Markedsanalyse. 11. juli 2018

Relaterede dokumenter
Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Markedsanalyse. På cafe og fastfood restaurant hver måned. 5. april 2017

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Potentiale for nye smagsoplevelser

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

Børn, madmod og kræsenhed

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskerne vil have vækst

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Del 2. KRAM-profil 31

Analysenotat fra Dansk Erhverv

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

SUNDE VANER - GLADE BØRN

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Ensomhed blandt ældre

Transkript:

Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen undersøgt danskernes forbrug af, holdninger til og køb af æg. Her får du resultaterne fra den seneste undersøgelse og de vigtigste udviklingstendenser sammenlignet med tidligere år. Highlights: Dyrevelfærd, økologi og pris har størst betydning, når danskerne køber æg. Hver dansker spiser i gennemsnit 3,7 æg om ugen. Danskere over 60 år spiser flest æg i gennemsnit, mens de 30-39-årige spiser færrest. En femtedel af danskerne spiser mindst seks æg om ugen, og er såkaldte heavy users. Andelen af danskere som mener, man bør spise 5-9 æg om ugen ud fra en sundhedsmæssig tilgang er stigende og 66 pct. mener nu, at æg er sundt. Æg tilskrives en høj sundhedsmæssig værdi bl.a. fordi forbrugerne opfatter æg som en god kilde til protein, giver en god mæthedsfornemmelse og er en god kilde til vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Ægs største styrke er dets alsidighed. 9 ud af 10 af danskere er helt eller overvejende enige i, at æg er meget alsidige og kan bruges i mange retter. Danskerne spiser æg til alle tre hovedmåltider. Æg er dog mest populært til frokost 7 ud af 10 danskere har for nyligt spist æg til dette måltid. Dyrevelfærd, økologi og pris er de vigtigste valgkriterier for de danske forbrugere Dyrevelfærd og økologi har størst betydning for danskerne Når danskerne handler æg, er det særligt dyrevelfærd der ligger dem på sinde. 26 pct. af danskerne angiver netop det som værende af størst betydning for valg af æg. Foruden dyrevelfærd, er også økologi og pris af stor vigtighed, når de danske forbrugere køber æg.

Figur 1: Spørgsmål: Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Dyrevelfærd Økologi Pris 18% 22% 26% At det er dansk produceret 9% Friskhed 9% Sikre fødevarer (f.eks. salmonellafrie) 7% Jeg køber ikke æg 4% Smag 2% Andet 1% Miljøhensyn i forbindelse med 1% Sundt produkt (f.eks. lav fedtprocent) 1% Emballagen 0% Ved ikke 2% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base (1035). 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Prisen er især vigtig for danskere mellem 18-29 år, og for dem i alderen 40-49 år. Dyrevelfærd fylder også mest blandt den yngre del af befolkningen, mens flere blandt de 60-70-årige synes, at det er vigtigere, at de er dansk producerede. Danskerne spiser i gennemsnit 3,7 æg om ugen Konkret spiser danskerne 3,7 æg om ugen. Den aldersgruppe der spiser flest æg, er de 60-70-årige. Hver uge spiser de i gennemsnit 4,2 æg. I den anden ende af spektret finder vi de 30-39-årige der, med 3,3 æg i gennemsnit, spiser færrest æg. Figur 2: Antal spiste æg om ugen pr. person Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base (1007), 18-29 år (242), 30-39 år (179), 40-49 år (208), 50-59 år (208), 60-70 år (198). Anm: De 2 pct., der svarer ved ikke er ikke inkluderet. En femtedel af danskerne spiser mindst seks æg om ugen Danskerne er forholdsvis diversificerede i antallet af æg de spiser. 39 pct. af danskerne kan beskrives som light users, hvilket vil sige, at de spiser 0-2 æg om ugen. 41 pct. er medium users, dvs. de spiser 3-5 æg om ugen. Endelig er 20 pct. af danskerne heavy users - de spiser mindst 6 æg om ugen. Side 2 af 9

