningskampagne i 2007.

23 Men vi mener fra Atassut, i forbindelse med oplysningskampagner, så skal man være åben overfor en behandling, således at vi også har en bevilling klar til formålet, således at befolkningen, i forbindelse med oplysningskampagnen begynder at føle, at de har behov for en behandling, så skal de ikke vente i et helt år. Så må de med det samme få en behandling, således at vi kan opstarte projektet. Ja, når vi så har fundet frem til en bevilling, så er måske problemet sunket i jorden igen. Men hensyn til det nuværende finanslovsforslag, så er der afsat midler til alkoholbehandling til 240 personer og så familier op til 350. Det er altså de tal vi har, med hensyn til bevillingen. Derfor mener vi fra Atassut, eftersom vi behandler spørgsmålet om ludomani, og fordi der skal være en oplysningskampagne, og hvis oplysningskampagnen skal have en positiv virkning, så må vi også tænke på en behandling, således at vi har en bevilling til Derfor, med hensyn til tilbuddet, er det meget vigtigt for os, vi vil gerne have initiativerne opstartet så hurtigt som muligt, også fordi der er henvisning til udvalgsbehandling, så håber vi inderligt, at der ikke sker forhaling af sagen. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Tak til Augusta Salling. Og dernæst er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja, Atassuts ordfører har i sit første indlæg sagt, at Kattusseqatigiit Partiiat ikke støtter initiativerne, men at vi ligesom ikke er enige i forslagene. Det vil jeg lige kommentere nærmere. Selvfølgelig finder Kattusseqatigiit Partiiat det vigtigt, at man gør noget uden resultater, man ligesom skal kunne se resultater i forbindelse med disse oplysningskampagner. Selvfølgelig er det væsentligt, at allerede igangværende sager og kommende sager skal kunne koordineres og behandles samlet, især med hensyntagen til Grønlands økonomiske situation. Det har jeg måske i mit første indlæg ligesom ikke rigtig kommet ind på det. Det er derfor at jeg blandt andet har sagt, at de allerede igangværende sager skal belyses, med hensyn til deres status, og hvilke spørgsmål det drejer sig om, inden man ligesom begynder at tænke på det ydre arbejde.

24 Altså behovet her i samfundet, det er meget stort i mange henseender, også fordi vi er bekendt med de forskellige kommuner, især med hensyn til alkoholmisbruget, så findes der mange mennesker, som ellers ønsker at blive behandlet, men stadig står på ventelisten, fordi de ikke har råd til behandling. Derfor må vi så vurdere de forskellige sager, og så koordinere sagerne ud fra vores økonomiske muligheder. Blandt andet også det der kom frem igennem rapporten. Ja, baggrunden for at jeg ikke direkte støtter forslaget er, at man ligesom skal være fornuftigt, i forbindelse med behandlingen af det problem vi har. Der blev også sagt, at forskellige behandlinger kan slås sammen. Også fordi der er forskellige former for behandlinger og forskellige behandlere her i Grønland. Og vi har flere gange her fra talerstolen, også fra de forskellige partier, fra Kattusseqatigiit Partiiat har vi efterlyst familiebehandlingscenter. Ja, det er ligesom om det vil kunne betale sig, hvis man kan etablere et familiebehandlingscenter, uden at skulle ligesom fokusere på enkelte behandlingsformer og enkelte problematikker. Og det er måske også for dyrt, hvis vi ligesom sporadisk skal foretage disse behandlinger. Men vi skal starte med børnene. Vi må altså ligesom forberede børnene til det de skal ligesom tage afstand fra. Det er så de væsentligste opgaver vi har. Når problemerne allerede eksisterer, ja altså 60-årige til alkoholbehandling, det kan ikke betale sig. Det er børnene vi skal fokusere på. Fra deres opvækst, og så ligesom lære dem i deres opdragelse. Når vi så har gjort det, så har vi minimeret problemerne. Det er helt klart, det er det vi skal tænke på, hvor vi skal starte, i forbindelse med vores forebyggelse. Altså forebyggelsen skal starte fra barnsben af, og så ikke prøve på at gøre det, når problemerne allerede eksisterer. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut, udenfor partiordførerne. Godmand Rasmussen, Atassut. Jeg kommer med et ganske kort indlæg, som ordfører, udenfor ordførerrækken. Vi har har i vores rejser i Sundhedsudvalget og vores borgermøder så har vi konstateret, at hvor stor gavn behandlingsformen har været i Qaqiffik. Fordi det blev nævnt, at en trediedel der behandlet

