VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Landinspektørfirmaet Skel.dk L. C. Worsøesvej 5 4440 Mørkøv Dato: 20-12-2016 Sagsb.: Michael Leth-Espensen Sagsnr.: 16/59052 Dir. tlf.: 72364139 E-mail: milee@holb.dk LANDZONETILLADELSE Du har 5. december 2016 søgt om landzonetilladelse til udstykning fra ejendommen Matr. nr.: Beliggenhed: Ejer: Ansøger: 6a Vented Enghave, Nr. Jernløse, m.fl. Knabstrup Møllebakke 3, 4440 Mørkøv Søren og Dorthe Merete Kühnrich, Knabstrup Møllebakke 3, 4440 Mørkøv Landinspektørfirmaet Skel.dk, L. C. Worsøesvej 5, 4440 Mørkøv Kommunens tilladelse er nødvendig, da ejendommen ligger i landzone. Landzonetilladelse Holbæk Kommune, Plan og Åben Land, giver hermed landzonetilladelse til udstykning af et ca. 1 ha stort areal, som angivet i ansøgningen. Ansøgningen Du har søgt om tilladelse til at udstykke et ca. 1 ha stort areal, som er erhvervet af Knabstrup Vandværk. På arealet er der en eksisterende vandboring og der er givet indvindingstilladelse til yderligere en vandboring på samme areal. Vandværket forventer endvidere, at der på sigt vil kunne opnås tilladelse til endnu en vandboring på arealet. I forbindelse med udstykningen udlægges en ny 4,00 m bred privat fællesvej over restejendommen, som adgangsvej for udstykningsarealet med vandboringer. Ejendommen jf. BBR Ejendommen er registreret som en landbrugsejendom med et matrikulært areal på 5 ha 4008 m². Ejendommen er i henhold til BBR bebygget med et stuehus fra 1850, ombygget 1975, på 140 m², en lade fra 1850 på 80 m² og en lade fra 1800 på 60 m². Ejendommen fremgår af luftfotoet nedenfor. Side 1 af 5
Knabstrup Møllebakke vist med blå streg, De udstykkede areal vist med rød streg. Planforhold Ejendommen ligger i landzone, hvor en ændret anvendelse af arealer kræver kommunens tilladelse. Ejendommen ligger herudover indenfor områder, der i Holbæk Kommuneplan 2013-2025 er udpeget som landskabsplanområde, større sammenhængende landskaber, økologisk forbindelse, særligt værdifuldt landbrugsområde. Landskabsplanens område 16, Knabstrup, er karakteriseret som et åbent landbrugsland i vekslende skala med større gårdanlæg i den nordlige del og med tættere bebyggelse og småkuperet terræn mod syd. Side 2 af 5
I de sammenhængende landskaber må større bebyggelser og større tekniske anlæg kun tillades, hvis de ikke med rimelighed kan placeres uden for de udpegede landskabsområder. I økologiske forbindelser må der ikke ske byudvikling eller anlægges veje og tekniske anlæg, hvis spredningen af vilde dyr og planter derved forringes. Hvor der sker indgreb i økologiske forbindelser skal der kompenseres med anlæg der sikrer, at der fortsat er faunapassage og spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst mulig omfang friholdes for aktiviteter, som ikke understøtter jordbrugserhvervet. Ved inddragelse af landbrugsarealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal arealforbruget begrænses mest muligt. Større tekniske anlæg skal søges placeret uden for de særligt værdifulde landbrugsområder. Naboorientering Ved administration efter plan- og miljølovgivningen skal nabogener så vidt muligt forebygges. I denne sag har Plan og Åben Land skønnet, at udstykningen er af underordnet betydning for naboerne, idet den faktiske anvendelse af arealet til vandindvindingsformål ikke ændres. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen. Vurdering Det er Plan og Åben Lands vurdering, at udstykningen og udstykningsarealets anvendelse med henblik på vandindvindingsformål ikke har indvirkning på landskabet og den omkringliggende bebyggelse, og at udstykningen og anvendelsen ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger. Der er lagt vægt på at udstykningsarealet allerede rummer en eksisterende vandboring, at udstykningsarealet hidtil har indgået i en ekstensiv drift af landbrugsejendommen og at den økologiske forbindelse ikke påvirkes. Herudover er der i behandlingen af sagen i øvrigt lagt vægt på, at udstykningen og anvendelsen ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som kommunen skal varetage. Lovgrundlag Planloven, jf. lovbek. nr. 1529 af 23. november 2015 Tilladelsen er givet efter 35, stk. 1, hvorefter der kun med kommunens tilladelse i landzone må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på kommunens planportal http://planer.holbaek.dk/dk/planportal/planportal.htm tirsdag den 20. december 2016 og 4 uger frem. Udnyttelse af tilladelsen Landzonetilladelsen træder først i kraft, når klagefristen på 4 uger fra offentliggørelsen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Landzonetilladelsen falder bort, hvis ikke den udnyttes inden 3 år efter, den er givet. Side 3 af 5
Tilladelser mv. fra andre myndigheder. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder. Der skal i forbindelse med udstykningssagens indsendelse til Holbæk Kommune søges om godkendelse af udlæg at ny privat fællesvej. Hvis der sker arkæologiske fund i forbindelse med udnyttelse af landzonetilladelsen, skal ejeren straks henvende sig til Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, tlf. 59 43 23 53. Museet er orienteret om tilladelsen ved kopi af dette brev. Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, skal ejer straks underrette Holbæk Kommune, Miljømyndigheden. Der er ikke taget stilling til, om projektet overholder eventuelle servitutter, der hviler på ejendommen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Det kan bl.a. være dig, som adressat for afgørelsen, samt klageberettigede myndigheder, organisationer og naboer. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal klagen være indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen. Du skal klage via Klageportalen, ved at logge på med din NEM-ID på www.borger.dk eller www.virk.dk. Der er direkte links til disse steder via forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk, hvor du også finder information om, hvordan man klager via Klageportalen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Holbæk Kommune. Kommunen sender derefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage har opsættende virkning. Det vil sige, at afgørelsen ikke må udnyttes, mens klagen behandles medmindre Natur- og Miljøklagenævnet meddeler andet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan ikke påklages. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Du er velkommen til at kontakte undertegnede og få oplyst, om der er kommet en klage. Side 4 af 5
Med venlig hilsen Michael Leth-Espensen Kopi af afgørelsen er sendt som brev eller mail til: Ansøger Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnholbaeksager@dn.dk Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, plan@vestmuseum.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, fr@friluftsraadet.dk Side 5 af 5