Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

Relaterede dokumenter
Mikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

Præsentation af resultaterne af projektet Partnerskab om mikroplast

Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?

Hvor kommer mikroplasten fra?

Partnerskab om mikroplast

Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Analysemetoder til mikroplast. og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet

Orientering om arbejdet med at reducere udledningen af mikroplast

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

MIKROPLAST I BYENS VAND

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand

Mikroplastik i Urbant Vand. Kristina Borg Olesen, Environmental Engineering, Aalborg Universitet

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

Partnerskab om mikroplast i spildevand

Fredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder

EXPO-NET Danmark A/S Phone: Georg Jensens Vej 5 Fax: Kontaktfiltrering

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,

Omdrejningspunktet er FNs Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Følgende begreber er relevante i forbindelse med spildevand.

Dokumentation af klimatilpasningsprodukter sådan kan vi stille krav til vores klimatilpasningsprodukter og LAR-løsninger Konkrete eksempler

Analyse af Membranfouling vha. IR og Ramanspektroskopi. Ole Thygesen

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde

Båndfilterteknologiens. potentiale for at fjerne mikroplast i kombination med organisk stof i renseanlægs primærdel

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

µplast i spildevand renseteknologiers tilbageholdelse af mikroplast MUDP-projekt

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Aktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov

Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland

Forekomst og analyser af plastik i fjorden

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Udtalelse om validiteten af målemetode anvendt i amerikansk undersøgelse, der viser mikroplast i drikkevand verden over

Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

Forslag til målemetode til brug for undersøgelser af mikroplast i taphanevand

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Bedre viden om uvedkommende vand

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

AL-2 Teknik A/S Tlf.: SE nr.: Krøgebækvej 25 Fax: Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg

BAT og regnafstrømning

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Bilag 1. Viden om mikroplast Konklusion og sammenfatning Hvad er mikroplast?

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast

Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg

MIKROPLAST & BÆREDYGTIGHED. Dato Kunstgræsseminar i Bergen 2018

Mikroplast i spildevand fra renseanlæg

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

ATEX FDA ISO 9001 ATEX ISO 9001 FDA ISO 9001 FDA EMC EMC ISO 9001 ATEX FDA ATEX FDA EMC. Auto-line Automatiske selvrensende filtre

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Individuelle renseanlæg

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:...

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen

Opstartsmøde - Måløv Rens

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Decentral spildevandshåndtering som alternativ til den traditionelle løsning. Erfaringer med drift af over små decentrale renseanlæg

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Rensning af regnvand. nyrup plast

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Transkript:

Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier og BAT Perspektiv til fremtiden

Verdensmålene Mikroplast berøres i nr. 9, 12 og 14 samt (15)

Hvad er mikroplast? Lassen et al 2015 Plastik 0,001 5 mm Mikroplast: Alle faste materialer baseret på polymerer af fortrinsvis petrokemisk oprindelse. Fibre Maling og dæk medregnes også til mikroplast.

Myndighedernes fokus på mikroplast

Effekter af mikroplast i recipienterne Fysiske effekter Kemiske effekter Stoffer i plasten Stoffer som adsorberes Usikkerheder om effekterne Politisk ønske om størst mulig begrænsning Foto

Baggrund for beregning af kildernes betydning Separeret kloak Ca. 50% Fælles kloak Ca. 50% Ca. 2/3 Ca. 1/3 Slammet køres bl.a. på de danske marker Direkte udledning Regnvandsbassin Renseanlæg 80-90 % mikroplast udledes 0,1 10 % af mikroplast udledes

Mikroplast kilder - udledning til havet i tons/år (Estimerede teoretiske værdier) Udledning fra dæk ca. 500-1.700 tons Fodtøj ca. 10-260 tons Vejstriber ca. 10-180 tons Maling ca. 6-150 tons Vask af syntetisk tøj ca. 6-60 tons Mikroplast i plejeprodukter ca. 0,5 5 tons Kunststof-græsbaner ca. 1 20 tons Kilde: Miljøstyrelsen nr. 1793, 2015

Stort fokus på mikrolast i klude og skrubbemidler De er ikke de vigtigste kilder til mikroplast i vandmiljøet Tøjvask er dog en stor kilde til mikroplast i slammet

