Hvad ved vi om mobning på Thurø Skole? Jørgen Lauridsen Lektor Institut for Statistik og Demografi Syddansk Universitet Odense Max Nicolaisen Viceinspektør Thurø Skole Svendborg 2. reviderede udgave 2002 Denne rapport findes i PDF format på http://www.sam.sdu.dk/users/jtl/public.www/sider/mobrapport/index.htm
Forord til 2. reviderede udgave. I denne udgave er enkelte fejl i den oprindelige rapport rettet. Som det væsentligste henledes opmærksomheden på følgende ændringer. I tabellerne 6, 10 og 11 var procenttallene fejlagtigt beregnet i forhold til alle elever i stedet for antal elever på 5-8. klassetrin. Disse ændringer er fulgt op af de nødvendige rettelser i teksten.
1. Indledning.... fy, hvor den ene Ælling seer ud! ham ville vi ikke taale! - og strax fløi der en And hen og bed den i Nakken. Lad ham være! sagde Moderen, han gjør jo Ingen Noget! Ja, men han er for stor og aparte! sagde Anden, som bed, og saa skal han nøfles! Hans Christian Andersen. Af det indledende citat fra H.C. Andersen fremgår klart, at mobning er et gammelkendt fænomen som mange voksne sikkert også genkender fra deres skoletid. Alligevel er det først fra 70'erne, at de første studier af fænomenet påbegyndes i Skandinavien af den norsk/svenske forsker Dan Olweus. Vi skal så langt hen som i midten af 80'erne, før der kan tales om en udbredt opmærksomhed på mobning. Denne opmærksomhed blev især fremmet af en tragedie, som fandt sted i det nordlige Norge i efteråret 1982, idet tre drenge i alderen 10 til 14 år begik selvmord, sandsynligvis som følge af længere tids alvorlig mobning fra skolekammerater. Et vigtigt resultat af Dan Olweus indsats gennem et kvart århundrede er spørgeskemaet om mobning, som tidligere har været anvendt til landsdækkende undersøgelser i Norge og Sverige. Som led i en landsdækkende dansk kampagne mod mobning, iværksat af foreningen Børns Vilkår, er dette spørgeskema blevet anvendt til indsamling af besvarelser på danske skoler i efteråret 1999. Den foreliggende rapport præsenterer resultater fra besvarelserne på Thurø Skole. For at sikre sammenlignelighed med tidligere og eventuelle parallelle resultater fra andre skoler, rapporteres resultaterne et stykke ad vejen i overensstemmelse med fremstillingen af de norske og svenske resultater i Dan Olweus bog fra 1993: Bullying at School. What we know and what we can do [Mobning i skolen. Hvad vi ved og hvad vi kan gøre]. Rapportens tal og konklusioner afdækker et problem, som må siges at have et betydeligt omfang. Disse tal vil overraske en del læsere, bekræfte andre læsere i deres formodninger - og givetvis provokere mange. Men det er godt at provokere, og det er sundt at lade sig provokere, for det er et effektivt første skridt i en proces, der fører fra delvis uvidenhed og ignorans via bevidsthed og aktiv handling, frem til - forhåbentligt - en væsentlig reduktion af problemerne. Vi tilstræber derfor også at udpege centrale brikker til forståelsen af mobningsproblemets årsager og struktur for derigennem at foreslå nøgler til indsatser, der kan reducere problemet. Vi finder det naturligt at tilegne denne rapport til Thurø Skoles elever, i særdeleshed de 286 elever, som brugte en del af deres værdifulde læretid på at udfylde skemaet. Måtte jeres indsats være det allerførste skridt på vejen til en mobningsfri skole på Thurø. For husk - inde i hver af os - et eller andet sted - bor der en lille grim ælling, som måske bliver set en dag... 2
