BusTrafikken Julen 2008 Nummer 6 ONLINE: Billeder og nyheder på BusTrafikken.dk
Ny servicebus i Ballerup-Skovlunde Mandag den 5. januar 2009 var der officiel indvielse på servicebuslinje 834 i Ballerup- Skovlunde. Indvielsen fandt sted ved Ballerup Rådhus, som i øvrigt også er et af stoppestederne på den 56 minutter lange rute. Første officielle afgang blev kørt af to servicebusser, bus 1756 og 1757, og afgik rettidigt fra Ballerup st. Der var en del fremmødte til indvielsen og ligeledes mange passagerer med busserne på første tur. Linjen bliver betjent af en Optare Solo og køres af Arriva i Ejby. Tilhørende linje 834 er der også en ekstra morgenafgang på linje 190 fra Holte st. til Lyngby st., som køres af den samme Optare. På linje 834 vil den 9,2 meter lange bus betjene stederne Ballerup st., Ballerup Centret, Ballerup Rådhus, Ballerup Idrætsby, Skovlunde st., Lundehaven, Rosenhaven og Lundebjerg, m.fl. Bussen er gratis at benytte, ligesom servicebus 848 i Rødovre Arriva Ejby har fået Roskildes bus 1753, som reservebus. Reservebussen er en DAB 11-0860S. Foto: Sikandar Sahil - Ballerup st., 5. januar Kort nyt fra BusTrafikken: Busbladet udkommer nu også til Arriva Amagerbanen og Arriva Hillerød. Du kan se eller gense BusTrafikkens busbilledjulekalenderfra december 2008 på BusTrafikken.dk Med venlig hilsen Redaktør Sikandar Haroon Sahil Redaktør: Sikandar Haroon Sahil Tlf.: 27 62 72 37 www.bustrafikken.dk Abonnér på BusTrafikken? Send en mail til abonnement@bustrafikken.dk BusTrafikkener et busblad som indeholder nyheder om busser i Movia. Det trykkes i 50 eksemplarer og udkommer 6 gange årligt, hver 2. måned. Bladet udkommer til 14busgarager,enkelte pauselokaler og Movia på Toftegårds Plads Tryk: Netbus A/S Vester Kopi Layout: Sikandar Haroon Sahil Forsidebillede: Sikandar Haroon Sahil Forsidebilledet: Concordia Bus 6053 på Gartnervænget (Busvejen) i Frederikssund. En meget speciel og smal vej. (92N)
Flere afgange på linje 150S i julen ang I december fik buslinje 150S flere afgange i weekenderne. Det betød 10 minuttersdrift mellem Nørreport st. og Nærum st. i dagtimerne, mellem klokken 10 og 17. Samtidig med de nye afgange har Arriva Ryvang fået tre ekstra busser. Disse er 1412, 1419 og 1430, som tidligere har kørt på linje 300S. Det er Volvo-busser som er 13,7 meter lange. De er nu indsat så de kører fast på linje 150S. Foto: Sikandar Sahil - Sølvtorvet, 13. januar ibus: Nyt nedtællingssystem Fra slut januar 2009 begynder der at komme nedtælling på en række udvalgte S-busstoppesteder. I TrafikNyt (nummer 9 2008) kunne man læse at rejsende på linje 150S og 300S får glæde af et nyt forsøg med en anderledes slags nedtælling til næste bus. Det bliver ikke den velkendte A-bit Countdown men til gengæld noget der hedder ibus. ibus bliver placeret oven på busstoppestedet og vil vise nedtælling til stoppestedets næste linjer. Selvom det er linje 300S der er på et forsøgsstoppested så viser ibus også tiderne til de andre næste busser. Movia vil også være i stand til at skrive tekstbeskeder til passagererne ved busstoppestederne hvis der opstår uregelmæssigheder i driften. Det foregår ved at Movia indtaster en tekst og udsender den via radiobølger på FM-nettet. I bunden af ibus vil teksten blive vist.
