Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2014 (OR. en) 14731/14 ORIENTERENDE NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ENV 854 ECOFIN 973 SOC 726 COMPET 588 EDUC 309 ENER 437 FISC 173 IND 301 CONSOM 213 STATIS 115 Vedr.: Gøre det europæiske semester og Europa 2020-strategien grønnere - midtvejsevaluering - Rådets konklusioner I bilaget følger til delegationerne teksten til de konklusioner, som Rådet (miljø) vedtog den 28. oktober 2014. 14731/14 mbn/top/ikn 1 DG E 1A DA
BILAG Gøre det europæiske semester og Europa 2020-strategien grønnere - midtvejsevaluering - Rådets konklusioner - Rådet for Den Europæiske Union, SOM MINDER OM - Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, og som giver en vision for EU's økonomi i det 21. århundrede, der er mere bæredygtig og konkurrencedygtig - konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2012 1 - konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2014 2 - Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (syvende miljøhandlingsprogram) 3, der kræver, at EU og medlemsstaterne integrerer miljømæssige og klimarelaterede overvejelser i det europæiske semester, overvåger gennemførelsen af de relevante elementer under det syvende miljøhandlingsprogram som en del heraf og vurderer hensigtsmæssigheden af, at der inddrages en retningsgivende indikator og et retningsgivende mål i denne proces 1 2 3 EUCO 4/2/12 REV 2. EUCO 79/14. EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171. 14731/14 mbn/top/ikn 2
- Rådets konklusioner om: = bæredygtig materialeforvaltning, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug: nøglebidrag til et ressourceeffektivt Europa 4 = køreplan for et ressourceeffektivt Europa 5 = opfølgning af Rio+20: "Den overordnede dagsorden for perioden efter 2015" 6 - resultatet af drøftelserne vedrørende Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014 og gennemførelsen af erfaringerne fra det europæiske semester 7 2013 og vejen frem 8 - miljøministrenes uformelle møde og miljø- og beskæftigelsesministrenes uformelle fælles møde i Milano den 16.-17. juli 2014; 1. SER MED TILFREDSHED PÅ de seneste meddelelser fra Kommissionen om = "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" 9, der lancerer midtvejsevalueringen af strategien, hvori Kommissionen identificerer forskellige pres på ressource- og miljøhensyn som en central langsigtet tendens, der berører væksten = "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion" 10 4 5 6 7 8 9 10 Konklusioner fra Rådet (miljø) af 20. december 2010 (17495/10). Konklusioner fra Rådet (miljø) af 19. december 2011 (18346/11). Konklusioner fra Rådet (almindelige anliggender) af 25. juni 2013 (11559/13). 6684/14 af 11. marts 2014. 14618/13 af 16. oktober 2013. 6713/14 af 7. marts 2014. 11592/14 af 4. juli 2014. 14731/14 mbn/top/ikn 3
= de hermed forbundne meddelelser om bæredygtige bygninger 11, grøn beskæftigelse 12, grøn handlingsplan for SMV'er 13 og opbygning af det indre marked for grønne produkter - fremme af bedre oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer 14 ; = "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" 15. 2. ERKENDER følgende: a) Bæredygtig forvaltning, bevaring og anvendelse af naturressourcer er et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling, og det er et nøgletema, der behandles i den internationale debat om opfølgningen af Rio+20 og målene for bæredygtig udvikling. b) Det økonomiske system afhænger i vid udstrækning af tilgængeligheden af naturressourcer, der er begrænsede, og som ofte langt fra bruges på en bæredygtig måde. At gøre økonomien grønnere bidrager til fremgang på lang sigt, og omkostningerne på kort sigt vil sandsynligvis blive opvejet af mange potentielle fordele i form af øget konkurrenceevne, beskæftigelse, forbedring af ressourceforsyningssikkerheden, herunder energi og råmaterialer, rummelighed, sundhed og trivsel. Med henblik på vores fremtidige konkurrenceevne og langsigtede bæredygtige og inklusive vækst er en overgang hen imod en ressourceeffektiv cirkulær økonomi - hvor naturressourcer udvindes og anvendes på en mere effektiv og bæredygtig måde, hvor tab af værdifuldt materiale forhindres, der forbruges mindre energi, der produceres mindre affald, og mere af det producerede affald kanaliseres tilbage i økonomien via forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse - derfor af afgørende betydning. 11 12 13 14 15 11609/14 af 4. juli 2014. 11572/14 af 4. juli 2014. 11616/14 af 2. juli 2014. 8310/13 af 10. april 2013. 5644/14 af 24. januar 2014. 14731/14 mbn/top/ikn 4
c) Potentialet for jobskabelse i sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser er betydeligt selv under den økonomiske krise, selv om det kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. I EU voksede beskæftigelsen i sektoren fra 3 til 4,2 millioner mellem 2002 og 2011 og med 20 % i de økonomiske kriseår (2007-2011) 16. Miljøindustrier er imidlertid kun en del af grøn vækst og beskæftigelse. Inden for økonomien i almindelighed kan virksomheder øge deres konkurrenceevne, reducere omkostninger, udvide deres markeder og skabe nye arbejdspladser ved at fortsætte overgangen til bæredygtige og ressourceeffektive produktionsmetoder. d) Overgangen til en cirkulær og klimaresistent lavemissionsøkonomi og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre vil skabe globale forretningsmuligheder, der vil gavne konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Unionen. Indkredsning og udvikling af sammenhængende grønne kompetencer og strategier er af afgørende betydning for at styrke jobskabelsespotentialet fra grøn vækst. Overgangsprocessen til en grønnere økonomi vil også gøre det nødvendigt, at man foregriber kvalifikationsbehovene og målrettede indgreb fra offentlige myndigheders, virksomheders, fagforeningers og NGO'ers side for at give arbejdskraften mulighed for at tilpasse og udvikle deres færdigheder, hvor det er relevant. Denne proces bør tage hensyn til virkningerne for arbejdsmarkedet i forbindelse med skabelse og tab af arbejdspladser og foregribe strukturelle tilpasninger for at undgå sociale uligheder både på EU-niveau og på nationalt niveau. e) Den offentlige bevidsthed og borgernes opfattelse og inddragelse er af afgørende betydning for en vellykket overgang til en cirkulær lavemissionsøkonomi. Uddannelse og oplysning bør have den nødvendige opmærksomhed og de nødvendige ressourcer for at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmodeller og betone fordelene ved at flytte til en ressourceeffektiv cirkulær økonomi. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i forbindelse med konsensusopbygning og med at vejlede erhvervslivet og forbrugerne i deres valg; 16 11572/14 af 4. juli 2014. 14731/14 mbn/top/ikn 5
3. ER AF FØLGENDE OPFATTELSE: a) Miljøpolitikker er vigtige for at klare de nuværende udfordringer, som Unionens økonomiske styring står over for. Miljødimensionen i Europa 2020-strategien bør derfor udtrykkeligt bekræftes, navnlig gennem integrering af ressourceeffektivitetens potentiale for grøn vækst og beskæftigelse og en styrkelse af synergivirkningerne mellem Europa 2020-strategiens forskellige komponenter. b) EU og dets medlemsstater bør samarbejde om at frigøre investeringer i den cirkulære økonomis løsninger og fremme et gunstigt miljø for at afhjælpe større markeds- og forvaltningsmæssige mangler, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, fuld anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde og af de eksisterende og innovative finansielle instrumenter, fungere som løftestang for og tiltrække privat kapital, hvor det er muligt. De også bør arbejde sammen med virksomheder, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og interessenter om udvikling af strategier og bedste praksis og øge deres udbredelse og anvendelse i alle faser af produktions- og forbrugscyklen. c) Det europæiske semester, der er en fortløbende overvågningsdialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om økonomisk styring og gennemførelse af Europa 2020-strategien, er en central proces med et potentiale for at få gennemført de nødvendige strukturændringer og udvikle win-win-alliancer med henblik på at gennemføre strategier for grøn vækst. 14731/14 mbn/top/ikn 6
d) Der vil kunne anvendes forskellige instrumenter for at lette overgangen til en mere bæredygtig og ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. At flytte beskatningen fra arbejde til forurening, energi- og ressourceanvendelse på en budgetneutral måde kan være et hensigtsmæssigt redskab til at fremme jobskabelse og en grønnere økonomi. Endvidere er centrale instrumenter, der kunne styrkes, blandt andet: gennemførelse af forureneren betaler-princippet, grønne offentlige udbud, miljøvenligt design og miljøinnovation, miljøinformation om produkter, synergivirkninger mellem natur- og kulturkapital for at udvikle sektorpolitikker, der integrerer økosystemer og tjenester i tilknytning hertil, støtte til ressourceeffektive processer, navnlig i SMV'er, virksomhedernes sociale ansvar, udvikling af grøn infrastruktur og udfasning af miljøskadelige støtteordninger; 4. UNDERSTREGER følgende: a) Et ambitiøst mål på EU-plan vedrørende ressourceeffektivitet kunne kombinere alle den cirkulære økonomis elementer og øge indsatsen for at nå miljømæssige, sociale og økonomiske mål på samme tid. Et sådant ikkebindende mål ville tilvejebringe den meget nødvendige forbindelse mellem de foranstaltninger, der vedrører økonomiske politikker, og dem, der vedrører naturressourceudfordringer. b) Et ikkebindende ressourceeffektivitetsmål, der fastsættes på EU-plan, ville give et incitament til tiltag på nationalt plan, samtidig med at hver medlemsstat får fuld fleksibilitet til at fokusere på de tiltag og områder, hvor forbedringer ville være mest gavnlige, idet der tages hensyn til de forskellige nationale situationer, kapaciteter og prioriteter. 14731/14 mbn/top/ikn 7
c) På grundlag af det arbejde, der allerede er udført inden for rammerne af de europæiske miljøøkonomiske regnskaber 17, og i betragtning af det arbejde, der er udført af Eurostat, med hensyn til at udvikle en resultattavle for ressourceeffektivitet skal der gøres mere for at videreudvikle og gennemføre disse overvågnings- og rapporteringsredskaber. Det er af afgørende betydning at sikre, at det fremtidige arbejde med indikatorer korrekt afspejler fremskridtene med hensyn til at opnå ressourceeffektivitet og tager passende hensyn til strukturforskellene mellem medlemsstaternes økonomier og andre særlige nationale forhold samt knapheden af ressourcer, deres vedvarenhed og genanvendelse. Hidtil er "ressourceproduktivitet" målt i BNP i forhold til råstofforbruget 18 blevet udpeget af Kommissionen som en mulig 19 samlet indikator for at måle de samlede fremskridt hen imod ressourceeffektivitet. For at kunne opfange alle miljømæssige virkninger og overvåge forandringer på vigtige områder, vil en samlet indikator for ressourceeffektivitet skulle suppleres med makroindikatorer for materialer, vand, land og kulstof og ledsages af et sæt tematiske indikatorer. d) Ifølge Kommissionens seneste vurderinger 20 steg ressourceproduktiviteten i EU med 20 % i 2000-2011, og fortsætter denne tendens, vil det føre til en yderligere stigning på 30 % frem til 2030, hvilket vil skabe over to millioner ekstra job og en BNP-vækst på 1 %, mere end sammenlignet med et uændret scenarie; 5. UNDERSTREGER BEHOVET for at gøre det europæiske semester og Europa 2020- strategien endnu grønnere ved: a) at tilskynde Kommissionen til at undersøge, hvordan ressourceeffektivitet bedre kan integreres i Europa 2020-strategien, herunder gennem indførelse af et ikkebindende tilstræbt EU-mål 17 18 19 20 Forordning (EU) nr. 538/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 691/2011. COM(2014) 398 og SWD(2014) 211. Så længe data vedrørende råstofforbrug endnu ikke er tilgængelige for alle EU-medlemsstater, kunne det indenlandske råstofforbrug ifølge Kommissionen udgøre et alternativ, der kan bruges midlertidigt. COM(2014) 398, 11592/14 af 4. juli 2014. 14731/14 mbn/top/ikn 8
b) at fremme medtagelsen af principperne om cirkulær økonomi og det grønne beskæftigelsespotentiale i den årlige cyklus for samordning af de økonomiske politikker, hvis det er muligt fra 2015. Navnlig bør der i det europæiske semester tages behørigt hensyn til den cirkulære økonomi og ressourceeffektiviteten og deres potentiale med hensyn til øget vækst og beskæftigelsesmuligheder c) at gennemføre en mere struktureret og regelmæssig rapportering om grønne kompetencer, grøn beskæftigelse og grøn vækst inden for rammerne af den fælles beskæftigelsesrapport, der er vedlagt den årlige vækstundersøgelse. En sådan rapportering vil være særlig vigtig med henblik på at støtte grønne strategier inden for rammerne af midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og det europæiske semester d) at videreudvikle definitionen af grønne job, der er særlig vigtig for at undgå kun at tage "grønne sektorer" i betragtning. I den forbindelse bør forordning (EU) nr. 538/2014, der er et vigtigt skridt fremad med henblik på at oprette et holdbart og pålideligt overvågningssystem for grønne job i EU, gennemføres fuldt ud. For at skabe en bredere målemetode baseret på mere detaljerede og integrerede begrebsmæssige og metodologiske rammer bør Kommissionen bistå medlemsstaterne med at bevæge sig hen imod en bredere definition af grønne job, der tager hensyn til de tre vigtigste dimensioner af grønne industrier og tjenesteydelser, dvs. processer, teknologi og erhverv e) i tæt samarbejde med de nationale statistiske kontorer at lade Eurostat videreudvikle en mere detaljeret måleramme, herunder en fælles metode til bedre at kunne måle fremskridt hen imod ressourceeffektivitet på nationalt plan. En sådan ramme bør udvikles ved fuldt ud at udnytte og optimere anvendelsen af eksisterende statistiske kilder 14731/14 mbn/top/ikn 9
f) at opfordre Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at intensivere arbejdet med at udvikle en ordning for vurdering af værdien af naturressourcer og af biodiversitet tillige med de økosystemtjenester, den leverer - EU's naturkapital - i overensstemmelse med retningslinjerne i det syvende miljøhandlingsprogram med henblik på at udvikle indikatorer, blandt andet til overvågning af økonomiske fremskridt, og bidrage til udviklingen af miljømæssige regnskaber g) at forbedre forvaltningsprocessen i 2020-strategien ved at give miljøministrene en styrket rolle i det europæiske semester for således at sikre fremskridt hen imod en afbalanceret integrering af den bæredygtige udviklings økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner og i overensstemmelse med principperne i EU-traktaten. 14731/14 mbn/top/ikn 10