2. Hvad er mobning? Hver gang et nyt menneske bliver mobbet i skolen, er det et nederlag for skolen, for alle voksne, for livet selv. Gunnar Höistadt. Vi vil definere mobning i overensstemmelse med Dan Olweus: En elev mobbes, når han eller hun gentagne gange og over tid udsættes for negative handlinger fra én eller flere andre elever. Definitionen kan uddybes, præciseres og operationaliseres. Overfor eleverne blev følgende definition således oplæst forud for udfyldelse af skemaet: Vi siger, at en elev bliver mobbet, når en anden elev, eller flere andre elever - siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne - helt overser én, eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeraterne - slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde - fortæller løgne eller spreder falske rygter om én, eller sender ubehagelige sedler og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng - og den slags ting. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det at forsvare sig. Hvis en elev bliver drillet gentagne gange på en ubehagelig, sårende eller ondsindet måde, er det også mobning. Men det er ikke mobning, når nogen bliver drillet på en sød og venskabelig måde. Det er heller ikke mobning, når to omtrent lige stærke elever (fysisk eller psykisk) slås eller kører på hinanden. 3
3. Spørgeskemaundersøgelsen. Hvis ingen ser en, bliver man jo usynlig til sidst. Pige, 15 år. Spørgeskema om mobning har tidligere været anvendt af Dan Olweus i Norge og Sverige i efteråret 1983. For Norges vedkommende deltog cirka 85 procent af alle skoler, som led i en landsdækkende mobningskampagne. Af disse har Olweus foretaget et udvalg på 715, dækkende 130.000 elever (cirka 25 procent af alle norske elever), fordelt over hele Norge. Den svenske undersøgelse begrænsedes til 17.000 elever fordelt på tre byer (Göteborg, Malmö og Västerås), med henblik på at sikre sammenlignelighed med et udvalg af tre størrelsesmæssigt tilsvarende norske byer (Oslo, Bergen og Trondheim). Resultaterne fra Thurø Skole har naturligvis et mere begrænset omfang. Vi finder det derfor naturligt - hvor det er muligt - at trække paralleller mellem Thurøs resultater og de norsk/svenske. For Thurøs vedkommende blev skemaet tilbudt til alle 2. til 8. klasser på skolen, idet børnehave, 1. og 9. klasserne blev fravalgt i overensstemmelse med skemaets anvisninger. Bortset fra en enkelt 2. klasse deltog alle 2. til 8. klasser i undersøgelsen. Fordelingen af de deltagende årgange fremgår af tabel 1. Tabel 1. Deltagelse i undersøgelsen. Årgang Antal elever Antal deltagere % deltagende 2 52 35 67.3 3 59 57 96.6 4 38 37 97.4 5 46 41 89.1 6 38 39 97.4 7 39 36 92.3 8 44 41 93.2 Total 316 286 90.5 4
4. Omfanget af mobning på Thurø Skole. 4.a. En elev ud af fire? Parallelt med offentliggjorte resultater fra de norske og svenske undersøgelser præsenteres efterfølgende tal og procenter på antal elever involveret i mobning. Vi præsenterer - parallelt med Olweus - to sæt resultater: Det første baserers på involvering i mobning 2-3 gange om måneden eller oftere, det andet på involvering i mobning 1 gang om ugen eller oftere, hvilket vi - i overensstemmelse med Olweus - vil karakterisere som grov mobning. Tabel 2. Involvering i mobning - 2-3 gange om måneden eller oftere indenfor de sidste måneder. Antal elever I % af alle Er blevet mobbet: 57 19.9 - Har mobbet andre 11 3.9 i - Har ikke mobbet andre 46 16.1 ii Har mobbet andre: 25 8.7 - Er selv blevet mobbet 11 3.9 - Er ikke selv blevet mobbet 14 4.9 iii Har været involveret i mobning (i+ii+iii) 71 24.8 På Thurø Skole har 71 elever (24.8%) været involveret i mobning. 57 (19.9%) som ofre, 25 (8.7%) som mobbere, og 11 (3.9%) som både ofre og mobbere. Af de 57 ofre har 11 (19.3%) samtidig fungeret som mobbere. I beregningen af disse tal, som sammenfattes i tabel 2, har vi trukket grænsen for mobning ved Mobning 2-3 gange om måneden eller oftere. Tallene er noget mere dystre end de norske og svenske, hvor 15 procent var involveret i mobning, heraf 9 procent som ofre, 7 procent som mobbere, og knapt 2 procent i begge roller. Trækkes grænsen ved grovere mobning, defineret ved svaret Mobning 1 gang om ugen eller oftere, viser det sig, at 39 elever (13.6%) har været involveret, heraf 9 (3.2%) som mobbere og 32 (11.2%) som ofre. 2 (0.7%) har været i begge roller, hvilket udgør 6.3 procent af ofrene og 22.2 procent af mobberne. Disse tal, som sammenfattes i tabel 3 er højere end de tilsvarende norske tal, hvor 3 procent var udsat for mobning og 2 procent udførte mobning i denne grad. 5
