Anbefalinger ved byggeri

Relaterede dokumenter
LOKALPLAN 120 for den historiske del af Slangerup FORSLAG i høring fra den 13. september til den 8. november 2018

LOKALPLAN 120 for den historiske del af Slangerup FORSLAG i høring fra den til den 2018

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

SAVE registrering Haslev midtby Nordborgvej 4

Bygningsfornyelse den vestlige del af Herning Kommune

SAVE registrering Haslev midtby Præstevænget 3

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Bygningsfornyelse den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 3B

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

SAVE registrering Haslev midtby

Bygningsfornyelse den sydlige del af Herning Kommune

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Bilag 1 til TU den Ansøgning om solceller på Videbechs Alle 167, Hald Ege

SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3

Vonge. Vejledning og retningslinjer for støtteberettiget bygningsfornyelse

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Wm/mm KAPITEL 3 V / 10M _ 4':95-%.{C: L. an«g. naá0.%al Izâzfo hvmmuhws pkt 4 Bebyggelsens grundform

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

SAVE registrering Haslev midtby Fredensvej 4

Gadbjerg. Vejledning og retningslinjer for støtteberettiget bygningsfornyelse

De historicistiske villaer overflader og detaljer

Endelig vedtagelse af Lokalplan Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej og

NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Hæfte 1B

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

SAVE registrering Haslev midtby Tingvej 2

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16.

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

Landsbyfornyelse i Ugerløse Hovedgade Ansøgningsrunde juni november 2016

Bygningsfornyelse Herning Kommune

BILAG 1 POST HOTEL NYE KVISTE

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

1 Indledning. 2 Projektet. Thisted Kommune Plankompetencer og -sparring Thisted. Torvegade 1B. Notat

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

SAVEBygningsregistrering

SAVE registrering Faxe Ladeplads Tjørnevej 1


F R E D N I N G S V Æ R D I E R

TIL SALG BJERGBYGADE SLAGELSE

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

SAVE-værdier Arkitektonisk 2 Kulturhistorisk 1 Miljømæssig 2 Originalitet 3 Tilstand 3. Samlet bevaringsværdi 1. Udpeget i år: 2011

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE

Uddrag af Lokalplan 224 for den nordlige del af Hjortekær

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Vedligeholdelseshåndbog

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Vejledning om solenergianlæg

Bygningsfornyelse. Støe l andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf Nye Huse i Sønderho. - en vejledning til lokalplan 19

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

B skal males i. C skal males

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

NOTAT OM BYGNINGSVURDERING RYETGAARD, RYETHØJVEJ 7, 3500 VÆRLØSE

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

ANDUVNINGSFYR

Bygningsfornyelse. Støe l andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/19

Transkript:

ved byggeri Facader De gamle huse er bl.a. karakteristiske ved, at facaderne fremstår som en flade, hvor vinduerne er rektangulære åbninger for lysindfald. Nyere huse har typisk større flader med glaspartier. Hovedparten af husene i Slangerup er overfladebehandlede i form af en pudsning eller en filtsning. Ved tilbygning bør den pudsede overflade videreføres. Huse, der oprindeligt fremstår i blank mur, bør ikke overfladebehandles. Murværkfacader er meget holdbare, men kræver en løbende vedligeholdelse af fuger og eftersyn af revnedannelser. Generelt virker facadebeklædninger som et fremmedelement. Man bør derfor ikke foretage udvendige isoleringer eller anden form for facadebeklædning, idet facadens overfladestruktur og bygningsdetaljer forsvinder. Huset mister sin originalitet. Ved farvesætning af facaden skal man som udgangspunkt benytte lyse og lette farver indenfor jordfarveskalaen. Kraftige og tunge farver vil være for dominerende i bybilledet. Sokler, indfatninger og gesimsbånd kan fremhæves i en anden farve. Sokler bør fremstå i en mørkere farve end facaden eller i sort. Pudsede overflader bør videreføres ved tilbygning eller ombygning. Huse opført i blank mur bør ikke overfladebehandles. Murværksdetaljer bør bevares. Eksempel pudset mur Facader bør ikke beklædes med plader eller isolering. Eksempel blank mur 1

Tage Tagets form og materiale er en af de vigtigste dele af huset, både af hensyn til husets eget udtryk, men også af hensyn til hele bymiljøet. Ved reparationer og udskiftning af tage bør tagets oprindelige form og detalje så vidt muligt videreføres. Tegl giver ved sin farve og form et tag, som oftest passer ind i et ældre bymiljø. Og et tag som ad åre får en fin patina. Røde vingeteglsten En stor del af husene i den gamle del af Slangerup har oprindeligt haft tegltage. Ved udskiftning af et ældre tegltag vil mange af de gamle tagsten kunne genanvendes - eksempelvis placeret på den ene tagflade. Dermed kan en del af husets tag bevare dets naturlige patina samtidigt med, at det gør udskiftningen billigere. Udskiftning til cementtagsten giver ikke taget helt det samme stoflighed samtidigt med, at taget ikke patinerer så fint. I de senere år er sortglasserede telgsten blevet meget udbredte, men de bør undgås. Den type tag er helt ude af trit med Slangerups typiske længehuse i 1 1/2 etage. Sortglasserede tage passer til store patriciavillaer, der var født med den tagbeklædning. Skiffer/eternit skiffer Skiffer er et meget benyttet tagmateriale gennem tiderne. Plant eternitskiffer er et brugbart alternativ til den dyre eternit. Tagenes oprindelige detaljer bør bevares. Det kan f.eks. være tage uden udhæng og med muret gesims. En anden meget vigtig detalje er, at tagrender bør udføres i zink. Tagpap med listedækning Tagpaptage med en listedækning kan typisk anvendes ved garager, skure og andre sekundære bygninger. Der er fortsat enkelte huse i den gamle del af Slangerup med stråtag. Et tag der var meget udbredt tidligere i byens historie. Stråtage er karakteriske for bevaringsværdige gamle bymiljøer, men det skal bemærkes, at stråtage er forbundet med nogle helt særlige sikkerhedsmæssige krav. Anbefalingen Husets oprindelige tagmateriale og detaljering bør genetableres /fastholdes ved renovering eller udskiftning. 2

Gesimsbånd og skorstene Gesimser er murafslutningen, der danner overgang mellem mur og tag. Det er vigtigt at bevare karakteristiske murværksdetaljer som gesimser, indfatninger og andre facadeudsmykninger, der er med til at give huset dets individuelle præg. Skorstene giver huset karakter og rytme og kan i dag tjene til udluftning og aftræk for bl.a. naturgasfyr. Skorstene er typisk placeret midt over tagryggen og har et kvadratisk tværsnit. Når den indeholder flere rør kan den være lidt bredere på langs af taget. En traditionel skorsten bestå af tre led: en bredere sokkel, et slankere skaft og en afsluttende, udkraget gesims. Gesimsbånd og murværksdetaljer Soklen på skorstene bør altid gå op til to-tre skifter over tagryggen og have en muret inddækning i tegl- eller skifertage. Skorstenen bør altid være udformet og overfladebehandlet i samme materiale som facademuren - det vil sige med blank, pudset, eller filtset murværk. Gesimser bør vedligeholdes og bevares. Gesimser bør ikke skjules af tagudhæng med mindre huset er født med det. Skorsten på tagryg Skorstene bør bevares og så vidt muligt genetableres ved tagudskiftninger. Skorstenes opbygning med sokkel, skaft og krone bør anvendes ved udskiftning eller genskabelse. Skorsten med sokkel og udkragning 3

Kviste En kvist har stor betydning for husets udseende. Som hovedregel skal oprindelige kviste bevares. Ved udskiftning bør kvisten udføres i samme materialer og dimensioner som den oprindelige i form og udseende. Store kviste kan virke dominerende og de forvrænger husets proportioner. Kvistene bør placeres i regelmæssig takt og være placeret over facadens vindueshuller eller andre facadedetaljer. Kviste bør afstemmes med husets arkitektur, så de får samme bredde som husets øvrige vinduer. Dog bør vinduernes højde kun udgøre 2/3 af facadevinduernes højde, eller et tilsvarende mindre format. Det gælder, når husets vinduer er et traditionelt dansk tofagsvindue. Traditionel kvist - rytterkvist Kviste bør af hensyn til husets proportioner ikke overskride 1/3 af facadens bredde. Frontkviste, der fremstår som en gavltrekant i facaden, bør fremstå med samme materiale og farvesætning som den resterende del af facaden. Det er vigtigt at bemærke, at ovenlysvinduer også påvirker bygningens arkitektur. Kravene om placering og størrelse er de samme som for kviste. Samspillet med fag- og vinduesopdeling i facaden er afgørende. Ovenlysvinduer bør nedfældes i taget, så de ikke markerer sig som et element oven på taget. Oprindelige kviste skal så vidt muligt bevares. Nye kviste bør tilpasses husets proportioner og facadeopdeling. Frontkvistens farve skal afstemmes med den øvrige del af facaden. Ovenlysvinduer bør placeres i samspil med vinduerne i facaden og nedfældes i taget. Rytterkvist Taskekvist Frontkvist/frontispice 4

Vinduer Vinduer opfattes som husets øjne og har stor betydning for, hvordan huset opleves. Samtidig fortæller vinduernes udformning om husets alder og byggestil. Dannebro- Palæ- Frederiksberg- Det er derfor vigtigt, at nye vinduer fastholder den oprindelige udformning og materialevalg. Mange vinduer, der i dag kan købes på markedet, er i visse tilfælde af en dårligere kvalitet og er ofte mere standardiserede i forhold til nuancerne i husets arkitektur. Nye vinduer bør udføres som kopier af de oprindelige vinduer på en række punkter: materialer, materialekvalitet, opdeling, dimensionering,konstruktionsprincip, beslag m.m. Bondehus- Trefag- Tofag- Den fine harmoni ødelægges ubestrideligt ved udskiftning af vinduesformatet og -typen. I Slangerup er de typiske vinduer i de gamle huse frederiksbergvinduer, dannebrogsvinduer, to- og trefags vinduer samt bondehusvinduer. Anbefaling Ved udskiftning af vinduer bør de nye vinduer udføres med samme dimension, udformning og materialer som de oprindelige. 5

