Indsats i Borgmesterpagten

Transkript

1 Indsats i Borgmesterpagten Rapport Varmeforbrug og varmeproduktion i Roskilde Kommune RUC Oktober 2017

2 Side 1 Varmeforbrug og varmeproduktion i Roskilde Kommune Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Oktober 2017 Roskilde Universitet Institut for Mennesker og Teknologi Forskningsenheden Klima og Energi Indhold 1. Introduktion til rapporten, side 2 2. Varmeproduktion og -forsyning, side 3 3. Varmeforbruget, side Rammebetingelser for omstillingen, side Udvidelse af fjernvarmeområderne, side Nye fjernvarmeområder med nye varmekilder, side Fortætning og udvidelse i bestående fjernvarmeforsyning, side Varmebesparelser i slutforbruget, side Effektivisering af fjernvarmen, side Olielandsbyerne, side Forsyningen i det åbne land, side Sammenfatning, side 17 Bilagene er opdelt på følgende emner: Varmeproduktion - Bilag 1: Varmeproducerende anlæg i Roskilde, side 18 - Bilag 2: Kort over varmeproducerende anlæg i Roskilde, side 19 - Bilag 3: El- og varmeproduktion hos Kara/Noveren, side 20 - Bilag 4: Fjernvarmeproduktion og distribution VEKS, side 21 - Bilag 5: Prisrelationer og brændselstyper, side 22 Udbygning af fjernvarmeforsyning - Bilag 6: Vor Frue udbygning af fjernvarme, side 24 - Bilag 7: Vindinge udbygning af fjernvarme, side 26 - Bilag 8: Veddelev udbygning af fjernvarme, side 28 - Bilag 9: Jyllinge Nord udbygning af fjernvarme, side 30 - Bilag 10: Sammenfatnings af de fjernvarme forsyningsnære områder, side 32 - Bilag 11: Fjernvarmeanlæg med ny fjernvarmekilde, side 33 Fortætning og udvidelse i eksisterende forsyningsområder - Bilag 12: Fortætning og udvidelse i bestående fjernvarmeområder, side 34 Besparelse og effektivisering - Bilag 13: Varmebesparelser i slutforbruget, side 35 - Bilag 14: Effektivisering, side 37 Andre forsyningsområder - Bilag 15: Olielandsbyer, side 38 - Bilag 16: Mulige teknologier sammenligning af prisniveauer, side 39 - Bilag 17: Forsyningen i det åbne land, side 40.

3 Side 2 Varmeforbrug og varmeproduktion i Roskilde Kommune 1. Introduktion til rapporten Der er flere hovedstrategier, som kan anvendes for at reducere udledning af drivhusgasser på varmeområdet. Dels kan man ændre på de råvarer, som danner grundlag for varmeforsyningen fra fossile råvarer til vedvarende, og dels kan man øge effektiviteten, således at der bruges mindre energi til de specifikke opvarmningsformål. Undersøgelsen af mulighed for reduktion af udledningen af drivhusgasser opdeles i varmeproduktion og varmeforsyning: Varmeproduktionen, som underopdeles i: - Fjernvarmeproduktion fjernvarme fra kraftvarme- og varmeproduktionsanlæg. - Individuel varme fyringsanlæg på naturgas, olie, biomasse, sol, mv. Varmeforsyning, som underopdeles i: - Udbygning af fjernvarme i de forsyningsnære områder - Etablering af fjernvarme i nye områder - Fortætning af fjernvarmesystemet (omstilling i bestående forsyningsområder) - Effektivisering af fjernvarmesystemet - Energibesparelser slutbesparelser i de kollektive og i de individuelle forsyninger - Forsyningsmuligheder i olielandsbyer, olie/naturgaslandsbyer og naturgaslandsbyer. - Forsyningsmuligheder i det åbne land. Rapporten skal undersøge forskellige muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser. Der er flere vigtige forudsætninger for rapporten. For det første er det ønsket, at forslagene skal være så konkrete som muligt: Hvad kan der gøres, hvad koster det, og hvilke fordele vil der være? For det andet skal forslagene være økonomisk realistiske. Forslagene ses over en vis tidshorisont, nemlig fra , som betyder, at det, der måske ikke kan gennemføres i dag, vil kunne gennemføres over perioden frem mod 2025, ikke mindst hvis vilkårene ændrer sig i en gunstig retning i de nærmeste år. For det tredje er en forudsætning også, at der især fokuseres på tiltag, som betyder en reel og stor reduktion i udledningen af drivhusgasserne. Roskilde Kommune er forskellig i forhold til de enkelte indsatser. Nogle af aktiviteterne kan kommunen iværksætte i kraft af partsejerskab af f.eks. Fors, ARGO (KaraNoveren) og VEKS; andre aktiviteter bygger på private initiativer, hvor kommunen kan tilskynde og understøtte aktiviteterne, men ikke direkte handle. Rapporten er opbygget således, at hovedargumenterne og analyserne omtales i rapportdelen, men de detaljerede analyser og argumenter findes i bilagene, hvor man også nærmere kan se, hvilke forudsætninger, der er anvendt i forhold til de specifikke analyser.

