LOKALPLAN 120 for den historiske del af Slangerup FORSLAG i høring fra den 13. september til den 8. november 2018

Transkript

1 LOKALPLAN 120 for den historiske del af Slangerup FORSLAG i høring fra den 13. september til den 8. november 2018

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. Lokalplaner kan bruges til at fastlægge, hvad forskellige områder fremover skal anvendes til, og hvordan bebyggelse, veje og friarealer mv. skal udformes. Herigennem kan Byrådet påvirke kvaliteten af de fysiske omgivelser i kommunen. Samtidig er udarbejdelse af et forslag til lokalplan velegnet til at gennemtænke planlægningsmæssige problemstillinger, og tilvejebringelsesprocessen giver god mulighed for dialog med borgerne om planlægningen. Lokalplanen er bygget op af en redegørelse og nogle bestemmelser. I redegørelsen beskrives planens intentioner og baggrund samt dens forhold til anden planlægning. I lokalplanens bestemmelser fastlægges planområdets afgrænsning, konkrete bestemmelser for udnyttelse, byggeri, infrastruktur, m.v. samt planens retsvirkninger. De konkrete bestemmelser kan være uddybet med nogle supplerende bemærkninger. Lokalplaner gælder fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende lovlig bebyggelse kan blive liggende, ligesom den heller ikke hindrer, at hidtidig lovlig anvendelse kan fortsætte. Der er heller ikke handlepligt på lokalplanens bestemmelser, men ved fremtidige ændringer i området skal lokalplanens bestemmelser overholdes. En lokalplan sætter rammerne for et områdes anvendelse og udvikling, men en lokalplan er ikke i sig selv en tilladelse eller godkendelse. Det kan være nødvendigt at søge om tilladelse eller godkendelser fra relevante myndigheder inden dit projekt kan realiseres. En lokalplan skal efter reglerne i planloven annonceres og fremlægges som forslag i høring. I denne periode har alle mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til planen. Hvis planen ikke ændres væsentlig kan den herefter vedtages endeligt af Byrådet.

3 Indhold Redegørelse BAGGRUND..4 LOKALPLANENS INDHOLD FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING FORHOLD TIL BYENS ANDRE FUNKTIONER TILLADELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER SERVITUTTER MILJØSCREENING. 10 MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Bestemmelser FORMÅL OMRÅDE OG ZONESTATUS ANVENDELSE UDSTYKNING VEJE OG PARKERING BEBYGGELSENS BEVARING, OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS UDSEENDE UBEBYGGEDE AREALER BETINGELSE FOR IBRUGTAGNING AFLYSNING AF LOKALPLANER SERVITUTTER RETSVIRKNING 16 VEDTAGELSE 16 Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag Bilag 5 - anbefalinger

4 Redegørelse BAGGRUND Det er vigtigt at værne om Frederikssund Kommunes kulturarv. Byerne og landskabet fortæller historien om udviklingen gennem tiderne, giver stederne identitet og borgere et tilhørsforhold. Samtidigt kan kulturarven tiltrække turister. Planlægningen er et vigtigt værktøj til at beskytte de værdier, der er værd at bevare. Planerne sætter rammer for, hvad der kan bygges og hvor, og kan bruges til at bevare og forny på samme tid. De bevaringsværdige elementer vil dermed kunne bidrage til en positiv og ønsket udvikling. Den historiske del af Slangerup rummer nogle af de elementer, der kan føres langt tilbage i tiden. Elementer det er værd at værne om. Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er et ønske om at opføre et byggeri på Kirketorvet 6. Det drejer sig om fem nye boliger i form af et dobbelthus med to boliger og et rækkehus med tre boliger. Derudover er der ønske om at opdele den eksisterende bygning på Kirketorvet 6 i to boliger. Sideløbende med projektet på Kirketorvet er der jævnligt ønsker om ombygning og renovering af de gamle huse i bydelen. Byens historie Lokalplanen omfatter den historiske del af Slangerup omkring Skt. Michaels Kirke. Slangerups historie kan føres helt tilbage til vikingetiden, hvor byen fungerede som handelsby. Byen har i middelalderen og op til moderne tid været en købstad. Endvidere har byen været stærkt påvirket af Kirkens indflydelse. Sporene af historien kan aflæses i byens gadestruktur, der i området omkring kirken stort set er intakt med vejene, der krydser igennem byen fra de andre vigtige handelsbyer som Roskilde, Helsingør, Hillerød, Frederikssund og København. Endvidere er det meget karakteristisk, at Slangerup i sin historiske kerne stadig er bebygget med forholdsvis lave bygninger (længehuse), der sikrer, at kirken kan ses på lang afstand i det omgivende landskab. De enkelte huse i byen er desværre ikke så gamle. Kirken er påbegyndt omkring år 1100, men byens øvrige huse er yngre end Alt byggeri fra før den tid er gået tabt ved en serie af store brande. I forbindelse med arbejdet med byggesagen på Kirketorvet 6 har forvaltningen modtaget bemærkninger fra Roskilde Museum (ROMU) og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund (FBL). Desuden har forvaltningen indhentet en udtalelse fra en ekstern konsulent. Konklusionen er, at den centrale del af Slangerup ved Skt. Michaels Kirke har en meget interessant historie og udgør et helt særligt kulturmiljø. Kingos minde 1910 Slangerup Kirke og kirketorv 1934 Byrådet har på det grundlag besluttet, at udarbejde en bevarende lokalplan, der kan bidrage til at sikre områdets kulturarv. Vejene, der med de krumme forløb, er vokset ud af terrænet, bidrager til områdets oplevelsesværdi. Den matrikulære struktur er et andet element, der har overlevet, og som er unikt for Slangerup. I konsekvens af, at bygningerne er originale i forhold til gadestrukturen, er der i vurderingen af bygningerne bevaringsværdi lagt vægt på, i hvor høj grad det understøtter bystrukturen. Bygninger, der forholder sig aktivt til byrummet, har dermed fået tillagt en højere betydning. 4

5 Kort fra perioden med lokalplanområde LOKALPLANENS INDHOLD Der findes ikke en egentlig definition på, hvad der er en bevarende lokalplan. En bevarende lokalplan må betragtes som værende en plan, hvor hensynet til bevaring af bygninger og bymiljøer er hovedindholdet. Samtidigt giver planen mulighed for en udvikling af bydelen. En udvikling som respekterer områdets kulturarv. Det særlige ved den historiske del af Slangerup er bebyggelsesstrukturen, de bevaringsværdige bygninger og træer samt byens pladsdannelser. Alle elementer, som lokalplanen skal bidrage med at sikre. Samtidig vil lokalplanen sætte rammen for nybyggeri - som fx projektet på Kirketovet 6. Kulturarv og bevaringsværdi Sikring af Frederikssund Kommunes kulturarv har længe været et fokusområde for Byrådet. Det har resulteret i nogle tiltag, der skal bidrage til at synliggøre og beskytte kulturarven. I det daværende Frederikssund Kommune er der i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen lavet et kommuneatlas (2002). 5

6 Atlasset er et omfattende materiale samlet i en trykt udgivelse, der indeholder en blanding af oplysninger om områdets udviklingshistorie, landsskabstræk og bydele samt ikke mindst en registrering af bygningernes bevaringsværdi og bymæssige sammenhænge. Bevaringsværdige bygninger Til udpegning af bevaringsværdige bygninger er der udviklet en metode, hvor bygningernes bevaringsværdi er beskrevet ud fra en såkaldt SAVE-registrering (Survey of Architectural Values in the Environment) Bygninger med en middel bevaringsværdi er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udbygninger eller ombygninger trækker ned i karakteren. Disse bygninger har bevaringsværdi på SAVEskalaen. Bygninger med en lav bevaringsværdi er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Disse bygninger har en bevaringsværdi 7-9 på SAVE-skalaen. Når der senere sker ændringer med bygningen, kan bevaringsværdien forbedres eller forringes. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Det kan komme til udtryk ved en eventuel senere registrering. Det er vigtigt at bemærke, at bevaringsværdien ikke siger noget om husets brugsværdi. SAVE 2004 Der er tidligere gennemført en registrering af de bevaringsværdige bygninger og en analyse af bystrukturen for en del af Slangerup. Bevaringsværdien er vurderet på grundlag af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for den enkelte bygning. Bygninger med den højeste værdi vil som oftest være fredede bygninger eller kirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede. Bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres type, har en høj bevaringsværdi på SAVE-skalaen. Kommuneplanens kulturarv registrering Der er ikke tale om en gennemgribende registrering, som den der er gennemført med Frederikssund Kommuneatlas. Registreringen omfatter en del af Kongensgade og den historiske del af byen omkring Skt. Michaels Kirke. I registre- 6

7 ringen indgår nogle særlige parametre som sigtelinjer, bevaringsværdige træer, bygninger med høj bevaringsværdi, portvirkning, gademiljø og pladsdannelser. Materialet er indarbejdet i kommuneplanen, men er ikke optaget i en lokalplan. Med lokalplan 120 får registreringerne større vægt, da de kommer til at danne grundlaget for bestemmelserne til sikring af kulturmiljøet. Den del af registreringen, der ligger undenfor lokalplanområdet, bliver fortsat kun omfattet af kommuneplanen. SAVE 2018 Der er som grundlag for Lokalplan 120 foretaget en nuancering af SAVE-registreringen fra Den nye registrering fra 2018 omfatter udelukkende huse fra før Med registreringen er der udpeget 32 huse, som vurderes at have høj bevaringsværdi (1-3, jf. SAVE-skalaen). Eksempel på bygningsvurdering fra 2018-registreringen Krav ved ombygning og renovering Byrådet skal i hvert enkelt tilfælde godkende ændringer af de bygninger, der er markeret med en høj bevaringsværdi på kortbilag 3. Hensigten med dette krav er at sikre, at der ved ombygning og renovering af bygningerne anvendes materialer og en udformning, der svarer til det, som huset oprindelig blev opført med, eller som var typisk på opførelsestidspunktet. Ved nybygning skal lokalplanens bestemmelser ligeledes overholdes. Det langsigtede mål er at beskytte og forbedre de bygninger, der kendetegner den historiske del af Slangerup. Eksempel på faktaark fra 2018-registreringen Registreringen bygger kort beskrevet på en fotoregistrering og en gennemgang af bygningens forhistorie. På det grundlag er der efterfølgende foretaget en karaktergivning indenfor de 5 temaer, der indgår i metoden. Et vigtigt element i kulturmiljøet er de kik der går på tværs i byen, hvor byens atmosfære kan opleves i sammenhæng. Disse forløb er markeret som sigtelinjer på kortbilag 4. Det er vigtigt at disse forløb ikke visuelt brydes ved etablering af bygninger, andre faste konstruktioner eller beplantning. Anbefalinger Der er udarbejdet nogle anbefalinger, som skal understøtte og vejlede, når man står overfor 7