Tabel 3. Involvering i grov mobning - 1 gang om ugen eller oftere indenfor de sidste måneder. Antal elever I % af alle Er blevet mobbet: 32 11.2 - Har mobbet andre 2 0.7 i - Har ikke mobbet andre 30 10.5 ii Har mobbet andre: 9 3.2 - Er selv blevet mobbet 2 0.7 - Er ikke selv blevet mobbet 7 2.5 iii Har været involveret i mobning (i+ii+iii) 39 13.6 Fordeles mobning på køn og årgang fås resultaterne i tabel 4. Ser vi først på ofre for mobning, fås et lidt uklart billede i forhold til de norske tal, hvor andelene af mobbede falder jævnt med årgange. Dog skal det bemærkes, at Thurøs tal ligger højere end de norske. Tilsyneladende er drengene på Thurø især udsat for mobning i 2. til 4. klasse, ikke så meget i 5. Derefter igen meget i 6. og 7., og endelig lavt igen i 8. En lignende udvikling ses for pigerne, hvor lavpunktet dog ligger et år tidligere, nemlig i 4. klasse. En mulig forklaring på dette kan være, at eleverne på Thurø Skole er fordelt på to adskilte bygninger, idet 5.-8. klasserne er samlet i en bygning for sig selv (sammen med 9. klasserne). Fokuserer vi på mobberne, er der en klar tendens til, at de for det første er drenge, og for det andet, at mobbernes andel stiger med årgang. Tilsyneladende er der generelt flest ofre i små klasser og flest mobbere i ældre klasser. Dette bør sammenholdes med, at 7.5 procent af ofrene for mobning i 2.-4. klasse har været mobbet af fortrinsvist ældre elever, hvorimod dette kun er tilfældet for 3.5 procent af eleverne i de ældre klasser. 6
Tabel 4. Mobning, fordelt på køn og årgang samt på køn og små/ældre (2-4 årgang / 5-8 årgang). Ofre for mobning: Årgang Antal Procent af Antal Procent af drenge årgangens piger årgangens drenge piger 2 3 20.0 4 20.0 3 7 28.0 6 18.8 4 6 31.6 1 5.6 5 2 13.3 5 20.0 6 5 26.3 5 25.0 7 8 36.4 2 14.3 8 2 7.7 1 6.7 2-4 16 27.1 11 17.7 5-8 17 20.7 13 17.6 Mobbere: Årgang Antal Procent af Antal Procent af drenge årgangens piger årgangens drenge piger 2 1 6.7 0 0 3 0 0 1 3.1 4 3 15.8 0 0 5 3 20.0 0 0 6 4 21.1 1 5.0 7 4 18.2 0 0 8 6 23.1 2 13.3 2-4 4 6.8 1 1.4 5-8 17 20.7 3 4.1 7
4.b. - Eller 1 ud af 9? Når vi vurderer de ovennævnte talstørrelser, skal vi være meget opmærksomme på, at eleverne har ganske vanskeligt ved, både at definere begrebet mobning præcist, og at overføre disse definitioner på deres egen situation. Olweus skema er således udformet at vi kan få en fornemmelse af dette problems omfang. Den ovennævnte opdeling er alene baseret på elevernes besvarelse af spørgsmålene hvor ofte er du blevet mobbet og hvor ofte har du mobbet. I flere andre spørgsmål har eleven mulighed for eksplicit at vælge kategorien jeg har ikke været udsat for mobning i de seneste måneder eller jeg har ikke mobbet i de seneste måneder. Fraregner vi de elever, der har valgt disse kategorier, fås en ganske anden opgørelse. Tabel 5. Konsekvent involvering i mobning. Antal elever I % af alle Er blevet mobbet: 24 8.4 - Har mobbet andre 2 0.7 i - Har ikke mobbet andre 22 7.7 ii Har mobbet andre: 11 3.9 - Er selv blevet mobbet 2 0.7 - Er ikke selv blevet mobbet 9 3.2 iii Har været involveret i mobning (i+ii+iii) 33 11.5 Tabel 5 viser, at 33 elever (11.5%) har været involveret i mobning, at 11 (3.9%) har mobbet, og at 24 (8.39%) har været ofre. 2 (0.7%) har været begge dele, hvilket udgør 8.3 procent af ofrene og 18.2 procent af mobberne. Forskellen på disse tal og tallene i tabel 2 er meget drastiske, idet disse tal ligger lavere end de tilsvarende hidtil kendte tal fra Norge og Sverige. Tabel 5 repræsenterer den lavest mulige vurdering. Dens værdi ligger alene i, at den fortæller os, at det sande tal på andelen af elever involveret i mobning ligger et sted mellem en ud af fire og en ud af ni. Der er altså ingen grund til at tro, at mobningsproblemet på Thurø Skole ligger væsentligt under niveauet i hidtidige undersøgelser. Konkluderende vil vi fremhæve: - Mobning er et relativt stort problem på Thurø Skole. Der er ikke grund til at formode, at det er mindre end andre steder. - Tilsyneladende finder mobning hovedsageligt sted blandt jævnaldrende / i den enkelte klasse. - Eleverne har ganske væsentlige problemer med at definere mobning og at overføre definitionen på deres egen situation. 8
