Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Relaterede dokumenter
Energi- og klimahandlingsplan

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Klimapolitik. for Gribskov Kommune

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

Kommuneplantillæg nr. 23

Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling

Grøn omstilling katalog over indsatser

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

IDAs Klimaplan Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Grøn omstilling af naturgasområderne

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Borgermøde om vindmøller ved Vinge

Borgermøde om vindmøller ved Vinge

KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

-Vand i byer risikovurderinger

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

Klima- og energipolitik

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Retningslinjerevision 2019 Klima

Klimatjek kommuneplanen

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Borgermøde om vindmøller ved Tolstrup

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 18. januar 2012 (sag nr. 23) med følgende dagsordenstekst:

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Lokal Agenda 21-strategi

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Opfølgningg på Klimaplanen

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Orientering om forslag til Mobilitet 2040

Klima- og Miljøudvalget

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

NATUR OG MILJØ KLIMASTRATEGI

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

UDKAST følger ikke designmanual

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

B 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats.

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Ansvarlig sagsbehandler

Bæredygtige byer -Hvordan?

Kapitel 1 Forord Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning... 4

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Transkript:

Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi

2

Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet ved globalt stigende temperaturer. De stigende temperaturer tilskrives den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, der er afledt af forbruget af fossile brændstoffer til fremstilling af energi. Der er blandt eksperter uenighed om, hvor stor en rolle forbruget af de fossile brændstoffer spiller. Nogle mener, at klimaændringen kan være en naturlig variation, idet der historisk set altid har forekommet klimaændringer. Under alle omstændigheder er det på højeste politiske plan besluttet, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser skal reduceres. Gennem en årrække har der i kommunen blandt andet været fokus på at opnå besparelser på energiforbruget og dermed også indirekte på at reducere udledningen af drivhusgasser. Byrådet besluttede den 24. september 2008 at påbegynde processen med at formulere en klimastrategi med udgangspunkt i visionen for Viborg Kommune og ambitionen om at skabe en grøn kommune. Formålet med klimastrategien for Viborg Kommune er: at skabe vished for, i hvilken retning Byrådet ønsker at bevæge sig i forhold til klimaproblematikken. Strategien beskriver målsætninger og indsatsområder, der skal danne baggrund for handlingsplaner og budgetprioriteringer på klimaområdet. at danne grundlag for prioritering og koordinering af initiativer i kommunen, der kan reducere den menneskeskabte påvirkning af klimaet og afbøde effekterne af de klimaforandringer, der finder sted. Strategien tager først og fremmest sigte på de almindelige kommunale aktiviteter, men åbner også for initiativer på andre områder samt for samarbejde med andre, for eksempel kommunens borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre myndigheder. Kommunens klimastrategi forholder sig til klimaudviklingen ud fra to hovedsynsvinkler: forebyggelse af klimaudviklingen og tilpasning til en anden klimavirkelighed. For begge synsvinkler gælder, at der findes en række mulige indsatsområder og initiativer, der kan bidrage til at opfylde klimamålsætningerne. Strategien, herunder sådanne mulige indsatser, fremgår af de næste sider. Strategien udsendes nu i offentlig høring. På baggrund af de input, Kommunen modtager i offentlighedsfasen, vil Kommunen nærmere tage stilling til, hvilke indsatsområder der skal vælges, og der vil blive udarbejdet konkrete handlingsplaner for de ønskede initiativer. Samtidig kan der fastlægges konkrete mål for de enkelte initiativer og deres bidrag til opfyldelsen af de overordnede målsætninger i klimastrategien. Klimastrategien er udarbejdet på baggrund af en rapport fra en kommunal arbejdsgruppe. Rapporten beskriver bl.a. klimaændringerne og deres konsekvenser. Endvidere redegøres for tiltag til forebyggelse og afhjælpning af klimaudviklingen. 3

Strategi for forebyggelse af klimaudviklingen Målsætning Kommunens udledning af drivhusgasser reduceres, så kommunen som helhed bliver CO2 neutral. Mulige initiativer For at opfylde denne målsætning, kan der iværksættes initiativer på følgende hovedområder. Kommunen som virksomhed Kommunale bygninger Alle nye kommunale bygninger opføres i mindst energiklasse 1. Ved ombygninger i og tilbygninger til kommunale byggerier, bygges der ligeledes mindst efter energiklasse 1, hvis investeringen kan tjenes hjem indenfor 10 år. Der kan skabes budgetmæssig mulighed for at gennemføre de energibesparende foranstaltninger, som har en tilbagebetalingstid på under 5 år, hvilket er en forpligtelse for kommunen efter KL-aftale. Ansvaret for planlægning og udførelse af energibesparende foranstaltninger/alternative energiformer, herunder budgetansvar for foranstaltningernes udførelse, kan forvaltningsmæssigt koncentreres for at sikre optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Energipolitik for Viborg Kommune Energipolitikken videreudvikles til at omfatte alle aktiviteter i kommunen, der omfatter energiproduktion og energiforbrug. Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden kan følges op i form af konkrete handlingsplaner. Indkøb af klimavenlig energi. Øget opsætning af vindmøller. Etablering af nye CO2 neutrale anlæg kan fremmes og eksisterende CO2 neutrale anlæg skal bevares og udbygges i nødvendigt omfang. Kommunens transportarbejde Som grundlag for beslutning om, hvilke emissionsreducerende tiltag, der skal iværksættes med hensyn til kommunalt transportarbejde, kan der udarbejdes en analyse af det transportarbejde, der udføres i forbindelse med de kommunale aktiviteter. Skift til eksempelvis eldrevne køretøjer forventes at kræve en længere forberedelsesperiode, min. 1-2 år. Derfor skal en beslutning om indfasning af sådanne køretøjer tages i god tid inden et forventet starttidspunkt. Beregning af udledning af drivhusgasser i Viborg Kommune via KL klimaberegner Der kan udarbejdes en opgørelse over udledningen af drivhusgasser fra Viborg Kommunes aktiviteter, og i den udstrækning det skønnes formålstjenligt også over udledningen for kommunen som geografisk enhed. 4