Mikroplast i spildevand er et nyt fokusområde

Metode til analyse af mikroplastik Prøvetagning Oprensning Densitetssepara tion Endelig detektion (f.eks. spektroskopi)

Oprensning af prøver før analyse af mikroplast Udfordringer under oprensning Nedbrydning af mikroplasten/fragmenter Tab af mikroplast Kontaminering af prøven fra luften/tøj H₂O₂ H₂O₂ + enzymer H₂O₂ + enzymer +H₂O₂

Metoder til detektion af mikroplast Detektionsmetoder Lysmikroskopi Spektroskopi (kemisk fingeraftryk) FTIR (fourier transform infrared spectroscopy) Raman spektroskopi Mindre anvendte metoder Pyr-GC-MS (gas chromatograpy mass spectrometry) SEM (scanning electron microscopy)

Fjernelse af mikroplast og kulstof i renseanlæggets primærdel ved hjælp af båndfilterteknologien (2016-2017). - Analyse af mikroplast (større end 20 µm) i ind- og udløb samt rejektvandsstrømmen. - Fokus på mikroplast og forsøg med fluorescerende mikroplast

Metode mikroplastik resultater Mikroplastko ncentration (partikler/m 3 ) Partikelst ørrelse (median, µm) PE (%) PET (%) PMMA (%) PP (%) PS (%) PTFE (%) PVC (%) Svendborg Indløb Ca. 4 10 6 42,4 0,3 98,2 0,3 0,2 0,8 0,2 0,0 Udløb Ca. 7 10 3 34,9 26,8 12,9 1,4 10,0 36,0 3,1 9,8 Efter Båndf. Ca. 7 10 3 45,1 16,4 23,2 4,5 14,7 11,0 24,4 5,8

Forsøg med tilsat mikroplast Båndfilterets effekt til fjernelse af mikroplast 90-106 µm partikler 1 mio. partikler tilsat før filter 2928 partikler efter filter 99,7 % fjernet

Øvrige projekter om mikroplast/ mikrogummi MUDP (2017 og 2018) Udvikling af teknologi til fjernelse af mikroplast fra regnvandsbetingede udledninger Fokus på mikrogummi MUDP (2018 og 2019) Mikroplast i vaskerispildevand Fokus på mikrogummi og fibre Fremtidig ønske om fokus på slam

Øvrige måletekniske udfordringer Sorte gummipartikler mindre end 100 µm ingen har med sikkerhed identificeret disse! Sorte gummipartikler er vanskelige i forhold til lys Vi ser signaler fra mikrogummi med vores Raman Vanskeligt at skelne mikrogummi fra asfalt Vi ønsker at videreudvikle og automatiseret en valid metode til identifikation af mikroplast+gummi i regnog spildevandsprøver Digital billedbehandling

Hvad ved vi om mikroplast i spildevand Renseanlæggene er gode til at tilbageholde mikroplast, 90 99 % tilbageholdes. Fremtidig indsats Der er behov for standardisering og validering af analysemetoden. De regnvandsbetingede udledninger Mere viden om fjernelse af mikroplast i regnvandsbassinerne Evt. omsætning i renseanlæggene Slam på markerne

Renseteknologier Mikrofiltrering skivefiltre, tromlefiltre >10 µm Svenske erfaringer Driftsomkostninger (inkl. kemikalieforbrug) konkrete anlæg: 0,01 kr/m3 0,1 kr/m3 Ultrafiltrering og membran bioreaktorer Svenske erfaringer (ultrafiltrering alene, samlede driftsomkostninger): 0,3-0,9 DKK/m 3

Hvad er BAT? Efterpolering på renseanlæg? Filtrering større end 10 mikrometer på regnvand regnvandsbassiner? Rensning hos de største kilder? Mikroplastens liv i slammet?

Konklusion Kilderne skal fastlægges vha. målinger For det rigtige spildevand skal vi rette blikket mod Rensning af mikroplast mindre 10-20 µm i renseanlæggene Mikroplast i slammet De regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand Der er behov for mere viden om de regnvandsbetingede udledninger

Spørgsmål? Kontaktdata: Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Tlf.: 72201866 E-mail: hal@dti.dk