5. Hvordan opfatter ofrene mobningsproblemet?... Så let at være blomst. Bare knoppes og springe ud Slippe for at leve livet ensomt til dets sorte afslutning... Digt af pige, 14 år. I det følgende afsnit tilstræbes en kortlægning af, hvorledes mobningen sker, hvor den finder sted, og i hvilket omfang ofrene for mobning føler, at de får hjælp fra kammerater og voksne. Alle procentsatser er i det efterfølgende beregnet i forhold til antallet af ofre for mobning. Hvor ofte er du blevet mobbet på skolen de seneste måneder? Som tidligere nævnt er 57 elever udsat for mobning 2 eller 3 gange om måneden eller oftere. 33 (57.9%) af dem er drenge. 13 (22.8%) mobbes flere gange om ugen. 19 (33.3%) 1 gang om ugen, og 25 (43.9%) 2 eller 3 gange om måneden. Hvordan har du det i frikvartererne? 8 elever (14.1%) har det meget eller temmelig dårligt i frikvartererne. 23 (40.4%) har det hverken godt eller dårligt. Hvor mange gode venner/veninder har du i din klasse? 3 (5.3%) har ingen ven/veninde i klassen. 8 (14.0%) har een ven/veninde i klassen. Jeg er blevet gjort til grin, kaldt grimme ting, og er blevet drillet på en ubehagelig og sårende måde. 34 (62.8%) er blevet gjort til grin, kaldt grimme ting, eller er blevet drillet på en ubehagelig og sårende måde ofte (2-3 gange om måneden eller hyppigere). Andre elever har med vilje prøvet at holde mig udenfor, prøvet at lukke mig ude fra kammeraterne eller overset mig fuldstændigt. 17 (30.9%) er 2 eller 3 gange om måneden eller oftere blevet holdt udenfor eller overset af andre elever. Jeg er blevet slået, sparket, revet i håret, skubbet, lukket inde. 12 (21.8%) er 2 eller 3 gange om måneden eller oftere blevet slået sparket, revet i håret, skubbet eller lukket inde. 9
Andre elever har spredt løgne eller falske rygter om mig og prøvet at få andre til ikke at kunne lide mig. 13 (23.6%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere oplevet, at andre har spredt løgne eller falske rygter om dem og prøvet at få andre til ikke at kunne lide dem. Penge eller ting er blevet taget fra mig eller ødelagt. - 8 (14.5%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere fået stjålet penge eller stjålet/ødelagt ting. Jeg er blevet truet eller tvunget til at gøre noget, som jeg ikke ville gøre. - 10 (18.2%) er 2 eller 3 gange om måneden eller oftere blevet truet eller tvunget til at gøre noget de ikke ville. Jeg er blevet udsat for ubehagelige ord eller kommentarer om min hudfarve eller invandrerbaggrund. - 5 (9.1%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere været udsat for ubehagelige ord eller kommentarer om deres hudfarve eller indvandrerbaggrund. Dette tal må siges at være relativt højt, idet der er meget få børn af fremmed etnisk baggrund på Thurø Skole (dvs. adoptivbørn eller børn, hvor den ene forældre er af fremmed etnisk baggrund; der bor ikke egentlige indvandrer- eller flygtningefamilier på Thurø). Jeg er blevet udsat for sjofle ord eller kommentarer, der gik på noget seksuelt. - 9 (30.0%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere været udsat for sjofle ord eller kommentarer, der gik på noget seksuelt (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). Jeg er blevet mobbet på andre måder. - 25 (45.5%) er blevet mobbet på andre måder. Der er dog her ingen angivelse af, hvor ofte dette har fundet sted. I hvilken klasse går den eller de elever, der har mobbet dig? - 20 (35.1%) er blevet mobbet af elever i deres egen klasse, 5 (8.8%) af elever i parallelklasse(r), 3 (5.3%) af elever i højere klasser, 14 (24.6%) af elever i flere klasser. Ingen af elever i lavere klasser. Er du blevet mobbet af drenge eller piger? - 10 (17.5%) er mest blevet mobbet af én dreng, 15 (26.3%) mest af flere drenge, 3 (5.3%) mest af én pige, 1 (1.8%) mest af flere piger og 15 (26.3%) af både drenge og piger. 10