4 Side 3 2. Varmeproduktion og -forsyning Den samlede varmeproduktionskapacitet kan opgøres til ca. 172 MW, heraf er den kollektive varmeproduktionskapacitet på knap 122 MW, medens den individuelle varmekapacitet er på knap 50 MW (jvf. bilag 1). 1 Udviklingen i varmeproduktionen i Roskilde Kommune er nærmere belyst i figuren nedenfor: Figur 1. Varmeproduktionen i Roskilde Kommune over perioden Produktion angivet i MWh med angivelse af det samlede forbrug, og andel af vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen. Kilde: Producenttællingen Statistikbanken BYGB44. Opgørelse af varmebehov på basis af BBR 2008, 2013, Se Bilag 1. For år, hvor data mangler, er der foretaget en ekstrapolation. Figuren viser klart, at der er tale om en betydelig vækst i varmeproduktionen fra 2014 og frem, og at produktionen overstiger forbruget efter Det hænger udelukkende sammen med bygning og ibrugtagning af Anlæg 6 (Energitårnet) på Kara/Noveren, som øger varmeproduktionskapaciteten med 115%. Den øgede fjernvarmeproduktion bidrager også til mere varme på vedvarende energi. I den samlede fjernvarmeproduktion stiger andelen af vedvarende energi fra 67% i 2008 til 71% i Da kollektive varmeproduktion også samlet set vokser, betyder det en 1) Den kollektive varmeproduktion kommer fra Kara/Noveren og Deponigas Aps, samt fra spidslastværkerne FORS Varme Roskilde A/S (Rådmandshaven 4, Navervej 14, H.H.Kocks Vej 2, Boserupvej 7), Svogerslev Fjernvarmecentral, samt Danmarks Tekniske Universitet/- Risø. Den invididuelle varmeforyning er baseret naturgasfyr (57%), oliefyr (19%), elvarme (12%), varmepumper (6%), biomasse (5%), samt andet (1%). Se detaljer i bilag 1.

5 Side 4 vidtgående stigning i varme på vedvarende energi. Stigningen er på ca. 87% fra 2008 til 2016, svarende til en vedvarende varmeproduktion på knap MWh. Stigningen på de 87% kan dog ikke direkte aflæses i kommunens drivhusregnskab. Figuren viser også, at den individuelle varmeproduktion er svagt vigende, dog med en vis stabilisering over de seneste 3-4 år, som hænger sammen med på den ene side et fald i antal oliefyr, og på den anden side en stigning i antallet af naturgasfyr i eksisterende bygninger. Hovedforsyningen til den kollektive varmeforsyning kommer fra transmissionsselskabet VEKS. VEKS er forsynet fra mange forskellige kilder: Affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker på både fossile og vedvarende kilder (kul og biomasse); hertil kommer en række spidslast værker, som overvejende er på olie eller naturgas (se nærmere i bilag 4). VEKS udarbejder en årlig miljødeklaration for udledningen af drivhusgasser, dels generelt, og dels for de specifikke forsyningsselskaber. I forlængelse heraf har vi beregnet en forventet udvikling i deklarationen frem til Deklarationen for leverancen til Roskilde Kommune (FORS Varme Roskilde A/S og Svogerslev Fjernvarmecentral) og den beregnede forventning ser således ud: Figur 2. Udledning af drivhusgasser fra fjernvarmeforsyningen. Udledning i gram pr. KWh. Deklaration for slutforbruger. Beregninger over forventet udledning i år Kilde: Se Bilag 4, herunder kilderne til bilag 4. Reduktionen af den gennemsnitlig drivhusfaktor til 29 gram pr. kwh hænger sammen med omstillingen af VEKS s varmekilder, som især omfatter ændringer i brændslerne for Amagerværket (Hofor), Avedøreværket (Dong), nedlæggelse af H.C.Ørstedværket, samt omstilling af spidslastværkernes brændsel fra olie og naturgas til biobrændsel. Reduktionen fra de 109 gram pr. kwh i 2016 til 29 gram pr. kwh i 2025 rummer store potentialer for reduktion af den samlede drivhusgasudledning. Det vil f.eks. betyde en reduktion på tons for den bestående fjernvarmeleverance. Det rummer ligeledes

6 Side 5 også store potentialer for at opnå en betragtelig klimaeffekt ved en udvidelse af fjernvarmeforsyningen. Sammenfattende om varmeproduktion og forsyning: Væksten i varmeproduktionen og den betydelige reduktion i udledningen af drivhusgasser peger på de vigtige udviklingsmuligheder i de kommende år. De kan sammenfattes i følgende: De centrale aktiver: Varmeproduktionen hos Kara/Noveren og varmeforsyningen via VEKS skaber betydelige potentialer for udviklingen af varmeforsyningen og reduktion i udledningen af drivhusgasser, jvf. ovenstående gennemgang. Produktionskapacitet: Umiddelbart vil der ikke være behov for udbygningen af den kollektive produktionskapacitet. Kapaciteten til udbygning af fjernvarme er allerede til stede gennem Kara/Noveren og leverancemulighederne fra VEKS. Dog kan der være to aspekter i kapacitetsudbygningen: - Spidslastkapaciteten ombygges løbende efter behov. Produktionen på spidslastværkerne er meget lille (ca MWh/år), men de er alene baseret på naturgas og olie. Klimaeffekten ved omstillingen vil være meget lille; men i tilfælde af etablering af ny kapacitet bør den være på vedvarende energi. - VE-kapacitet: I den udstrækning bestående kapacitet udgår, vil det klimamæssigt være en fordel at udbygge med lokale VE-varmekilder. Det kunne være solvarmeanlæg, overskudsvarme fra VE-kilder eller andre VE-kilder. Udnyttelse af kapaciteten: Den eksisterende produktions- og forsyningskapacitet udnyttes til udvidelse af fjernvarmeområdet i oplandet til det bestående forsyningssystem. Det drejer sig om at udnytte den fordel, som består i, at man allerede har en produktionskapacitet. Kommunens handlemuligheder i varmeproduktionen er i stor udstrækning knyttet til at anvende aktiverne i ejerskabet til Kara/Noveren og VEKS. Disse to selskaber har skabt en betydelig udvikling og det vil fortsat kunne spille en vigtig rolle i omstillingen. I det følgende afsnit skal belyses, hvordan udvikling i varmeforbruget kan bidrage til omstillingen af energiforsyningen fra fossile kilder til vedvarende energikilder, og hvor stor en drivhusgasreduktion, der kan opnås.

