Bilag 4: Økonomiforvaltningens bemærkninger til Enhedslistens ændringsforslag



Relaterede dokumenter
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Bilag 1: Forslag til præciseringer i arbejdsklausulen vedr. sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for Københavns Kommune

Cover med opsummering af konklusioner i den eksterne juridiske redegørelse fra DLA Piper om hvidvask

Social Klausul Social klausul

Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

Bilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

NOTAT Bilag 5 Sociale hensyn i anlægsprojekter. Sagsnr

1. INDLEDNING INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN DOKUMENTATION... 3

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

BILAG 13. Samfundsansvar

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

Bilag 9 - Samfundsansvar

Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune

Standard arbejdsklausul

Anvendelse af sociale klausuler Bilag til Indkøbs- og Udbudspolitikken, afsnit 7

Bilag 5. Samfundsansvar

Dette Bilag udgør Bilag H til Aftale om virksomhedsoverdragelse. BILAG H APRIL 2019 SOCIALE KLAUSULER. Side 1

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget

Indledning Udbudsrunder Offentliggørelse Tidsfrister Ligebehandling Udelukkelse af leverandører...

Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Bilag 4. Samfundsansvar

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

Kontraktbilag 7: Databehandleraftale

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 11 Ændringshåndtering

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

Indhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Gældende formulering Ny formulering Bemærkning. kommunens eksterne revisors udførelse af (1) den lovpligtige revision

KLAUSULER. Side 1 af marts TILTRÆDELSE AF FBSA CHARTER MV.

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten

UDKAST TIL KONTRAKT. mellem. (I det følgende: Kommunen) (I det følgende: Leverandøren)

Bilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

De udbudsretlige overvejelser ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter:

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 3: Samfundsansvar

Bilag: Kontraktbilag om arbejds- og uddannelsesklausuler

Bilag 1 - Beskrivelse af den indstillede Model 1og den alternative Model 2

Borgerrådgiveren iværksætter undersøgelse af Folkeregisterets udstedelse af administrative bøder ved forsinket folkeregistrering

[Bilag x] Sociale og etiske hensyn Varer og tjenesteydelser. [Titel på kontrakten] [Dato]

Bilag 1: Forslag til ændringer i arbejdsklausulen vedr. sikring af arbejdstagerrettigheder ifm. arbejde udført for Københavns Kommune

CSR LEVERANDØRKLAUSUL

Bilag 5 til kontrakt om Drift, vedligehold og modernisering af udelysanlægget i Sorø Kommune

Administrativ forskrift nr. 28

Bygherrens ansvar og kontrol

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Svar på politikerspørgsmål vedr. kampagnen mod social dumping. Økonomiforvaltningen har d modtaget nedenstående spørgsmål:

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik til BR d. 2/2 2017

Sagsnr Status vedr. certificering af etisk skattemærke

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato

Bilag H CSR. Rammeaftale Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN

Bilag 1. Arbejdsklausul

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Gigtskolen - klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse af 11. oktober 2011 og 7. maj 2012

KONTRAKTBILAG 11. Krav om uddannelses- og praktikaftaler

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

Du stiller pr. mail d. 19/ Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt

Bilag B, Arbejdstagerrettigheder

Aftale om flytning af indbo

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

Sociale & arbejdsmæssige klausuler Bilag xx til aftale xxxx. Aftale nr. xxx, xxxxxx

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

På baggrund af Borgerrådgiverens rapport står det klart, at Socialforvaltningen bør og vil anlægge en strammere juridisk vurdering end i dag.

BILAG 13 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM RISIKORAPPORTERING SAMT PROAKTIVE HANDLINGER

Det interessante er herefter at belyse rækkevidden af ILO 94 i forhold til at sikre en leverandørs overholdelse af ILO 94 som kontraktvilkår.

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

ORBICON A/S ONSDAG DEN 15. MAJ 2013 ANNE STØTT HANSEN

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem parterne: Den dataansvarlige myndighed Regioner og kommuner (herefter Dataansvarlig )

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 3

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører ( )

Udbud af markedsføringsindsats for Grøn Boligkontrakt

BORGERRÅDGIVERUDVALGET

Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR)

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til ØU Bilag 4: Økonomiforvaltningens bemærkninger til Enhedslistens ændringsforslag Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 14. juni at udskyde nærværende sag om sociale og etiske krav til kommunens leverandører, idet Enhedslisten havde fremsendt en række ændringsforslag til indstillingen. Ændringsforslagene vedrørte indstillingens bilag 1, indstillingens bilag 3, samt to ændringsforslag til sagen generelt. 30-08-2011 Sagsnr. 2011-58403 Dokumentnr. 2011-580941 Sagsbehandler Ulrik Bundgaard Dette notat indeholder Økonomiforvaltningens bemærkninger til ændringsforslagene. Desuden er det angivet, hvor ændringsforslagene har foranlediget rettelser i sagen og dens bilag. Ændringsforslagene er indledningsvist gengivet samlet nedenfor: Ændringsforslag til bilag 1 (Standardkontraktbilaget) 1. Ændringsforslag til standardkontraktbilagets 1. Generelle krav: Krav om overholdelse af Folkeretten indføres som et generelt krav. Subsidiært; København tager kontakt til SKI, for at få viden om arbejdet med at få defineret overholdelse af folkeretten som krav i forbindelse med offentlige indkøb. Ligeledes indhentes erfaringer fra Sverige og Norge med hensyn til etiske og sociale krav til offentlige indkøb. 2. Ændringsforslag til standardkontraktbilagets 3. Dokumentation: 2A) De tre første linjer ændres til Ordregiver har mulighed for at anmode om nærmere dokumentation for, at leverandøren ved opfyldelsen af kontrakten lever op til ovenstående. 2B) Der tilføjes Ordregiver har ret til at gennemføre uanmeldte auditeringsbesøg hos både leverandører og underleverandører med henblik på at undersøge om leverandøren ved opfyldelse af kontrakten lever op til ovenstående krav. Center for Økonomi og HR Rådhuset, 1. sal, 25 1599 København V Telefon 3366 2874 E-mail ubu@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800206 www.kk.dk

Ændringsforslag til bilag 1 (Standardkontraktbilaget) - fortsat 3. Ændringsforslag til standardkontraktbilagets 4. Procedure ved konkret begrundet mistanke om manglende overholdelse af kontraktvilkår: 3A) Formuleringen konkret begrundet slettes eller specificeres. 3B Indføjelse af Ordregiver skal typisk indgå i en dialog med leverandøren om overholdelse af kontraktvilkårene og indlede et samarbejde om, hvordan det kan sikres at kontraktvilkår overholdes. 3C) Ordregiver skal have mulighed for at foretage uvildige inspektioner hos leverandør og underleverandør (Omkostningerne for disse inspektioner kan påhvile Ordregiver). 4: Ændringsforslag til standardkontraktbilagets 5. Ophævelse: Der tilføjes: Kommunen bør som hovedregel forlange, at Leverandøren udarbejder en handleplan for, hvordan det rettes op på det misligholdte forhold inden for en fastsat tidshorisont. Ændringsforslag til bilag 3 (kontrakttillæg på sikringsområdet) 5. Formulering koncernforbundne selskaber ønskes fastholdt. Generelle ændringsforslag til sagen 6. Forslag om medlemskab i Dansk Initaitiv for Etisk Handel (DIEH): Enhedslisten foreslår at Københavns Kommune søger indmeldelse i Dansk Initiativ for Etisk handel (DIEH). Initiativet repræsenterer folkelige organisationer, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og virksomheder. Og er nu begyndt at optage offentlige organisationer, bl.a. Frederiksberg kommune og CBS er blevet medlemmer. DIEH har udviklet en guide til kommuner om etisk offentligt indkøb, der bygger på FNs Global Compact. Og kan stille en bred erfaringsbase og rådgivning til rådighed. Prisen er 5000 kr. årligt for medlemsskab (muligvis endnu billigere) http://dieh.dk/om-dieh/ Side 2 af 2