Endnu et konkursramt busselskab Den 11. december 2008 indstillede busselskabet Busserne A/S driften på deres bybuslinjer i Ringsted og på et par telebuslinjer. Arriva overtog driften på bybuslinjerne den 12. januar og der kørtes der med Volvo-busser der blev skiltet med kun linjenummer. I januar er der blevet indsat nogle gamle gule Hovedstadsbusser på bybuslinjerne 401, 402, 403, 404 og 405. Det er Scania L94UB/Berkhofbusser som tidligere har kørt hos Arriva Ballerup. Endestation for linje 150S rykkes Linje 150S har været med i projekt Bedre Bustur hvor Movias mål har været at få flere til at tage bussen. Målet er nået og det har givet 21 % flere passagerer. De 21 % flere passagerer har givet penge i kassen, og det har fået Movia til at forbedre buslinjen. Der er kommet flere afgange, internet i busserne og meget mere. Den 11. januar forlængede man Nærum-afgangene således at de nu fortsætter til Gl. Holte, Øverødvej. Der kommer også snart countdown på stoppestederne. Ny buslinje i Høje Taastrup Høje-Taastrup Kommune fik den 11. januar en ny buslinje. Den hedder linje 116 og er en erstatning for linjerne 113, 114, 115, 828 og 851, som samtidig blev nedlagt den 11. januar. Linje 116 er en lidt speciel linje, idet at den kører på en speciel rute. Den kører fra Reerslev til Hedehusene st. via Hedehusene st. og Høje Taastrup st. Og ja, den kører altså til Hedehusene st. via Hedehusene st. Linjen kommer blandt andet forbi Fløng, Soderup og Sengeløse. Det er Arriva Roskilde der kører linjen med 12 meter busser og af og til en Optare Solo. Efter klokken 18 køres linjen af Østtrafik Hårlev.
Første Scania-busser på linje 40 Den 2. januar 2009 kom de første nye Scania-busser ud og køre på linje 40. Linjen har kørt med gasbusser lige siden 1997, men efter godt og vel 12 år skal busserne skiftes ud. I de nye Scania-busser er der alkolås som chaufføren skal puste i når bussen skal startes op. Der skal kun pustes i alkolåsen hvis bussen har været slukket i mere end 20 minutter, lyder det fra chauffører. Hver chauffør har fået uddelt to mundstykker til at sætte på alkolåsen. Chaufførerne er glade for de nye Scania-busser og alt kører sådan set som det skal. Første dag med nye busser på Amager Den første dag med nye busser på Amager-linjerne var en forholdsvis stor dag. I meget lang tid har der kørt gamle larmende gasbusser på Amager, men det blev der lavet om på den 11. januar da de splinternye Scaniaer kom ud og køre for første gang i Movia-trafik. Busserne er meget mere komfortable og giver en bedre bustur end med de raslende og støjende gasbusser. Der blev flaget på de 29 busser den 11. og 12. januar for at fejre de nye bussers indtræden.
Ledbusser på besøg fra Sverige En 18 meter lang blå Scania-ledbus skiltet linje 014 til Kyrkesundkørte søndag den 18. januar kl. 8.45 ind på Skøjtevej. Denne og tre andre busser, kom fra Malmö til Arrivashovedkontor på Skøjtevej for at få taget lidt billeder. Busserne blev efter fotograferingen kørt tilbage mod Stockholm. BusTrafikkens redaktør var til stede for at få billeder af de fire busser, som kom en halv time for sent!. I baggrunden ses en 5A-bus samt endnu en svensk ledbus. Grunden til bussernes besøg var fotografering af busserne for Arriva. Foto: Sikandar Sahil - Kastrup/v. Skøjtevej, 18. januar Rejsekortlæsere i københavnske busser I den seneste tid har man kunne se Rejsekortlæsere