Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen I medfør af 52 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, fastsættes: 1. Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt arbejdsklima i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler med eleven og hjemmet søge afklaret årsagen hertil med henblik på at bibringe eleven forståelse for ordensreglernes betydning. 3. Bekendtgørelsen fastsætter de øvre rammer for foranstaltninger, der kan iværksættes over for elever, der overtræder skolens ordensregler. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen og kan tillige fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne. Stk. 3. Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger over for en elev træffes af skolens leder, jf. dog 8, stk. 2 og 3. 4. Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. 5. Over for en elev, der trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens ordensregler, kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time for elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 2. 3) Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 4. 5) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. 7. 6. Eftersidning i medfør af 5, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Stk. 2. Udelukkelse af en elev fra den almindelige undervisning i medfør af 5, nr. 2, er betinget af forudgående meddelelse til hjemmet og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan kun i særlige tilfælde finde sted to gange inden for samme skoleår. Stk. 3. Varig overflytning af en elev til en parallelklasse ved samme skole i medfør af 5, nr. 1
3, er betinget af, at forældrene forudgående har haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 4. Skolelederen kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 5, stk. 4, hvis eleven, dennes forældre og skolelederen ved den nye skole kan tilslutte sig overflytningen, og hvis overflytningen ikke vil medføre merudgifter for kommunen. Stk. 5. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen på grundlag af indstilling fra skolelederen og efter hensyntagen til forældrenes ønske om, til hvilken anden skole eleven skal overføres, beslutning om overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole, overflytning skal ske. 7. Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin, jf. 5, nr. 5, besluttes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolelederen, jf. dog stk. 3. Før indstilling afgives, skal eleven have haft lejlighed til at udtale sig. Er eleven undergivet forældremyndighed, skal tillige forældrene have haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en elev, der i medfør af 5, nr. 5, udskrives af folkeskolen, overflyttes til en anden uddannelses- eller beskæftigelsesforanstaltning. Stk. 3. Hvis eleven kan tilslutte sig udskrivningen, kræves der ikke tilslutning fra kommunalbestyrelsen. 8. Legemlig straf må ikke anvendes. Stk. 2. For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Stk. 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. 9. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale og emotionelle vanskeligheder, skal skolen i stedet for iværksættelse af foranstaltningen efter 5 rette henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og/eller til de sociale myndigheder. Stk. 2. Henvendelse til de sociale myndigheder om problemer, der ligger uden for bestemmelserne om underretningspligt i lov om social bistand, må normalt ikke ske, før skolen forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse hertil. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om enhver henvendelse til de sociale myndigheder. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1995. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 457 af 10. juli 1986 med tilhørende cirkulære af 10. juli 1986 om fremme af god orden i folkeskolen ophæves. Undervisningsministeriet, den 12. januar 1995 2
VEJLEDNING OM FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF GOD ORDEN I FOLKESKOLEN Gældende VEJ nr 14 af 12/01/1995. Bekendtgjort i Ministerialtidende. I tilslutning til den samtidigt udsendte bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om fremme af god orden i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 52, meddeles følgende: Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal ses i sammenhæng med den pædagogiske praksis, som folkeskoleloven lægger op til. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne og lærerne i samarbejde skaber et godt arbejdsklima, og at eleverne får forståelse for skolens ordensregler og for den omgangstone og de samværsformer, der hersker på skolen. Det er endvidere væsentligt, at den enkelte elev bliver gjort medansvarlig for egen udvikling i skoleforløbet og for eget og klassens arbejde. Om elevernes forståelse for skolens ordensregler og øvrige normer for samvær på skolen samt betydningen heraf henvises til, at blandt andet»klassens tid«kan anvendes til dette formål. Bekendtgørelsen angiver de maksimale - eller strengeste - foranstaltninger, der kan iværksættes over for en elev, der tilsidesætter skolens regler for orden og samvær, således også hvilke foranstaltninger vedrørende udelukkelse af eleven fra den daglige undervisning samt flytning af eleven fra klassen, der kan iværksættes. Der er derimod intet til hinder for en iværksættelse af åbenbart mildere foranstaltninger. Et eksempel på en mindre indgribende foranstaltning er at sætte eleven»uden for døren«i nogle minutter eller op til resten af den pågældende lektion. Skolens almindelige tilsynsforpligtelse skal også efterleves under forløbet af disse foranstaltninger. Bekendtgørelsens bestemmelser om iværksættelse af foranstaltninger i medfør af 4 og 5 over for en elev, der gentagne gange tilsidesætter skolens regler, tages først i anvendelse, efter at det forgæves har været forsøgt i samarbejde med eleven og hjemmet at afdække årsagen hertil. Tilsvarende bør det vurderes, om eleven har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, eller om der er behov for inddragelse af de sociale myndigheder. ad 1 I henhold til folkeskolelovens 44, stk. 4, fastsætter skolebestyrelsen skolens ordensregler, og i henhold til 44, stk. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for samarbejdet mellem skole og hjem og for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Adgangen til at fastsætte skolens ordensregler omfatter hele skolens virksomhed, herunder skolefritidsordningen og fritidsundervisningen efter lovens 3, stk. 3. Bekendtgørelsens bestemmelser i 4, 5 og 6 om anvendelse af de maksimale foranstaltninger retter sig mod selve undervisningsforløbet i børnehaveklasse til og med 10. klasse, hvorimod bestemmelserne i øvrigt, herunder forbudet mod anvendelse af legemlig straf samt bestemmelserne om nødvendig magtanvendelse er gældende for hele skolens virksomhed, jf. neden for ad 8. Mindre indgribende foranstaltninger end bekendtgørelsens vil kunne anvendes for hele skolens virksomhed, jf. ovenfor under indledningen. Af folkeskolelovens 35 fremgår, at forældrene, d.v.s. forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, har ansvaret for, at barnet opfylder undervisningspligten, og 3
at de ikke må lægge hindringer i vejen herfor. Det indebærer, at barnet skal være til stede på skolen i den tid, undervisningen i alle fag foregår, herunder tilbuds- og valgfag. Medens bekendtgørelsens bestemmelser om foranstaltninger, eksempelvis foranstaltninger i medfør af 4 og 5, nr. 1) og 2), vil kunne tages i anvendelse over for enkeltforsømmelser, der alene har karakter af almindeligt sløseri hos eleven, vil iværksættelse heraf ikke være hensigtsmæssig over for omfattende forsømmelser, der ikke kan bringes til ophør gennem lærerens samtale med eleven og hjemmet. Forsømmelser af denne karakter kan være tegn på, at foranstaltninger efter bekendtgørelsens 9 vil være påkrævet. I tilfælde af gentagne skoleforsømmelser vil sagen også kunne indbringes for de sociale myndigheder, se ad 9. ad 2 Af folkeskolelovens 18 fremgår, at undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse i videst muligt omfang skal foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at læreren skal sikre, at alle elever stilles over for nye udfordringer - intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og med hensyn til opbygning af værdier og holdninger. ad 3 Som anført oven for udgør bekendtgørelsens bestemmelser de øvre rammer for iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der tilsidesætter skolens ordensregler. I forbindelse med fastsættelse af ordensregler for skolen kan skolebestyrelsen fastsætte principper for iværksættelse af foranstaltninger over for en elevs overtrædelse af ordensreglerne. Foranstaltninger, der går ud over bekendtgørelsens rammer, kan ikke tages i anvendelse, hvorimod der ikke er noget til hinder for, at der anvendes mindre indgribende foranstaltninger, jf. det anførte under indledningen. Gennem repræsentation i skolebestyrelsen medvirker både lærere og elever ved udarbejdelsen af ordensreglerne. Det anbefales, at også skolens elevråd inddrages i udarbejdelsen af ordensreglerne. Af folkeskolelovens 45, stk. 2, fremgår, at skolens leder træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at skolelederen af praktiske grunde kan delegere sin beføjelse til den enkelte lærer om beslutning om iværksættelse af dels åbenbart mildere foranstaltninger end de i bekendtgørelsen beskrevne, dels beslutning om midlertidig overflytning til anden undervisning på skolen i medfør af 4. Lærerens beslutning om iværksættelse af disse foranstaltninger sker under ansvar over for skolens leder. ad 4 Denne foranstaltning kan anvendes over for elever på alle klassetrin, hvor en indgriben, eventuelt af akut karakter, skønnes påkrævet, fx hvis en elev - trods påtaler - udviser en sådan forstyrrende adfærd, at undervisningen ikke kan gennemføres. Overflytning vil også kunne tages i anvendelse i de situationer, hvor eleven fx har chikaneret læreren eller en klassekammerat så alvorligt, at elevens fortsatte tilstedeværelse i klassen vil være nedværdigende eller ærekrænkende for den pågældende. Midlertidig overflytning til anden undervisning forudsætter normalt, at læreren forudgående har indgået aftale herom med den modtagende lærer. Foranstaltningen kan være af en varighed fra op til resten af den pågældende lektion til resten af den pågældende skoledag. Overflytningen forudsætter, at hensynet til undervisningen af resten af klassen gør det påkrævet. Om foranstaltninger over for en elevs voldelige adfærd henvises der til bemærkningerne 4
nedenfor ad 8. Baggrundsmateriale til fremme af et godt ad 5 Iværksættelse af disse foranstaltninger træffes udelukkende af skolelederen eller dennes stedfortræder og finder alene sted, når tungtvejende grunde taler herfor. Ud over hovedformålet med at søge elevens vanskeligheder afhjulpet vil fx hensynet til resten af klassen kunne være et forhold, der betinger iværksættelse af en foranstaltning efter 5. ad 6 Stk. 1. Eftersidning kan normalt kun finde sted i umiddelbar tilknytning til elevens sidste lektion den dag, eftersidning skal ske. Eventuelle andre tidspunkter for elevens forbliven på skolen uden for undervisningstiden må derfor aftales med forældrene. Stk. 2. Udelukkelse i indtil en uge fra den almindelige undervisning er blandt andet betinget af, at eleven i udelukkelsesperioden er under fornødent tilsyn. Betingelsen anses for opfyldt, hvis kun den ene af forældrene er udearbejdende, eller hvis eleven kan opholde sig hos familie eller andre inden for den normale skoletid. I modsat fald må skolen sørge for, at eleven kan være under et sådant dagligt tilsyn, som må anses for passende for elever på det pågældende alderstrin. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på de muligheder, der kan være for en midlertidig anbringelse på et fritidshjem/skolefritidsordning eller en tilsvarende institution. I givet fald må eleven kunne opholde sig og beskæftiges nogle timer dagligt på selve skolen. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om tilsyn med eleverne i skoletiden. Denne form for udelukkelse fra undervisningen er kun hensigtsmæssig, når der er grund til at antage, at udelukkelsen vil motivere eleven til en bedre opførsel. Under alle omstændigheder vil der være grund til at tage spørgsmålet om iværksættelse af andre egnede forholdsregler op til overvejelse, senest i forbindelse med en elevs fornyede udelukkelse inden for samme skoleår, jf. herved bekendtgørelsens 9. Stk. 3. Varig overflytning til parallelklasse ved samme skole vil ligesom de ovenfor omtalte foranstaltninger kunne iværksættes af skolens leder uden forelæggelse for de kommunale skolemyndigheder. Stk. 4-5. Den skole, som eleven overflyttes til, vil - i modsætning til den ansøgte overflytning i medfør af folkeskolelovens 36, stk. 2 - overtage distriksskolens forpligtelser. Dette kan medføre, at kommunens overordnede økonomiske retningslinier, fx om klassekvotienter, ikke kan følges, og/eller indebære andre merudgifter, fx transportudgifter til den overflyttede elev, jf. også nedenfor om overflytning til en privatskole. En forudsætning for ikke at inddrage kommunalbestyrelsen i en overflytning er derfor, at alle betingelser i 6, stk. 3, kan opfyldes. Forældrene har under alle omstændigheder ret til at blive hørt i sager om overflytning. Hensigten hermed er blandt andet at skabe forståelse for, at flytningen iværksættes som et forsøg på at afhjælpe elevens vanskeligheder. Forældrene har endvidere altid ret til at fremsætte ønske om overflytning til een bestemt skole, som herefter skal søges imødekommet. Kan forældrenes ønske ikke imødekommes, er skolemyndighederne dog ikke forpligtet til at søge yderligere ønsker fra forældreside opfyldt. Overflytning til en privat skole kræver forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens 22, stk. 2, og forældrene kan forlange, at kommunen afholder udgifterne til barnets undervisning i en privat skole og - som ved overflytning til en anden folkeskole i kommunen - eventuelle særlige udgifter ved barnets befordring til og fra skolen. Overflytning til en anden skole kan ske forsøgsvis, således at der først efter en vis tids forløb tages endelig stilling til, om eleven kan forblive i den nye skole, eller om eleven, hvis 5
flytningen ikke har haft den ønskede virkning, må flyttes tilbage til sin oprindelige skole. Denne må i så fald tage stilling til, hvilke forholdsregler der herefter skal iværksættes, se nærmere nedenfor under bemærkningerne ad 9. Overflytning af en elev til en anden skole udelukker ikke den nye skole fra på et senere tidspunkt at rejse spørgsmål om fornyet skoleflytning af eleven, herunder om eventuel tilbageflytning. ad 7 Med virkning fra 1. august 1994 er der indført ændrede reaktionsmuligheder over for elever på 10. klassetrin. Under skærpede omstændigheder - og hvis de øvrige foranstaltninger viser sig uanvendelige - kan elever på 10. klassetrin udskrives af folkeskolen og overflyttes til andre uddannelses- eller beskæftigelsesforanstaltninger. Lovens bestemmelse tager sigte på elever, der tilsidesætter mødepligten, eller som på anden måde forsømmer eller obstruerer undervisningen. Hvis eleven kan tilslutte sig udskrivningen - for elever, der er undergivet forældremyndighed efter samråd med forældrene - er kommunalbestyrelsens godkendelse af selve udskrivningen ikke påkrævet. En udskrivning, der finder sted på skolemyndighedernes initiativ, indebærer dog under alle omstændigheder en pligt for kommunen til at sørge for, at eleven optages i et videre uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Reglen skal ses i sammenhæng med bekendtgørelse om ungdomsvejledning, hvoraf fremgår, at kommunerne har en generel forpligtelse til at tilbyde vejledning og rådgivning i forbindelse med overgangen fra skole til fortsat uddannelse eller beskæftigelse til unge, der har opfyldt undervisningspligten. ad 8 Bestemmelsen om, at legemlig straf ikke må anvendes, gælder undtagelsesfrit og for hele skolens virksomhed, herunder elever i fritidsundervisning og i skolefritidsordningen. Under særlige omstændigheder kan anden fysisk magtanvendelse finde sted, jf. 8, stk. 2, hvorefter der kan anvendes magt for at afværge, at en elev øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Det forudsættes ved indgriben efter 8, at der foreligger en overhængende fare for eller påbegyndt overgreb fra elevens side, som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde. Udstrækkes magtanvendelsen, således at den åbenbart går videre end nødvendigt for at bringe overgrebet til ophør, eller sættes den først ind, efter at overgrebet er ophørt, vil der foreligge en overtrædelse af 8, stk. 1, idet indgrebet herved får karakter af legemlig straf. Bestemmelsen i 8, stk. 3, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i 4, se ovenfor. Begge bestemmelser har som baggrund, at der kan være behov for, at en elev i særlige tilfælde omgående udelukkes fra klassens undervisning, hvis undervisningen skal kunne fortsætte på tilfredsstillende måde. I 8, stk. 3, tænkes på de situationer, hvor eleven fx har truet med eller anvendt fysisk eller psykisk vold over for læreren eller en klassekammerat på en sådan måde, at elevens tilstedeværelse åbenbart vil være til skade for den pågældende. I sådanne tilfælde vil eleven om nødvendigt kunne fjernes fra klassen med magt, jf. 8, stk. 2. Det understreges, at magtanvendelsen ikke må anvendes som legemlig afstraffelse, jf. 8, stk. 1. Indgriben efter 8, stk. 3, i sådanne situationer vil også være omfattet af skolens tilsynspligt med eleverne, jf. bekendtgørelse om skolernes tilsynspligt. Beslutning om udelukkelse i medfør af 8, stk. 3, fra klassens undervisning træffes alene af læreren i modsætning til situationen i 4, hvor udelukkelse kræver skolelederens tilslutning, medmindre skolelederen har delegeret sin beslutningskompetence også i disse situationer til lærerne. Begrundelsen for, at en lærer umiddelbart har beslutningskompetencen til udelukkelsen i 6