Generelle ændringsforslag til sagen - fortsat 7. Forslag om årlig evaluering af fremskridtene med etisk og socialt indkøb i Københavns Kommune: Enhedslisten foreslår at erfaringerne med etiske og sociale indkøb i kommunen evalueres årligt. Åbenhed omkring de opnåede resultater og udfordringerne ved etisk indkøb er meget vigtigt for at skabe tillid hos borgerne, leverandørerne, samarbejdspartnere og andre interessenter. Der skal kommunikeres om status, fremtidige planer og de udfordringer der skal håndteres. Det kan også skabe succeshistorier for kommunen. Økonomiforvaltningens bemærkninger til de enkelte ændringsforslag fra Enhedslisten forslag vedrørende bilag 1: Ad. 1: Enhedslistens ændringsforslag til standardkontraktbilagets 1. Generelle krav: Krav om overholdelse af Folkeretten indføres som et generelt krav. Subsidiært; København tager kontakt til SKI, for at få viden om arbejdet med at få defineret overholdelse af folkeretten som krav i forbindelse med offentlige indkøb. Ligeledes indhentes erfaringer fra Sverige og Norge med hensyn til etiske og sociale krav til offentlige indkøb. Vedrørende overholdelse af folkeretten som generelt krav Økonomiforvaltningen vurderer efter samråd med ekstern advokatbistand (Lett Advokatfirma), at det ikke er juridisk muligt at indføje et generelt og ikke nærmere præciseret krav om overholdelse af Folkeretten. Det skyldes, at begrebet Folkeretten ud fra et udbudsretligt synspunkt vil være så udefinerbart og bredt formuleret, at tilbudsgiverne ikke kan vurdere hvilke betingelser, de indgår kontrakt på. Et sådan krav vil derfor være i strid med grundlæggende principper i udbudsretten - herunder bl.a. gennemsigtighedsprincippet. Hertil kommer, at stater er de primære folkeretssubjekter, og at juridiske personer (som virksomheder) kun er omfattet af en international traktat, såfremt den er inkorporeret i national lovgivning. Økonomiforvaltningen har i forlængelse af ændringsforslaget taget kontakt til Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI), Miljöstyrningsrådet i Sverige samt den norske organisation, Side 3 af 3

Direktoratet for Forvaltning og IKT (DIFI) for at høre om deres erfaringer med arbejdet om etiske og sociale krav i kontrakter. SKI er enig i Økonomiforvaltningens vurdering i, at der ikke kan henvises til folkeretten som et generelt vilkår. Som det er beskrevet i indstillingen tager SKI s sociale og etiske krav ligesom statens udgangspunkt i Global Compact principperne. Ligeledes arbejdes der ikke med kontraktkrav om overholdelse af Folkeretten i hverken den svenske eller norske organisations vejledninger. Miljöstyrningsrådet vurderer, at et sådant generelt og udefinerbart krav vil gøre det vanskeligt for leverandørerne at dokumentere deres overholdelse af kravet samtidig med at det vil gøre kommunens opfølgning svær. Miljöstyrningsrådet foreslår tillige, at sociale og etiske krav (i form af overholdelse af ILO-konventioner) ikke stilles som skal -krav, idet en leverandør, som har produktion i lavtlønslande i princippet umuligt kan garantere, at produktionen ikke strider mod kravene i nogen del af leverandørkæden. I stedet anbefaler Miljöstyrningsrådet, at der stilles krav til, at leverandøren har rutiner, der sigter på at man respekterer ILO s kernekonventioner i produktionen. Det er dog Økonomiforvaltningens vurdering, at de direkte skal -krav bør opretholdes i kommunens kontrakter ikke mindst med henblik på muligheden for at ophæve kontrakten i tilfælde af grove overtrædelser af bestemmelserne. Vedrørende øvrige erfaringer fra Sverige og Norge med hensyn til etiske og sociale krav til offentlige indkøb I forhold til erfaringerne mere generelt fra Sverige og Norge, lægger såvel DIFI som Miljöstyrningsrådet vægt på dokumentations- og opfølgningsdelen i forhold til arbejdet med sociale og etiske krav. Dette kan bestå i dokumentation og egen-rapportering fra leverandøren, opfølgningssamtaler med leverandøren, samt endelig muligheden for at gennemføre en inspektion/auditering hos leverandøren. Det er dog Økonomiforvaltningens vurdering, at arbejdet med en proaktiv og systematisk opfølgning på sociale og etiske krav hos leverandører mange steder er forholdsvist nyt, er ressourcekrævende, samt at der rejser sig mange praktiske og principielle spørgsmål herved, herunder: Hvordan skal dokumentations- og opfølgningsdelen tilrettelægges? Hvor mange leverandører skal udtages til en nærmere opfølgning og på baggrund af hvilke kriterier? Hvordan skal en evt. kontrolinspektion/auditering gennemføres (jf. nedenfor)? I forlængelse heraf har Økonomiforvaltningen spurgt SKI, Miljöstyrningsrådet og DIFI om deres erfaringer med at stille krav om auditeringsbesøg. Side 4 af 4

SKI, som anvender samme kontraktbilag som Staten, har ikke kontraktmæssigt tilegnet sig retten til at foretage auditeringsbesøg. DIFI oplyser, at der ikke er mange offentlige institutioner i Norge, der har erfaring med auditeringsbesøg, men kan dog henvise til et eksempel herpå. DIFI henviser endvidere til en uafhængig ekstern organisation i forhold til udførelse af auditeringsbesøg. Det svenske Miljöstyrningsrådet har ligeledes eksempler på auditering, bl.a. har Gøteborg Kommune fået foretaget et auditeringsbesøg vedrørende indkøb af legetøj. Gøteborg Kommunes auditering er ligeledes udført af en uafhængig tredje-part i form af organisationen SwedWatch. Eksemplet fra Gøteborg Kommune viser dog, at auditering kan være forbundet med store praktiske vanskeligheder. De varer, som kommunen køber, kan således være produceret helt eller delvist af op til flere underleverandører, der ofte kan være beliggende i andre lande, herunder lavtlønslande, som eksempelvis Kina. I det aktuelle tilfælde viste det sig, at der var op til 20 produktionssteder i Kina. Økonomiforvaltningen vurderer derfor også, at gennemførelse af en auditering vil være omkostningsfuld. Økonomiforvaltningen har, udover indhentning af erfaringer fra Sverige og Norge på dette område, anmodet Advokatfirmaet LETT om en vurdering af de juridiske aspekter ved spørgsmålet om uanmeldte auditeringsbesøg. LETT vurderer, at det ikke er i strid med EU-retten eller andre bestemmelser at opstille en klausul i standardkontraktbilaget der giver kommunens en ret til at gennemføre uanmeldte auditeringsbesøg hos leverandørerne for at undersøge, om leverandørerne overholder de sociale og etiske krav i henhold til kontrakten. Det er dog vigtigt, at en sådan klausul klart defineres i forhold til indhold, omfang og konsekvenser. Auditeringens omfang og konsekvenser skal være saglige, og eventuelle negative konsekvenser må udelukkende relatere sig til kontraktforholdet mellem kommunen og leverandør. LETTs vurdering er, at tvister i forhold til et krav om auditeringsbesøg formentlig vil gå på, om kommunen indholdsmæssigt stiller for vidtgående krav. Samlet set vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunens standardkontraktbilag ikke bør indeholde en generel adgang til at foretage auditering. Det skyldes, at det vil være ressourcekrævende for kommunen at gennemføre inspektioner, og gevinsten herved skal sammenholdes med de resultater, der alternativt alene kan opnås gennem leverandørens afrapportering om iværksatte tiltag og en dialog med leverandøren herom. I forlængelse heraf foreslår Økonomiforvaltningen, jf. indstillingens løsningsafsnit, at screeningsbureauet Ethix anvendes til at identificere leverandører til Side 5 af 5

kommunen, som kunne overtræde de sociale og etiske krav. Denne ordning anvendes i dag i forbindelse med kommunens etiske investeringspolitik, og kommunen abonnerer således i forvejen på Ethix screenings-liste. Ad. 2. Enhedslistens ændringsforslag til standardkontraktbilagets 3. Dokumentation: 2A) De tre første linjer ændres til Ordregiver har mulighed for at anmode om nærmere dokumentation for, at leverandøren ved opfyldelsen af kontrakten lever op til ovenstående. Økonomiforvaltningen har tilrettet bilag 1, således at ændringsforslagets intention imødekommes. Indledningen til 3 formuleres nu som: Leverandøren er forpligtet til i hele Kontraktens løbetid inden for 20 arbejdsdage fra Ordregivers skriftlige anmodning herom, at fremskaffe og fremsende fyldestgørende dokumentation for overholdelse af kravene i henhold til 2. Ordregiver har ret til at fastsætte formkrav for, hvordan dokumentationen skal fremsendes. I forlængelse heraf har Økonomiforvaltningen slettet det tidligere punkt Erklæring fra Leverandørens ledelse, således, at en erklæring ikke i sig selv anses som dokumentation for overholdelse af de sociale og etiske krav. Endelig har Økonomiforvaltningen til punktet i 3 Beskrivelse af praktiske tiltag tilføjet følgende sætning: Leverandøren er på Ordregivers anmodning forpligtet til at deltage i opfølgende møder herom, herunder indberette opdaterede beskrivelser af praktiske tiltag. 2B) Enhedslistens ændringsforslag: Der tilføjes Ordregiver har ret til at gennemføre uanmeldte auditeringsbesøg hos både leverandører og underleverandører med henblik på at undersøge om leverandøren ved opfyldelse af kontrakten lever op til ovenstående krav. Jf. ovenfor foreslås det ikke, at standardkontraktbilaget indeholder en generel adgang til at foretage auditering. Side 6 af 6

Ad. 3. Enhedslistens ændringsforslag til standardkontraktbilagets 4. Procedure ved konkret begrundet mistanke om manglende overholdelse af kontraktvilkår: 3A) Formuleringen konkret begrundet slettes eller specificeres. Økonomiforvaltningen har tilrettet bilag 1, således, at ordet konkret er udeladt. Det anbefales dog, at ordet begrundet bevares, således, at leverandøren har sikkerhed for, at kommunen ikke ubegrundet kan iværksætte proceduren under 4. 3B) Enhedslistens ændringsforslag: Indføjelse af Ordregiver skal typisk indgå i en dialog med leverandøren om overholdelse af kontraktvilkårene og indlede et samarbejde om, hvordan det kan sikres at kontraktvilkår overholdes. Økonomiforvaltningen har tilrettet bilag 1, således at ændringsforslagets intention imødekommes. Økonomiforvaltningen foreslår således, at der efter afsnittet Leverandørens og underleverandørens omkostninger ved udarbejdelse og fremsendelse af redegørelse og dokumentation er Ordregiver uvedkommende indføjes følgende nye afsnit: Som alternativ til at ophæve kontrakten i henhold til 5 kan Ordregiver vælge at indlede en dialog med Leverandøren om, hvordan det kan sikres, at Leverandøren fremadrettet overholder kontraktvilkårene. Dialogen kan, jf. bestemmelserne i 3, bestå i, at Leverandøren skal indsende en beskrivelse af, hvilke praktiske tiltag, der iværksættes for at overholde bestemmelserne. Såfremt Ordregiver vælger at indlede denne dialog udelukker det ikke Ordregiver fra på et senere tidspunkt at ophæve kontrakten på baggrund af bestemmelserne i 5. 3C) Enhedslistens ændringsforslag: Ordregiver skal have mulighed for at foretage uvildige inspektioner hos leverandør og underleverandør (Omkostningerne for disse inspektioner kan påhvile Ordregiver). Jf. ovenfor foreslås det ikke, at standardkontraktbilaget indeholder en generel adgang til at foretage auditering hverken hvor kommunen udfører auditeringen, eller hvor en uvildig tredjepart hyres hertil. Side 7 af 7

Ad. 4: Enhedslistens ændringsforslag til standardkontraktbilagets 5. Ophævelse: Der tilføjes: Kommunen bør som hovedregel forlange, at Leverandøren udarbejder en handleplan for, hvordan det rettes op på det misligholdte forhold inden for en fastsat tidshorisont. Økonomiforvaltningen finder, at intentionen i ovenstående ændringsforslag vil være håndteret via indarbejdelse af bestemmelsen om Leverandørens pligt til at indgå i en dialog med kommunen, herunder udarbejde en plan over praktiske tiltag, jf. punkt 3B ovenfor. Økonomiforvaltningens bemærkninger til de enkelte ændringsforslag fra Enhedslisten forslag vedrørende bilag 3: Ad. 5. Enhedslistens ændringsforslag: Formulering koncernforbundne selskaber ønskes fastholdt. Jf. sagsfremstillingen kan Københavns Kommune ikke uden G4S samtykke fastslå, hvordan ordlyden af kontrakttillægget skal udformes. Økonomiforvaltningen har derfor kontaktet G4S igen med henblik på at høre om selskabet er indstillet på, at Økonomiforvaltningens oprindelige forslag til formulering fastholdes. På foranledning heraf anfører G4S Security Services som er et dansk datterselskab af G4S Plc at man ikke har nogen mulighed for at indgå aftaler på vegne af evt. søsterselskaber, der intet har at gøre med den pågældende kontrakt eller med samarbejdet med Københavns Kommune i øvrigt. G4S Security Services foreslår i stedet, at formuleringen koncernforbundne selskaber involveret i levering af ydelser til Københavns Kommune benyttes.. Økonomiforvaltningen foreslår, at kommunen accepterer denne løsning. Økonomiforvaltningens bemærkninger til de enkelte ændringsforslag fra Enhedslisten generelle ændringsforslag til sagen: Side 8 af 8

Ad. 6. Enhedslistens ændringsforslag: Forslag om medlemskab i Dansk Initaitiv for Etisk Handel (DIEH): Enhedslisten foreslår at Københavns Kommune søger indmeldelse i Dansk Initiativ for Etisk handel (DIEH). Initiativet repræsenterer folkelige organisationer, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og virksomheder. Og er nu begyndt at optage offentlige organisationer, bl.a. Frederiksberg kommune og CBS er blevet medlemmer. DIEH har udviklet en guide til kommuner om etisk offentligt indkøb, der bygger på FNs Global Compact. Og kan stille en bred erfaringsbase og rådgivning til rådighed. Prisen er 5000 kr. årligt for medlemsskab (muligvis endnu billigere) http://dieh.dk/om-dieh/ Økonomiforvaltningen kan til ændringsforslaget bemærke, at ansøgning om medlemskab afgøres af DIEHs bestyrelse. Indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, som i hvert enkelt tilfælde skal godkende en medlemsoptagelse. Medlemskabsforpligtigelserne består af: 1. Ved indmeldelse tilslutter medlemmerne sig initiativets kriterier for medlemskab, herunder DIEHs vedtægter, forretningsgrundlag, etisk kodeks for dialog og samarbejde og retningslinjer for etisk handel. 2. Medlemmerne gennemfører - evt. med bistand fra initiativet - en indledende vurdering af, hvor den har særlige udfordringer i forhold til etisk handel, og får derved grundlag for at målrette sine aktiviteter inden for etisk handel. 3. Medlemmerne udarbejder etiske retningslinjer, og formidler disse til medlemmernes producenter og leverandører. DIEH Retningslinjer for Etisk Handel, som beskrevet i bilag 1 angiver minimumsstandarden. 4. Medlemmerne arbejder aktivt for, at arbejds- og miljøforhold til stadighed forbedres hos producenterne og leverandørerne, og medlemmerne iværksætter tiltag for at opfylde medlemsforpligtelserne. 5. Medlemmerne forpligter sig til en gang årligt at rapportere til initiativet om indsatsen i forhold til etisk handel. Medlemmerne skal være villige til at svare på uddybende spørgsmål fra bestyrelsen på baggrund af rapporteringen. DIEH s retningslinjer for etisk samhandel, jf. punkt 1, indeholder krav om overholdelse af et antal yderligere konventioner og ILO Side 9 af 9

anbefalinger, end dem, der fremgår nærværende standardkontraktbilag. Et evt. medlemskab af DIEH forudsætter derfor en tilpasning af bilaget. Kontingentet udregnes på baggrund af lønsummen for den organisation eller virksomheder, der søger. I Københavns Kommunes tilfælde vil kontingentet pt. udgøre 40.000 kr. pr. år. Udover udgifter til medlemskontingent vurderer Økonomiforvaltningen, at et medlemskab af DIEH forudsætter, at der i forvaltningerne afsættes ressourcer til i højere grad end foreslået i indstillingen at foretage en aktiv opfølgningsindsats på de sociale og etiske krav. Økonomiforvaltningen finder derfor, at det bør bero på en aktiv politisk prioritering, såfremt Københavns Kommune skal søge medlemskab af Dansk Initiativ for Etisk Handel. På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen, Økonomiudvalget drøfter et evt. medlemskab af Dansk Initiativ for Etisk Handel. Ad. 7. Enhedslistens ændringsforslag om årlig evaluering af fremskridtene med etisk og socialt indkøb i Københavns Kommune: Enhedslisten foreslår at erfaringerne med etiske og sociale indkøb i kommunen evalueres årligt. Åbenhed omkring de opnåede resultater og udfordringerne ved etisk indkøb er meget vigtigt for at skabe tillid hos borgerne, leverandørerne, samarbejdspartnere og andre interessenter. Der skal kommunikeres om status, fremtidige planer og de udfordringer der skal håndteres. Det kan også skabe succeshistorier for kommunen. Som led i budget 2011 har Borgerrepræsentationen vedtaget, at der skal udarbejdes en årlig rapportering til Borgerrepræsentationen om kommunens indkøb af fair trade-produkter. Økonomiforvaltningen har tilrettet indstillingen således, at det indstilles, at en årlig evaluering af erfaringerne med sociale og etiske krav til kommunens leverandører tillige indgår i ovenstående rapportering. Side 10 af 10