Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Bo- og træningstilbuddet Stokrosevej Stokrosevej 2, 8800 Viborg Tlf: 87 87 69 20
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Stokrosevej er et socialpsykiatrisk botilbud efter Servicelovens 107 om midlertidig botilbud. Målgruppen er mennesker mellem 17 og 35 år med almene psykiatriske lidelser, og hvor der er behov for støtte til at mestre personlige, praktiske og sociale områder, samtidig med at der er potentiale og ønsker om udvikling. Bo- og træningstilbuddet er beliggende i den sydlige del af Viborg. Der er 20 minutters gang fra banegården/busstationen, og der er kun tilkørsel via Firkløvervej. Stokrosevej omfatter 16 lejligheder. Borgerne bor i 3 grupper henholdsvis 5 + 5 + 6 borgere i hver gruppe. Medarbejderne er opdelt i to teams. Hver borger får to samarbejdspersoner tildelt, når de flytter ind, efterfølgende kan de vælge 1-2 støttepersoner i hele huset, alt efter hvilke problemområder, interesser eller kemi, der passer dem. Afdelingsleder: Martin Sørensen Strategisk leder for psykiatrien i Socialområdet: Jane Aslaug Uddannelseskonsulent: Susanne Aas, Sekretariatet, Job og velfærd Links til Bo- og træningstilbuddet Stokrosevej: https://stokrosevej.viborg.dk/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Mange af borgerne på bo- og træningstilbuddet er yngre mennesker med en nydiagnosticeret skizofreni eller personlighedsforstyrrelser og/eller selvskadende adfærd. Nogle får først diagnosen under opholdet hos os. Nogle borgere har også misbrugsproblematikker, og er derved dobbeltdiagnosticerede. En del af dem oplever, at stofferne hjælper dem kortvarigt, når de har det dårligt, og andre er blevet psykotiske, efter at de er startet med misbruget. Dét at få en psykiatrisk diagnose og skal lære at leve med en psykisk sygdom, fylder meget for denne gruppe, idet de oplever det som et stort tab. Mange borgere på bo- og træningstilbuddet har pårørende og et øvrigt netværk, som indgår i et tæt samarbejde, alt efter borgerens ønske. 2/6
I hverdagen har vi ikke fokus på diagnoser, men på hverdagslivet. Indsatsen sigter mod at borgeren får relevant støtte til at få hverdagslivet i et lokalsamfund til at fungere så godt som muligt herunder borgerens opfattelse af sig selv som samfundsborger med rettigheder og pligter. Borgerens behov vurderes individuelt af sagsbehandleren ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM). VUM er en systematisk udredning, hvor 11 temaer i den psykiatriske borgers situation belyses. VUMén er dermed selve bestillingen fra sagsbehandleren i myndighed til personalet, der udfører den konkrete støtte. Link til Viborg kommunes Kvalitetsstandarder, hvor VUMén er beskrevet: http://kommune.viborg.dk/borger/sundhed,-sygdom-og-handicap/politikker-og-standarder På baggrund af VUMén indstiller sagsbehandleren til en 141 handleplan, som samlet set danner grundlag for, hvilke delmål borgeren og personalet arbejder med i praksis. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Målgruppen er ofte uafklaret i forhold til forsørgelse, boform, beskæftigelse og evt. diagnose, og derfor er der sygeplejefaglige problemstillinger som f.eks.: Træning i at bo selv i egen lejlighed indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring osv. Løsrivelse fra forældrene nogle har forsinket ungdom/pubertet pga sygdom Ungdomsliv med kærester, venner, byliv, fester, alkohol, stoffer mv. Lære at have en økonomi Erkendelse/accept af sygdommen Lære at leve med sygdommen og dens konsekvenser Deltage i træning og hverdagslivet på Stokrosevej med henblik på at kunne overføre det lærte til fremtiden i en kommende boform Netværk og fritid Arbejde ud fra recovery tanken om at bevare håbet og at komme sig Udvikling af et partnerskab: Relationen er central for at kunne samarbejde med borgeren, og da vi arbejder ud fra den psykosociale rehabiliterende tilgang er udviklingen af et partnerskab vigtigt. Partnerskabet er vigtigt for at kunne give borgeren den nødvendige tryghed til at turde udvikle sig hen imod større sociale sammenhænge. Det er ligeledes vigtigt at kunne afvikle en relation igen på en hensigtsmæssig måde. Kommunikation: Kommunikationen er også et centralt område. Både hvordan personalet bruger kommunikationen, men også hvordan personalet tolker og forstår borgeren. Der er derfor god mulighed for at øve situationsbestemt kommunikation. Desuden er det en opgave at vejlede borgeren i at begå sig rent kommunikativ, så denne lærer at sætte ord på tanker og følelser, hvilket igen vil lette inklusionen i det omgivende samfund. Der bruges en del tid på samtaler. Individuelle tilgange: Hver borger er unik og skal behandles herefter. Der tages derfor udgangspunkt i den enkelte borgers opfattelse af normalitetsbegrebet, dennes ressourcer og ønsker/håb for fremtiden sammen med etiske overvejelser om, hvad der i den givne situation er mest rigtigt/værdigt. Ansvar og indflydelse på egen hverdag: Vi arbejder mod, at borgeren lærer at tage ansvar for sit eget liv og handlinger i det omfang, det er muligt. Indsatsen sigter mod, at borgeren lærer at tage beslutninger om eget liv, så borgeren får herredømmet over eget liv tilbage. Hertil er det vigtigt, at borgeren har indflydelse på og kan se en mening med hverdagens gøremål, så motivationen for forandring fremmes. 3/6
Opretholdes af egenomsorgen: Der er store individuelle forskelle på, hvordan borgeren magter at opretholde sin egenomsorg. Nogle klarer selv den personlige hygiejne, tøjvask, rengøring af lejligheden, kan skabe sociale relationer, har måske en tilknytning til arbejdsmarkedet og et fornuftigt forhold til sin økonomi. Andre har behov for delvis eller helt kompenserende støtte hertil for at kunne opretholde egenomsorgen. De sygeplejefaglige problemstillinger består bl.a. i de didaktiske overvejelser om hvornår og hvordan støtten gives samt de etiske og individuelle hensyn. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen Jeg støttende-/styrkende sygepleje Den recoveryorienterende tilgang Psykosocial rehabilitering Den anerkendende tilgang Liv i Fokus Livshistoriefortælling KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik) Udarbejdelse af delhandleplaner så vidt muligt i samarbejde med borgeren Refleksion Supervision Kollegial sparring Kommunikation Relationsarbejdet Der vil hele tiden tages udgangspunkt i; viden, færdigheder og kompetencer, så der kan følges en progrediering i den studerendes læring. Der tages udgangspunkt i SOLO-taksonomien, som beskriver niveauet for læringsudbyttet og kan både anvendes som planlægning, evaluerings- og vurderingsredskab selvstændigt og sammen med den kliniske vejleder. Der tages udgangspunkt i semesterbeskrivelsen. Der vil være tilknyttet en klinisk vejleder som sammen med dig som studerende er ansvarlig for at målene for uddannelse bliver opfyldt. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 4/6
Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren 5/6
Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6