Krogebjergparken Lokalisering af park/naturområde: Krogebjergparken er beliggende i kommunens nordlige del, hvor parkens nordlige grænse slutter ved grænsen til Rødovre. Parken afgrænses af Harrestrup Å, der løber i kommunegrænsen i parkens vestlige kant, men der vindes vej, cykelsti og villaer mod øst. Den sydlige grænse udgøres af Jyllingevej, hvor Damhusengen slutter, og parken gennemskæres af Slotsherrensvej. Nord for Slotsherrensvej er parken et relativt smalt areal, hvor Harrestrup Å bliver bredere og løber midt gennem parken. Parken er i alt på 14 ha. Områdets historie: Tidligere var området omkring Harrestrup Å vandlidende, og arealerne brugtes til enggræsning for områdernes dyrehold. Indtil 1800-tallet indgik åen i Københavns drikkevandforsyning, og i 1938 blev åen rørlagt på dele af strækningen. I 50 erne blev de stejle sider, der findes i dag, anlagt. Omkring år 1930 overtog parkafdelingen en række områder fra Københavns Vandforsyning. I 1936 blev udgivet et politisk manifest om Københavnsegnens grønne områder, hvori det beskrives, at der kan skabes et samlet parkbånd kaldet det vestlige parkbælte, i Damhusdalen og Harrestrupdalen langs grænsen mod Rødovre og Hvidovre. Ønsker om et samlet parkbælte blev begrundet med den stigende friluftsinteresse og et ønske om nærrekreative arealer, der kunne servicere cyklister. Eftersom arealerne omkring Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken var uegnede til bebyggelse, erhvervede kommunen arealer og udarbejdede planer for det samlede parkbælte. I Krogebjergparken erhvervedes et 100 m. bredt areal, der i dag udgør parkens sydlige del, mens det alene var de helt nære arealer langs åens nordlige del, der endnu ikke var bebygget. Jacob Bergmann, der var stadsgartner fra 1936, formgav arealet. Bergmann var typisk funktionalist, hvilket ligeledes afspejler sig i de øvrige parkanlæg, han har formgivet (ex. Sundbyvesterparken). Langs Harrestrup Å skabtes grøft samt en vold af jord, der har givet terrænet langs åen sin karakteristiske form, og der blev plantet træer og buske af primært hjemmehørende arter. Stisystemet afspejler tydeligt den politiske diskussion om friluftsliv: Dels er det opdelt i cykel- og gangsti, dels er stierne ikke kunstigt slynget. Målet var at komme fra a til b, ikke at tulle sig gennem parken. Jacob Bergmann lavede ligeledes planerne for Damhusengen og Damhussøen. Planmæssige bindinger: Området er indstillet til fredning, og det forventes, at fredningskendelsen foreligger i løbet af 2010. Harrestrup Å er udpeget til 3-område, og Vestvolden kaster 100 m beskyttelseslinje efter naturbeskyttelsesloven. 23. september 2010 Sagsnr. 2010-126958 Dokumentnr. 2010-581396 Planer for området: Eftersom fredningen har været undervejs en årrække, har Københavns kommune taget initiativ til en udviklingsplan for Krogebjergparken. Ifølge denne plan stilles forslag til nyplantninger, særligt for at lukke parken af mod villaerne mod øst, ligesom der foreslås
en genplantning af pilerækken langs vandet. Der er ligeledes foreslået skov mod Slotsherrensvej. Drift: Driften af parken er udliciteret. Det er primært græs og busketter, der plejes, mens der ikke har været en kontinuerlig drift på træerne. Brug: Parken anvendes af mange personer, der cykler gennem parken, tydeligvis for at cykle gennem et grønt område. Der cykles hurtigt på de stier, der er reserveret cykling, men eftersom der findes et separat system af gangstier synes dette ikke at være et problem. Parken fungerer som nærrekreativt areal. Her findes mange hundeluftere, der flittigt benytter parken. Der er placeret bænke målrettet solretningen, og disse bænke anvendes af alle typer mennesker, der sidder og nyder parken. Udformning: Den sydlige del af parken, mellem Jyllingevej og Slotsherrensvej, fremstår som et bredt parkbånd med grupper af træer spredt i græs. Stisystemet er anlagt i lige linjer, belagt med asfalt eller majs. Nærheden til åen opleves ikke i den sydlige del af parken andet end steder, hvor åen krydses. I den nordlige del af parken er åen nærværende hvilket ikke er gældende for de øvrige parkarealer langs Harrestrup Å. Til gengæld er rummet omkring åen så smalt, at parkområdet har begrænset værdi som andet end gennemfartsområde. Ligeledes opleves nærheden til det større rekreative areal, der er beliggende i Rødovre Kommune, ikke. Beplantning: Beplantningsmæssigt er parken opbygget som et langt strøg af græs med grupper af træer i samme art og alder, og et langt beplantningsbælte langs åen. I græsset findes flere grupper med fyrretræer, birk, ask, vingevalnød og ægte kastanje. Dette område opleves harmonisk og med tydeligt og klassisk parkpræg med det tætklippede græs. Der står robinia og en enkelt meget stor grå-el, der er et af de smukkeste træer i parken. Langs åen findes en popler og piletræer, hvoraf en del er stynet i 2009. I parken er stynet 67 træer, mens der er fældet 17. De 67 stynede træer står primært på strækningen mellem Jyllingevej og Slotsherrensvej, og det opleves meget massivt. Træerne er fra parkens anlæggelse, og således fra slutningen af 30 erne. Der er ikke indplantet i den centrale del af parken siden anlæggelsen. Der er indplantet forskellige eksotiske egesorter i rækken langs åen for 20 25 år siden. Disse står fantastisk, kommer flot og vil kunne afløse de fældede træer på en del af strækningen. Artsvalget kan diskuteres; om ikke andet er det i fin tråd med Bergmanns planer for parken. Udviklingsmuligheder for beplantningen og artsvalg: Eftersom de stynede træer står tæt, er det ikke muligt at indplante træer i de områder, hvor træerne står. I stedet har vi valgt at acceptere det udtryk, der er skabt med de stynede træer, og plante de steder, hvor der er plads til træer. På denne måde indplantes træer, så der findes store træer i parken, når de stynede træer falder fra hinanden, men i stedet for at satse på, at det sker hurtigt, så der skabes lys til indplantede træer, der skal Side 2 af 6
erstatte de stynede, plantes andre steder i parken, så de stynede træer kan få tid til at gå til. Krogebjergparken august 2010. De stynede træer opleves ret massivt i parken. Der indplantes primært pil, der ellers vil savnes i parken, når de stynede træer går til. Piletræerne står primært i den sydlige del af parken, hvor de plantes mellem gangstien i den centrale del af parken og kanalen. Der etableres desuden en plantning med birk, hvor der er fældet piletræer. Denne plantning skal supplere plantningerne på det brede stykke af parken, hvor grupper af ensaldrede træer står. Nogle af disse grupper trives (ex. vingevalnød), mens andre (ex. navrplantningen) er meget åben og fremtræder slidt. Der suppleres desuden med egetræer i rækken langs cykelstien, hvor der står ege i forvejen. Disse ege erstatter fint poplerne i dette område. Der indplantes i alt 33 større træer, primært piletræer, der sættes de steder, hvor der er lys og luft nok til, at de vil trives. Ydermere indplantes 10 mindre træer på steder, hvor mindre træer vil trives. I den nordligste del af parken er fældet et enkelt træ, men de styninger, der var planlagt, er ikke gennemført. I dette område er allerede indplantet egetræer, der skal overtage fra de gamle træer, og det er begrundelsen for, at der ikke plantes i dette område. Denne del af parken er meget smal, og tidligere har alene stået søjleformede træer. De søjleformede træer virker skalaformidlende, og optager samtidig ikke plads i et smalt bælte. Når der om nogle år skal suppleres i plantningen, bør man plante søjleformede træer her, eftersom de understreger parkens form og anvendelse. Side 3 af 6
Sammenfatning: I Krogebjergparken er i vinteren 2009 fældet 17 træer og stynet 67 træer. I efteråret 2010 plantes 43 træer fordelt på 33 større træer og 10 mindre træer. Med denne plan sker ikke en realisering af de ønsker, der er udtrykt i udviklingsplanen. Eksempelvis tages der i denne plan ikke stilling til etablering af skov i parken, ligesom der ikke etableres samlede plantninger mod villaerne. Fokus har været på plantning af træer efter sikkerhedsfældninger og beskæringer. Naturligvis overholder forslagene til plantning sig indenfor rammerne af den endnu ikke vedtagne ramme i udviklingsplanen. Træplantningerne er desuden en del af et større projekt, som udføres for hele område Nord, der ud over Krogebjergparken også indeholder Utterslev Mose og Søborghusrenden, Kagsmosen, Bellahøjmarken, Grøndalsparken og Bellahøjparken, Degnemosen, Damhussøen og Damhusengen. Side 4 af 6
Side 5 af 6
Side 6 af 6