Hvor mange elever er du som regel blevet mobbet af? - 9 (30.0%) er mest blevet mobbet af én elev, 11 (36.7%) mest af en gruppe på 2-3 elever, 5 (16.7%) mest af en gruppe på 4-9 elever og 2 (6.7%) af flere forskellige elever og elevgrupper (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). Hvor længe er du blevet mobbet? - 3 (10.0%) har været mobbet i flere år, 3 (10.0%) i ét år, 4 (13.3%) i et halvt år, 4 (13.3%) i omtrent en måned og 6 (20.0%) i en eller to uger (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). Hvor er du blevet mobbet? - 20 (35.1%) er blevet mobbet i skolegården. - 13 (22.8%) på gangene. - 9 (15.8%) i timerne i klasselokalet. - 23 (40.4%) i klassen udenfor timerne. - 4 (7%) på toiletterne. - 15 (26.3%) i gymnastiksal/omklædningsrum. - 2 (3.5%) i kantinen (dvs. skoleboden). - 11 (19.3%) på vej til/fra skole. - 3 (5.3%) ved busstoppested. - 3 (5.3%) i (skole)bus. - 9 (15.8%) angiver andre steder på skolen. Har du fortalt til nogen, at du er blevet mobbet de seneste måneder? 11 (19.3%) har ikke fortalt til nogen at de blev mobbet. 12 (21.1%) har fortalt til klasselæreren. 9 (15.8%) til en anden voksen på skolen, 19 (33.3%) til en voksen hjemme. 12 (21.1%) til bror/søster. 19 (33.3%) til en ven/veninde. 3 (5.3%) til andre. Hvor ofte prøver lærerne eller andre voksne på skolen at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen? - 11 (36.7%) mener, at lærere og andre voksne på skolen sjældent eller næsten aldrig gør noget for at stoppe mobning, 10 (33.3%) at de gør det af og til og kun 8 (26.7%) at de gør det ofte eller næsten altid (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). 11
Hvor ofte prøver andre elever at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen? - 18 (60.0%) mener, at andre elever sjældent eller næsten aldrig gør noget for at stoppe det når en anden elev bliver mobbet, 11 (36.7%) at de af og til gør det (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). Har nogen voksen hjemme kontaktet skolen for at prøve at få stoppet, at du bliver mobbet på skolen? - 7 (23.3%) siger, at de voksne hjemme har kontaktet skolen for at få stoppet at de blev mobbet, 12 (40.0%) at de ikke har kontaktet skolen (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). Når du ser en elev på din alder blive mobbet på skolen, hvad føler og tænker du så? - 16 (53.3%) synes at det er synd og vil gerne hjælpe, når andre bliver mobbet, 11 (36.7%) synes at det er lidt synd, 1 (3.3%) føler ikke noget særligt, og 1 (3.3%) mener, at han/hun har fortjent det (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbede - 30 elever - på disse årgange). Ville du selv være med til at mobbe en elev, du ikke kan lide? - 8 (14.0%) ville måske være med til at mobbe en elev de ikke kan lide, 5 (8.8%) er usikre, resten er afvisende overfor dette. Hvordan plejer du at reagere, hvis du ser eller hører, at en elev på din egen alder bliver mobbet af andre elever? - 20 (35.1%) prøver at hjælpe, hvis en jævnaldrende elev bliver mobbet 20 (35.1%) gør ikke noget men ville gerne, 4 (7.0%) føler ikke at det kommer dem ved, og 11 (19.3%) har ikke været ude for det. Derimod svarer ingen at de er med til at mobbe en jævnaldrende elev. Hvor tit føler du, at du er bange for at blive mobbet af andre elever på skolen? - 14 (24.6%) er tit eller meget tit bange for at blive mobbet, 9 (15.8%) temmelig ofte 11 (19.3%) af og til, og 22 (38.6%) aldrig eller en sjælden gang. Hvor meget synes du, at din klasselærer har gjort for at modarbejde mobning i klassen i dette skoleår? - 28 (49.1%) mener at klasselæreren i dette skoleår har gjort meget eller en hel del for at stoppe mobning, 6 (7.0%) en del, og 21 (26.9%) en lille smule eller lidt eller ingenting. 12
6. Hvordan opfatter mobberne problemet?... Man vil være elsket i mangel derpå beundret i mangel derpå frygtet... Hjalmar Söderberg. Det følgende er en beskrivelse af mobberne på Thurø Skole. Alle procenttal er i forhold til antallet af mobbere. Hvor ofte har du selv været med til at mobbe andre elever de seneste måneder? 25 elever mobber efter eget udsagn ofte. 21 (84.0%) af dem er drenge. 9 (36.0%) har mobbet en eller flere gange om ugen. Hvor mange gode venner/veninder har du i din klasse? 2 (8.0%) har ingen ven/veninde i klassen, resten har 2 eller flere. Hvor ofte er du blevet mobbet på skolen de seneste måneder? 11 (44%) er selv blevet mobbet 2 eller 3 gange om måneden eller oftere, 7 (28.0%) en gang om ugen eller oftere. Hvor ofte prøver lærerne eller andre voksne på skolen at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen? 8 (40.0%) mener, at lærere og andre voksne på skolen ofte eller næsten altid gør noget for at stoppe mobning, 8 (40.0%) af og til, og 4 (20.0%) sjældent eller aldrig (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbere - 20 elever - på disse årgange). Hvor ofte prøver andre elever at gøre noget for at stoppe det, når en elev bliver mobbet på skolen? 4 (20.0%) mener at andre elever ofte eller næsten altid forsøger at stoppe mobning af en elev, 6 (30.0%) af og til, og 9 (45.0%) sjældent eller aldrig (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbere - 20 elever - på disse årgange). Når du ser en elev på din egen alder blive mobbet på skolen, hvad føler og tænker du så? 7 (35.0%) synes at det er synd og vil gerne hjælpe når andre mobbes, 8 (40.0%) synes, at det er synd men gør ikke noget, 3 (15.0%) mener, at han/hun har fortjent det, 2 (10.0%) føler ikke noget særligt (Dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse, procenttallet er beregnet udfra antal mobbere - 20 elever - på disse årgange). 13
Jeg har gjort en anden elev/andre elever til grin, kaldt ham/hende grimme ting og drillet på en ubehagelig og sårende måde. 11 (44%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere gjort andre til grin og sagt grimme og ubehagelige ting. Jeg har holdt ham/hende udenfor med vilje, prøvet at lukke ham/hende ude fra kammeraterne eller overset ham/hende fuldstændigt. 3 (12.0%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere udelukket/overset andre. På hvilken måde eller på hvilke måder har du mobbet andre elever på skolen de seneste måneder? Jeg har slået, sparket, revet i håret, skubbet eller lukket ham/hende inde. 2 (8.0%) har 2 eller 3 gange om måneden eller oftere slået, sparket, revet i håret, skubbet eller lukket en anden inde. Jeg har spredt falske rygter om ham/hende, og prøvet at få andre til ikke at kunne lide ham/hende. Ingen mener, at de 2 eller 3 gange om måneden eller oftere har spredt falske rygter. Jeg har taget penge eller andre ting fra ham/hende, eller ødelagt ting. Ingen mener, at de 2 eller 3 gange om måneden eller oftere har stjålet/ødelagt ting eller penge. Jeg har truet eller tvunget ham/hende til at gøre noget, han/hun ikke ville gøre. Ingen mener, at de 2 eller 3 gange om måneden eller oftere har truet/tvunget andre til at gøre ting de ikke ville. Jeg har udsat ham/hende for ubehagelige ord eller kommentarer om hans/hendes hudfarve eller indvandrerbaggrund. Ingen mener at de 2 eller 3 gange om måneden eller oftere har sagt ubehagelige ord/kommentarer om hudfarve og indvendrerbaggrund. Jeg har udsat ham/hende for ubehagelige ord eller sjofle kommentarer om noget seksuelt (f.eks. ord for kønsorganerne, bøsse, luder). 3 (15%) har 2 til 3 gange om måneden eller oftere sagt ubehagelige/sjofle ord af seksuel karakter (dette spørgsmål er kun stillet til 5.-8. klasse. Den beregnede procent er i forhold til antallet af mobbere - 20 elever - på disse årgange). 14
Jeg har mobbet på en anden måde. 5 (20%) har 2 til 3 gange om måneden eller oftere mobbet på andre måder. Har din klasselærer eller nogen af de andre lærerere de seneste måneder snakket med dig om, at du har mobbet andre elever? 3 (15.0%) er flere gange blevet snakket med af klasselærer/andre lærere om, at de mobber. 4 (16%) er blevet det én gang. 8 (32.0%) har aldrig oplevet det. Har nogen voksen hjemme snakket med dig om, at du har mobbet andre elever på skolen de seneste måneder? 3 (12.0%) er flere gange blevet snakket med af voksne hjemme om, at de mobber, 11 (44%) aldrig. Ville du være med til at mobbe en elev, du ikke kan lide? 12 (48%) vil måske mobbe en elev, de ikke kan lide, 5 (20%) er usikre og 8 (32%) er afvisende. Hvordan plejer du at reagere, hvis du ser eller hører, at en elev på din egen alder bliver mobbet af andre elever? 4 (16%) prøver at hjælpe, når jævnaldrende mobbes. 9 (36%) gør ikke noget men synes at de burde. 2 (8%) mener ikke det kommer dem ved. 1 (4%) mener mobningen er i orden. 5 (20%) svarer, at de selv er med til at mobbe. 4 (15%) har aldrig lagt mærke til, at jævnaldrende bliver mobbet. Hvor tit føler du, at du er bange for at blive mobbet af andre elever på skolen? 7 (28%) er tit eller meget tit bange for selv at blive mobbet. 5 (20.0%) er det af og til. 13 (52.0%) er det sjældent eller aldrig. Hvor meget synes du, at din klasselærer har gjort for at modarbejde mobning i klassen i dette skoleår? 14 (56%) mener, at klasselæreren i dette skoleår har gjort en del eller meget for at stoppe mobning i klassen. 11 (44.0%) svarer en lille smule eller ingenting. 15
7. Hvordan opfatter eleverne mobningsproblemet? Det er ikke de onde menneskers ondskab, som er det farlige, men de gode menneskers tavshed og passivitet. Martin Luther King. Dette afsnit tilstræber at fremstille elevernes holdning og adfærd i forhold til mobningsproblemet, samt deres opfattelse af andre elevers samt voksnes adfærd og holdninger til problemet. Tabel 6. Hvad tænker du når en elev bliver mobbet? (Kun besvaret af 5.-8. klasser) Antal Procent Det er nok hvad han/hun har fortjent 6 3.8 Ikke noget 13 8.3 Det er synd 63 40.1 Det er synd - jeg hjælper 72 45.9 Ubesvaret 3 1.9 Andelen af elever, som har en accepterende holdning til mobning er 3.8 procent. 8 procent er passive vidner til mobning. Andelen af elever som udtrykker en holdning mod mobning er 85 procent. Tabel 7. Ville du mobbe en, du ikke kan lide? Antal Procent Lidt eller ikke 32 11.1 Måske 34 11.8 Usikker 25 8.7 Tror jeg ikke 38 13.2 Nej 44 15.3 Absolut nej 111 38.9 Ubesvaret 3 1.0 Cirka to ud af tre elever udtrykker en holdning der er overvejende imod mobning. Den resterende tredjedels fordeling mellem potentielle mobbere og passive lader sig ikke entydigt udlede. 16
Tabel 8. Din reaktion, når jævnaldrende mobbes? Antal Procent Har aldrig set det 65 22.6 Jeg mobber selv 5 1.7 Mobning er OK 3 1.0 Kommer ikke mig ved 26 9.0 Burde gøre noget 98 34.0 Prøver at gøre noget 87 30.2 Ubesvaret 4 1.4 Igen ses, at to ud af tre elever har en formuleret holdning mod mobning. Knapt 3 procent accepterer mobning, og cirka 32 procent udtrykker en passiv holdning. Tabel 9. Hvor tit er du bange for at blive mobbet? Antal Procent Aldrig 124 43.1 Sjældent 90 31.3 Af og til 37 12.9 Ofte 12 4.2 Tit 15 5.2 Meget tit 7 2.4 Ubesvaret 3 1.0 Omkring 25 procent - eller én ud af fire - frygter for at blive mobbet af og til eller oftere. Omkring 12 procent frygter for at blive mobbet ofte, tit eller meget tit. Disse tal korresponderer med de ovenfor nævnte tal for andelen af elever, som udsættes for mobning. Som tidligere nævnt kan de reelle procenttal for mobningens omfang diskuteres, men disse tal, som viser den underliggende - men ikke mindre reelle - frygt for at blive mobbet, illustrerer, at mobning er et reelt eller latent problem for tæt på hver fjerde elev. Tabel 10. Hvor ofte stopper andre elever mobning? (Kun besvaret af 5.-8. klasser) Antal Procent Næsten aldrig 23 14.7 En sjælden gang 44 28.0 Af og til 51 32.5 Ofte 25 15.9 Næsten altid 10 6.4 Ubesvaret 4 2.6 17
Tabel 10 viser at knapt to ud af tre elever af og til eller oftere oplever kammerater vende sig mod mobning, samt at en ud af tre elever har en klar opfattelse af at kammeraterne stort set intet gør mod mobning. Tabel 11. Hvor ofte stopper lærere og andre voksne mobning? (Kun besvaret af 5.-8. klasser) Antal Procent Næsten aldrig 15 9.6 En sjælden gang 14 8.9 Af og til 48 30.6 Ofte 29 18.5 Næsten altid 47 30.0 Ubesvaret 4 2.6 Tabel 11 viser at op mod 4 ud af 5 elever af og til eller oftere oplever en indsats fra voksne mod mobning. Dog er det kun cirka halvdelen af eleverne som ofte eller næsten altid oplever indgriben fra voksne når der mobbes. Tabel 12. Hvad gør klasselæreren imod mobning? Antal Procent Lidt/ingenting 53 18.4 Lille smule 45 15.6 En del 49 17.0 En hel del 47 16.3 Meget 86 30.0 Ubesvaret 8 2.8 Klasselæreren er den centrale voksenperson, autoritet og meningsdanner for eleven. Det er derfor naturligt, at stort set alle elever har en klar opfattelse af klasselærerens indsats mod mobning. Men det er bemærkelsesværdigt, at mere end hver tredje elev opfatter klasselæreren som værende stort set passiv overfor den mobning, som vi har dokumenteret eksistensen af på alle årgange. Dette tal kan sammenholdes med at 27 procent af de mobbede elever og 44 procent af de mobbende elever finder at klasselæreren gør lidt/ingenting eller en lille smule mod mobning. Et centralt led i indsatsen for at aktivere eleverne imod mobning er altså en ændring i deres opfattelse af lærerens holdning overfor mobning. Naturligvis er ingen lærer på Thurø Skole ligeglad med mobning. Men lærerens holdning skal i større grad tydeliggøres i ord og handling, således at eleven får et entydigt indtryk af denne holdning. 18
Konklusion. Med den foreliggende rapport har vi dokumenteret, at mobning har et omfang på Thurø Skole, som ikke er mindre end andre steder, idet op mod en ud af fire elever efter eget udsagn ofte er involveret i denne lidet tiltalende aktivitet. Vi har beskrevet, hvordan mobningen foregår, og hvor den finder sted. Den overvejende form for mobning på Thurø består i ikke-fysiske aktiviteter. Elever gøres til grin, kaldes grimme ting eller udsættes for sårende og ubehagelig tiltale. Elever udelukkes eller overses, eller der spredes rygter og løgne om dem. Årsagen til, at mobning har så stort et omfang på Thurø Skole, ligger i en udbredt, passiv holdning til problemet, idet op mod hver tredje elev: - ikke har en aktiv og velformuleret holdning imod mobning, - ikke oplever, at kammerater har en aktiv og velformuleret holdning imod mobning, - ikke ser, at de voksne har en aktiv og velformuleret holdning imod mobning. Mobningen på Thurø Skole er altså i alt væsentligt et produkt af en passivitetsspiral. Hvis mobning skal afskaffes på Thurø Skole, skal denne spiral brydes. Vi vil afslutte med at give ordet til en svensk børnepsykolog, som på en gribende og præcis måde har konkluderet sit mangeårige virke blandt mobningsramte børn og unge i følgende konklusion om det 11-årige offer Annas situation. Måtte hans ord blive vores: Dine eller mine tårer over Annas fortvivlelse tørrer ikke hendes tårer. Vores vrede gør det heller ikke. Det, som hjælper Anna mest, er at vi, du og jeg, gør noget. Det er dit og mit personlige engagement, som kan få Annas forårsskrig til at blive til netop det glædesskrig, som et ungt menneske har ret til. Gunnar Höistad. Litteratur om mobning. Gunnar Höistad: Mobning. Billesøe og Baltzer, 1999. Dan Olweus: Bullying at school. What we know and what we can do. Blackwell, 1993. Skole og Samfund: En skole uden mobning. 3 pjecer. 1997 Københavns Lærerforening: Mobning - skal ud af skolen. 1999. John Aasted Halse: Mobning - også et forældreansvar! Dafolo, 1994. 19
Resumé: Resultater fra en undersøgelse af omfanget af mobning på Thurø Skole ved Svendborg præsenteres. Undersøgelsen er udformet, så dens resultater er sammenslignelige med tidligere svenske og norske undersøgelser. Det konkluderes, at mobningsproblemet ikke er mindre omfattende på skolen end i de svenske og norske. Endvidere påpeges det, at en udbredt passiv holdning blandt eleverne til mobning er en sandsynlig kilde til problemets vedvarende karakter. Abstract: Results from an investigation of the bullying problem on the school of Thurø located by the city Svendborg are presented. The investigation is designed so that the results are comparable to former Swedish and Norwegian investigations. It is concluded that the bullying problems on this school are at least as large as in the Swedish and Norwegian schools. Further, it is suggested that a widespread passive attitude towards bullying is a reasonable source for the persistence of this problem. 20