7 Side 6 3. Varmeforbruget Varmeforsyningen i Roskilde Kommune er baseret på fire hovedkilder, nemlig følgende, hvor procentfordelingen er opgjort efter nettovarmebehovet: Fjernvarme: 59% (fjernvarmen er primært baseret på varme transmissionselskabet VEKS, samt spidslastværker primært på gasolie og på naturgas). Naturgas individuelle kedelanlæg: 23% Olie individuelle kedelanlæg: 8% Elektricitet elvarme og varmepumper: 7% Andet (herunder fast brændsel): 3% I den efterfølgende kortlægning er de større bysamfund, byerne og landsbyerne underopdelt efter hovedforsyningen, hvor der henvises til oversigten i bilagene, f.eks. bilag 17. Hovedopdelingen er følgende: 2 Fjernvarmebyer, hvor fjernvarmeforsyningen i alt udgør 88% af nettovarmebehovet. Hovedbyerne er naturligvis Roskilde (95% fjernvarme) og Svogerslev (91% fjervarme), samt Himmelev, som også hører til fjernvarmebyerne selvom fjernvarmen kun udgør 21% af forsyningen, medens naturgassen står for 69%. Fjernvarmeforsyningen er øget over de seneste år. Naturgasbyer, hvor der i alt findes 6 større naturgasbyer, nemlig i rækkefølge efter varmeforbruget: Jyllinge, Viby, Gadstrup, Gundsømagle, Veddelev og Vindinge. Naturgassen er i sagens natur den helt dominerende varmekilde med 70% af forsyningen. På de næste pladser i forsyningen af naturgasbyerne følger elvarme (13%) og oliefyring (11%). Store og små landsbyerne har alle en beskeden størrelse. Af egentlige olielandsbyer - hvor olien er dominerende - bør nævnes de fire største: Herringløse (163 bygninger), Hastrup (59 bygninger), Ørsted (54 bygninger) og Ramsømagle (46 bygninger). Her udgør olieopvarmningen mellem 62-77% af forsyningen. Selvom Gundsølille primært er opvarmet af naturgas (80%), så hører den som landsby med i denne gruppe. Herudover findes der 14 mindre landsbyer, hvor 10 primært er opvarmet med olie, 2 landsbyer har varmepumper primært som forsyning (32-39%), 1 landsby er på naturgas og 1 landsby har biomasse som primært forsyning. Åbent land / landdistrikter: Udover fjernvarmebyerne, naturgasbyerne og olielandsbyer findes der også fritliggende huse og bygninger. I alt er der tale om ca boliger/bygninger, hvor olien er den dominerende varmekilde (44%). Det aktuelle forsyningsmønster med udgangspunkt i nettovarmebehovet kan belyses nærmere med figur 3 på næste side. Alle søjler på figur 1 er i absolutte størrelser, bortset fra fjernvarmesøjlen i fjernvarmebyerne. Der kan peges på særligt karakteristiske forhold: Fjernvarmen er helt dominerende i fjernvarmebyerne, men er ellers ikke tilstede. Naturgassen er helt dominerende i naturgasbyerne, hvor den står for 70% af forsyningen. Oliefyrene findes i alle områder, dog mest dominerende i olielandsbyerne, hvor olien står for 48% af opvarmningen, hvor 2 Se også varmedata-rapporten: Varmedata Roskilde Kommune, RUC Juli 2017.

8 Side 7 det dog må bemærkes, at der også findes en del naturgas i nogle af landsbyerne med en samlet varmedækning på 18%. Figur 3. Forsyningsmønster: Fordeling af varmekilder i fjernvarmebyer, naturgasbyer, samt under ét olielandsbyer og det åbne land. Kilde: Varmedata I Roskilde Kommune; RUC, Juli Både klimahensyn og forsyningssikkerhed tilskynder til omstilling fra de fossile energikilder til vedvarende kilder. Mulighederne er imidlertid meget forskellig fra område til område. Ovenstående varmedata er baseret på BBR data, hvor der beregnes det forventede varmeforbrug med udgangspunkt i bolig/bygningens den primære varmekilde og et varmeforbrug for den pågældende type af huse. Undersøgelser har vist, at der kan være store forskelle (op til 20%) mellem det faktiske og det beregnede varmeforbrug og type af varmekilder, f.eks. i det tilfælde, hvor primære kilde er skiftet eller supplereret med andre kilder (f.eks. oliefyr suppleret med brændeovn) Rammebetingelser for omstillingen I forlængelse af Folketingets Energiaftale fra 2012 er der gennemført en række tiltag, som skal sikre rammebetingelserne for en vidtgående omstilling af energisystemet, som er indeholdt i aftalen. De vigtigste rammebetingelser kan beskrives således: a) Teknologiske muligheder, og især udviklingen af nye muligheder. På en række områder er der arbejdet med udviklingen af nye muligheder. b) Afgifter og tilskud. [1] Varme: Generelt set er der afgiftsfritagelse for vedvarende kilder, der bruges til opvarmning. Det gælder eksempelvis træflis, træpiller, halm, osv. Endvidere er der reduceret afgift til elektricitet, som anvendes til opvarmning. [2] Elektricitet: Der er tilskud til produktion af elektricitet på vedvarende kilder, f.eks. tilskud til vindmøller, solceller, el på biogas og biomasse. 3 Der henvises til den nærmere forklaring i»varmedata i Roskilde Kommune«, RUC, Juli 2017, s. 4-5.

9 Side 8 c) Energipriserne forbrugerpriserne. Stigende fossile priser skaber grundlag for omstilling til vedvarende energi. De fossile energipriser steg usædvanligt meget i forbindelse med finanskrisen, som startede i Siden da er priserne på de fossile energikilder igen faldet, selvom de svinger meget fra tid til anden. Forbrugerpriserne på fossile energikilder påvirkes både af verdensmarkedspriserne på især olie og naturgas og af afgiftspolitikken. Den fjerde rammebetingelser spiller en særlig rolle ved omstillingerne, nemlig: d) Den samfundsøkonomiske vurdering. Ved etablering af fjernvarme og andre former for kollektiv forsyning skal kommunen godkende projektet. Der skal udarbejdes en såkaldt samfundsøkonomisk vurdering, som skal belyse, om projektet udviser en positiv samfundsøkonomi. Positiv samfundsøkonomi er en forudsætning for, at kommunen kan godkende projektet. Især den samfundsøkonomiske vurdering giver problemer i omstillingen, bl.a. fordi den gældende beregningsmodel ikke svarer til de aktuelle vilkår og politiske beslutninger om at omstille energisystemet. Problemer er, at den model, der anvendes til beregning af et projekts samfundsøkonomi, hænger fast i det tidligere energisystem, hvor der ikke var vindkraft, hvor Danmark var selvforsynede med naturgas, og hvor der var et stærk behov for at fremme udnyttelsen af naturgassen til opvarmning. Omstillingens rammebetingelser kan ses på følgende måde: Den første forudsætning for en omstilling er, at forbrugerpriserne er attraktive for forbrugerne. For det andet er det endvidere en forudsætning, at der også er en positiv selskabsøkonomi. Hvis disse betingelse er opfyldt, og hvis der er tale om kollektiv forsyning (fjernvarme bl.a.), så skal projektet for det tredje også udvise en positiv samfundsøkonomi. Hvis de to første betingelse ikke er opfyldt, vil den tredje betingelse have mindre interesse. Som følge heraf skal forbrugerpriserne indbyrdes relationer nu og i de kommende år belyses nærmere. Forbrugerpriserne og deres udvikling Forbrugerpriserne og deres udvikling skal belyses nærmere med udgangspunkt i vilkårene for fjernvarme og fjernvarmeudbygning. Hvis forbruger skal tilslutte sig fjernvarme er det nødvendigt at skabe et økonomisk motiv, idet vi ser væk fra anvendelsen af tilslutningspligt. Et økonomisk motiv kan skabes ved, at den faktiske betaling for fjernvarmen inklusiv alle omkostninger er på niveau med eller lavere end den pris, der aktuelt betales for varmen. Den aktuelle pris: Den pris, som potentielle fjernvarmekunder aktuelt betaler, vil typisk bestå af brændselsprisen (inklusiv afgifter) og vedligeholdelsesudgifter. Set fra den aktuelle brugersynsvinkel er der ingen anlægsomkostninger, fordi anlægget allerede findes. Varmeomkostninger er endvidere afhængig af, hvor effektivt olie- eller naturgasfyret er. Ældre fyringsanlæg vil typisk have en lav virkningsgrad, som betyder større omkostninger for den varme, man får ind i stuerne. Fjernvarmeprisen: Den pris, der skal betales som fjernvarmekunde, vil typisk bestå af brændselspris, anlægsomkostninger (fjernvarmeanlæg, stikledning, varmeveksler), vedligeholdelsesomkostninger. Udover brændselsomkostninger så skal man også medtage anlægsomkostninger. Når fjernvarmen overhovedet økonomisk kan konkurrere med de eksisterende fossile energiløsninger, så skyldes det energiafgifterne. De vedvarende

10 Side 9 energiløsninger er fritaget fra energiafgiften som udtryk for en politisk prioritering. Afgiften svarer til 40-50% af brændselsudgifterne ved anvendelse af olie eller naturgas. 4 Priser og konkurrenceforholdet mellem fossile og vedvarende energiløsninger afhænger også af brændselspriserne, hvor der forventes stigende priser med stigningerne på olie som de største. Figuren nedenfor viser den forventede udvikling: Figur 4. Sammenligning af netto varmepriser for forskellige løsninger over tid. Kilde: Se opgørelserne og beregningsgrundlaget i Bilag 5: Prisrelationer og brændselstyper. Figuren viser, at der i 2017 ikke er en afgørende forskel mellem priser for en ny fjernvarmeforsyning (anlæg og brændsel) og en bestående naturgasforsyning (kun brændsel). Konkurrencerelationen er lidt mere mellem fjernvarme og oliefyr. Figuren viser også, at priserne forventes at udvikle sig sådan, at fjernvarmens konkurrencefordel bliver større og større i tiden fremover. 5 Eksemplet viser forholdene for fjernvarmen. Men tilsvarende gælder for alle investeringer i omstillingen til vedvarende energi. Det, der måske ikke kan lade sig gøre nu, vil måske senere være muligt. Det er karakteristisk for en række forsyningsområder i Roskilde Kommune, at der samtidigt anvendes vidt forskellige energikilde, hvor nogle kilder, f.eks. olie muliggør en omstilling, medens andre kilder, f.eks. naturgas, ikke for tiden muliggør omstillingen. Det blokerer for en fælles omstilling i et givet område. Forsyningsmønstrene med de mange forskellige varmekilder og de dynamisk konkurrencerelationer i forhold til de fossile kilder har betydning for, hvordan omstillingen kan tilrettelægges. Det, der måske ikke kan lade sig gøre prismæssigt i dag, vil måske kunne 4 5 Priser og konkurrence handler om tre ting: Brugerøkonomien er løsningen billigere eller i det mindster ikke dyrene; selskabsøkonomi, dvs. kan selskabet få dækket sine omkostninger ved omstillingen; og endelig samfundsøkonomi, som skal sikre en samfundsmæssig fordel ved omstillingen. Hvis brugerøkonomien ikke er tilstrækkelig fordelagtig, kan der selvfølgelig ikke skabes grundlag for et givet omstillingsprojekt. Kilderne til priserne for naturgas og olie er»samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner«, Energistyrelsen, maj 2017.

11 Side 10 gennemføres om 3 eller 5 år, osv. Det er i dette lys, at de efterfølgende projektforslag skal ses Udvidelse af fjernvarmeområderne Der to muligheder for udbygningen af fjernvarme. Den ene mulighed består i, at der etableres nye fjernvarmeforsyninger i forhold til eksisterende forsyningsområder, dvs. forsyningsnære anlæg. Den anden mulighed består i at der etableres nye fjernvarmeområder med ny forsyningsanlæg, dvs. fjernvarmeanlæg med ny varmekilde. Fordel ved den forsyningsnære udbygning af fjernvarmen er, at man allerede har varmekilden til rådighed. Man kan nyttiggøre den produktionskapacitet, som man har til rådighed, jvf. figur 1, s. 3 i rapporten her. I bilag 6, 7, 8, og 9 er der udarbejdet en projektskitse til udvidelen af fjernvarmen i områderne Vor Frue, Vindinge, Veddelev og Jyllinge. Nettovarmeforbruget er estimeret til MWh. Den samlede investering forventes at løbe op i 194 mio. kr., hvoraf ledningsnettet forventes at koste 97 mio. kr. (se de nærmere beregninger og oversigt i bilag 6-10). Det økonomiske overslag viser, at varmen vil kunne leveres til priser, der maksimalt er 1,00 kr. pr. kwh, alt sammen under forudsætning af, at varmen leveres til puljeprisen fra VEKS. 6 Områderne er primært opvarmet med individuel naturgasfyr. Den aktuelle naturgaspris og naturgasafgiften gør, at det ikke umiddelbart er økonomisk attraktivt for forbrugerne at omstille til fjernvarme i Vor Frue, Vindinge og Veddelev. Mulighederne her må afvente de forventede stigninger i naturgaspriserne, jvf. Figur 4 på foregående side. Denne udbygning af fjernvarmen vil sikre forsyning til bolig/bygninger, og der vil kunne opnås en reduktion i udledning af drivhusgasser på tons, dog under forudsætning af, at der sker en løbende omstilling i forsyningsgrundlagt for VEKS, så man i 2025 kommer frem til maksimalt 29 gram pr. kwh leveret fjernvarme. Projektet i Jyllinge er tænkt som et starterprojekt, hvor en række storkunder forsynes med fjernvarme fra en lokal kilde. I den efterfølgende udbygning af fjernvarmen i området etableres der en forsyning fra den fjernvarmeforsyning, der i dag er ført frem til Risø. 7 Der er i kommunen arbejdet med denne løsning sammen med Fors og VEKS. På samme måde kunne udbygningen i de andre områder ske over flere etaper. Det er således muligt, at det vil være en økonomisk og omstillingsmæssig fordel at etablere forsyningen af Vor Frue, Vindinge og Veddelev over flere etaper, hvor de første etaper indrettes således, at de bliver det første trin i en langsigtet omstilling, hvis det økonomiske fundament for en samlet omstilling ikke umiddelbart er til stede. Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons. 6 7 De forventede brugerpriser er følgende pr. kwh: 0,99 kr. i Vor Frue, 1,00 kr i Vindinge, 0,95 kr i Veddelev og 0,66 kr i Jyllinge Nord. Det skal bemærke, at Jyllinge Nord er tiltænkt som et føste etape projekt, beregnet på forsyning af 6 storekunder, som forventes at skabe grundlag for en videre udbygning og etablering af forsyningsledning til hovednettet. Der henvises til bilag 9.1 og 9.2 og til rapporten: Vedvarende energi i Jyllinge. Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder; Roskilde Universitet, august 2014.

12 Side Nye fjernvarmeområder med nye varmekilder Områderne Gadstrup, Gundsømagle, Viby og Snoldelev vil næppe kunne forbindes med det bestående fjernvarmenet i Roskilde by, Svogerslev og Himmelev. Der vil være behov for etableringen af lokal varmekilde, f.eks. en biomasse fyret varmekilde med integreret udnyttelse af solvarme. Områderne er helt overvejende naturgasforsynet, idet naturgassen indgår med en andel på 57-81%. Af den grund skal man ikke forvente, at områderne umiddelbart kan omstilles. Med de forventede prisrelationer mellem naturgas og fjernvarme (se figur 4, s. 8), skal man på den anden side af De fire byer er samlet forsynet med knap MWh, som med en omstilling til vedvarende energi giver et potentiale for reduktion af udledningen af drivhusgasser med i alt tons. Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons Fortætning og udvidelse i bestående fjernvarmeforsyning I Roskilde by og Svogerslev dækker fjernvarmen en meget høj grad af varmeforsyningen med i alt 95,2% i Roskilde By og knap 91% i Svogerslev. Ikke desto mindre vurderes der at være et potentiale for fortætning af fjernvarmeforsyningen med en yderligere forsyning af de tilbageværende boliger/bygninger. Fjernvarmedækningen i Himmelev er noget lavere med 21,1%, som derfor rummer et betydeligt potentiale of udvidelse af fjernvarmeforsyningen, som er igangsat. Tempoet i fortætningen vil i sagens natur afhænge af, hvilke forsyningstyper, der skal fortrænges. De tre hovedtyper er naturgas, oliefyr og elvarme, som det fremgår af figuren nedenfor: Figur 5. Fortætning/udvidelse fordelt på aktuel brændselsforsyning i Roskilde by, Svogerslev og Himmelev. Potentiale angivet i MWh. Kilde: Se bilag 12. Af figur 4 (s. 8) fremgik det, at der aktuelt set vil være mulighed for at udfase oliefyr, men næppe naturgas som følge af naturgasprisen (inklusiv afgifter). Elvarmen vil øko-

13 Side 12 nomisk set også kunne udfases umiddelbart. Set fra denne synsvinkel vil hele potentialet i Svogerslev umiddelbart kunne udnyttes. En stor del af potentialet i Roskilde By vil også kunne udnyttes, set udfra prisrelationerne, idet olie og el udgør knap 79%. I Himmelev vil derimod kun en meget begrænset del af potentialet kunne udnyttes, da 89% af forsyningen er baseret på naturgas; her på det resterende potentialet må afvente de estimerede prisstigninger på naturgas på den anden side af 2020, jvf. oversigten i figur 4, s. 8. Forsyningsmønster og prisrelationer har følgende konsekvenser for reduktionen af drivhusgasudledningen: 8 Energi: MWh. klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons. Det forventes, at kun 35% af potentialet vil kunne udnyttes på denne side af Varmebesparelser i slutforbruget Der er beregnet potentielle energibesparelser med udgangspunkt i energibesparelser fra tag, gulv, ydervægge og vinduer. Der er kun medtaget rentable energibesparelser, dvs. energibesparelse med en kort tilbagebetalingsperiode. Besparelserne findes indenfor parcelhuse, rækkehuse, etageboliger samt handel & service. Besparelsespotentialerne fremgår af nedenstående figur: Figur 6. Potentialer for energibesparelser i slutforbruget fordelt på bolig/bygningstype. Besparelser angivet i MWh. Besparelsespotentiale i de fjernvarmeforsynede bolig/bygninger. Kilde: Se bilag 13.1 og Undersøgelsen har taget udgangspunktet i de bolig/bygninger, der er forsynet med fjernvarme. Opgørelserne er baseret på en detaljeret kortlægning af det enkelte hus eller byg- 8 Der er i kommunen arbejdet med fortætning af fjernvarmen i Roskilde, idet der er lavet analyser af ca. 15% af ejendomme, der har registreret olieforbrug. I realiteten her er der tale om»ukurante«bygninger, der stort set intet forbrug har og som ikke opvarmes, f.eks. lagerrum eller bygninger, hvor fjernvarme ikke er muligt.

14 Side 13 ning, som viser, at man kan forvente et potentiale for den samlede besparelse i slutforbruget på MWh for de fjernvarmeforsynede bolig/bygninger (se bilag 13.2). På grundlag af denne undersøgelse er det antaget, at der vil være en tilsvarende besparelsespotentiale i bolig/bygninger, som er baseret på individuelle varmeforsyning. Her vurderes det, at potentialet vil være på MWh. Den samlede besparelse er således estimeret til MWh. Grøn Puls og kommunen støtter og faciliterer energibesparelser, men kan naturligvis ikke bestemme, om energibesparelserne gennemføres. Kommune går foran i energibesparelser, og gennemfører energirenoveringer med op til 25 års tilbagebetaling. Der vil være et betydeligt investeringsbehov for at opnå de omtalte besparelser. Omkostningerene er beregnet til 2,3 mia. kr., fordelt med 1,3 mia. i bolig/bygninger forsynet og 1 mia. kr. i de individuelt opvarmede bolig/bygninger. De»lavt hængende frugter«er plukket indenfor energibesparelserne. Det er tydeligvis vanskeligt at sikre gennemførelsen af energibesparelser, som energimæssige og økonomiske muligheder er til stede. Der findes en række barrierer for energibesparelser, som derfor vil kræve en særlig indsats og nytænkning, hvordan besparelserne kan virkeliggøres. Potentialerne ser således ud: Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons Effektivisering af fjernvarmen Effektivisering handler her om reduktion i distributionstabet. Denne effektivisering af fjernvarmen skal ses som et vigtigt strategisk spørgsmål, fordi den betyder en øget konkurrencefordel for fjernvarmen i sammenligning med opvarmning på olie- og naturgas. Der er ikke lavet egentlige undersøgelse af de specifikke forhold årsag til ledningstabet, men der er taget udgangspunkt i en simpel benchmarking analyse. Hvor er Roskilde Forsyning placeret i forhold til de øvrige distributionsselskaber i VEKS-systemet? Figuren på næste side viser placeringen i Ledningstab er her defineret som forskellen mellem varmekøb fra transmissionsselskabet VEKS og varmesalg til slutkunder. 9 Figuren viser eksempelvis, at det største tab findes i Albertslund (29%), Roskilde Forsynings distributionstab er på 24% i denne opgørelse. 10 Det bedste forsyningsselskab»best in class«- er Hvidovre Fjernvarme med et tab, som kun er på 4% og i øvrigt har været på samme niveau siden I perioden før 2010 har varmetabet imidlertid været meget højere i Hvidovre med op til på 24%. Tankegangen i benchmarking består i at spørge, hvad har Hvidovre Fjernvarme gjort, siden de har reduceret deres varmetab, og kan andre selskaber gøre det samme? Det har vi ikke imidlertid ikke haft lejlighed til at undersøge nærmere. Vi har derimod set på, hvor store besparelsespotentialer, der vil være, hvis tabet enten reduceret til gennemsnitsnive I denne definition mangler den varmeleverance, som kommer fra de lokale spidslastværker. Hvis spidslastleverancen medregnes vil varmetabet i distributionen øges yderligere. Det bemærkes, at Roskilde Forsynings egen benchmark statistik fra er tallet for nettab i procent af leveret til net sat til 20%, som således er lavere end den statistik, de er anvendt i figur 7 på næste side.

15 Side 14 Figur 7. Effektivisering i fjernvarmedistributionen: Benchmarking af energitabet i distributionen. Kilde: Se bilag 14, samt Udvikling i miljødeklaration for fjernvarme , udarbejdet af Fjernvarme Miljønet Hovedstaden, april veauet (den røde linje) eller hvis tabet med reduceret til 4%. Besparelsespotentialet skal i givet fald findes i intervallet MWh, dvs. mellem gennemsnitsniveau til det niveau, som modsvarer»best in class«. Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons. Eller: Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons Omstillingsmuligheder i olielandsbyerne Omstillingen i olielandsbyerne går trægt. Det kan ikke udelukkes, at olielandsbyerne især på længere sigt kan baseres på kollektiv forsyning, men en række erfaringer peger på, at det kan være nødvendigt med en større fokus på individuelle anlæg, hvis olielandsbyerne skal deltage i omstillingen til vedvarende energi. Det er baggrunden for oversigten nedenfor, som viser prisrelationerne for forskellige løsninger (se figur 8 på næste side. Figuren på næste side viser, at fjernvarme vil være det billigste alternativ, og at det vil være et attraktive mulighed for husholdninger med olie- eller el-opvarmning, medens det ikke er tilfældet for husholdninger med eksisterende naturgasfyr. Den fjernvarmepris, der er anvendt i figur 8, svarer til de specifikke anlægs- og driftsbudgetter for fjernvarmeanlæg, som er belyst i bilag 6-9, svarende til 1,14 øre pr. kwh (alt inklusiv). Det er ikke altid den pris, der kan opnås. Generelt kan man sige, at prisen på fjernvarme i meget høj grad afhænger af»varmetætheden«, dvs. hvor stort er varmebehovet i

16 Side 15 forhold til det ledningsnet, der skal etableres. For at få økonomi (bruger-, drifts- og samfundsøkonomi) i fjernvarmeprojekter er det vigtigt at optimere anlægget, således at der opnås den størst mulige varmetæthed. Få en række landsbyer må man regne med større anlægsomkostninger i forhold til det faktiske varmeforbrug, som betyder højere priser pr. forbrugt kwh fjernvarme. Det kan illustreres med det planlagt fjernvarmeprojekt i Hastrup, hvor man må regne med en sammenligning årlig varmepris på kr., eller knap 1,61 kr. pr. forbrugt kwh. Projektet er udviklet over de seneste to år i samarbejde mellem Fors, Solrød Fjernvarme, Rambøll og kommunen samt lokale fra olielandsbyen Hastrup (se figuren nedenfor). Figur 8. Varmepriser med forskellige teknologier: (a) varmepriser på bestående anlæg (kun brændselsudgifter) og (b) varmepriser for nye anlæg (brændsel, anlæg og vedligehold). Slutforbrugspriser for opvarmning inklusiv alle udgifter. Beregnet for en standardbolig på 140 m 2 opvarmet areal. Kilde: Se bilag 16. Her er kun vist prisrelationer ved et energiforbrug pr. år på 14 MWh. I bilaget findes tilsvarende oversigt for forbrug på 10 og 18,1 MWh. Hvis det ikke er muligt at etablere en fælles løsning i form af fjernvarme eller mindre nærvarmeanlæg, så må der vælges individuelle løsninger, som efter figuren er mindre attraktiv, men dog ikke økonomisk umulige. Med en mindre udgiftsstigning kan pillefyr og varmepumper vise sig at være et attraktivt alternativ for husholdninger med el-opvarmede huse, og naturligvis også være en mulighed, hvis eksisterende oliefyr sætter ud. Samlet er der identificeret 19 landsbyer med forskellige størrelse fra 6 bolig/bygninger til 163. Den samlede energiforbrug er i størrelsesordenen , hvor olien udgør knap 57% og elvarmen dækker godt 11% (se bilag 15 og bilag 18). Der har været en generelt forventning om, at landsbyer med varmeforsyning baseret på olie vil have forholdsvis let ved at omstille til vedvarende energi. Der er imidlertid to grunde til, at det faktisk ikke er så oplagt som forventet, og som begge betyder, at det kan være vanskeligt at etablere kollektive anlæg.

17 Side 16 Den ene grund er, at de fleste landsbyer ikke kun har olieopvarmning, men typisk har mange forskellige opvarmningsformer; det fremgår eksempelvis af oversigten over de små landsbyer i Roskilde Kommune i bilag 15. Det betyder, at selvom prisrelationerne er gunstige for husholdninger med oliefyr, så er det ikke nødvendigvis tilfældet for husholdninger, som f.eks. supplerer deres varmeforsyning med brændeovn eller med andre opvarmningsformer. Den anden grund er, at de forskellige opvarmningsanlæg har forskellig restlevetid. For nogle kan det være oplagt at udskifte oliefyret, medens oliefyret hos andre stadig har en række leveår tilbage. Uanset disse vanskeligheder er det vigtigt, at kommunen fortsat arbejder på at understøtte projekter om fælles varmeforsyning i landsbyerne i samarbejde med lokale interessenter på linje med den hidtidige projektindsats på området. Hvor stor en omstilling kan man forvente i landsbyerne? I bilag 15 er det vurderet, at man som minimum må forvente erstatning af oliefyrene efterhånden som de er udtjent. Det fører til en forventning om, at knap halvdelen af oliefyrene bliver udfase hen mod 2025, og at der findes et vedvarende energi alternativ: Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons Forsyningen i det åbne land Situationen for fritliggende huse og meget små landsbyer i det åbne land har mange ligheder med situationen for olielandsbyerne nævnt ovenfor. Kollektive løsninger er dog i sagens natur mindre attraktive, bortset fra de situationer, der kan etableres mindre forsyninger baseret på nabovarme på biomasse eller små kollektive jordvarmeanlæg. I det åbne land findes opvarmede bolig/bygninger. Olien står for 44% af opvarmningen; naturgassen står for 21%; biomasse dækker knap 11%, og el-varme forsyner 9% med varme. Efter oversigten i figur 8, s. 13 vil mange have et økonomisk motiv for at omstille fra olie- og el-opvarmning til vedvarende energi, svarende til 55% af forsyningen. Spørgsmålet er som før: Hvor stor en omstilling kan man forvente i bolig/bygningerne i det åbne land? Der anvendes samme estimat som for landsbyernes vedkommende, hvorefter knap halvdelen af oliefyrene forventes omstillet frem mod Energi: MWh klimaeffekt/reduktion af drivhusgas: tons.

18 Side Sammenfatning Varmeproduktion og forsyning vil være i stand til at levere mellem tons til tons reduktioner af drivhusgasudledningen i Roskilde Kommune frem til Disse reduktioner afhængig naturligvis af rammebetingelserne, hvor de vigtigste rammebetingelser er udviklingen i prisrelationerne mellem de forskellige forsyningsmuligheder og de politiske satte rammebetingelser, som for varmeområdet især handler om afgifter og afgiftsfritagelser. De store potentiale på varmeforsyningsområdet hænger sammen med de produktionsog forsyningsmæssige potentialer, der er tilvejebragt gennem udbygningen af Kara/Noveren med Energitårnet og potentialerne i transmissionsselskabet VEKS. Det er en vigtig forudsætninger for de potentialer, der er belyst i de foregående og i bilagene: Forventet øget andel af vedvarende energi i varmeforsyningen: tons Omstilling af spidslastværkerne til vedvarende energi: tons Udvidelse af fjernvarmeområder: tons Nye fjernvarmeområder med lokal forsyning: tons Fortætning og udvidelse af bestående fjernvarmeforsyning: tons Varmebesparelser i slutforbruget: tons Effektivisering af fjernvarmen: tons Omstillingsmuligheder i olielandsbyerne: tons Forsyningen i det åbne land: tons. En god del af denne omstilling forudsætter udviklingen af mere gunstige prisrelationer. Det er ikke sikkert, at alle tiltag umiddelbart kan lade sig gøre. Omstillingen må ses som en proces, hvor det er vigtigt at være forberedt på de muligheder, som kommer på et tidspunkt frem mod 2025.

19 Side 18

20 Side 19

21 Side 20

22 Side 21

23 Side 22

24 Side 23

25 Side 24

26 Side 25

27 Side 26

28 Side 27

29 Side 28

30 Side 29

31 Side 30

32 Side 31

33 Side 32

34 Side 33

35 Side 34

36 Side 35

37 Side 36

38 Side 37

39 Side 38

40 Side 39

41 Side 40