Det er især danskere, der bor alene, som kan betegnes light users. Hver femte blandt singlehusstandene svarer nemlig, at de ingen eller næsten ingen æg spiser på en uge. Samtidig er husstande på 5 eller derover også overrepræsenteret i light users-kategorien. Ydermere er der forskel i alderen på de forskellige kategorier. Det er især forbrugere under 50 år, der er light users, mens en større andel af de i alderen 60-70 år er heavy users. Ser vi på regioner, er der 42 pct. af de som bor Region Hovedstaden, der er light users, mens den største andel af heavy users findes blandt de, som bor i Region Sjælland. Stadigt flere danskere mener, at 5-9 æg er passende ud fra en sundhedsmæssig vurdering Ifølge befolkningen er 5-9 æg om ugen passende Ud fra et sundhedshensyn vurderer flertallet af danskere, at 5-9 æg om ugen er passende. Siden 2011 har danskerne i stigende grad vurderet, at 5-9 æg er passende, mens stadigt færre mener, at 1-4 æg er optimalt. I 2011 mente hele 68 pct., at man max burde spise 4 æg om ugen det tal var i 2017 faldet til 32 pct. Stadigt flere danskere mener ligeledes, at 10-14 æg om ugen er passende ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Figur 3: Spørgsmål: Ud fra en sundhedsmæssig/ernæri ngsmæssig tilgang, hvor mange æg mener du så, det vil være passende at spise om ugen? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 0% 1-4 stk. 5-9 stk. 10-14 stk. Mere end 14 stk. Ingen Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 2011 (1027), 2012 (1001), 2013 (1010), 2014 (1000), 2015 (403), 2016 (1012), 2017 (1035). Anm: Det skal nævnes, at der i undersøgelserne før 2016 er spurgt ind til inddelingerne 1-4 æg, 5-9 æg, 10-14 æg, mens respondenterne i både 2016 og 2017 undersøgelsen er blevet bedt om at vælge på en numerisk skala. Efterfølgende er besvarelserne blevet kategoriseret i henhold til tidligere år, for at kunne foretage sammenligning. 66 pct. af danskerne opfatter æg som sunde Stadigt flere opfatter æg som sunde De ernæringsmæssige kvaliteter ved æg har igennem årene været et omdiskuteret emne. Alligevel stiger andelen af danskere, som mener, at æg er sunde. Konkret angiver 66 pct. af danskerne, at de forbinder æg med udsagnet sundt, mens det tal i 2011 var 46 pct. Samtidig er der også siden 2011 sket et fald i den procentvise andel af danskere, der forbinder æg med forhøjet kolesterol. I 2017 sagde knap en fjerdedel (24 pct.), at de forbinder æg med forhøjet kolesterol i 2011 var dette tal hele 63 pct. Side 3 af 9

Figur 4: Spørgsmål: Hvilke af følgende udsagn knytter du sammen med æg? 70% 60% 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sundt Forhøjet kolesterol Slankende Fedme Kræft Andet Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 2011 (1027), 2012 (1001), 2013 (1010), 2014(1000), 2015 (403), 2016 (1012), 2017(1035). Sundhedsvurderingen af æg er siden 2011 steget Figur 5: Spørgsmål: I hvor høj grad opfatter du æg som sunde? Opfattelsen af at æg er sunde, er således blevet mere udbredt siden 2011. Konkret er andelen af forbrugere, som mener, at æg er sunde i enten høj eller meget høj grad steget, mens andelen af forbrugere, der mener, at æg kun er sunde i nogen eller mindre grad, er faldet. 69 pct. af danskerne, der opfatter æg som sunde i mindre grad, begrunder det primært med, at æg giver forhøjet kolesterol i blodet. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 2011 (1027), 2012 (1001), 2013 (1010), 2014 (1000), 2015 (403), 2016 (1012), 2017 (1035). Æg anses som en god kilde til proteiner, vitaminer og mineraler Danskere der opfatter æg som sunde i høj eller meget høj grad begrunder opfattelsen med, at æg bidrager til at få proteiner nok, giver god mæthed og er en god kilde til vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Side 4 af 9

