Landdistriktspolitik Randers Kommune

Relaterede dokumenter
LANDDISTRIKTS POLITIK

8. Landdistriktsudvalget

LANDDISTRIKTSUDVIKLING I RANDERS KOMMUNE DENNIS JENSEN CHEF FOR ERHVERV OG LANDDISTRIKTER

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

ERHVERVS POLITIK

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

ERHVERVS POLITIK

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

LAG Midt-Nordvestsjælland

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Handlingsplan gældende for 2018 For Landdistriktspolitikken Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Handlingsplan. Landdistriktspolitik

Lokaldemokratiudvalget

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

8. Landdistriktsudvalget Anlæg

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

NOTAT. Indledning. Materiale vedr. indsatsområder til Vejen Kommunes Landdistriktspolitik Hovedpointer fra visionsworkshops

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Strategi- og handleplan for landdistrikterne

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

Erhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1

Landsbypolitik Kerteminde Landsbyråd

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

HVAD ER MIKROTURISME?

Organisering erfaringer fra Viborg Kommune

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Udbyttet af landdistriktskonferencen

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Branding- og markedsføringsstrategi

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Landdistriktspolitikkens indhold Høringssvar Forvaltningens bemærkninger Generelt om politikken

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi

Aabenraa Kommunes. Landdistriktspolitik

Udvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

TÆT PÅ FREMTIDENS STRUER KOMMUNE

KULTURPOLITIK (UDKAST)

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Lokaludvalget 17. stk. 4

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Landsbyerhvervsklynger

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling


Levende landdistrikter

Politik for landdistrikterne

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Vejen Byråd Politikområder

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Baggrund. Landsbyrådet består jf. vedtægterne af repræsentanter fra følgende landsbyer:

Udviklingspolitik for Odder Kommune

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

Introduktion for byrådet

Vi vil markedsføre kommunen som et område med muligheder for:

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland)

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

Referat Liv i by og skole 6. juni kl. 19:00 Rådhuset Aabybro

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Landdistriktspolitik Et sundt liv i en sund kommwune

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Vision for Rebild Kommune

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Den største omstilling i nyere tid

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Transkript:

Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018

Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine styrker og sine ressourcer. De skal have en god service inden for de eksisterende rammer, og samtidig vil vi styrke mulighederne for, at de enkelte landsbyer udvikler sig i den retning, som passer til den enkelte landsbys unikke udgangspunkt. Derfor nedsatte Randers Byråd et Landdistriktsudvalg. Udvalget skal styrke kontakten mellem landdistriktet og byrådet og mellem landdistriktet og kommunens forvaltning. Formålet er, at en tættere kontakt medvirker til, at borgere, der bor udenfor Randers By, får bedre vilkår for at skabe de bedste rammer for at bo og arbejde i vores landsbyer. Politikken skal tage afsæt i at vores landsbyer er forskellige og har forskellige ønsker for fremtiden. Det skal der være plads til. Vores udgangspunkt er, at ansvaret for den enkelte landsbys udvikling ligger ved borgerne, som skal kunne finde støtte og vejledning til at løfte udviklingen af deres landsby og lokalområde. De initiativer, som denne landdistriktspolitik styrker, skal altså bidrage til at skabe muligheder for alle, som måtte ønske det. Vi bygger på vores styrker og fokuserer på mulighederne, og vi går gerne nye veje for at skabe udvikling i Randers Kommune. Claus Omann Jensen Borgmester

Vores udgangspunkt Omkring 35.000 borgere i Randers Kommune bor udenfor Randers By. Det svarer til omtrent en tredjedel af kommunens indbyggere. Vi tager afsæt i en bred definition af landsbyer. Vi tager afsæt i byernes selvopfattelse. Den tilgang blev grundlagt med udarbejdelsen af landsbyregistreringen i 2011. Ud fra vores definition er der altså flere end 80 landsbyer i Randers Kommune. Det betyder, at mange landsbyer er meget små helt ned til under 20 indbyggere, mens de største har over 3.000 indbyggere. Der er stor forskel på landsbyernes kendetegn, og der er ikke noget entydigt billede af, hvor det er folk flytter til eller fra. En generel tendens er dog, at det overvejende er de største landsbyer, der har vækst. Samlet set er befolkningstallet i vores landsbyer gået frem de seneste fem år. Vi har altså et godt udgangspunkt at arbejde ud fra. Flere landsbyer er dygtige til at tænke nyt, til at samarbejde og til at søge penge til projekter. Det er gode erfaringer, som vi vil brede ud til alle. Denne landdistriktspolitik er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem borgerne i landsbyerne og Randers Kommune. Der har bl.a. været afholdt en konference og fire dialogmøder mellem borgere, politikere og forvaltning. 40.000 Indbyggertal i landsbyerne 35.000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Vision 2021 og landdistriktspolitikken Alle center- og landsbyer har formuleret en klar profil i deres respektive udviklingsplaner*. Der eksisterer lokal-/udviklingsråd med betydelig indflydelse omkring de større center- og landsbyer, og landsbyklynger. Randers Kommune arbejder offensivt for godt vejnet og optimale busforbindelser for borgerne i de mindre samfund. * Vores centerbyer er Assentoft, Langå og Spentrup.

Vision og målsætninger for landdistriktspolitikken De overordnede visioner og målsætninger i landdistriktspolitikken er Det skal være attraktivt at bo og bosætte sig i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere bosætter sig i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere starter eller driver virksomhed i landsbyer og landdistrikter i Randers Kommune. Det skal være attraktivt at besøge og være turist i Randers kommunes landsbyer og landdistrikter, og vi ønsker, at flere besøger vores landsbyer og naturområder. Landdistriktspolitikken arbejder med disse visioner og målsætninger via fire konkrete fokusområder: Måden vi samarbejder på Vores fysiske rammer for landsbyerne Rammer for samvær og fællesskab i landsbyerne Evnen til at realisere projekter

Fokusområder 1: Samarbejde Udviklingen i landsbyer og landdistrikter sker i samarbejde mellem landsbyer og Randers Kommune og via samarbejde på tværs af landsbyerne. For at skabe ny og bedre udvikling, ønsker vi at skabe stærke relationer, dele viden på tværs af landsbyer og på tværs af landsbyer og kommune. Målsætninger Med øget samarbejde på tværs af landsbyerne får landsbyerne nye input og nye ideer. Landdistriktsservice er indgangen til kommunen for borgere og foreninger i landsbyer og landdistrikter. Landsbyerne skal opleve, at Randers Kommune er imødekommende, vejledende og understøttende i deres arbejde. Landsbyerne skal opleve, at de kan få indflydelse på udviklingen af deres eget lokalområde. Kommunen vil sammen med borgerne udvikle nye veje til at involvere borgere i drift og projekter i landdistrikterne. Randers Kommune vil bidrage til, at interessenter i landdistrikterne, såsom LAG Randers Favrskov, Vindmøllerådet og andre, i videst muligt omfang understøtter hinanden. Handlinger Vi vil: markedsføre kommunens landdistriktsservice, så ordningen bliver mere kendt. have en helhedsorienteret sagsbehandling for henvendelser til landdistriktsservice. lave et nyhedsbrev, som kan understøtte videndeling, samarbejde og netværksskabelse mellem Randers Kommune og landsbyerne og mellem landsbyerne internt. skabe et ressourcekort på hjemmesiden, der præsenterer kontaktpersoner, realiserede projekter og dermed understøtter videndeling på tværs af landsbyerne. motivere til og understøtte samarbejde på tværs af landsbyerne i såkaldt klyngesamarbejder hjælpe til udarbejdelsen af udviklingsplaner ved at stille skabeloner og indledende hjælp til rådighed. Sammen med landsbyerne udvikle et mere synligt samarbejde mellem landsbyerne, klynger af landbyer eller et landsbyråd, så det bliver mere synligt, hvem der er talerør for landsbyerne. Undersøge interessen og muligheden for forsøg med modeller for borgerbudgettering indenfor de eksisterende økonomiske rammer. holde en årlig landdistriktskonference for at styrke relationerne mellem landsbyerne og Randers Kommune. afholde fællesmøder med LAG Randers Favrskov og andre interessenter med henblik på at dele viden og understøtte hinandens indsatser.

2: Fysiske rammer for landsbyerne Både digital og fysisk infrastruktur er afgørende for om en landsby kan fastholde indbyggerne, tiltrække nye indbyggere, samt for at det er attraktivt at starte og drive virksomhed. Med god planlægning og fleksible løsninger kan vi løfte landsbyer og lokalområder. Naturen er et aktiv for landsbyerne. Målsætninger Planlægning Der skal planlægges med henblik på at udvikle et varieret boligudbud i landsbyerne, så det kan rumme flere familieformer og livsfaser. Der skal være byggegrunde til rådighed, hvor der er efterspørgsel. Der skal ses positivt på muligheder for at etablere og udvide erhverv i landsbyerne, ved at kommunen arbejder med alle muligheder indenfor planloven, kommuneplanen og lokalplaner. Landsbyerne kan få hjælp og vejledning hos kommunen til fornyelse og forskønnelse. Infrastruktur Vi vil indenfor de eksisterende økonomiske rammer afdække mulighederne for en fysisk infrastruktur, der effektivt kobler landsbyerne til Randers og motorvej E45. Den digitale infrastruktur skal være moderne og tidssvarende. Der skal være god mobildækning i 98% af kommunen, og der skal kunne tilbydes fiberbredbånd til alle, der ønsker det. Handlinger Vi vil: prioritere nedrivning af dårlige boliger udenfor Randers via nedrivningspuljen. udstykke og markedsføre byggegrunde i landsbyerne, hvor det efterspørges. støtte skabelsen af erhvervsvirksomheder i landsbyerne via vores erhvervsfremmeindsats og via samarbejdet med LAG Randers Favrskov. hvor det giver mening skabe rammer for et mere varieret boligudbud og attraktive erhvervsområder gennem kommuneplanen. understøtte projekter, som skaber bedre adgang til naturen samarbejde med byer om byfornyelse og byforskønnelsesprojekter. understøtte etablering og udvikling af rekreative områder. forbedre trafiksikkerheden i landsbyerne med særligt fokus på sikre skoleveje samt udvidelse og forbedring af stisystemer indenfor de eksisterende økonomiske rammer. understøtte en god og stabil offentlig transport mellem landsbyer og arbejdspladser, offentlige tilbud og uddannelsesinstitutioner indenfor de eksisterende økonomiske rammer. arbejde videre med den østlige broforbindelse over Randers Fjord. skabe gode betingelser for udrulning af fiberbredbånd og arbejde med muligheden for at understøtte passiv rørføring til fiberbredbånd. være en aktiv medspiller i forhold til at understøtte udbredelsen af god mobildækning.

3: Rammer for samvær og fællesskab i landsbyerne Mobilitetsanalyser viser, at særligt det sociale samvær og fællesskab i nærområdet har en afgørende betydning for at fastholde nuværende beboere og skabe ny bosætning. Det gælder altså om at skabe gode rammer for fællesskab og dernæst om at fortælle de gode historier om at bo på landet. Stærke lokale fællesskaber i landsbyerne er ikke noget kommunen kan skabe. Det er borgerne i det enkelte område, som skal løfte den opgave. Målsætninger Fællesskaberne i landsbyerne skal fastholdes og styrkes for at fastfolde og tiltrække flere bosættere. Foreninger og virksomheder samarbejder om at udvikle lokalområderne med mulighed for hjælp og sparring fra kommunen. Samlingssteder som forsamlingshuse og aktivitetshuse bliver stærkere og får højere belægningsgrad. Landsbyerne bliver bedre til at markedsføre sig overfor potentielle tilflyttere og til at styrke fællesskabet. Landsbyerne bliver markedsført som et supplement og alternativ til at bo i Randers by. Handlinger Vi vil: understøtte nytænkende initiativer i forhold til etablering og drift af faciliteter og samlingssteder. understøtte klyngesamarbejder, hvor landsbyer samarbejder om faciliteter, aktiviteter eller markedsføring. understøtte videndeling blandt ildsjælene via vores ressourcekort. give borgerne mulighed for at analysere egne styrkepositioner i den enkelte landsby via ressourcekortet. give mulighed for at landsbyerne kan profilere sig via ressourcekortet. undersøge muligheder for at anvende skiltning, informationsstandere m.m. med henblik på markedsføring og videndeling i fælleskab med landsbyerne.

4: Evnen til at realisere projekter I dag oplever mange landsbyer, at deres nærområde bliver løftet via realisering af projekter. Projekterne lykkes ofte, når lokale kræfter formår at tiltrække ekstern medfinansiering via fundraising. Hverken Randers kommune eller landsbyerne selv har økonomi til at opfylde alle ønsker i alle landsbyer. Derfor er fundraising en måde at skaffe midler til projekter, man ikke selv har råd til. Det er også et redskab, der kan blive afgørende for, om flere og større projekter udvikles og realiseres. Målsætninger Flere landsbyer har succes med fundraising til projekter. Foreninger og borgere i landsbyerne er selv i stand til at søge midler til projekter. Kommunens egne puljer bliver markedsført bedre, og procedurerne for ansøgning, udbetaling og afrapportering, bliver gjort så enkle og gennemskuelige som muligt. Randers Kommune samarbejder med andre bevillingsgivere om at geare medfinansiering til projekter, hvor det er muligt. Handlinger Vi vil: stille en fondsdatabase til rådighed for foreninger og borgere. undervise foreninger og borgere i at bruge fondsdatabasen og i arbejdet med fundraising i øvrigt. skabe forum for videndeling omkring fundraising på tværs af landsbyer og foreninger. kommunikere tydeligt omkring de kommunale puljer og deres formål. fortsat samarbejde tæt med LAG Randers Favrskov, Elro-fonden og Vindmøllerådet om fundraising til projekter.

Vidste du, at Randers Kommune styrker også bosætning i kommunens landsbyer og landdistrikter gennem: Bosætning, land- og byudvikling Mobilitetspolitikken Kommuneplanen Fritids- og idrætspolitikken Byfornyelsesstrategien Cykel- og stipolitikken Skiltepolitikken Randers Kommune har endvidere en række services, som understøtter bosætning i landsbyerne. Der er eksempelvis dagplejere, busforbindelser og børnebyer i landbyerne. Randers Kommune styrker også erhverv og iværksætteri i kommunens landsbyer og landdistrikter gennem: Erhvervspolitikken Mobilitetspolitikken Samarbejdsaftale med ErhvervRanders Kommuneplanen Planstrategien Cykel- og stipolitikken Klima-, natur- og miljøpolitikken Kulturpolitikken Randers Kommune styrker også turisme og aktiviteter i kommunens landsbyer og landdistrikter gennem Klima-, natur-, og miljøpolitikken Kulturpolitikken Planstrategien Samarbejdsaftale med VisitRanders Samarbejde med Eventsekretariatet