voldssituationerne i 8 er, at læreren her har behov for at træffe en hurtig afgørelse. Det bemærkes dog, at skolelederen omgående skal underrettes af læreren - eller SFOmedarbejderen - med henblik på iværksættelse af videre nødvendige foranstaltninger, fx overflytning af eleven til en anden klasse eller til en anden skole, og/eller med henblik på indstilling af eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering m.m. ad 9 En elev med sociale og emotionelle vanskeligheder vil sædvanligvis ikke have gavn af de i bekendtgørelsen nævnte foranstaltninger. Som oftest er en sådan elevs adfærd en reaktion på forhold i omgivelserne, som eleven ikke har lært at forstå at forholde sig til eller at respektere. I bekendtgørelsen er det derfor fremhævet, at skolens indsats over for en sådan elev først og fremmest må være pædagogisk, og at der bør støttes med specialundervisning og anden form for specialpædagogisk bistand. Da hovedformålet med en sådan støtte netop er at give den pågældende elev mulighed for at tilegne sig mere acceptable adfærdsmåder, bør den i videst muligt omfang gives i eller i tilknytning til det almindelige skolemiljø. Opmærksomheden henledes på, at lov om social bistand fastsætter nærmere regler om underretningspligt til kommunalbestyrelsen, hvis man får kendskab til, at en person har behov for social bistand, jf. bistandslovens 19 og 20. Uden for disse bestemmelsers område kan det dog også i nogle tilfælde være nødvendigt, at skolen optager samarbejde med de sociale myndigheder med henblik på afhjælpning af en elevs problemer. Skolen bør dog forud opfordre forældrene til selv at rette henvendelse til de sociale myndigheder om støtte til afhjælpning af elevens problemer, ligesom skolens henvendelse til de sociale myndigheder normalt kun må ske i forståelse med forældrene. Det er i sådanne tilfælde vigtigt, at elevens helhedssituation er så velbeskrevet som muligt. Henvendelsen skal derfor normalt ske efter samråd med pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt gennem denne, og efter forudgående orientering af forældrene. Undervisningsministeriet, den 12. januar 1995 7
Skolelederens kompetence i forbindelse med forflyttelse/bortvisning af elever Danmarks Skolelederforenings konsulenter får et forbløffende stort antal henvendelser fra skoleledere, som enten er i tvivl om eller har fået problemer i forbindelse med forflyttelse af en elev. Det drejer sig typisk om en elev, som af disciplinære, sociale eller andre årsager ønskes flyttet til en anden af kommunens skoler. Mange skoleledere tror, at dette falder ind under folkeskolelovens 45 stk 2, hvor der står, at skolelederen træffer alle konkrete afgørelser vedr. eleverne. Imidlertid er det 'Bekendtgørelse nr. 27. af 12. 01.1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen', der finder anvendelse. I 5 står der herom: Stk. 1. Over for en elev, der trods forudgående samtaler, påtaler eller advarsler ikke overholder skolens ordensregler, kan følgende foranstaltninger tages i anvendelse: 1)Eftersidning i op til 1 time for elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 1. 2)Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 2. 3)Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 3. 4)Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på 3.-10. klassetrin, jf. 6, stk. 4. 5)Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. 7. I 6 stk 4 og 5 står der: Stk. 4. Skolelederen kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 5, stk. 4, hvis eleven, dennes forældre og skolelederen ved den nye skole kan tilslutte sig overflytningen, og hvis overflytningen ikke vil medføre merudgifter for kommunen. Stk. 5. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen på grundlag af indstilling fra skolelederen og efter hensyntagen til forældrenes ønske om, til hvilken anden skole eleven skal overføres, beslutning om overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole, overflytning skal ske. Sagt med andre ord: Hvis eleven, forældrene og den modtagende skoleleder er enige i beslutningen, kan den iværksættes uden videre (hvis det i øvrigt ikke koster noget), men hvis forældrene f.eks. IKKE bifalder overflytningen, så skal forvaltningschefen inddrages. I de fleste kommuner er kommunalbestyrelsens kompetence efter 6 stk. 4 delegeret til forvaltningschefen, men det er under alle omstændigheder ham, der skal gå videre med sagen. For at være på den sikre side i sagsbehandlingen kan det derfor kun anbefales altid at inddrage forvaltningen, før man meddeler forældrene, at man ønsker at forflytte deres barn. På den måde undgår man som skoleleder risikoen for at blive underkendt efterfølgende. Det er totalt ødelæggende for et i forvejen belastet samarbejde med de pågældende forældre, hvis de får medhold i, at eleven ikke skal flyttes, eller at man har benyttet en forkert procedure. Til slut skal blot nævnes, at mange skoleledere, som har været i klemme i forbindelse med denne problemstilling, har handlet ud fra en overbevisning om, at deres forvaltning efterfølgende ville give dem medhold i deres dispositioner; praksis har vist, at det får man ikke altid - og især ikke, når man Emne:ikke har handlet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. 8