25 fra 1983, af dem der bliver fuldstændig raske. Og derfor, der blev fremlagt fra Atassut, dem kan man ikke modsige fra hvem som helst. Det er blot det hvor vi ikke kan gå videre. Og hvis og såfremt man lader presse befolkningen, så siger man der er nogle personer, som bruger deres løn helt op, uden at de kommer hjem til deres eget hjem. Det er sådan nogle forhold, og jeg mener at det fremlæggelse må meget klart, og kunne kun stoppe ved hindringerne, og gøre noget ved dem og fortsætte med dem. Fordi, som et eksempel, så er det alt mundtlige planer, som man har brugt i for mange år her i salen. Hvem er det der har sagt, at vi skal være sunde 2000, og det der medfører at planerne ikke er blevet færdige. Det er det vi drøfter her. Gad vide hvor mange gange vi har lavet nogle udsagn til befolkningen, som ikke kan færdiggøres. Det er det vi må overveje. Og med hensyn til ord man brugte fra Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg mener, at det er alt for let købt da Landsstyret sagde, at man skal have samlet behandlingen. Og så siger man, at det er meget vellykket. Gad vide hvorfor man ikke kan forstå, at hvis man skal have en samlet behandling, så er det en ludoman, der ikke er alkoholist. Og på den anden en alkoholist, der ikke har problemer med ludomani. Hvad er så problemet, hvis man skal have behandling for de sygdomme, hvor vi er interesserede i? Gad vide, hvor meget oplysning vi vil få. Det som Atassut har fremsat, det er helt korrekt. Vi ved alle sammen, at når en person opretter et problem i samfundet, så bliver jo hele samfundet berørt. Og derfor, når en person kommer i den gode retning, så har det også en afsmittende, god virkning, både hos familien og samfundet. Derfor, når den bliver behandlet i udvalget, så er det ønskeligt at man medtager dette udsagn meget seriøst, og tager beslutning. Fordi der er korrekt, at man i større byer, og måske også i mindre bygder, så er det også meget synligt med disse automatspil. Det er helt korrekt. Gad vide hvor mange børn som også sulter, der har fået sådan nogle ludomaniforældre. Fordi der er blevet sagt, at man spiller deres løn væk, inden man kommer hjem til deres eget hjem. Det er helt korrekt, som landsstyremedlemmet har nævnt, at hvis vi skal forstærke det resultat vi har, opnået i forbindelse med oplysning, så må vi også gennemføre oplysning, ved at bruge stærke ressourcer. Det er meget vigtigt, hvis hjælpes ad, og i fællesskab så kan vi opnå dette mål vi har sagt, i stedet for at forhale det. Fordi det er korrekt, som Kattusseqatigiit Partiiats ordfører sagde, at

26 det kan man heller ikke modsige, at forhaling ødelægger jo alt. Det er fordi vi har set forholdene, vi har stillet dette forslag. Og derfor, hvis vi ikke gør noget snart, så vil problemet blot vokse. Og det er det jeg gerne vil have, at alle forstår det. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og så er det Agathe Fontain for en kort bemærkning, da det er for tredje gang. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg mener, at vi alle sammen har forstået problemet, og kommer med udsagn om, hvad det er for noget vi gerne vil igangsætte. Og det kan heller ikke misforstås. Men med hensyn til afhængighed, om den er til og den, og hvis man har fået afhængighedssygdom, og der der tale om dem der har været oplært i behandling. Og det er ud fra deres uddannelse, vi fra Inuit Ataqatigiit henviser til, at behandlingen sker i henhold til deres uddannelse. Tak. Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Og dermed, da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er behandlingen af punkt 88 og 95 færdige, og de bliver sendt til udvalgsbehandling. Og den næste er punkt 74, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at få udarbejdet følgende statistisk materiale om anbringelse af børn uden for hjemmet, og det er landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex samt Esmar Bergstrøm, Demokraterne, der har stillet forslaget. Værs'go. Fremlæggelsen sker af Esmar Bergstrøm.

27 9. mødedag, onsdag den 4. oktober Dagsordennes punkt 74 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at få udarbejdet følgende statistisk materiale om anbringelse af børn udenfor hjemmet: 1. hvor mange børn og unge, der hvert år anbringes udenfor hjemmet 2. hvor mange akutanbringelser der finder sted 3. hvor længe anbringelserne varer, og 4. hvor mange børn og unge i Grønland, der har frivilligt ophold udenfor hjemmet hos plejefamiler. (Landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex og Esmar Bergstrøm, Demokraatit) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Esmar Bergstrøm, forslagsstiller, Demokraterne. Demokraterne har gennem længere tid set, med konstant stigende bekymring, på den tilværelse vort samfund tilbyder omsorgssvigtede børn og unge. Det virker som om, at problemet med omsorgssvigtede børn og unge er stigende. Det virker samtidig som om, at der er mangel på plejefamilier. Vi skriver med vilje "virker som om", for sandheden er, at der ikke er noget statistisk materiale, der kan underbygge vores påstand. Det fremgår af et svar fra Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen til Landstingsmedlem, mig selv, Esmar Bergstrøm fra den 13. juli Vi citerer: "Besvarelsen af spørgsmålene forudsætter, at man har statistisk viden om, hvor mange børn og unge, der hvert år anbringes udenfor hjemmet, hvor mange akutanbringelser der finder