Kommunen som myndighed Varmeplanlægning Varmeplanlægningen for Viborg Kommune skal gennemgås med henblik på at revurdere de fremtidige forsyningsprincipper set i lyset af klimaudviklingen, herunder aktivt at arbejde for at der kan ske en udbygning af fjernvarmeforsyningen i hele kommunen at der kan etableres CO2 neutrale varmeanlæg som f.eks. biogasanlæg, bio(kraft)varmeanlæg og slamforbrændingsanlæg samt geotermiske anlæg, hvis dette er en teknisk mulighed. Initiativet om fjernvarmenet Viborg Kommune bør være et hovedemne i arbejdet mod en ny varmeplan ligesom det påtænkte affaldsforbrændingsanlæg ved Kjellerup. Kommuneplanlægning - planlægning af nye byudviklingsområder mm. Der udlægges i den fysiske planlægning områder til nul energi-bebyggelse. Dette foreslås som tema i kommuneplanlægningen. Emnet skal ses i sammenhæng med varmeplanlægningen. Der iværksættes en vindmølleplanlægning med henblik på at udlægge områder til opstilling af flere vindmøller. Der kan endvidere planlægges for alternative energiformer, eksempelvis biogasanlæg og geotermiske anlæg. Dette foreslås ligeledes som tema i kommuneplanlægningen. Emnet skal også ses i sammenhæng med varmeplanlægningen for Viborg Kommune. Der planlægges for flere skovrejsningsområder. Trafikplanlægning og trafik Der kan ske en udbygning af det kommunale cykelstinet. Kommunen kan i samarbejde med regionen arbejde for, at busserne i den kollektive trafik skal anvende klimavenlig teknologi. Samarbejde offentlig-privat Samarbejde med lokale og regionale parter Ud over de kommunale klimaaktiviteter ønsker kommunen at samarbejde med borgere, foreninger, virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder om iværksættelse af klimarelevante tiltag. Samarbejdet forventes at kunne finde sted på mange niveauer og med stor mangfoldighed i aktiviteterne. Rådgivning Der kan afsættes ekstra ressourcer til energirådgivning til institutioner, borgere og virksomheder. Ændring af adfærdsmønster Der kan afholdes kampagner og aktiviteter om klimarigtig adfærd for medarbejdere og borgere, der bruger de kommunale tilbud. 5

Strategi for tilpasning til en anden klimavirkelighed Målsætning Kommunen ønsker at indarbejde tilpasninger til en anden klimavirkelighed i sine drifts- og anlægsaktiviteter. Målsætningen er at afbøde konsekvenserne af klimaændringerne, så der ikke opstår unødige tab af samfundsmæssige værdier eller skader på infrastruktur og anlæg af samfundsmæssig betydning. 6

Mulige initiativer For at opfylde målsætningen, kan der iværksættes initiativer på følgende hovedområder. Drift og anlæg Kortlægning og analyse af de mulige problemområder Der kan som konsekvens af øget havvandsstand, kraftig nedbør og tørkeperioder gennemføres en kortlægning og analyse af de mulige problemområder, herunder hvilke foranstaltninger der vil være hensigtsmæssige at bringe i anvendelse, for at der kan ske tilpasning til den forventede nye klimavirkelighed. Der ses i første omgang på kommunens tekniske anlæg og infrastruktur samt den kommunale driftsvirksomhed som helhed. tørke. Særligt bør beredskabet i forhold til naturbrande og oversvømmelser vurderes. Planlægning Kommuneplanlægning - planlægning af nye byudviklingsområder mm. Der kan anvendes højdemodeller og modeller for grundvand og overfladevand som grundlag for udpegningen af fremtidige byudviklingsområder i kommuneplanlægningen. Planlægning for grønne områder og lavbundsarealer til optag af overfladevand i tilfælde af ekstrem nedbør kan videreudvikles. Kommunale anlægsprojekter Ved alle kommunale anlægsarbejder kan konsekvenserne af øget havvandstand, ekstrem nedbør og ændrede grundvandsforhold altid vurderes i forbindelse med projekteringen. Kloakanlæg Ved nyanlæg og udskiftninger af kloakanlæg kan der ske en udvidelse af dimensioneringen med mindst 30 % i overensstemmelse med de gældende anbefalinger fra Danva. Det kommunale beredskab Der kan udarbejdes beredskabsplaner for situationer med ekstrem nedbør og ekstrem 7

Klimastrategi