i nogle københavnske busser. Rejsekortlæserne har og er til at se i busser på linje 250S og 350S. Kortlæserne er dog ikke tændt, men kun monteret. Det er stadig kun nede i Roskilde, Høje Taastrup og Holbæk, hvor Rejsekortet testes. Om Rejsekortlæserne i de københavnske busser bliver sat i funktion i år er ikke til at vide. Rejsekortet er nu blevet udskudt og forsinket så meget at det ikke er til at sætte præcise datoer på. Chaufførerne i Roskilde-garage har i de seneste måneder været på Rejsekortkursus for at lære at håndtere chauffør-konsollen og diverse funktioner i systemet. I øvrigt mener jeg, at Rejsekortet er et godt projekt. - Jørgen Bonne Driftsleder, Arriva Roskilde
BusTrafikken Julen 2008 Scania-busser til linje 14 Først fik linje 40 nye busser, så fik Amager-linjerne 30, 32, 33 og 36 nye busser. Men mellem forår og sommer skal linje 14 køre med helt nye busser, magen til dem, som kører på de ovennævnte linjer. Linjen, som i øvrigt lige har holdt 100-års jubilæum, skal efter mange år med gasbusser til at køre med nyt materiel. BusTrafikken følger op på denne nyhed, og skriver på hjemmesiden så straks der er noget nyt. Fra P-bus til E-bus Den 11. januar 2009 skiftede alle P-buslinjer bogstavet om til E. Men ændringen kunne først bemærkes den 12. januar, da P-busser ikke kørte i weekender. P står for Pendul(bus) og E står for Ekspres(bus). Disse to koncepter er blevet samlet til ét, men ruterne eller tiderne er der ikke blevet lavet om på. En P-buslinje kører i pendulfart i myldretiderne, mellem en station og nærliggende industriområde eller uddannelsesinstitution, som for eksempel linje 575P (Handelsskolen Hillerød st.) eller linje 539P (Avedøre Holme Friheden st.) En E-buslinje kører typisk kun i myldretiderne, dog med undtagelser, som for eksempel linje 733E (Hillerød st. Humlebæk st.) kører på lørdage. De holder kun ved større stoppesteder og aflaster de almindelige buslinjer eller S-buslinjer. Som regel er der 10-20 minutters drift.
BusTrafikken Julen 2008 Linje 347 til Snekkersten st. Linje 347 som normalt kører fra Hornbæk st. til Helsingør st. fik d. 11. januar 2009 en ny endestation. I stedet for at køre til Helsingør st. kommer linjen nu til at køre til Snekkersten st. via Montebello, Vapnagård og Prøvestenscentret. Ændringen sker efter ønske fra Helsingør Kommune. Nørrebrogade-lukning fortsætter Nørrebrogade-forsøget fortsætter efter nytår og indtil sommer. Undervejs vil forskellige forsøg blive testet på gaden. Med det menes at der muligvis vil blive åbnet for Nørrebrogade om lørdagen og at der vil blive opsat bussluser. Alt dette tages der stilling til i Københavns Kommune og Borgerrepræsentationen. Anchersens nye buslinjer Den 4. januar 2009 kørte Anchersen Rute deres første tur på servicebus 847 i Glostrup, med afgang kl. 10:00 fra Glostrup st. Det var den første nye bus i udbud S3. Den 5. januar 2009 startede Anchersen Rute så op med servicebus 831, 832, 848 og noget ekstrakørsel om morgenen. Udover servicebuslinjerne og linje 25 (Teaterbus) kører Anchersen Rute nu også noget ekstrakørsel om morgenen på følgende linjer: Linje 15 fra Tingbjerg til Husum Torv Linje 22 fra Husum Torv til Ålholm Plads Linje 166 fra Gladsaxe Trafikplads til Glostrup st. Linje 167 fra Herlev st. til Skinderskovvej Linje 200S fra Rødovre Centrum til Gladsaxe Trafikplads og fra Gladsaxe Trafikplads til Rødovre st.
Vind PARTYBUSSEN Movia har lanceret en konkurrence hvor du får muligheden for at komme til koncert sammen med 20 af dine venner, samt at vinde Partybussen. Er du vinderen, så kommer dig og dine 20 venner til at køre i Partybussen til koncerten med mad og drikke undervejs. Det du skal gøre for at være med i konkurrencen er at tilmelde dig MitMovia og dermed sige ja til at tilmelde dig konkurrencen. Ved tilmelding af konkurrencen skal du vælge om du vil til koncert med Depeche Mode, Volbeat eller Mamma Mia. Bussen vil blive en Volvo B7RLE-59/Säffle- bus og ikke en Scania, som på billedet. Bussen er fra Arriva Ryvang og kører til dagligt på linje 15. Når vinderen er udvalgt så bliver der lavet en nyhed på BusTrafikken.dk, så du måske kan få en chance for at se bussen når den er ude og køre. Linje 200S til Avedøre Holme Der er planer om at forlænge linje 200S fra Friheden st. til Avedøre Holme og få linje 161 til at have endestation på Rødovre st. på alle afgange. Forlængelsen af linje 200S vil betyde en stor stigning i passagertallene. Linjen vil nemlig komme til at betjene industriområderne på Avedøre Holme og TEC Landstransportskolen hvor der er mange passagerer. Det betyder at passagererne til Avedøre Holme ikke længere skal skifte til 539E på Friheden st. Linje 8A For omtrent et år siden var der planer om en ny buslinje, som erstatning for linje 18. Planerne var at kalde den linje 8A og lade den køre fra Nordhavn st. til Friheden st. Planerne om denne nye linje 8A har ikke været taget op i et år, men til foråret 2009 vil kommunernes forvaltninger vende tilbage til sagen.
BusTrafikken Julen 2008 Totalreklame igen og igen og Så er der igen kommet en ny totalreklame denne gang er det på to forskellige busser. Det drejer sig om Arriva Ryvangs bus 1327 på linje 15 og Arriva Gladsaxes bus 1229 på linje 26, som i øjeblikket kører rundt med en totalreklame for slikfirmaet Haribo. Begge busser er blå på langsiderne og bagsiden og har Haribos slogan; LUK OP FOR NOGET GODT - LUK OP FOR HARIBO, skrevet på tagkanten. Mellem for- og baghjul står der HARIBO med store røde bogstaver og ved siden af det er en lille vingummibamse. Ellers er der bare en masse lækre slikstykker rundt omkring på busserne. Som sagt så kører busserne på henholdsvis linje 15 og linje 26 til dagligt. Det kan også være muligt at opleve busserne på andre linjer. Som det kan ses på billederne så er slikstykkerne ikke placeret præcist ens på begge busser. Totalreklamerne er blevet meget in på det sidste. I de tidligere udgaver har BusTrafikken nævnt totalreklamer, som f.eks. Opera-reklamen, Canon-reklamen, V6-tyggegummi-reklamen og blandt semitotalreklamer; Samsung-reklamen og Mazda-reklamen. Foto: Sikandar Sahil Rådhuspladsen, 18. januar Foto: Sikandar Sahil Hovedbanegården, 13. januar
Slut med trykte S-buskøreplaner Nu er det slut med de velkendte trykte S-buskøreplaner. For at spare penge har man valgt at stoppe med at trykke køreplanerne på papir og derved bruge pengene på forbedring af køreplaner online. Først var det A-buskøreplanerne man stoppede med at trykke på papir, og nu er det så S-buskøreplanerne. som ikke længere bliver trykt. 75E og 76E nedlægges Linje 75E og 76E som forbinder Amager og Dragør med Kastrup nedlægges til foråret. Det vil betyde en dårlig busbetjening på Kystvejen, da det fra foråret kun vil være linje 35 som kører der. Mange passagerer tager linje 75E eller 76E fra Ørestad eller Store Magleby til Dragør og Kastrup men fra foråret må de blive nødt til at skifte med bus eller tog for at komme til deres destination. Ny rute på linje 733E i Fredensborg Linje 733E har fået ny rute i Fredensborg. Den kører nu fra Humlebækvej til Lystholm. Ændringen sker for at komme forbi Lystholm Plejecenter og et nyt boligområde. Uden for myldretiden bliver Kæmpehøj stadig betjent af linje 733E, der kører fra Lystholm ad Dannevang til Kæmpehøj.
Foto: Sikandar Sahil Fotosted: Københavns Hovedbanegård, busterminalen Tekst: Sådan ser den farverige bagside ud på bus 1327 som i øjeblikket kører rundt med totalreklame for slikfirmaet HARIBO, på linje 15. Som normalt er begge langsider samt bagsiden dækket af reklame. Dette gælder også dørene og på tagkanten står der LUK OP FOR NOGET GODT LUK OP FOR HARIBO, som jo er Haribos slogan. Bussen er umiddelbart pakket ind i slikpapir omkring uge 3. Bus 1229 kører også rundt med en totalreklame for HARIBO i øjeblikket. Den kan opleves på linje 26.