Figur 6: Spørgsmål: Kan du uddybe hvad der i dine øjne gør, at æg er sunde? Hjælper mig til at få proteiner nok Giver god mæthed Er en god kilde til vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer Hjælper med genopbygningen af min krop Hjælper mig med at holde vægten / slanke mig Godt at spise før/efter sport Er bæredygtigt produceret Holder mit blodsukker stabilt Forbedrer kroppens ydeevne Forbedrer immunforsvaret Gør mit hjerte sundere Er en god kilde til antioxidanter Forbedrer fordøjelsen Gør at jeg sover bedre om natten Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base (575). Anm: Kun stillet til de respondenter som har svaret: I meget høj grad eller I høj grad til hvor sunde de opfatter æg. Det er især kvinder, der mener, at æg er en god kilde til proteiner 9 ud af 10 danskere mener, at æg er meget alsidige Det er særligt kvinder, der er af den opfattelse, at æg er en god kilde til proteiner. Kvinder mener også i højere grad end mænd, at æg giver en god mæthed, hjælper til at holde vægten samt hjælper til at holde blodsukkeret stabilt. Blandt de 40-49-årige er der i højere grad end hos de øvrige aldersgrupper en opfattelse af, at æg gør hjertet sundere. Hos de unge i alderen 18-29 år mener hver tredje (29 pct.), at æg er gode at spise før/efter sport, mens det kun er 1 pct. blandt de 60-70 årige. Æggets største styrke er dets alsidighed Undersøgelsen viser, at æggets styrke for alvor ligger i dets alsidighed. 9 ud af 10 danskere er helt eller overvejende enige i, at æg er alsidige og kan bruges i mange retter. Særligt kvinder er enige i det udsagn. Danskerne er også overvejende enige i, at måltider med æg er nemme og hurtige 86 pct. angiver, at de er helt eller overvejende enige i netop det. Igen er kvinderne overrepræsenteret i forhold til at være helt enige i udsagnet. Side 5 af 9

Figur 7: Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om æg? Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Æg er meget alsidige - kan bruges i mange retter Måltider med æg er nemme og hurtige Æg er en god måde at blive mæt på ved kødfrie dage Æg er sundere, end man hidtil har troet Æg kan erstatte kød i måltider Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base (1035). 0% 20% 40% 60% 80% 100% Æg anvendes ofte på traditionel vis Der er uendeligt mange måder at anvende æg på. De kan spejles, pocheres, puttes i kager, i salater og meget, meget mere. Danskerne foretrækker at anvende dem på klassisk vis: Spejlæg, hårdkogt og blødkogt æg, rugbrød med æg og ikke mindst omelet og æggekage. Figur 8: Spørgsmål: På hvilken måde bruges æg typisk hjemme hos dig/jer? Spejlæg Hårdkogt æg Blødkogt æg Rugbrød med æg Omelet Røræg Æggekage Pandekager Hjemmebagt kage el. småkager Tærte Hjemmebagt brød Dessert (f.eks. hjemmelavet is, Æggepandekage/tortilla Æggesalat Gratin Grøn salat med æg Pocheret æg Stenalderbrød Andet Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base (1035). 0% 20% 40% 60% 80% Især unge forbrugere under 30 år laver røræg Der er dog forskelle i, hvordan forskellige aldersgrupper foretrækker at bruge æg i madlavningen. De yngre forbrugere under 30 år har en forkærlighed for Røræg hele 56 pct. svarer, at de typisk bruger æg til denne ret. Forbrugere over 30 år bruger til gengæld oftere æg til at lave æggekage. For danskere Side 6 af 9

under 60 år er Pandekager en populær ret at bruge æg til, hvorimod æg til Gratin hovedsageligt anvendes af danskere over 50 år. Kigger man på forskelle mellem kønnene ses det, at kvinder i højere grad end mænd anvender æg til Tærte og Gratin. De bruger ydermere oftere æg til at lave Rugbrød med æg, Pandekager, Hjemmebagt Kage el. småkager samt Dessert (fx hjemmelavet is, chokolademousse, citronfromage mm.). I husstande med tre eller flere børn er retterne Blødkogt æg og Æggekage særligt populære sammenlignet med husstande med 2 eller færre børn. Derudover er retterne Pandekager og Hjemmebagt kage el. småkager mere populære blandt familier med 1+ børn end blandt familier uden børn. I husstande uden børn, laver man oftere retten Grøn salat med æg. Æggekage er især populær vest for Storebælt 7 ud af 10 danskere har for nyligt spist æg til frokost Ydermere er der enkelte forskelle mellem de danske regioner. Der er tilsyneladende flere vest for Storebælt, der anvender æg til retterne Æggekage og Rugbrød med æg end der er blandt danskere i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden og Region Sjælland laver man til gengæld oftere Røræg end i Region Midtjylland. Ydermere er det at anvende æg til Hjemmebagt kage el. småkager mindre populært i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Endeligt synes retten Hårdkogt æg at være særligt populær i Region Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner. Flest danskere foretrækker æg til frokost Som følge af at æg er alsidigt og anvendes til mange forskellige retter er det en populær spise til de tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Knap 6 ud af 10 danskere har for nyligt spist æg til morgen 8 pct. i hverdagen, 34 pct. i weekenden og 16 pct. både til hverdag og i weekend. Brunch er også en populær lejlighed til at spise æg knap en femtedel har spist æg til en weekendbrunch for nyligt. Frokost indtager dog førstepladsen som det tidspunkt på dagen, hvor flest spiser æg. 7 ud af 10 af danskerne har spist æg til frokost - 24 pct. i hverdagen, 17 pct. i weekenden og 29 pct. til både hverdag og weekend. Æg som en del af aftensmåltidet er også populært mere end halvdelen af danskerne svarer, at de har spist æg til aften for nyligt. En femtedel af danskerne angiver, at de har spist æg til aften både i hverdagen og i weekenden. Til sammenligning angiver 22 pct. at de for nyligt har spist æg til aften på en hverdag, og kun 5 pct. angiver, at de har spist det i weekenden. Unge spiser æg til morgenmad, de ældre til frokost Danskernes indtag af æg ved bestemte måltider varierer med alderen. Unge under 30 år spiser oftere end øvrige aldersgrupper æg til morgenmad i hverdagen og til formiddag/brunch i weekenden. Samtidig spiser de i højere grad end øvrige æg om eftermiddagen i hverdagen såvel som weekenden. I hverdagen er de også mere tilbøjelige til at spise æg til aften end resten af befolkningen. I weekenden er der dog ingen forskelle. De ældste forbrugere over 60 år spiser derimod i højere grad end øvrige aldersgrupper æg til frokost både til hverdag og i weekenden. Side 7 af 9

Figur 9: Spørgsmål: Prøv at tænke på de seneste 10 æg, du har spist. Hvornår spiste du dem? (Hverdag og weekend) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-70 år Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base (1035), 18-29 år (242), 30-39 år (179), 40-49 år (208), 50-59 år (208), 60-70 år (198). Hvordan kan fremtiden for æg komme til at se ud? De ernæringsmæssige kvaliteter ved æg har i mange år været et omdiskuteret emne. Mange danskere har tidligere været af den opfattelse, at indtag af æg giver forhøjet kolesterol i blodet. Den opfattelse har dog ændret sig kraftigt i de senere år, og æg opfattes nu af 66 pct. af danskerne som sunde. Æg tilskrives en høj sundhedsmæssig værdi bl.a. fordi de er en god kilde til proteiner, de giver en god mæthedsfornemmelse og er en god kilde til vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Det kan også være en medforklarende faktor i relation til det faktum, at antallet af æg, som danskerne mener man bør spise ud fra en sundhedsmæssig tilgang, er stigende. Flertallet af danskere mener, at man bør spise 5-9 æg. Alligevel spiser danskerne i gennemsnit kun 3,7 æg om ugen. En god indikator på, hvordan danskerne i fremtiden kommer til at agere i relation til æg, kan findes i den adfærd og de holdninger, som de danske trendsættere udviser. Trendsættere er danskere, som er med til at forme scenen for danskernes fremtidige adfærd i relation til fødevarer. Gruppen er kendetegnet ved bl.a. at være meget udforskende i relation til nye mad- og drikkevaretendenser. De er meget aktive, når det kommer til at fortælle andre om nye og spændende produkter, som de selv er blevet glade for. Derfor kan trendsætteres adfærd være med til at give et fingerpeg på, i hvilken retning udviklingen styrer. I 2017 var 30 pct. af trendsætterne såkaldte heavy users af æg, som spiser over 6 æg om ugen. Samtidig er 45 pct. af trendsætterne medium users, hvilket vil sige, at de spiser 3-5 æg om ugen. Side 8 af 9

At trendsætterne har et forholdsvis højt indtag af æg, kan bl.a. forklares ved at 35 pct. af trendsætterne mener, at æg er meget sunde. Samtidig mener 19 pct. at æg er med til at forbedre kroppens ydeevne. Blandt den resterende befolkning er det 8 pct., som mener det. Æggets store alsidighed og mange gode sundhedsmæssige egenskaber kan få en endnu større rolle i fremtiden. Anvendelsesmulighederne er uendelige. Metode: Analysen er baseret på data indsamlet af Norstat for Landbrug & Fødevarer blandt 1035 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-70 år. Data er indsamlet i november måned 2017. Tidligere gennemførte analyser er foretaget af b.a. Userneeds (2011) og Norstat. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk