Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Relaterede dokumenter
1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten

1. Introduktion Roskilde Kommune

Varmedata Roskilde Kommune

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Varmedata Roskilde Kommune

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Indsats i Borgmesterpagten

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Fremtidens energisystem

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Den strategisk energiplanlægning

2014 monitoreringsrapport

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

remtidens biogas med høj tørstof

VE til proces tilskudsordningen

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november Thomas Færgeman Direktør

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Indsats i Borgmesterpagten

Danmark med 100% Vedvarende Energi

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

FJERNVARME. Hvad er det?

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet

Københavns Miljøregnskab

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Klimakommune statusrapport for

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

STRATEGISK ENERGIPLAN

Transkript:

Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet

Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul, olie, naturgas, cement produktion og flaring af gas (indvinding af olie især). Udledning af kulstof milliarder tons pr. år Samlet årlig udledning Olie produkter Kul Naturgas Cementproduktion Gas flaring (olieindvindning)

Fossil energi - forsyningshorisonten Forventet stigning frem til 2035 (BP): Stigning på 37% Olie reserver Forbrug som i 2014: Reserver I 52-53 år 37% Kun 13 år i 2035

Ikke-bæredygtig udvikling Drivhusgas-udledning - stadig voksende Forventet peak i 2020 1

Den grønne omstilling Generelt anvendt betegnelse Forskellige opfattelser - men fælles grundelementer Især tre hovedelementer: (1) Reduktion af udledningen af drivhusgasser - udfasning af de fossile energikilder (2) Mere effektiv anvendelse af ressourcerne (3) Behov for vidtgående ændringer i vores produktion og forbrug Hvad er de vigtigste hindringer: (1) Mangel på forståelse af situationens alvor - klima / energi / udvikling (2) Mangel på samarbejde - internationalt og nationalt mellem forskellige sektorer (3) Mangel på overblik og sammenhæng i indsatsen Dog også mange eksempler på grønne omstilling

Frederikssund Udledningen af drivhusgasser Udledningen i 2014 Fordelt på energivarer og sektor Reduktion frem til - 2020-2025 - 2030

Roskilde Reduktionen - Roskilde eksempel Fra 2008 til 2025 (inklusiv). Reduktion frem til 2017-2025 på 171.000 tons 700000 2008: 665.000 tons 525000 350000 2015: 510.300 tons 2020: 432.300 tons 35% 2025: 337.300 tons 49% 175000 154.800 tons Årlig reduktion på 22.100 tons 95.000 tons Årlig reduktion på 19.000 tons Fra 2017-2020: 76.000 tons 95.000 tons årlig reduktion på 19.000 tons 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Roskilde Hvordan tælles drivhusgasserne? Egen pulje og fælles pulje Reduktion i egen puljer Drivhusgas Udledning fra forbrug af: Varme: - fjernvarme fra puljen - elvarme fra puljen - naturgas: 204 gram/kwh - olie: 266 gram/kwh - biomasse: 0 gram(kwh Elektricitet: - el fra puljen Transport: - benzin: - diesel: - elbiler fra puljen - biogas: 0 gram/kwh Reduktion i fælles puljer El-puljen - Udledning af drivhusgas fra hele el-forsyningen under ét - Beregnes årligt Energinet.dk Forventet fald med mere VE fra 322 gram pr. kwh i 2016 til 169 gram pr. kwh i 2025 Fjernvarme-puljen - Udledning af drivhusgas fra VEKS's forsyningsområde - Beregnes årligt af Fjernvarme Miljønetværk hovedstaden Forventet fald med mere VE fra 109 gram pr. kwh i 2016 til 29 gram pr. kwh i 2025 Vindmøller Affaldsforbrænding Biomasse kraftvarme (Træ og halm) Kulfyrede kraftvarme Kraftvarme på naturgas (motoranlæg) Roskilde Kommune bidrag: - vind og affald - nye områder? Affald KaraNoveren Biomasse kraftvarme Spidslastværkerne olie Naturgas motoranlæg Kulkraftværker til VEKS Solvarme Roskilde Kommune bidrag: - affald - nye områder?

Roskilde Reduktionen Fra 2008 til 2025 (inklusiv). Reduktion frem til 2017-2025 på 171.000 tons 540.000 480.000 2015 510.300 tons Hvis intet gøres Business as usual 420.000 360.000 Reduktion på 35% i forhold til 2008 Reduktion af drivhusgas fra egen og fælles pulje Indsats i egen pulje Indsats i fælles pulje Elektricitet og fjernvarme Indsats både i egen og fælles pulje 300.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Roskilde Hvordan forventes det at gå med el-puljen Beregning af forventet udvikling fra 2012 til 2025 - hele nettet Udvikling i udledning fra elektricitet (inklusiv nettab) Gram pr. kwh el 400 300 322 gram 200 169 gram 5000 100 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Roskilde projekter Indsatsen i den fælles puljen Egen pulje og fælles pulje Reduktion i kommunen Drivhusgas Udledning fra forbrug af: Varme: - fjernvarme fra puljen - elvarme fra puljen - naturgas: 204 gram/kwh - olie: 266 gram/kwh - biomasse: 0 gram(kwh Elektricitet: - el fra puljen Transport: - benzin: - diesel: - elbiler fra puljen - biogas: 0 gram/kwh Reduktion i fælles puljer El-puljen - Udledning af drivhusgas fra hele el-forsyningen under ét - Beregnes årligt Energinet.dk Forventet fald med mere VE fra 322 gram pr. kwh i 2016 til 169 gram pr. kwh i 2025 Fjernvarme-puljen - Udledning af drivhusgas fra VEKS's forsyningsområde - Beregnes årligt af Fjernvarme Miljønetværk hovedstaden Forventet fald med mere VE fra 109 gram pr. kwh i 2016 til 29 gram pr. kwh i 2025 Vindmøller Affaldsforbrænding Biomasse kraftvarme (Træ og halm) Kulfyrede kraftvarme Kraftvarme på naturgas (motoranlæg) Roskilde Kommune bidrag: - vind og affald - nye områder? Affald KaraNoveren Biomasse kraftvarme Spidslastværkerne olie Naturgas motoranlæg Kulkraftværker til VEKS Solvarme Roskilde Kommune bidrag: - affald - nye områder?

Roskilde vindmøller Vindmøller 12 af de 15 vindmøller vil være udtjent frem mod 2025 Negativ effekt på drivhusgasserne på 6.800 tons

Roskilde projekter Indsats i egen pulje Indsats af både private og af kommunen: ni områder Potentialer for reduktion af drivhusgasser Tons årligt 20.000 18.800 tons 18.300 tons Gadstrup, Gundsømagle, Viby og Snoldelev 15.000 14.300 tons Himmelev, Roskilde by, Svogerslev Vor Frue, Vindinge, Veddelev, Jyllinge Nord 10.000 7.600 tons 2.500-8.700 tons 5000 5.000 4.400 tons 1.800 tons 1.800 tons? tons 0 Energibesparelse Nye FV anlæg Fortæt ningaf FV Udvidet bestående FV Effektivisering FV Varme åben land Olielandsbyer Spidslast omstill. Elbiler måske

Roskilde samlet indsats Samlet investeringsoversigt Investeringer fra 2017-2025 Forventet investeringer Produceret eller sparet energi Investering pr. tons reduceret drivhusgas Vindmøller 96 mio 25.000 MWh 4.528 kr/tons Biogas KOD Fjernvarme udvidet 93 mio 194 mio 65.200 MWh 38.800 MWh 2.208 kr/tons 25.553 kr/tons Decentral fjernvarme Varmebesparelser 242 mio 2.300 mio 50.400 MWh 109.580 MWh 16.937 kr/tons 122.340 kr/tons Effektivisering fjernv. Olielandsbyer 300 mio 23.200 MWh 5.560 MWh 34.500 kr/tons 34.500 kr/tons Åben land 13.700 MWh 34.500 kr/tons Ialt 3.226 mio 331.440 MWh 28.572 kr tons

Aktuelt: Overskudsvarme og priser Hvorfor er overskudsvarme en god ide? Beregninger for en standard på 120 m2 med standardvarmeforbrug 30.000 28.119 kr 29.526 kr 22.500 22.528 kr 23.031 kr 25.293 kr 18.317 kr 15.000 14.929 kr 14.350 kr 7.500 0 Fjernvarme IALT Naturgas Eksisterende Naturgas med nyt fyr Træpillefyr Lager Oliefyr Eksisterende Luftvarmepumpe Jordvarme Fortsat elvarme

Omstillingen på kort og længere sigt Omstilling møder på økonomiske vanskeligheder - især for naturgas Forventning om ændret prismønster frem mod 2025 (Energistyrelsen) Priser for forskellige varmeløsninger Fjernvarme: 3,00 brændsel + anlæg Naturgas- og oliefyr: kun brændsel Kroner pr. kwh 2,25 1: Fjernvarme: halm & træflis 2: Fjernvarme: Træpiller 3: Naturgas: Nyere fyr 4: Naturgas: Ældre fyr 5: Olie: Nyere fyr 6: Olie: Ældre fyr 1,50 0,75 0 1 2 3 4 5 6 1 2 3 4 5 6 1 2 3 4 5 6 Fjernvarme Naturgas Olie Fjernvarme Naturgas Olie Fjernvarme Naturgas Olie Priser for 2017 Priserne i 2025 Priserne i 2035

Frederikssund Forventet udvikling Gæt på omstillingen: Vedvarende energi i el og varme, og så siden transport Fra rapporten

Investeringer i vedvarende energi 2010-17 Equity capital IRENA 2018

Indsatsmuligheder Tema: Fastsættelse af klimamål og anvisning på, hvordan målene skridt for skridt kan nås. Kort introduktion til de generelle mål Hvordan kan vi gå til værks - eksempler fra Roskilde Kommune Hvoran arbejder vi videre med problemstillingen? Borgmesterpagten: - 20% reduktion til 2020-40% reduktion til 2030 Borgmesterpagten: Reduktion på mindst 20% af udledningen af drivhusgasser frem til 2020. 7.316 byer/kommuner er tilsluttet, svarende til 44% af EU's befolkning Nye mål: Frem til 2030 med en reduktion af drivhusgasser på 40% og en integreret tilgang til klimaforebyggelse og klimatilpasning. Basisår: Eget valg, men typisk 2008.