Døre Hoveddøren er en af facadens vigtigste elementer. Det er derfor vigtigt at bevare de oprindelige gamle døre og deres detaljering. Tidligere var hoveddøren som regel udført som en fyldningsdør. Mange døre i gamle huse et udformet som 2-fløjede døre med en stram symmetrisk opbygning og forsynet med vinduer i og over døren. Ved udskiftning bør den oprindelige hoveddør genskabes eller videreføres. Udskiftning med døre i parcelhusstil kan være til store skade for et gammelt hus, da døren ikke passer ind i husets arkitektur - hverken i materiale eller udformning. Gamle døre kan med fordel renoveres frem for at udskiftes. Dels er stilen på døren dermed fastholdt, dels er kvaliteten på gamle døre ofte bedre end mange nye. Ved udskiftning af en dør, der ikke er original, kan stilen på den nye dør evt. findes ved at studere andre lignende huse fra samme periode. Hoveddøren på mange ældre huse er typisk malet med en dækkende maling. Farvesætningen bør ligge indenfor jordfarveskalaen. Dobbeltfløjet hoveddør med glaspartier Oprindelige døre bør bevares ved vedligeholdelse og reparation. Materialevalg og udformning bør videreføres ved udskiftning af døre. Døre bør fremstå med en fulddækkende maling. Fyldningsføre - (ikke jordfarve) Enkeltfløjetfyldningsdør med glasparti 6

Farver Farvesætning af et hus kræver nøje overvejelser. Hele facaden bør vurderes under et, før man beslutter sig. Som udgangspunkt bør man vælge en farve indenfor jordfarveskalaen, da kraftige farver næsten altid vil virke dominerende og fremmede i bybilledet. Sokler, indfatninger og gesimsbånd kan stå fremhævede i en let toning af en anden farve. Sokler bør fremstå i en mørkere farve end facaden. Huse, der oprindelig har været pudset eller kalket i en bestemt farve bør vedligeholdes med samme farvesætning. Det er ikke alle facader, der skal males/kalkes/ overpudses etc. Mange facader er skabt til at stå i materialernes egne farver: Mursten eller natursten, hvad der både er meget tidstypisk for bygningen og medfører den mindste vedligeholdelse. Alt træværk på en facade bør dog altid være malet med en dækkende farve. Facaden bør opfattes som et hele, når farvesætningen skal fastlægges. Jordfarveskalaen bør danne udgangspunkt for farvesætningen. Stærke og tunge facadefarver bør undgås, da de kan virke for dominerende i bybilledet. 7

Skiltning Skiltningen i forbindelse med butiks- eller firmadrift har stor betydning for en bygnings arkitektur og hele områdets fremtoning. Det er meget vigtigt, at skiltningen får en form og et diskret udtryk, der er afstemt med bygningerne og omgivelserne. Bogstavermon Plader med firma- eller butiksnavne monteret på facaden virker meget dominerende og skæmmende. Fritstående bogstaver virker lettere og mindre dominerende. Skiltning kan i visse tilfælde blive et tilskud til bymiljøet. Lysskilte skaber opmærksomhed og er typiske for områder med megen aktivitet. I et kulturmiljø er lysskilte for højtråbende og giver samtidig et uønsket baggrundslys i byrummer. Ved skiltning med fritstående lysbogstaver kan generne begrænses, og skiltningen kan signalere aktivitet i en bymidte eller på hovedgaden. Udhængsskilte er en anden måde at lade skiltningen underordner sig husets arkitektur. Skiltning bør respektere bygningens facade. Fritstående bogstaver - malet eller monteret på facaden - giver et mere ydmygt udtryk og falder bedre ind i et historisk bymiljø. Udhængsskilte har et meget begrænset fodaftryk på facaden men giver god synlig information ved passage på langs af bygningen. 8

Tekniske installationer Synlige tekniske installationer kan være skæmmende og ødelægge en bygnings arkitektur. I den historiske del af Slangerup er udstyret fremmedelementer, der forstyrrer oplevelsen af det bevaringsværdige bymiljø. Solcelleanlæg og paraboler bør placeres på sekundære bygninger eller terræn, så anlæggene ikke er synlige i bybilledet. Dominerende og skæmmende tekniske installationer Airconditionsanlæg og varmepumper bør placeres på terræn på husenes bagside. Tekniske installationer kan placeres på de sekundære bygninger. Tekniske installationer bør integreres i bygningen. Tilpassede løsninger 9