ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning Indledning Økonomi- og Indenrigsministeriet har efter indgåelsen af kommuneaftalen den 28. juni 2013 udmeldt de beløb staten garanterer for udskrivningsgrundlaget og for generelle tilskud og udligning for budget 2014 (statsgarantien). Herudover har staten udmeldt midtvejsreguleringen for 2013. I forlængelse af aftalen har Kommunernes Landsforening (KL) udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlag og bloktilskudspuljen mv. for årene 2012-2017. På baggrund af disse udmeldinger er der udarbejdet en ny prognose over forventningen til Ballerup Kommunes udskrivningsgrundlag frem til 2017 samt foretaget beregninger af de forventede skatteindtægter og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb såvel under forudsætning af selvbudgettering som ved valg af statsgaranti for budget 2014. Skatter Indkomstskat Kommunens egen prognose for indkomstskatten i 2014 tager udgangspunkt i borgenes indkomster for 2012. Prognosen baserer sig på indberetninger til Skat, hvor 98,9 pct. af samtlige selvangivelser på nuværende tidspunkt er indberettet. I prognosen er der konstateret en vækst i udskrivningsgrundlaget for Ballerup Kommune på 3,3 pct. fra 2011 til 2012, hvor KL forventer en vækst på 3,5-4,0 pct. på landsplan. Det beregnede udskrivningsgrundlag fremregnes efterfølgende med KL s vækstskøn korrigeret for lokale forhold samt udviklingen i antallet af skattepligtige borgere hentet fra kommunens seneste befolkningsprognose, jf. økonomibilag nr. 3. Provenuet fra indkomstskat beregnes efterfølgende ved at gange Ballerups udskrivningsprocent på 25,5 pct. på udskrivningsgrundlaget.
Provenu af indkomstskat Selvbudgettering -2.081,5-2.158,1-2.217,2-2.264,2 Statsgaranti -2.090,8 Vedtaget budget 2013-2.070,5-2.129,7-2.185,1 Provenuændring -20,3-28,3-32,0 Kommunens prognose beregner provenuet af indkomstskatten for 2014 til 2.081,5 mio. kr., mens det af staten garanterede udskrivningsgrundlag giver et provenu på 2.090,8 mio. kr. Vælges statsgaranti forventes der et merprovenu af indkomstskat på ca. 20 mio. kr. i 2014 i forhold til det beregnede niveau i forbindelse med budgetlægningen for 2013, mens der ud fra kommunens egen prognose i 2015 og 2016 forventes et merprovenu på hhv. ca. 28 mio. kr. og 32 mio. kr. Det højere forventede provenu fra indkomstskat, skyldes at det beregnede udskrivningsgrundlag for 2014 er højere end ved budgetlægningen for 2013 samtidig med, at KLs skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget er en smule højere for overslagsårene. Anbefalingen om hvorvidt kommunen skal vælge statens garanterede udskrivningsgrundlag eller basere budgettet på kommunens egen prognose (selvbudgettering) drøftes senere i dette notat, da det endelige valg har sammenhæng med indtægterne fra tilskud og udligning. Grundskyld og dækningsafgift I 2003 blev der indført et loft over stigningen i grundværdierne, som grundskylden beregnes af, så den enkelte ejendom højst kan stige med en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede landsgennemsnitlige stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt 3 pct., men dog maksimalt 7 pct. For 2014 er reguleringsprocenten fastsat til 6,3 pct. Der opleves i øjeblikket kraftige stigninger i grundskylden, som sker på baggrund af ovenstående model og en kraftig stigning i grundværdierne fra 2003 til nu. Stigningsloftet betyder, at mange husejere fortsat betaler en lavere grundskyld end de egentlig skulle i forhold til den faktiske grundværdi, men på grund af det stigende loft vil disse husejere fortsat opleve en stigende grundskyld, selvom grundskyldspromillen er uændret, og grundværdierne i en periode ikke er steget. Som grundlag for kommunernes budgettering af de kommunale ejendomsskatter for 2014 anvendes den seneste opgørelse fra SKAT af de skattepligtige grundværdier pr. 1. oktober 2012. De samlede grundværdier er heri opgjort til 14.150,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 6,4 pct. i forhold til året før. På grund af stigningsloftet ligger de afgiftspligtige grundværdier dog fortsat under de faktiske værdier og udgør 12.097,5 mio. kr. I beregningen forudsættes det, at grundskyldspromillen er uændret på 28,89. For de faktiske grundværdier forudsættes en meget begrænset vækst på 1,0 pct. i overslagsårene, men trods dette forsigtige skøn vil grundværdierne fortsat ligge over stigningsloftet. KLs forventning til reguleringsprocenten i overslagsårene er på henholdsvis 6,0, 5,5 og 5,0 pct., og indtægten fra grundskyld er beregnet på baggrund heraf. Kommunen modtager udover grundskylden også dækningsafgift for forskelsværdierne for erhvervsejendomme. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme opkræves Side 2
med 10 promille, som er lovens maksimum. Desuden opkræves en dækningsafgift på 14,445 promille af grundværdien og på 8,75 promille af forskelsværdien for visse offentlige ejendomme, der er fritaget for grundskyld. Der forventes en samlet indtægt fra dækningsafgift på 91,2 mio. kr.. Der regnes med uændret provenu af dækningsafgift i overslagsårene. Nedenfor er provenuet for hhv. grundskyld og dækningsafgift vist. Provenu af grundskyld Prognose 2014-349,3-360,0-369,0-376,4 Vedtaget budget 2013-334,3-343,7-352,2 Provenuændring -15,0-16,3-16,8 Provenu af dækningsafgift Prognose 2014-91,2-91,2-91,2-91,2 Vedtaget budget 2013-99,2-99,2-99,2 Provenuændring 8,0 8,0 8,0 I forhold til budgetvedtagelsen i 2013 forbedrer den nye prognose for grundskylden budgettet i 2014 med 15 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 17 mio. kr. i 2016, mens provenuet fra dækningsafgift i 2014-16 reduceres med ca. 8 mio. kr. Selskabsskat Afregningen af den kommunale andel af selskabsskat sker på et endeligt grundlag. I 2014 afregnes selskabsskatter vedrørende indkomståret 2011. Beløbet udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med udmeldingen af statsgaranti mv. Indtægterne for selskabsskat er for Ballerup Kommune opgjort til 236,4 mio. kr. i 2014, hvilket er 86,4 mio. kr. mere end forudsat i budgetoverslaget. Godt 47 mio. kr. er dog en regulering vedrørende tidligere år. Heraf er ca. 46 mio. kr. påklaget af selskabet og kan risikeres at skulle tilbagebetales. I april 2013 vedtog regeringen sammen med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vækstplanen Vækstplan DK, der gradvist sænker selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. Selskabsskattesænkningen får først virkning på det kommunale provenu i 2017, hvor selskabsskatteandelen sænkes til 24,5 pct. Året efter sænkes andelen til 23,5 pct. for yderligere et år efter at været fuldt indfaset og herefter ende på 22 pct. Af indtægten fra selskabsskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. Denne effekt er indregnet i de skøn, der er udmeldt fra KL og således indregnet i kommunens prognose for selskabsskat. Efter finansieringsreformen sker der en mellemkommunal udligning af det kommunale provenu af selskabsskat. Der udlignes 50 pct. af forskellen i forhold til landsgennemsnittet målt pr. indbygger. For kommuner, der i 2007 har et selskabsskatteprovenu, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget, og som har et samlet tab på finansieringsreformen, er der en særlig nedslagsordning. Ordningen betyder, at der for disse kommuner gives et nedslag i det provenu, der indgår i udligningsordningen. Nedslaget svarer til den del af provenuet, der overstiger 1 pct. af be- Side 3
skatningsgrundlaget. Nedslaget kan dog ikke overstige det anvendte nedslagsbeløb fra året før. Ballerup Kommune er omfattet af dette nedslag. I 2014 udgør 1 pct. af beskatningsgrundlaget 93,7 mio. kr., men da nedslagsbeløbet i 2013 var 43,8 mio. kr. anvendes dette nedslag, hvorved Ballerup Kommunes bidrag til udligningsordningen beregnes til 75,3 mio. kr. Indtægten for 2015-17 budgetteres ud fra indtægten i 2014 korrigeret for reguleringen for de tidligere år, og med en fremregning svarende til KL s skøn for udviklingen i selskabsskatten på landsplan korrigeret for reguleringen vedr. tidligere år. Sammenholdt med budgetoverslaget i det vedtagne budget forventes nu følgende udvikling: Provenu af selskabsskat Prognose 2014-236,4-175,0-185,0-185,0 Vedtaget budget 2013-150,0-170,0-190,0 Provenuændring -86,4-5,0 5,0 I forhold til budgetvedtagelsen i 2013 reduceres provenuet fra selskabsskat i 2015 med 5 mio. kr., mens provenuet forbedres i 2016. Øvrig skat Øvrige skatter består af forskerskat og skatter på dødsboer. Kommunerne modtager et provenu fra dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser, og skatten afregnes tre år efter indkomståret og kendes derfor med sikkerhed på budgetlægningstidspunktet. Provenuet fra dødsboskatten for budget 2014 er opgjort til 1,0 mio. kr.. Provenuet fra dødsboskatten varierer fra år til år, hvorfor der i overslagsårene er lagt en konservativ vurdering til grund for et bud på 0,4 mio. kr. Forskerskatten for 2012 afregnes derimod i september 2013 og kendes derfor endnu ikke. Provenuet fra forskerskatten har tidligere år været stigende, og i 2012 udgjorde provenuet 2,4 mio. kr. Der er dog sket ændringer i reglerne for forskningsskat, hvorfor der fra 2013-17 indlægges en forventning om et provenu fra forskerskat på 1,5 mio. kr. Provenu af øvrige skatter Dødsboskat -1,0-0,4-0,4-0,4 Forskerskat -1,5-1,5-1,5-1,5 Øvrige skatter i alt -2,5-1,9-1,9-1,9 Vedtaget budget 2013-0,1-0,1-0,1 Provenuændring -2,4-1,8-1,8 Tilskud og udligning Bloktilskud og kommunal udligning Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af 28. juni 2013 omfatter også bloktilskudspuljen og de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb mv. Denne udmelding er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt ministeriets skøn for kommunens folketal pr. 1. januar 2014 og for de afgiftspligtige grundværdier. Side 4
Bloktilskudspuljen er fastsat til 71,5 mia. kr. inkl. budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet og et balancetilskud på 3,0 mia. kr. Op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder udgiftsrammerne i kommuneaftalen. I bloktilskudspuljen modregnes statens udgifter til de udligningsordninger, der ikke er rent mellemkommunale. Det gælder først og fremmest landsudligningen, hvor hovedparten af landets kommuner modtager tilskud. Resten af bloktilskudspuljen, der udgør 18,1 mia. kr., fordeles som statstilskud til kommunerne i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar 2014. Statstilskuddet kan efterfølgende reguleres, hvis kommunerne samlet set øger beskatningen. For 2014 har Ballerup Kommune mulighed for at vælge at benytte statsgarantiniveauet eller kommunens egen prognose for udskrivningsgrundlaget som udgangspunkt for beregningerne af kommunal udligning og tilskud. Nedenfor er begge udgangspunkter indsat, mens det forventede tilskuds- og udligningsniveau er beregnet på baggrund af kommunens egen prognose (selvbudgettering). Anbefalingen om hvorvidt kommunen skal vælge statens garanterede udskrivningsgrundlag eller basere budgettet på kommunens egen prognose (selvbudgettering) drøftes senere i dette notat. Tilskud og udligning Mio. kr. 2014 Statsgar. 2014 Selvbudg. 2015 2016 2017 Landsudligning -419,4-422,9-404,7-411,3-434,0 Hovedstadsudligning -92,3-94,3-99,4-109,3-121,2 Korrektion af overudligning 5,2 5,3 4,9 4,8 4,8 Statstilskud -156,2-156,0-101,3-106,6-100,2 Beskæftigelsestilskud -82,5-82,5-82,5-82,5-82,5 Udligning vedr. udlændinge -16,7-16,7-17,1-17,0-17,0 Udligning af selskabsskat 75,2 75,2 42,5 46,6 46,0 Komm. udv.bidrag til regioner 6,1 6,1 6,2 6,4 6,6 Tilskud vedr. kvalitetsfonden Øvrige særtilskudsordninger -13,9-13,9-16,6-16,8-14,3 Tilskud og udligning i alt -694,5-699,9-667,9-685,7-711,8 Vedtaget budget 2013-745,8-745,8-756,6-764,7 Ændring 51,3 45,9 88,7 79,0 Landsudligning Af Ballerup Kommunes indtægt i den kommunale udligning udgør landsudligningen ca. 419 mio. kr. i 2014 ved valg af statsgaranti. Landsudligningen for Ballerup Kommune ligger i overslagsårene på ca. 405 mio. kr. i 2015 stigende til 434 mio. kr. Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligning for kommunerne i hovedstadsområdet. Herfra modtager Ballerup Kommune i 2014 ca. 92 mio. kr. ved valg af statsgaranti, mens tilskuddet forventes at stige i overslagsårene til 121 mio. kr. i 2017. Korrektion af overudligning Ballerup bidrager til de kommuner, der modtager tilskud som følge af overudligning. Beløbet udgør ca. 5 mio. kr. i 2014, og ligger på samme niveau i overslagsårene. Side 5
Statstilskud Når den resterende del af bloktilskuddet efter landsudligning og tilskuddet til kommuner med et højt strukturelt underskud er afregnet, fordeles restbeløbet til kommunerne som statstilskud. Statstilskuddet fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Ballerup modtager ca. 156 mio. kr. i statstilskud i 2014. For 2015 forventes kommunen at modtage ca. 101 mio. kr., mens der forventes 107 mio. kr. i 2016 og 100 mio. kr. i 2017. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet udgør i 2014 ca. 83 mio. kr., og budgetlægges med et tilsvarende beløb i overslagsårene. Udligning vedr. udlændinge Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer ordningen under ét. Ballerup modtager i 2014 et nettotilskud svarende til ca. 17 mio. kr. fra ordningen, og forventes at modtage et tilsvarende beløb i 2015-17. Udligning vedr. selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning. Udligningen udgør 75,2 mio. kr. for Ballerup Kommune i 2014, mens niveauet for 2015-17 forventes at ligge i størrelsesordenen af 42-47 mio. kr. Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne Udviklingsbidraget til regionerne betales med et beløb pr. indbygger, der for 2014 er fastsat til 125 kr. Ballerup Kommunes bidrag udgør ca. 6 mio. kr. Bidragene for overslagsårene er budgetteret ved at fremregne bidragene med KL s skøn for prisog lønudviklingen og den forventede befolkningsudvikling, og forventes i 2015-16 at ligge på samme niveau, mens udgiften i 2017 er på ca. 7 mio. kr. Tilskud vedr. kvalitetsfonden Fra 2014 fordeles tilskuddet vedr. kvalitetsfonden som en del af bloktilskuddet, og fremgår derfor ikke for 2014-17. Øvrige særtilskudsordninger Øvrige særtilskudsordninger dækker dels over en række særtilskud til kommuner, f.eks. tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, tilskud og bidrag til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer og tilskud og bidrag til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. I opgørelsen ovenfor er kun medtaget Ballerup Kommunes bidrag, der svarer til ca. 8 mio. kr. i hvert af budgetårene. Eventuelle tilskud Ballerup Kommune modtager fra ovennævnte puljer vil bliver indarbejdet ved andenbehandlingen af budgettet, da de først udmeldes i slutningen af august 2013. Herudover indeholder særtilskudsordningerne tilskud til løft af og styrket kvalitet i ældreplejen, tilskud til bedre dagtilbud og skøn for tilskud til omstilling af folkeskolen. Ballerups andel fra disse ordninger udgør ca. 21 mio. kr. i 2014, ca. 24 mio. kr. i 2015, ca. 25 mio. kr. i 2016 og ca. 23 mio. kr. i 2017. Selvbudgettering kontra statsgaranti Konjunkturudsigterne for de kommende år er fortsat usikre. Økonomi- og Indenrigsministeriet har både i december 2012 og maj 2013 nedjusteret skønnene til den økonomiske vækst i 2012 og 2013. For 2014 opjusterede ministeriet skønnet for væksten ved deres redegørelse i maj. På baggrund af regeringens prognoser har KL Side 6
justeret skønnet for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag i budgetperioden. Økonomi- og Indenrigsministeriets fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 for den enkelte kommune tager udgangspunkt i indkomstskatten af indkomsterne for 2011 som opgjort ved slutopgørelsen i maj 2013. Dette omregnes til udskrivningsgrundlag og korrigeres for de ændrede skatteregler. Det korrigerede udskrivningsgrundlag fremregnes til 2014 med en procent svarende til Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for den landsgennemsnitlige vækst fra 2011 til 2014. Fremregningsprocenten (også kaldet statsgarantiprocenten) er fastsat til 11,4 pct. Nedenfor er provenuet ved hhv. statsgaranti og selvbudgettering beregnet. Statsgaranti kontra selvbudgettering Statsgaranti Mio. kr. Indkomstskat, i alt -2.090,8-2.081,5 9,3 Tilskud og udligning, i alt -694,5-699,7-5,2 Nettoprovenu -2.785,30-2.781,20 4,1 Selvbudgettering Gevinst ved statsgaranti For at vurdere om det bedst kan betale sig for Ballerup kommune at vælge statsgaranti eller selvbudgettering holdes provenuet ved statsgaranti op imod provenuet ved at vælge selvbudgettering. Dette sammenholdes med indtægterne fra tilskudsog udligningsordningerne. Herudover inddrages betragtninger omkring usikkerheden for den samlede økonomi. Samlet set vil der på det nu foreliggende grundlag være en gevinst på 4,1 mio. kr. ved at vælge statsgaranti frem for selvbudgettering for budget 2014. Der er således en umiddelbar fordel ved statsgaranti. Med til at styrke dette valg hører også den nuværende usikkerhed omkring den samfundsøkonomiske udvikling, hvilket gør statsgarantien yderligere fordelagtig. Det forudsættes derfor indtil videre, at kommunen vælger statsgaranti for 2014, og at dette lægges til grund i det budgetforslag, der fremlægges ved første behandlingen. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages for et år ad gangen, og der sker ingen forhåndsudmelding af vilkårene for statsgaranti i budgetoverslagsårene. I budgetforslaget ved 1. behandlingen vil selvbudgettering rent teknisk blive lagt til grund for beregningen af budgetoverslagsårene. Det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering skal senest træffes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Inden da vil der ske en ajourføring af kommunens indkomstprognose på basis af yderligere slutlignede indkomster for 2012. Endvidere kan der komme nye centrale skøn for væksten, hvis konjunkturforventningerne ændres på baggrund af nye økonomiske nøgletal mv. Ballerup Kommune har for årene 2009-2013 valgt statsgaranti. Der bliver derfor ingen efterregulering for disse år. Ved slutopgørelsen i maj 2013 af indkomsterne for 2011 er de faktiske skatteindtægter 29,7 mio. kr. lavere end statsgarantien. Der er dog en modgående bevægelse i udligningen, så nettoeffekten ved valget af statsgaranti for 2011 er en gevinst på 12,4 mio. kr. Side 7
Samlet opgørelser af skatter, tilskud og udligning De gennemgåede prognoser for skatter, tilskud og udligning kan opsummeres i nedenstående tabel. Skatter, tilskud og udligning i alt Mio. kr. 2014 Statsgar. 2014 Selvbudg. 2015 2016 2017 Skatter, i alt -2.770,2-2.760,9-2.786,1-2.864,3-2.918,6 Tilskud og udligning, i alt -694,5-699,7-667,9-685,7-711,8 Skatter, tilskud og udligning, i alt -3.464,7-3.460,6-3.454,0-3.550,0-3.630,4 Vedtaget budget 2013-3.399,9-3.399,9-3.499,3-3.591,3 Ændring -64,8-60,7 45,3 41,3 Ved valg af statsgaranti forbedres indtægtsbudgettet i 2014 med ca. 71 mio. kr., mens indtægtsbudgetterne i 2015 og 2016 forværres med hhv. 26 og 14 mio. kr. Det skal understreges, at prognoserne er forbundet med en hel del usikkerhed, der øges med prognoseperiodens længde. Side 8