Den pædagogiske profession Velkommen til informationsdag for praktikvejledere for studerende i 3. praktik forår 2014 3. praktik. Information til praktikvejledere januar 2014 Mette Hannibal
9.30 11.45 Generel information om 3. praktik 11.45-12.30 Frokost 12.30-14.00 Møde med studerende og undervisere på specialiseringsholdende Dagens program
Præsenter dig for sidemanden/kvinden: Dit navn, arbejdsplads, vejledererfaring, hvad er du særligt optaget i forbindelse med at skulle vejlede og hvad forventer du særligt at få orientering om i dag? Præsentation
Tilrettelæggelse af specialiseringsperioden og 3. praktik Den pædagogiske profession Specialiseringen Linjefagene
Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde børn og unge og deres familier med respekt forholde sig empatisk og anerkendende til børn, unge og deres familier påtage sig ansvaret for den gode relation til børn, unge og deres forældre varetage barnets og den unges tarv og om nødvendigt fremføre og forsvare dets behov og interesser tilpasse praksis, så den tjener det enkelte barn, unge eller fællesskabet handle med social retfærdighed og med fællesskabets bedste for øje PÆDAGOGEN I RELATIONEN 5 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København
PÆDAGOGEN I SAMFUNDET Den pædagogiske profession har en betydningsfuld rolle og opgave i samfundet, derfor skal pædagogen: behandle alle lige uanset køn, religion, nationalitet, seksuel orientering eller kulturel baggrund tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så det understøtter demokratiske principper og medvirker til, at børn og unge opdrages til aktive medborgere diskutere det pædagogiske arbejde for at udvikle professionen til gavn for børn og unge tilstræbe en høj faglighed til gavn for samfundet som helhed bruge sin professionelle viden i den offentlige debat http://www.bupl.dk/iwfile/balg-8eyh3v/$file/etiskgrundlag_2011.pdf 6 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København
Professionen skal stræbe efter at skabe en etisk forsvarlig praksis, indgå i dialog med kolleger om etiske spørgsmål i eget og andres arbejde udvise rummelighed og evne til at reflektere over egne fordomme og holdninger søge ny viden og indgå konstruktivt i pædagogfaglige debatter træffe etiske valg på baggrund af sin viden og evne til at analysere og reflektere formidle viden om det pædagogiske arbejde http://www.bupl.dk/iwfile/balg-8eyh3v/$file/etiskgrundlag_2011.pdf PÆDAGOGEN I PROFESSIONEN 7 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København
Linjefaget indgår som en del af specialiseringen og praktikuddannelsen ( 9 stk 2) Udtryk, musik og drama (UMD) Sundhed, krop og bevægelse (SKB) Værksted, natur og teknik (VNT) 3. praktik. Information til praktikvejledere januar 2014 Mette Hannibal
Specialiseringenshold Børn- og Unge (b&u 0-6 år) Børn og Unge (b&u 6-18 år) Børn- og unge (bh.klasse) Mennesker med Sociale Problemer - (MSP børn og unge) Mennesker med Sociale Problemer (MSP unge - voksne) Mennesker med Nedsat Funktionsevne (MNF)
Valg af specialisering er knyttet tæt sammen med praktikstedets specialiseringsmuligheder Specialiseringen skal betragtes som et integreret element i 3. praktikperiode, hvor specialiseringernes kompetencemål og central kundskabs- og færdighedsområder (ckf ére)spiller sammen med praktikkens kompetencemål og central kundskabs- og færdighedsområder (ckf ere) Det særlige ved 3. praktik 3. praktik. Information til praktikvejledere januar 2014 Mette Hannibal
Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Tidslinjeoversigt: Specialiseringsforløbet starter d. 4.11 og afrundes d. 21.12. 2013 Fordeles over tre perioder først specialiseringspædagogik dernæst linjefagsspecialisering og afrundes med praktikforberedelse Uge 45-51. Specialisering på tværs af hold Uge 2-5 Linjefagsundervisning Uge 5 - Praktikforberedelse
Praktikpladsvalg Alle pladser til rådighed Trækker lod De studerende deltager i proceduren Mulighed for byt
Centrale temaer i de tre specialiseringer Børn og Unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Inklusion og eksklusion. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. h) Brugerinddragelse og rettigheder. g) Brugerinddragelse og rettigheder. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. j) Kompensationsmuligheder. i) Misbrug og psykiske lidelser. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. j) Truede familier, sorg og krise.
Praktikforløbet Forberedelse Læringsmål Studiedage Besøg 2/3 Afslutning
Praktikunderviseren To undervisere knyttet til de enkelte specialiserings hold - gennemgående undervisere i hele specialiseringsperioden Varetager praktikunderviserfunktionen 2/3 praktikbesøg på praktikstedet Udlandsstuderende indgår på de enkelte hold Fællesundervisning, holdundervisning, grupper Organisering
Fælles undervisning Ondskaben i pædagogikken Menneske på trods Per lorentzen (måske) Linjefagets muligheder i praktikken Undersøgelse af praksis Temaer på de enkelte hold: Fornyelse og udvikling på eget praktiksted. Etik i et professionsperspektiv. "Professionsidentitet og pædagogen kompetencer Temaer i Studiedagene
Hvad: Jeg vil arbejde med konfliktløsning i afmagt situationer i mellem voksenbarn, som opstår i kravsituationer. Hvorfor: Jeg vil som studerende i min 3. praktik finde mig selv som fagperson i arbejdet på dagsinstitutionen. Det daglige arbejde er præget af struktur, rutiner og regler, og det skaber mange kravsituationer overfor børnene, hvilket kan resultere i konfliktsituationer. Det skaber dilemmaer mellem afmagt og almægtighed hos mig som pædagog. Hvordan: Jeg skal mindst skrive 5 personlige narrativer ned, hvor jeg har stået i en konfliktsituation, hvor jeg skulle træffe et pædagogisk valg mellem at være almægtigt og afmægtig. Jeg skal reflektere mig frem til andre løsninger på, hvordan jeg kunne have handlet anderledes og fundet en handlemulighed. Jeg skal fremlægge narrativerne løbende til vejledning og herunder min egen refleksion. Dette skal efterfølges af fælles diskussion af situationen. Jeg skal fremlægge min konklusion på andre handlemuligheder for min vejleder efterfulgt af mulighed for sparring og vejlederen kan komme med feedback. Jeg skal skrive narrativer, refleksioner og andre handlemuligheder ned i mit praktikdokument før vejledning. Min vejleder og jeg skal læse artiklen voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse ariklen er skrevet Berit Bea og er bragt i social kritik nr. 46 i 1996. Artiklen skal inddrages i vejledningen under dette læringsmål og drøftes i forhold til narrativerne. Hvornår: Jeg skal starte læringsmålet i 3. måned af min praktik og have afsluttet det senest i 4. måned.
Hvad: Jeg skal læse bogen Niller pilfinger højt. Bogen handler om eb dreng, der bor hos sine mødre. Hvorfor: Jeg har beskæftiget mig med køn i pædagogik på uddannelsesstedet. Jeg var i en gruppe á 5 studerende, som skrev en større opgave om emnet på 5. Semester, hvor vi var tilknyttet en institution for at lave observation over 4 dage. Jeg ønsker nu selv at knytte denne viden til praksis og gøre det til en del af min specialisering. Målet er at jeg planlægger en pædagogisk aktivitet og jeg bidrager til en større forståelse hos børnegruppen i forhold forskellige familiekonstruktioner under emnet mangfoldighed. Hvordan: Aktiviteten skal foregå som dialogisk højtlæsning sammen med den ældste del af børnegruppen. Store gruppen skal være samlet på en stue. Selve højtlæsningen skal være en voksenstyret aktivitet. Bagefter skal børnene og jeg kigge billeder for sammen at starte en refleksion og samtale om bogens emne. Udover mig som studerende skal min vejleder være tilstede i lokalet, for at støtte op om rolig atmosfære og for at jeg efterfølgende kan have sparring/refleksion med ham/hende. Inden aktiviteten kan finde sted skal min vejleder og jeg læse: Bille, Marie, 2010, Spiderwoman og dukkewars, Børn og unge nr. 07, s.10-15. Nielsen, Signe Strandby, 2011, Han, hun, hen og en stor fed regnbue, Børn og Unge nr. 19, s12-17. Artiklerne adskiller sig fra hinanden idet den ene ser på kønsidentitet som kulturelt skabt og den anden ser det som biologisk forankret i barnet. Gennem artiklerne skal vi skabe en fællesforståelse og større indblik i, hvad køn i pædagogik er. Dette gøres igennem fælles drøftelse af artiklerne til vejledning. Hvornår: i løbet af 2. måned i min praktik.
Fælles for de tre praktikker: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale Kundskabs- og Færdigheds områder
1. Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, 2. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, 3. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, 4. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og 5. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Faglige kompetencemål Særligt for 3. praktik Den Pædagogiske Profession
Hvilken problemstilling ønsker du at arbejde med? Hvad er din begrundelse for at arbejde med netop denne problemstilling? Hvordan oplever du problemet? Hvordan vil du beskrive indholdet og karateren af problemet? Hvem er det et problem for? Hvilke vanskeligheder ser du umiddelbart i forbindelse med problemløsningen i arbejdet med emnet? Fra Den reflekterende praktikvejleder af Susanne Poulsen og Helle Bendix, Dafolo 2009 Relevante reflektoriske spørgsmål til pædagogisk problemstilling 21 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København
Hvad er dit mål med at arbejde med problemstillingen? (Pædagogisk overordnet) Hvilke mål vil du opstille for dig selv? (set i forhold til netop din læreproces og læringsmål) Hvilken pædagogisk effekt ønsker du at få? Hvilke tegn skal du kunne iagttage, for at du synes du har nået målet/målene? At opstille mål 22 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København
Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København Hvilke aktiviteter vil kunne løse problemstillingen og opfylde dine mål? Hvad er din begrundelse eller erfaring for at netop disse aktiviteter ville være velegnede? Hvad er fordelene eller ulemperne ved de forskellige aktiviteter? Hvilke af de foreslåede aktiviteter tror du er den bedst eog hvorfor? Hvad skal du specielt være opmærksom på, når du sætter aktiviteten i gang? Fra Den reflekterende praktikvejleder af Susanne Poulsen og Helle Bendix, Dafolo 2009 Ideer til aktivitet 23
Hvor, hvornår og hvilket tidsrum skal aktiviteten foregå? Hvem skal deltage? (børn/brugere, pædagoger, andre) Hvad og hvilke situationer der kræver særlig opmærksomhed? Hvad skal der konkret gøres hvornår, af hvem og i hvilken rækkefølge? Hvad skal der forberedes inden aktiviteten? Hvad skal der gøres efter aktiviteten? Hvordan og hvornår skal aktiviteten følges op? Fra Den reflekterende praktikvejleder af Susanne Poulsen og Helle Bendix, Dafolo 2009 Planlægning 24 Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København
Praktikvejleder infodage januar 2014 Pædagoguddannelsen København Teoretisk viden - hvorfor viden. Praktisk viden - hvordan viden Praksis - viden i nuet Tre vidensformer Fra Pædagoguddannelsen på tværs Kap 2. Praktikken som læringsrum af Bjørn Hamre.Frydenlund 2008 25
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Centrale Kundskabs- og Færdigheds områder særligt for 3. Praktik Den pædagogiske profession
Læringsmål for praktikken 15, stk.2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, i praktikdokumentet, og i bilag 7. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk.3, samt for den endelige praktikvurdering, jf. 22, stk.1.
Den studerendes ansvar Læringsmål for praktikken Udarbejde et praktikdokument Udarbejder konkrete læringsmål Anvende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene Anvende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet
Praktikstedets ansvar Praktikstedsbeskrivelse At den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål Samarbejde med den studerende om vedligeholdelse af praktikdokumentet Udtale om hvorvidt den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål
Praktikstedets/vejlederens ansvar 14 stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden jf. 15 stk 2
Uddannelsesinstitutionens ansvar Forberede den studerende til praktikken Studiemetoder, opstilling af læringsmål, vejlede i udarbejdelse af praktikdokument. Varetage undervisning i løbet af praktikperioden jvf. Ckf erne i Bekendtgørelsen Kontakt til praktikstedet Anvende den studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen, samt inddrage praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning af den studerende
Realistiske Konkrete Operationelle, dvs. egnede til at styre efter og arbejde med Målbare dvs. kunne evalueres læringsmålene
1. Den studerende skriver de godkendte læringsmål og metoder ind i skemaet og mailer de godkendte læringsmål til praktikvejleder og praktiklærer. 2. Praktikvejleder udfylder midtvejsudtalelse og den studerende arbejder videre med inden eller umiddelbart efter midtvejsbesøget 2/3 inde i praktikperioden. 3. Praktikvejleder udfylder Indstilling til godkendelse senest tre uger før afslutningen af praktikken En,To, Tre i et skema. Det endelige mål og vurderingsskema
Pædagoguddannelsen København Endelige læringsmål, 2/3 udtalelse ( 14 stk.3) & Skriftlig begrundet indstilling ( 22) for studerende i 3. praktik Studerendes navn og klasse/hold: Praktikstedets adresse: Telefonnr. E-mail: Praktikstedets praktikvejleders navn: Praktiklærer på uddannelsesstedet: 15 stk.2 ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden - Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse 14 stk.3 Senest når 2/3 af 1. års praktik er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, udtale sig om, hvordan de studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende skal afgives, senest 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. 22 Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes
Faglig viden og færdigheder - Dato: Metoder 2/3 udtalelse - Dato: Hvad skal den studerende arbejder videre med: Indstilling til godkendelse med begrundelse Dato: 1. 1. 1. 1. 1. 2. 2. 2. 2. 2. 3. 3. 3. 3. 3. 4. 4. 4. 4. 4. Personlige kompetencer og færdigheder 1. 1. 1. 1. 1. 2. 2. 2. 2. 2. 3. 3. 3. 3. 3. 4. 4. 4. 4. 4. Praktikvejlederens endelige indstilling senest 3 uger før praktikken slutter Kryds Dato: Praktikvejleders navn: Indstilling "Godkendt:" (sætkryds) Indstilling "Betænkelig ved Godkendelse": (kryds) Dato: Endelig vurdering udfyldes af uddannelsesstedet: Uddannelsesstedets praktikunderviser navn: Godkendt Ikke godkendt
Endelige læringsmål: 24. februar 2014 sendes til praktikunderviseren 2/3 udtalelse sendes senest den 2. juni til praktikunderviseren Endelige indstilling til godkendelse sendes senest 10. juli 2014 til pkspraktik@ucc.dk Deadlines: