2 Opgave 1 Yvonne Jensen var ansat som frisør hos Marny s klip, som var ejet og drevet af Marny Madsen. Frisørsalonen fik på alle ugens hverdage leveret Jyllandsposten og BT, hvilket kostede 3.800 kr. årligt. Aviserne var til kundernes rådighed, og blev ligeledes læst af Yvonne og Marny i deres pauser. Kunderne fik desuden tilbudt kaffe og te, hvilket også stod til rådighed for Yvonne og Marny. De årlige udgifter til kaffe og te androg ca. 1.200 kr. Yvonne og Marny kom ikke særligt godt overens. Efter at Yvonne i længere tid havde klaget over sløve sakse, købte Yvonne selv to nye frisørsakse til 1.000 kr. stykket. Da Yvonne gentagne gange i den efterfølgende måned havde forlangt, at Marny skulle godtgøre hende udgifterne til saksene, kom det til et voldsomt skænderi. I den forbindelse kom Marny til at spilde hårfarve på Yvonnes nye kjole, som havde kostet 1.500 kr. I et forsøg på at begrænse skaden, greb Marny en klud til at tørre hårfarven af. Kluden viste sig at være en kundes tørklæde, som blev helt ødelagt af farven. Tørklædet havde en værdi på 500 kr. Marny måtte betale for både kjole og tørklæde. Hun var ked af episoden, og hun besluttede sig for at invitere Yvonne og dennes mand, Ivan, ud at spise på en fornem restaurant, hvor de kunne drøfte situationen. Middagen kostede Marny 3.500 kr. Stridighederne mellem Yvonne og Marny blev imidlertid ikke skrinlagt, hvorfor Yvonne sagde sin stilling op, og besluttede at realisere en gammel drøm om at drive hundekennel. Tidspunktet var særlig gunstigt nu, da Yvonne netop havde arvet et større beløb fra sin moster. Yvonne elskede hunde, og havde siden sin barndom altid haft flere hunde. Yvonne og Ivan boede på et nedlagt landbrug, hvor der var en tom lade, som kunne indrettes til formålet. Yvonne drøftede projektet med Ivan, og de regnede lidt på, hvorledes økonomien ville blive. Økonomien ville nok ikke være så god i starten, men så kunne de til gengæld samtidig drage fordel af, at Yvonne gik hjemme ved deres tre små børn. Når børnene så blev større, kunne de intensivere driften. Yvonne gik i gang med indretningen ultimo 1999. Hun købte maling o.lign. til laden for 4.000 kr., og der blev indrettet løbegårde m.v. for 20.000 kr. Der blev herefter den 20. december indsat en annonce i den lokale avis, hvor Yvonne tilbød at passe hunde. Udgifterne hertil androg kr. 1.800. Yvonne accepterede desuden den 22. december 1999 et godt tilbud på hundefoder, som kunne leveres i januar måned 2000 for 1.300 kr. Da annonceringen var foregået så tæt op til jul, kom der ingen hunde i 1999, men i år 2000 havde Yvonne haft indtægter hidrørende fra pasning af hunde på 15.000 kr. I år 2000 havde Yvonne afholdt udgifter dels til hundefoder, vitaminer m.v. udgørende 30.000 kr., dels til annoncering i den lokale avis for i alt 3.800 kr. Yvonne skønnede, at hendes tidsforbrug ved driften af kennelen svarede til en lønindtægt på 120.000 kr. for indkomståret 2000. Hurtigt blev Yvonne dog klar over, at kennelen var for stort et arbejde set i forhold til det relativt beskedne afkast. Hun afviklede derfor kennelen og solgte i 2001 hundefoder, vitaminer m.v. til sin meget gode veninde, Vera. Med det formål at få afviklet forretningen hurtigst muligt overtog Vera det hele til 60 % af markedsprisen.
3 Spørgsmål 1.1: Giv en begrundet redegørelse for de skatteretlige problemer, som det skitserede hændelsesforløb giver anledning til for henholdsvis Yvonne Jensen og Marny Madsen. Yvonnes mand, Ivan, havde i november måned 1993 stiftet et aktieselskab med en unoteret aktiekapital på 500.000 kr., som han havde tilvejebragt med et kontant indskud på 500.000 kr. Selskabets virksomhed bestod i parallelimport af mærkevarer. Aktiviteterne i selskabet gik godt og i april måned 1998, hvor kursværdien af selskabets aktier kunne fastsættes til 200, blev Ivan tildelt fondsaktier på nominelt 100.000 kr., hvorved aktiekapitalen blev forhøjet til kr. 600.000. I juni måned 2000 blev aktiekapitalen yderligere forhøjet til 800.000 kr., hvilket skete ved, at Ivan indskød aktiver til en værdi af 400.000 kr. svarende til en tegningskurs på 200. Ivan solgte i maj måned 2002 samtlige aktier i selskabet til Carlo Christensen. Salgssummen var sammensat af en kontant betaling på 100.000, og et 5-årigt gældsbrev pålydende 900.000 kr. Gældsbrevet skulle i henhold til aftale forrentes med 3% p.a. fra og med den 1. januar 2003, ligesom første afdrag på gælden forfaldt til betaling den 1. januar 2003. Mindsterentesatsen var på stiftelsestidspunktet 4 %. Da Ivan var i økonomiske vanskeligheder, overdrog han den efterfølgende dag gældsbrevet til et af ham ejet anpartsselskab for 700.000 kr., hvilket svarede til det tilbud, han samme dag havde indhentet fra en vekselerer. Carlo Christensen havde ikke større held med parallelimportvirksomheden, hvilket betød, at denne var ude af stand til at overholde sine betalingsforpligtelser ifølge gældsbrevet. Da Carlo Christensen gik konkurs i januar 2004, var der således alene betalt afdrag på gældsbrevet udgørende 200.000 kr., ligesom der var skyldige renteudgifter på 12.000 kr. Konkursen blev sluttet i marts 2004 uden dividende. Spørgsmål 1.2: Redegør for, hvorledes det skitserede hændelsesforløb påvirker henholdsvis Ivan Jensens og anpartsselskabets indkomstopgørelse. Angiv tillige relevante indkomstkategorier.
4 Opgave 2 Bilforhandler Ernst Andersen havde gennem mange år drevet egen bilforretning. Han var normalt ikke involveret i kundernes finansiering af deres bilkøb, men da hans gode ven, malermester Tony Thomsen, ikke kunne opnå et lån i banken til køb af en ny bil, indgik Ernst og Tony en aftale. Den nye bil, som Ernst Andersen i det forudgående år havde erhvervet for kr. 140.000, var til salg for 180.000 kr. Det blev aftalt, at Ernst skulle tage Tonys gamle bil i bytte. Ernst vurderede, at bilen havde en værdi på 80.000 kr. Der blev herefter oprettet et gældsbrev med en hovedstol på 100.000 kr. svarende til restkøbesummen og en forrentning på 4 % p.a. Der blev tillige fastsat en betalingstermin på to år efter aftaleindgåelsen. Det var desuden aftalt, at der skulle tilbagebetales 140.000 kr. Mindsterenten udgjorde på oprettelsestidspunktet 3 %. Da Ernst havde løst Tonys finansieringsmæssige problemer, aftalte de, at Tony som tak for hjælpen skulle male Ernsts stue i privatboligen, hvorved Ernst sparede en udgift på 15.000 kr. Da Ernst var kommet i økonomisk bekneb, forsøgte han at afhænde gældsbrevet, men da det viste sig, at han alene kunne afhænde det for 65.000 kr., valgte han at beholde det. Spørgsmål 2.1: Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser af såvel bilhandel som låneaftale for henholdsvis Ernst Andersen og Tony Thomsen. Som følge af lavkonjunkturen blev der solgt færre biler, hvilket gav nogle økonomiske problemer for Ernst Andersens personligt drevne bilforretning. Med henblik på at sikre nogle værdier besluttede Ernst Andersen sig for at overdrage en af ham ejet udlejningsejendom til sin kone Åse pr. 1. august 2001. Den senest offentliggjorte ejendomsvurdering lød på 2,5 mio. kr. En ejendomsmægler havde dog anslået værdien af ejendommen til kr. 3,2 mio. kr. Ejendommen blev overdraget til restgælden på 1,2 mio. kr. Ernst Andersen havde købt ejendommen to år forinden, den 1. august 1999, til en pris på 2,6 mio. kr. kontant, hvorefter han straks havde udført forbedringsarbejder på 140.000 kr. Han havde ikke siden afholdt vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter på ejendommen. Papirarbejdet mv. i forbindelse med overdragelsen blev ordnet af bilforretningens sædvanlige advokatforbindelse, advokat Ib Jensen. Dennes honorar og øvrige omkostninger beløb sig til 20.000 kr. Ernst Andersens økonomi blev gradvist forværret, og efter et par år valgte Ernst Andersen at ophøre med bilforretningen. Efter at bilforretningen var overdraget til anden side, indledte advokat Ib Jensen akkordforhandlinger på vegne af Ernst Andersen. Ernst Andersen havde samlede usikrede gældsforpligtelser på 4,3 mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. udgjorde renter. Ernst Andersens faste bankforbindelse, Vestbank, var hovedkreditor med et tilgodehavende på 2,5 mio. kr., Told og Skat havde tilgodehavender for 1,5 mio. kr., medens resten var fordelt mellem ni mindre kreditorer. Ernst Andersen havde ubehæftede aktiver for 400.000 kr., og han tilbød sine kreditorer 20 % af deres tilgodehavende, hvoraf 10 % ville forfalde straks ved tiltrædelsen, og resten ville blive afdraget over de efterfølgende fem år. Betalingen skulle primært dække renter. Aftalen blev godkendt af samtlige kreditorer bortset fra de ni mindre kreditorer, som ikke fik ret meget, og som tillige mente, at der burde være taget hensyn til, at hustruen havde betydelige midler. Ernst Andersen havde på aftaletidspunktet et skattemæssigt underskud på 1,2 mio. kr. Det dårlige økonomiske klima afspejlede sig tillige i Ernst og Åse Andersens ægteskab, og de blev skilt. På grund af Ernst Andersens økonomiske forhold aftalte ægtefællerne, at de hver især skulle udtage deres egne aktiver og gæld. Da Åse igennem hele ægteskabet havde været
5 hjemmegående, blev det samtidig aftalt, at Ernst skulle betale et månedligt underholdsbidrag på 2.000 kr. Denne yderligere belastning af Ernst Andersens økonomi bevirkede, at han misligholdt sin afdragsordning med kreditorerne, og ordningen bortfaldt. I forbindelse med skilsmissen flyttede Åse Andersen ind i en ledig lejlighed i den af hende nu ejede udlejningsejendom, som bestod af fire lejligheder på hver 100 m2. Åse befandt sig imidlertid dårligt med at være både beboer og ejer af ejendommen, hvorfor hun valgte at overdrage ejendommen til sønnen Ib den 1. marts 2004 for 2,2 mio. kr. kontant. Ejendommen havde på dette tidspunkt en offentlig ejendomsvurdering på 3 mio. kr. og en anslået handelsværdi på 3,8 mio. kr. Åse havde kun afholdt et minimum af vedligeholdelsesudgifter. Udgifterne kunne således fastsættes til 8.000 kr. i år 2002, og 6.000 kr. i 2003. Omkostningerne i forbindelse med overdragelsen af ejendommen udgjorde 10.000 kr. for Åse Andersen. Spørgsmål 2.2: Giv en begrundet redegørelse for de skatte- og afgiftsmæssige problemer, som det skitserede hændelsesforløb giver anledning til for henholdsvis Åse, Ernst og Ib Andersen.
6 Rettevejledning sommereksamen 2004 Opgave 1 Aviser, kaffe og te: Udgifterne til aviser er fradragsberettigede efter SL 6, litra a. Dette gælder, uanset at Yvonne og Marny tillige læser disse. Udgifterne til kaffe og te er ligeledes fradragsberettigede i m.a. SL 6, litra a. Det antages sædvanligvis, at fri kaffe og te ikke udgør en lønindtægt, men alene er udtryk for almindelig personalepleje, hvorfor godet heller ikke er omfattet af bagatelgrænsen i LL 16, stk. 3. I princippet er den andel, som vedrører Marnys forbrug, ikke fradragsberettiget, idet der er tale om en privatudgift. Fradraget kan foretages i den personlige indkomst. (Skatteretten 1, side 178ff. og 260ff.) Sakse, kjole, tørklæde, middag: Det skal afgøres, om de afholdte udgifter kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Det kan vel diskuteres, i hvilket omfang der bør gives fradrag for udgiften til saksene. Det kan således på den ene side anføres, at der generelt må være en formodning for, at arbejdsgiveren stiller de fornødne faciliteter til rådighed for udførelsen af arbejdet, ligesom Yvonne Jensen jo på ingen måde har været forpligtet til at afholde udgiften. På den anden side er det ikke udelukket for lønmodtagere at få fradrag for udgifter, der er påført dem som led i arbejdet. Afgørende må være diskussionen af problemstillingen. Udgifterne til hhv. kjolen og tørklædet kan ikke umiddelbart fratrækkes, idet der her er tale om private udgifter. Det kan dog overvejes, om udgifterne i stedet kan fratrækkes som driftstab i hvilken forbindelse det bemærkes, at emnet driftstab i overvejende grad henlagt til kursusfaget Erhvervs- og selskabsbeskatning. Yvonne hhv. kunden skal ikke beskattes af erstatningen, jfr. SL 5. Det skal diskuteres, hvorvidt udgiften til bespisning af Yvonne og Ivan må anses som en privat udgift eller en fradragsberettiget driftsomkostning. Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt og afgørende for besvarelsen er derfor den studerendes diskussion af afgrænsningen mellem privatudgifter og driftsomkostninger. Det kan evt. tillige drøftes, om der foreligger repræsentation efter LL 8, hvilket må afvises. I det omfang den studerende når frem til, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, bør en beskatning af Yvonne Jensen diskuteres, jfr. LL 16 ( Skatteretten 1, side 178ff., og 287ff.)
7 Hundekennel: Der bør indledningsvis foretages en diskussion af, om der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed eller hobbyvirksomhed. Det må på baggrund af en samlet vurdering antages, at der alene foreligger hobbyvirksomhed. Udgifterne til maling samt annoncering udgørende i alt 5.800 kr. afholdt i 1999 kan herefter ikke fratrækkes, idet hobbyvirksomheden ikke har afkastet nogen indtægter og da der ikke er tale om en igangværende virksomhed. Det må desuden anses for tvivlsomt, om der kan ske underskudsfremførsel til det efterfølgende år, se dog TfS 1989.244 LSR. I indkomståret 2000 oppebærer Yvonne indtægter på 15.000 kr., der som udgangspunkt er skattepligtige i den personlige indkomst. Løbegårdene kan evt. afskrives ordinært i h.t. SL 6 a, hvorfor der vil kunne modregnes med afskrivninger i indkomståret 2000. Annonceudgifterne på 3.800 kr. er fradragsberettigede, jf. SL 6, litra a, hvilket desuden er tilfældet for udgifterne til hundefoder på hhv. kr. 1.300 og 30.000. Der er dog samlet set alene fradragsret i det omfang, udgifterne kan modregnes i skattepligtige indtægter. Yvonnes egen lønudgift er ikke fradragsberettiget, da hendes løn udgør overskud/underskud. Det kan diskuteres, om fradraget kan foretages i den personlige indkomst eller alene i den skattepligtige indkomst. Ifølge administrativ praksis kan fradrag ske i den personlige indkomst, men lærebogen er tilhænger af, at der alene bør gives fradrag i den skattepligtige indkomst. (Skatteretten 1, side 211ff.) Salg foder, vitaminer m.v.: Der kan ikke antages at foreligge nogen gave for Vera, idet nedslaget er ydet af hensyn til afviklingen af forretningen. Den virkelig gode besvarelse diskuterer, om salget af hundefoder mv. skal beskattes ud fra den betragtning, at der tidligere er givet fradragsret for anskaffelsesudgiften i henhold til SL 6, litra a. Aktieafståelse: Der er tale om afståelse af aktier ejet i såvel mere som mindre end tre år efter erhvervelsen. Da aktierne er unoterede, skal gennemsnitsmetoden imidlertid anvendes for samtlige aktier, dog således at der foretages to separate opgørelser, da evt. fortjenester og tab skal henføres til forskellige indkomstkategorier (Skatteretten 1 s. 520).
8 Afståelsessummen udgør 800.000 kr. (100.000 kr. + 700.000 kr.) svarende til en afståelseskurs på 100. Aktier ejet i mindre end tre år: Køb: nom. kr. 200.000 til kurs 200 svarende til en anskaffelsessum på kr. 400.000. Salg: nominelt kr. 200.000 til kurs 100 svarende til en afståelsessum på kr. 200.000 Anskaffelsessum: 200.000/800.000 x 900.000 = 225.000 kr. Der realiseres altså et tab på kr. 25.000, som er et kildetab, jf. ABL 2, stk. 2. Tabet er fradragsberettiget som kapitalindkomst i gevinster på aktier ejet i mindre end 3 år. Aktier ejet i mere end tre år: Køb: nom. kr. 500.000 til kurs 100 svarende til en anskaffelsessum på kr. 500.000 Fondsaktier nom. kr. 100.000 anskaffet for kr. 0 Salg: nom. kr. 600.000 til kurs 100 svarende til en afståelsessum på kr. 600.000 Anskaffelsessum: 600.000/800.000 x 900.000 = 675.000 Der realiseres et tab på kr. 75.000, der kan fratrækkes som aktieindkomst, jf. ABL 4, stk. 4. Det kan diskuteres, om der skal fikseres en rente for den rentefrie periode. Dette må imidlertid afvises under henvisning TfS 1998, 199 HD (afviser fiksering). Eventuelle renteindtægter er skattepligtige, jf. SL 4, litra e. Kurstab: Anpartsselskabet realiserer som følge af Carlo Christensens betalingsvanskeligheder et kurstab på gældsbrevet. Dette kurstab er fradragsberettiget efter KGL 3. De renteindtægter, som er forfaldne i 2003, er skattepligtige for anpartsselskabet ifølge SL 4, litra e. Bestemmelsen i LL 5 A kan ikke anvendes, idet den alene finder anvendelse på fysiske personer. Der er fradragsret for tabet på rentefordringen i 2004, jf. KGL 3. Opgave 2 Bilhandel:
9 Ernst Andersen skal medregne indtægterne fra salget af bilen i salgsåret. Det bør drøftes, om værdien af malearbejdet udgør et tillæg til købesummen, hvilket må antages. Salgssummen udgør herefter 80.000 kr. (=den gamle bil) + 65.000 kr. (=kursværdien af gældsbrev) + 15.000 kr. (=værdien af malearbejdet) d.v.s. i alt 160.000 kr. Da gælden er stiftet til underkurs, opnår Ernst Andersen ved Tonys indfrielse af gældsforpligtelsen en kursgevinst på 40.000 kr. Skattepligten afhænger af, om mindsterentekravet er opfyldt på stiftelsestidspunktet, jf. KGL 14. Da lånet skal indfries ved betaling af 140.000 kr., er dette ikke tilfældet ((4x100.000):140.000 = 2.86). Kursgevinsten er herefter skattepligtig kapitalindkomst, jfr. PSL 4, stk. 1, nr. 2. Ernst Andersen skal tillige beskattes af renteindtægterne, jf. SL 4 som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 1. Tony har på sin side ikke fradrag for kurstabet, jf. Kursgevinstlovens 20, men alene for renteudgifterne, jf. SL 6, litra e og LL 5, stk. 1. Renterne er fradragsberettigede i kapitalindkomsten, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 1. (bl.a. Skatteretten 1, side 548ff.) Ejendomsoverdragelsen mellem ægtefællerne: Overdragelsen fra Ernst til Åse er umiddelbart skattefri, jf. KSL 26 B, men til gengæld succederer Åse i såvel anskaffelsessummen som -tidspunktet. Udgifterne til advokat mv. kan ikke fradrages efter SL 6, litra a, men kan tillægges anskaffelsessummen. (bl.a. Skatteretten 1, side 698). Der skal ikke betales hverken skat eller gaveafgift af gaven. (Skatteretten 1, side 372) Akkorden: Det er spørgsmålet, hvorvidt Ernst Andersen er skattepligtig af kursgevinsten på 80 % af de tilsluttede kreditorers tilgodehavende. I henhold til KGL 24 kan kursgevinsten være skattefri, hvis der er tale om en samlet ordning. Det må anses for tilfældet, idet ordningen har tilslutning fra kreditorer med tilgodehavender på 4 mio. kr. Betingelsen om, at der alene er skattefrihed i det omfang, der højst sker nedsættelse til fordringens værdi er tillige opfyldt, idet Ernst Andersen tilbyder betaling svarende til 20 % af kreditorernes tilgodehavender. Det bør diskuteres, om der indtræder underskudsbegrænsning allerede på aftaletidspunktet eller først på tidspunktet for betingelsernes opfyldelse. Underskudsbegrænsningen indtræder på aftaletidspunktet, jf. PSL 13 a. (Det skal bemærkes, at gældseftergivelse og underskudsbegrænsning alene sporadisk er behandlet i Skatteretten 1, men de studerende skal have kendskab til
10 behandlingen efter KGL) (Skatteretten 1, side 572, 346, 79) Fradragsretten for renteudgifterne begrænses forholdsvis efter LL 5, stk. 9 til 20 % af renteudgifterne. (Skatteretten 1, side 345) Ægtefælleskiftet: Skævdelingen ved skilsmissen indebærer ingen skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser. Det aftalte underholdsbidrag på 2.000 kr. er fradragsberettiget efter LL 10, stk. 1 i den skattepligtige indkomst, medens beløbet er skattepligtigt som personlig indkomst for Åse Andersen. Selv om Åse er formuende, kan underholdsaftalen ikke tilsidesættes. Den virkelig gode besvarelse diskuterer, om den misligholdte afdragsordning medfører, at underskudsfremførselsretten genopstår. Med den foreliggende retspraksis kan det formentlig ikke antages. (Er ikke drøftet i lærebogen) Overdragelsen af udlejningsejendommen fra Åse Andersen til Ib Andersen: Ved afståelsen af udlejningsejendommen udløses en beskatning af Åse, da der ikke er tale om overdragelse af et en- eller tofamiliehus, jf. EBL 8. Afståelsessummen kan fastsættes til 2.550.000 kr. (3 mio. kr. 15 % = 450.000) fratrukket omkostningerne på 10.000 kr. I alt 2.540.000 kr., jf. Ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 4. Anskaffelsessummen udgør 2.600.000 kr. tillagt 50.000 kr. jf. Ejendomsavancebeskatningslovens 5, stk. 1 (5 x 10.000 kr.), tillagt forbedringsudgifter udgørende 130.000 kr., jf. Ejendomsavancebeskatningslovens 5, stk. 2 (140.000 10.000)kr., samt advokatomkostninger m.v. på 20.000 kr. I alt 2.800.000 kr. Der konstateres herefter et tab på 260.000. Tabet er et såkaldt kildetab, som alene kan fratrækkes i tilsvarende fortjenester, jf. EBL 6, stk. 5. Da der er tale om køb efter den 1.1.1999, bliver der ikke tale om at anvende ned- og optrapningsreglerne i Ejendomsavancebeskatningslovens 6, stk. 3. (Skatteretten 1, side 466ff.) Sønnen Ib er gaveafgiftspligtig af gaven på 350.000 kr. (2.550.000 kr.-2.200.000 kr.). Ib kan dog reducere det afgiftspligtige beløb med 51.500 kr. (2004), jf. BAL 22, stk. 1.