8 en almindelig renovering eller en ombygning/ nybygning. Det er ikke en facitliste, der giver den rigtige løsning men nogle input, som kan være gavnlige i processen. En god hovedregel ved ombygning og renovering er at tage udgangspunkt i husets oprindelige materialevalg og udseende, når man skal igang med et projekt. Forhold som proportioner, materialer og farver er grundelementer i husets arkitektur, som bør videreføres eller genetableres, hvis huset ikke skal miste sit særpræg og kvalitet. De konkrete anbefalingerne beskrives de forskellige bygningselementer, der er afgørende for husets udseende: tage, facader, skorsten, kviste, vinduer og døre. Det er de elementer, der udgør husets visuelle udtryk og husets indspil i bymiljøet. Anbefalingerne fremgår af bilag 5. Materialet indgår samtidigt i nogle stilblade, som er et mere omfattende materiale med en gennemgang af forskellige arkitektoniske stilretninger og bygningselementer. Stilbladende bliver løbende opdateret med nye erfaringer og ny viden. Det samlede materiale er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING En lokalplan må ikke stride mod regler eller beslutninger efter anden lovgivning, som er bindende for lokalplanlovningen. Natura 2000 og Habitatbekendtgørelsen Jævnfør bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om planen i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der kan ikke gives tilladelse, hvis planen kan resultere i beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for visse dyre- og plantearter. De pågældende arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Lokalplanområdet ligger inden for opland til meget sårbare Natura 2000 områder. Det er kommunens samlede vurdering, at planen ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt, medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller på yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Vandplaner Lokalplanområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Inden for lokalplanens område sker der ingen væsentlige ændring i den nuværende anvendelse af arealerne; bolig, butikker og kirke. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre en mindre boligbebyggelse på Kirketorvet 6. Desuden fastlægger lokalplanen retningslinjer for den eksisterende bebyggelses udseende ved renoveringer og udbygninger. Endelig giver lokalplanen mulighed for opførelse af mindre bygninger, såsom udhuse, garager, drivhuse. Helt på lige linje med det, der gælder for kommunens andre boligområder. Det er kommunens vurdering, at lokalplanen ikke giver mulighed for etablering af grundvandstruende aktiviteter inden for planens område. Kommuneplanrammer Lokalplanområdet er omfattet af 6 forskellige kommuneplanrammer, hvilket giver sig udslag i en opdeling af lokalplanområdet i 6 delområder - jf. kortbilag 2. Anvendelsesbestemmelserne for det enkelte delområde svarer til det, der er fastlagt med kommuneplanen. Kommuneplan 2017 kan ses på kommunens hjemmeside. Området i dag er omfattet af retningslinjer fra kommuneplanen om bevaring af kulturmiljøet og indeholder en SAVE registrering fra 2004 med udpegning af bl.a. bevaringsværdige bygninger. Lokalplan 120 indeholder bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi, som ikke alle stemmer overens med kommuneplanen. Derfor er der, parallelt med lokalplanen, udarbejdet forslag til kommuneplantillæg 004 for de bevaringsværdige bygninger. Formålet med Kommuneplantillæg 004 er at opdatere den nuværende SAVE registrering for Slangerup. Registreringen omfatter alene bygninger fra før 1940, som udpeges til at have en høj bevaringsværdi. Kommuneplantillæg 004 indeholder ialt 32 bygninger, som udpeges til at have en høj bevaringsværdi. Heraf er 18 bygninger fra udpegningen i Kommuneplan 2017 gået fra middel/ lav bevaringsværdi til høj bevaringsværdi. De øvrige 14 bygninger var allerede registreret med en høj bevaringsværdi. Erhverv og detailhandel Lokalplanen omfatter en del af Slangerups centerområde. Det indebærer, at det udover bolig er muligt at indpasse detailhandel, kontorer, 8

9 liberalt erhverv, restauranter, klinikker og kultur. Forudsætningen er, at det kan ske uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne. Det er dermed også den del af lokalplanområdet, hvor det er tilladt at skilte, når det sker i henhold til lokalplanens bestemmelser i 7.3. etablere vedvarende energiforsyning. Andet kan være fastlagt med deklaration. Spildevand og overfladevand Hovedparten af lokalplanområdet er separatkloakeret, hvor spildevand og overfladevand løber til hver sin ledning. I en mindre del af området er der fælles kloak, hvor spildevand og overfladevand løber i samme ledning. Læs mere om Spildevandsplanen på kommunens hjemmeside. Støj og trafik Strandstræde, der har et forløb gennem lokalplanområdet, er med ca biler som årsdøgntrafik, den væsentligste trafikale miljøpåvirkning i området. Kongensgade, der ligger øst for lokalplanområdet, er med en årsdøgntrafik på den mest trafikkerede vej. Affald Del af Slangerups centerområde - Kommuneplan 2017 Der gælder særlige bestemmelser for skiltning mod Kongensgade. Frederikssund Kommunes regulativ for husholdningsaffald skal overholdes for at sikre en hensigtsmæssig håndtering og opsamling af dagrenovation fra områdets husstande. De nærmere regler for opsamlingsmateriel og adgangsveje fremgår af kommunens regulativ for husholdningsaffald. Regulativet kan læses på kommunens hjemmeside. Jordforurening Eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter Lokalplanområdet omfatter 3 gældende lokalplaner og dele af en fjerde lokalplan. Det relevante indhold fra lokalplanerne er ført med over i Lokalplan 120. En del af indholdet er forældet eller irelevant og udgår. En del af indholdet vedrører hele lokalplanområdet, og er derfor ført med over i de fælles bestemmelser. Den sidste del af indholdet er stadigt relevant, men vedrører udelukkende det område, som den pågældende lokalplan omfatter. Indholdet er derfor optaget og gældende for et delområde af Lokalplan 120. Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan 120 aflyses lokalplanerne 026, 17, 22 og dele af lokalplan FORHOLD TIL BYENS ANDRE FUNKTIONER Varmeforsyning Området ligger i et område med individuel naturgasforsyning, men der er mulighed for at Jordforureninger kortlagt på vidensniveau V2 markeret med brunt Mindre dele af lokalplanområdet er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 i henhold 9

10 til jordforureningsloven. I tilfælde af, at der konstateres jordforurening andre steder skal kommunen kontaktes. Kommunen orienterer Region Hovedstaden, som er myndighed på området. De vurderer, om området skal kortlægges som forurenet, eller om der skal foretages andre tiltag, før arbejdet kan fortsætte. Region Hovedstaden orienterer Frederikssund Kommune om sin afgørelse. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det til Nationalmuseet. Betegnes et areal som kortlagt på vidensniveau V2, er der tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der peger hen på, at jordforureningen er af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Områdeklassifikationen omfatter arealer, der i henhold til Jordforureningsloven kan betegnes som lettere forurenede områder. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER En lokalplan sætter rammerne for et områdes anvendelse og udvikling, men en lokalplan er ikke i sig selv en tilladelse eller godkendelse. Det kan være nødvendigt at søge om tilladelse eller godkendelser fra relevante myndigheder inden dit projekt kan realiseres. Kontakt kommunen for at finde ud af, om dit projekt kræver særlige myndighedsbehandlinger. Kirke og kloster Nationalmuseet har ikke alene interesseret sig for kirken og rester af tidligere kirkebyggeri under den, men også for andre tidligere bygningsanlæg. Klosteret, der er lokaliseret ved Svaldergade-/ Strandstræde, ligger skjult under jorden, og er kun kendt fra arkæologiske undersøgelser. Det er fredet som fortidsminde. Tilsvarende fredning er sket m.h.t. torvestenene på Kirketorvet. Fredede fortidsminder er beskyttet mod ændringer, og der må ikke ske ændringer, uden at Slots- og Kulturstyrelsen har givet tilladelse til det. Findes der under jordarbejde gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder skal arbejdet i medfør af Museumslovens 27 stk. 2 standses i det omfang det aktiviteterne berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller til Roskilde Museum. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. jf. 30, stk. 1. Fortidsmindearealer - kirke og klosterregistrering Skt. Michaels Kirke med menighedshuset er registreret som et fortidsminde areal. Ikke langt fra kirken ligger Klosterstræde. Under strædet ligger ruinerne af en af landets ældste stenkirker og et kloster. Bygningskomplekset blev revet ned i slutningen af 1500-tallet. Med områdernes status som fortidsmindearealer vil beskyttelsen af disse opmærksomhedspunkter være sikret. SERVITUTTER Private servitutter (dvs. pålagt af ejeren) og tilstandsservitutter (dvs. servitutter, der sikrer en bestemt tilstand opretholdt), der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder. Frederikssund Kommune tager ikke ansvar for afklaring af de pålagte reguleringer. Ejer- og rådighedshaver er man selv forpligtet til at aflyse servitutter i nødvendigt omfang. MILJØSCREENING I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017), skal Frederikssund 10

11 Kommune enten gennemføre en miljøvurdering efter 8, stk. 1, eller foretage en vurdering efter 8, stk. 2, af, om planen kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Frederikssund Kommune har gennemført en miljøscreening af planen i henhold til 8, stk. 2, da planen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan. På baggrund af miljøscreeningen, har kommunen truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er truffet på baggrund af lovens bilag 3, der omhandler kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af indvirkning på miljøet. Konklusionen bekendtgøres offentligt inden den endelige godkendelse af planen. MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må området, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Planlovens 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan der eventuelt efter Planlovens 17, stk. 2 opnås tilladelse til at udnytte en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelse af lokalplanforslaget og indtil den endeligt vedtaget lokalplan er offentliggjort, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. 11

12 Bestemmelser Med hjemmel i Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018 med efterfølgende tilføjelser) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i 2. Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. 1. FORMÅL 1.1 Formålet med lokalplanen er at: Sikre lokalplanområdet som kulturmiljø. Fastholde og forbedre de bevaringsværdige bygningers byggestil, bygningsdetaljer og materialevalg. Tilbygninger til de bevaringsværdige bygninger og ny bebyggelse gives et udseende, som er tilpasset kulturmiljøet. Sikre lokalplanområdets historiske vejstruktur og områdets sigtelinjer. Sikre at skiltning gives en størrelse og et udseende, der er i harmoni med det omgivende kulturmiljø. 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Område Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag Lokalplanområdet er opdelt i delområderne A, B, C, D, E og F som vist på kortbilag Området omfatter matrikelnumrene 31k, 6d, 6ad, 55b, 55c, 31f, 31i, 53d, 57c, 73, 78, 7e, 16h, 56a, 6u, 6f, 62f, 62g, 41a, 58a, 39c, 79a, 42f, 42a, 6e, 72a, 72b, 19c, 6gi, 62i, 62a, 62k, 62h, 23f, 23b, 26a, 8n, 6ff, 6i, 8ab, 6h, 74, 25e, 20e, 77, 20b, 31h, 7ac, 7d, 7aa, 48e, 37f, 37e, 37g, 31g, 7c, 6t, 6g, 121, 31n, 7k, 5a, 31o, 48c, 53b, 6q, 6r, 25l, 16g, 76, 16am, 27c, 25d, 35d, 8mx, 16cx, 8ni, 8ng, 8nf, 8ne, 8nh, 27l, 27m Slangerup By, Slangerup samt alle matrikler, der efter XX.XX.XX (vedtagelsesdato) udstykkes fra ejendommen. 2.2 Zonestatus Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3. ANVENDELSE 3.1 Områdeinddeling Lokalplanområdet inddeles i følgende delområder: Delområde A Enfamilie- og rækkehuse. Delområde B Centerområde med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse i form af detailhandel, kontorer, liberalt erhverv, restaurant, klinikker og kulturelle formål. Delområde C Centerområde med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse med detailhandel, kontorer, liberalt erhverv, restaurant, klinikker, offentlig og privat service som administration, brandstation, institutioner og kulturelle formål. Delområde D Centerområde med offentlig og privat service såsom kirke, kirkegård og byggeri med tilknytning til kirken. Delområde E Centerområde med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse med detailhandel, kontorer, liberalt erhverv, restaurant, klinikker og kulturelle formål. Der må ikke være boliger i stueetagen langs Kongensgade. Delområde F Centerområde med blandet bolig- og erhvervs/ bebyggelse med detailhandel, kontorer, liberalt erhverv, restaurant, klinikker og kulturelle formål. Der må ikke være boliger i stueetagen langs Kongensgade. I eksisterende bygninger med mere end 1½ etage skal mindst 1 etage anvendes til bolig. 4. UDSTYKNING 4.1 På matr.nr. 53 b Slangerup by, Slangerup i delområde B må der udstykkes grunde med et areal på minimum 100 m². 12

13 5. VEJE OG PARKERING 5.1 Veje Der må ikke ændres ved afgrænsningen og forløbet af den historiske vejstruktur og de historiske pladsdannelser, se bilag Parkering Der skal etableres minimum 1 p-plads pr. bolig til en bil på egen grund ved opførelse af nye boliger. 6. BEBYGGELSENS BEVARING, OMFANG OG PLACERING 6.1 Bevaring Bygninger, der er vist med en høj bevaringsværdi på kortbilag 3, må ikke nedrives. 6.2 Omfang Ny bebyggelse skal opføres i 1½ etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m - sekundære bygninger er undtaget ( 7.4) Indenfor delområde A må bebyggelsesprocenten maksimalt være Indenfor delområde B må bebyggelsesprocenten maksimalt være Indenfor delområde F må bebyggelsesprocenten maksimalt være Der må maksimalt opføres én boligbygning på hver ejendom. Annekser er således ikke tilladt. 6.3 Placering Ny bebyggelse skal placeres med facaden i de på kortbilg 4 viste linjer i vejskel - sekundære bygninger er undtaget og skal placeres minimum 5 m fra vejskel De historiske pladsdannelser skal forblive ubebyggede, se kortbilag BEBYGGELSENS UDSEENDE 7.1 Bygninger af høj bevaringsværdi Byrådet skal ved renovering, om- og tilbygninger godkende udskiftning af døre, vinduer, kviste, gesimser, tagform og -materiale, facader, skorstene m.v. på de bygninger, der er markeret med en høj bevaringsværdi på kortbilag 3. Se redegørelse på side 7 og 8 under punktet krav ved ombygning og renovering På følgende 32 adresser er boligbygningerne noteret med høj bevaringsværdi: Brobæksgade 3, matr.nr. 6q Hestetorvet 3, matr.nr. 23f Kannikestræde 1, matr.nr. 77 Kannikestræde 3, matr.nr. 48e Kirketorvet 14, matr.nr. 7d Kirketorvet 10, matr.nr. 7ac Kirketorvet 4, matr.nr.31g Kirketorvet 6, matr.nr. 53b Kirketorvet 5, matr.nr. 6ff Kirketorvet 3, matr.nr. 25d Kirketorvet 2, matr.nr. 25e Klosterstræde 3, matr.nr. 20b Klosterstræde 1, matr.nr. 20e Klosterstræde 13, matr.nr. 42a Kongensgade 11, matr.nr. 16g Kongensgade 13A, matr.nr. 8 mx Kongensgade 13 B-D, matr.nr. 8n Strandstræde 4, matr.nr. 31n Strandstræde 7, matr.nr. 31i Strandstræde 11, matr.nr. 6e Strandstræde 13, matr.nr. 26a Svaldergade 4, matr.nr. 19c Svaldergade 5, matr.nr. 16h Svaldergade 9, matr.nr. 58a Svaldergade 7, matr.nr. 6f Svaldergade 3, matr.nr. 57c Svaldergade 11A og B, matr.nr. 6gi Timianstræde 1, matr.nr. 62g Timianstræde 2, matr.nr. 6d Timianstræde 3, matr.nr. 62f Ågårdsstræde 4, matr.nr. 37g Ågårdsstræde 2, matr.nr. 37e Alle Slangerup By, Slangerup 13

14 7.2 Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger Sekundære bygninger er undtaget. Tage Boligbygninger skal have symmetriske saddeltage Der må ikke etableres tagudhæng med mindre, der er tale om tilbygning til et hus, som oprindeligt er opført med tagudhæng Tage skal have en hældning på Ved tilbygning kan det nye tag have en taghældning svarende til taghældningen på den eksisterende bygningen Tage skal være beklædt med røde teglsten eller skiffer/plant eternitskiffer. Huse med stråtag kan udskifte til nyt stråtag Tage må maksimalt have glansværdi på 10. Facader Bygningers ydervægge skal fremstå pudsede eller filtsede. Til- og ombygning af huse med blank mur kan videreføres med blank mur Ydervæggene skal være hvide eller farvet indenfor skalaen af jordfarver - se farveskala på bilag 5. Vinduer Vinduesramme og -karm skal fremstå i træ eller metal Vinduesramme skal fremstå i materialets naturlige farve eller i sort eller hvid eller indenfor skalaen af jordfarver Vinduer må ikke udføres plant med facaden, men skal trækkes cm ind i bygningen Vinduer i stueplan skal udføres i 2-3 fag Vinduerne kan udføres som bondehusvinduer, dannebrogs- eller Frederiksbergvinduer, se bilag 5. Glas i vinduer må ikke have spejleffekt eller være buede. Kviste Der må kun etableres rytter-, taske- eller frontkviste, se bilag Den samlede bredde af kvistene må maksimalt udgøre 1/3-del af tagets bredde En kvist må maksimalt have et vindue i 3 fag Tagbeklædningen på kviste skal være den samme, som den øvrige del af taget Kvistens sidevægge skal fremstå af træ, skifer eller zink Alle kviste på en tagflade skal være ens Vinduer i tagflader skal placeres og udformes som et enkeltsiddende tagvindue eller som en kvist, Der må ikke etableres tagterrasser Overlysvinduer skal nedfældes så de fremstår i plan med tagfladen Kviste og ovenlysvinduer skal placeres, så de flugter med vinduesopdelingen i stueetagen. Andet Flagstænger må maksimalt have en højde på 10 m og skal minimum placeres 2,5 m fra skel. 7.3 Skiltning Der må udelukkende skiltes i forbindelse med butiks- eller anden erhvervsmæssig drift og kun i tilknytning til den ejendom, hvorfra virksomheden drives Der må kun skiltes en gang pr. virksomhed. 14

15 7.3.3 Skiltning skal enten placeres direkte på gavl eller facade eller som udhængsskilte (skilt på udhængsarm) Skiltning skal udføres med løse fritstående bogstaver, symboler og logoer Der må ikke anvendes neon-/signalfarver til skiltning Lysskilte eller belyste skilte er kun tilladt på bygninger med facade mod Kongensgade Udhængsskilte må ikke etableres, så de rager mere end 100 cm ud fra bygningen Udhængsskiltets nederste kant skal, af hensyn til fodgængere og andre trafikanter, hænge mindst 2,5 m over terræn Udhængsskilte må ikke være end 0,5 m² Der må kun skiltes i stueetagen Skiltning ved hel eller delvis tilklæbning og blænding af vinduer må ikke finde sted Almindelig husnummerering og henvisningsskiltning er tilladt. 7.4 Sekundære bygninger. Sekundære bygninger er f.eks. carporte, udhuse, cykelskure, legehuse, overdækninger, overdækkede terrasser, drivhuse Sekundære bygninger, der er sammenbyggede med hovedbygningen, skal have en tilsvarende taghældning og materialevalg Fritstående sekundære bygninger kan udføres med fladt eller kileskåret (taghældning max 5 ) tag Sekundære bygninger betragtes som fritstående, når de er placeret minimum 2 m fra ejendommens hovedbygning Sekundære bygninger, der har flade tage, skal udføres med tagpap, hvid eller klar plast eller glas. 7.5 Tekniske anlæg Ventilationsanlæg og varmepumper må ikke placeres på facade eller gavl mod vej Solceller og paraboler må ikke placeres på hovedbygningerne, men kan placeres på sekundære bygninger eller terræn Ledningsanlæg skal udføres som jordkabler. 8. UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Beplantning og hegn De træer, som er markerede som bevaringsværdige på kortbilag 4, må ikke beskæres eller fældes Hegn mod offentlig vej og sti skal etableres som beplantning/levende hegn Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på den side, der vender ind mod egen matrikel og højst med samme højde, som det levende udvoksede hegn Levende hegn må maksimalt have en højde på 2,0 m Levende hegn langs veje og stier skal placeres minimum 0,5 m inden for skellet. 8.2 Oplag Ubebyggede arealer og fælles arealer skal holdes ryddelige og må ikke benyttes til nogen form for oplag og parkering, udover hvad der normalt hører til i et boligområde. Eksempelvis må henstilling og parkering af køretøjer over kg, opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende ikke finde sted inden for lokalplanområdet. 15

16 8.3 Terrænregulering Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. 8.4 Sigtelinjer De på kortbilag 4 markerede sigtelinjer må ikke brydes med bebyggelse eller beplantning. 9. BETINGELSE FOR IBRUGTAGNING Nye bygninger undtagen sekundære bygninger må ikke tages i brug, før de er tilsluttet el, kloak, vand og varme. 10. AFLYSNING AF LOKALPLANER Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan 120 aflyses følgende: Lokalplan nr. 026 for menighedshuset Kingos minde. Lokalplan nr. 17 omfattende karréen Kongensgade, Møllestræde og Kirketorvet. Lokalplan 22 omfattende karréen Kirketorvet, Møllestræde, Kongensgade og Brobæksgade. kan forsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til statens register for planer I tilfælde af afslag på ansøgning om nedrivning kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten forudsætter, at der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbudet Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. VEDTAGELSE Således vedtaget af kommunens Plan- og Miljøudvalg den 14. august 2018 og offentlig fremlæggelse efter reglerne i planloven fra den 11. september til den 6. november John Schmidt Andersen Borgmester / Ole Jacobsen Kommunaldirektør Den del af Lokalplan nr. 12.1, som er omfattet af denne lokalplan. 11 SERVITUTTER I henhold til planlovens 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med planen. 12. RETSVIRKNING Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom 16

17 Kortbilag 1 17

18 Kortbilag 2 18

19 Kortbilag 3 19

20 Kortbilag 4 20

21 Bilag 5 - anbefalinger Facader De gamle huse er bl.a. karakteristiske ved, at facaderne fremstår som en flade, hvor vinduerne er rektangulære åbninger for lysindfald. Nyere huse har typisk større flader med glaspartier. Hovedparten af husene i Slangerup er overfladebehandlede i form af en pudsning eller en filtsning. Ved tilbygning bør den pudsede overflade videreføres. Huse, der oprindeligt fremstår i blank mur, bør ikke overfladebehandles. Murværkfacader er meget holdbare, men kræver en løbende vedligeholdelse af fuger og eftersyn af revnedannelser. Generelt virker facadebeklædninger som et fremmedelement. Man bør derfor ikke foretage udvendige isoleringer eller anden form for facadebeklædning, idet facadens overfladestruktur og bygningsdetaljer forsvinder. Huset mister sin originalitet. Ved farvesætning af facaden skal man som udgangspunkt benytte lyse og lette farver indenfor jordfarveskalaen. Kraftige og tunge farver vil være for dominerende i bybilledet. Sokler, indfatninger og gesimsbånd kan fremhæves i en anden farve. Sokler bør fremstå i en mørkere farve end facaden eller i sort. Anbefalinger Pudsede overflader bør videreføres ved tilbygning eller ombygning. Huse opført i blank mur bør ikke overfladebehandles. Murværksdetaljer bør bevares. Eksempel pudset mur Facader bør ikke beklædes med plader eller isolering. Eksempel blank mur 21

22 Tage Tagets form og materiale er en af de vigtigste dele af huset, både af hensyn til husets eget udtryk, men også af hensyn til hele bymiljøet. Ved reparationer og udskiftning af tage bør tagets oprindelige form og detalje så vidt muligt videreføres. Tegl giver ved sin farve og form et tag, som oftest passer ind i et ældre bymiljø. Og et tag som ad åre får en fin patina. Røde vingeteglsten En stor del af husene i den gamle del af Slangerup har oprindeligt haft tegltage. Ved udskiftning af et ældre tegltag vil mange af de gamle tagsten kunne genanvendes - eksempelvis placeret på den ene tagflade. Dermed kan en del af husets tag bevare dets naturlige patina samtidigt med, at det gør udskiftningen billigere. Udskiftning til cementtagsten giver ikke taget helt det samme stoflighed samtidigt med, at taget ikke patinerer så fint. I de senere år er sortglasserede telgsten blevet meget udbredte, men de bør undgås. Den type tag er helt ude af trit med Slangerups typiske længehuse i 1 1/2 etage. Sortglasserede tage passer til store patriciavillaer, der var født med den tagbeklædning. Skiffer/eternit skiffer Skiffer er et meget benyttet tagmateriale gennem tiderne. Plant eternitskiffer er et brugbart alternativ til den dyre eternit. Tagenes oprindelige detaljer bør bevares. Det kan f.eks. være tage uden udhæng og med muret gesims. En anden meget vigtig detalje er, at tagrender bør udføres i zink. Tagpap med listedækning Tagpaptage med en listedækning kan typisk anvendes ved garager, skure og andre sekundære bygninger. Der er fortsat enkelte huse i den gamle del af Slangerup med stråtag. Et tag der var meget udbredt tidligere i byens historie. Stråtage er karakteriske for bevaringsværdige gamle bymiljøer, men det skal bemærkes, at stråtage er forbundet med nogle helt særlige sikkerhedsmæssige krav. Anbefalingen Husets oprindelige tagmateriale og detaljering bør genetableres /fastholdes ved renovering eller udskiftning. 22

23 Gesimsbånd og skorstene Gesimser er murafslutningen, der danner overgang mellem mur og tag. Det er vigtigt at bevare karakteristiske murværksdetaljer som gesimser, indfatninger og andre facadeudsmykninger, der er med til at give huset dets individuelle præg. Skorstene giver huset karakter og rytme og kan i dag tjene til udluftning og aftræk for bl.a. naturgasfyr. Skorstene er typisk placeret midt over tagryggen og har et kvadratisk tværsnit. Når den indeholder flere rør kan den være lidt bredere på langs af taget. En traditionel skorsten bestå af tre led: en bredere sokkel, et slankere skaft og en afsluttende, udkraget gesims. Gesimsbånd og murværksdetaljer Soklen på skorstene bør altid gå op til to-tre skifter over tagryggen og have en muret inddækning i tegl- eller skifertage. Skorstenen bør altid være udformet og overfladebehandlet i samme materiale som facademuren - det vil sige med blank, pudset, eller filtset murværk. Anbefalinger Gesimser bør vedligeholdes og bevares. Gesimser bør ikke skjules af tagudhæng med mindre huset er født med det. Skorsten på tagryg Skorstene bør bevares og så vidt muligt genetableres ved tagudskiftninger. Skorstenes opbygning med sokkel, skaft og krone bør anvendes ved udskiftning eller genskabelse. Skorsten med sokkel og udkragning 23

24 Kviste En kvist har stor betydning for husets udseende. Som hovedregel skal oprindelige kviste bevares. Ved udskiftning bør kvisten udføres i samme materialer og dimensioner som den oprindelige i form og udseende. Store kviste kan virke dominerende og de forvrænger husets proportioner. Kvistene bør placeres i regelmæssig takt og være placeret over facadens vindueshuller eller andre facadedetaljer. Kviste bør afstemmes med husets arkitektur, så de får samme bredde som husets øvrige vinduer. Dog bør vinduernes højde kun udgøre 2/3 af facadevinduernes højde, eller et tilsvarende mindre format. Det gælder, når husets vinduer er et traditionelt dansk tofagsvindue. Traditionel kvist - rytterkvist Kviste bør af hensyn til husets proportioner ikke overskride 1/3 af facadens bredde. Frontkviste, der fremstår som en gavltrekant i facaden, bør fremstå med samme materiale og farvesætning som den resterende del af facaden. Det er vigtigt at bemærke, at ovenlysvinduer også påvirker bygningens arkitektur. Kravene om placering og størrelse er de samme som for kviste. Samspillet med fag- og vinduesopdeling i facaden er afgørende. Ovenlysvinduer bør nedfældes i taget, så de ikke markerer sig som et element oven på taget. Anbefalinger Oprindelige kviste skal så vidt muligt bevares. Nye kviste bør tilpasses husets proportioner og facadeopdeling. Frontkvistens farve skal afstemmes med den øvrige del af facaden. Ovenlysvinduer bør placeres i samspil med vinduerne i facaden og nedfældes i taget. Rytterkvist Taskekvist Frontkvist/frontispice 24

25 Vinduer Vinduer opfattes som husets øjne og har stor betydning for, hvordan huset opleves. Samtidig fortæller vinduernes udformning om husets alder og byggestil. Dannebro- Palæ- Frederiksberg- Det er derfor vigtigt, at nye vinduer fastholder den oprindelige udformning og materialevalg. Mange vinduer, der i dag kan købes på markedet, er i visse tilfælde af en dårligere kvalitet og er ofte mere standardiserede i forhold til nuancerne i husets arkitektur. Nye vinduer bør udføres som kopier af de oprindelige vinduer på en række punkter: materialer, materialekvalitet, opdeling, dimensionering,konstruktionsprincip, beslag m.m. Bondehus- Trefag- Tofag- Den fine harmoni ødelægges ubestrideligt ved udskiftning af vinduesformatet og -typen. I Slangerup er de typiske vinduer i de gamle huse frederiksbergvinduer, dannebrogsvinduer, to- og trefags vinduer samt bondehusvinduer. Anbefaling Ved udskiftning af vinduer bør de nye vinduer udføres med samme dimension, udformning og materialer som de oprindelige. 25

26 Døre Hoveddøren er en af facadens vigtigste elementer. Det er derfor vigtigt at bevare de oprindelige gamle døre og deres detaljering. Tidligere var hoveddøren som regel udført som en fyldningsdør. Mange døre i gamle huse et udformet som 2-fløjede døre med en stram symmetrisk opbygning og forsynet med vinduer i og over døren. Ved udskiftning bør den oprindelige hoveddør genskabes eller videreføres. Udskiftning med døre i parcelhusstil kan være til store skade for et gammelt hus, da døren ikke passer ind i husets arkitektur - hverken i materiale eller udformning. Gamle døre kan med fordel renoveres frem for at udskiftes. Dels er stilen på døren dermed fastholdt, dels er kvaliteten på gamle døre ofte bedre end mange nye. Ved udskiftning af en dør, der ikke er original, kan stilen på den nye dør evt. findes ved at studere andre lignende huse fra samme periode. Hoveddøren på mange ældre huse er typisk malet med en dækkende maling. Farvesætningen bør ligge indenfor jordfarveskalaen. Dobbeltfløjet hoveddør med glaspartier Anbefalinger Oprindelige døre bør bevares ved vedligeholdelse og reparation. Materialevalg og udformning bør videreføres ved udskiftning af døre. Døre bør fremstå med en fulddækkende maling. Fyldningsføre - (ikke jordfarve) Enkeltfløjetfyldningsdør med glasparti 26

27 Farver Farvesætning af et hus kræver nøje overvejelser. Hele facaden bør vurderes under et, før man beslutter sig. Som udgangspunkt bør man vælge en farve indenfor jordfarveskalaen, da kraftige farver næsten altid vil virke dominerende og fremmede i bybilledet. Sokler, indfatninger og gesimsbånd kan stå fremhævede i en let toning af en anden farve. Sokler bør fremstå i en mørkere farve end facaden. Huse, der oprindelig har været pudset eller kalket i en bestemt farve bør vedligeholdes med samme farvesætning. Det er ikke alle facader, der skal males/kalkes/ overpudses etc. Mange facader er skabt til at stå i materialernes egne farver: Mursten eller natursten, hvad der både er meget tidstypisk for bygningen og medfører den mindste vedligeholdelse. Alt træværk på en facade bør dog altid være malet med en dækkende farve. Anbefalinger Facaden bør opfattes som et hele, når farvesætningen skal fastlægges. Jordfarveskalaen bør danne udgangspunkt for farvesætningen. Stærke og tunge facadefarver bør undgås, da de kan virke for dominerende i bybilledet. 27

28 Skiltning Skiltningen i forbindelse med butiks- eller firmadrift har stor betydning for en bygnings arkitektur og hele områdets fremtoning. Det er meget vigtigt, at skiltningen får en form og et diskret udtryk, der er afstemt med bygningerne og omgivelserne. Bogstavermon Plader med firma- eller butiksnavne monteret på facaden virker meget dominerende og skæmmende. Fritstående bogstaver virker lettere og mindre dominerende. Skiltning kan i visse tilfælde blive et tilskud til bymiljøet. Lysskilte skaber opmærksomhed og er typiske for områder med megen aktivitet. I et kulturmiljø er lysskilte for højtråbende og giver samtidig et uønsket baggrundslys i byrummer. Ved skiltning med fritstående lysbogstaver kan generne begrænses, og skiltningen kan signalere aktivitet i en bymidte eller på hovedgaden. Udhængsskilte er en anden måde at lade skiltningen underordner sig husets arkitektur. Anbefalinger Skiltning bør respektere bygningens facade. Fritstående bogstaver - malet eller monteret på facaden - giver et mere ydmygt udtryk og falder bedre ind i et historisk bymiljø. Udhængsskilte har et meget begrænset fodaftryk på facaden men giver god synlig information ved passage på langs af bygningen. 28

29 Tekniske installationer Synlige tekniske installationer kan være skæmmende og ødelægge en bygnings arkitektur. I den historiske del af Slangerup er udstyret fremmedelementer, der forstyrrer oplevelsen af det bevaringsværdige bymiljø. Anbefalinger Solcelleanlæg og paraboler bør placeres på sekundære bygninger eller terræn, så anlæggene ikke er synlige i bybilledet. Dominerende og skæmmende tekniske installationer Airconditionsanlæg og varmepumper bør placeres på terræn på husenes bagside. Tekniske installationer kan placeres på de sekundære bygninger. Tekniske installationer bør integreres i bygningen. Tilpassede løsninger 29

30 Bekendtgørelse 13. september 2018 Forslag til lokalplan 120 for den historiske del af Slangerup Plan- og Miljøudvalget vedtog den 14. august 2018 at fremlægge forslag til lokalplan 120 i offentlig høring i 8 uger. Forslaget har til formål at beskytte den historiske del af Slangerup - bebyggelsesstrukturen, de bevaringsværdige bygninger og træer samt byens pladsdannelser. Samtidig skal lokalplanen sætte rammen for nybyggeri - som fx et projekt for på Kirketovet 6. Se lokalplanforslaget: plan-vej-og-miljoe Høring Forslag til lokalplan 120 er offentligt fremlagt i perioden fra den 13. september til den 8. november Ved offentliggørelsen får forslaget midlertidig retsvirkning, som betyder, at området der er omfattet af forslaget, ikke må udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af det endelige tillæg, inden det er endeligt vedtaget. Retsvirkningerne fremgår af forslaget. Har du bemærkninger til forslaget, skal de sendes til Frederikssund Kommune ved en af følgende muligheder:

31 Miljøscreening og screeningsafgørelse I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017), skal Frederikssund Kommune enten gennemføre en miljøvurdering efter 8, stk. 1, eller foretage en vurdering efter 8, stk. 2, af, om planen kan få eller kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Frederikssund Kommune har gennemført en miljøscreening af planen i henhold til 8, stk. 2, da planen omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Kommunen truffet en afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er truffet på baggrund af lovens bilag 3, der omhandler kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af indvirkning på miljøet. Klagevejledning Kommunens afgørelse om, at der ikke skal laves miljøvurdering, kan påklages inden 4 uger fra den dag forslaget annonceres på kommunens hjemmeside. Det vil sige 4 uger fra den 13. september Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, sker det til Planklagenævnet efter lov om Planklagenævnet (Lov nr af 20. december 2016). Sådan klager du Du sender din klage skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Duopretter klagen via digital selvbetjening - Klageportalen, som findes på og Din klage udsætter som udgangspunkt ikke planens gennemførelse. Gebyr For behandling af din klage skal du betale et gebyr. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets hjemmeside - Afgørelse Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Du kan få mere information via Nævnenes Hus - www. naevneneshus.dk.