HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG 1, ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,...
2. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / O U I F. Be*i ms&$2 Hr m&imm sr-tw&z?"'?
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex Belgien. N q H G. / 0 U I F, 3. V H9i ^HB
k. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (il) ex Belgien. N 0 H G. / 0 U I F.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex Belgien. RQH G./ Int. - 1, 0 U I F. Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel. Byggenummer A-80. 1 Stk. 96 NHK. - 650 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6 3A-26 9/16-^2 1/8" Slaglængde:29r" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master, k Luger. Bak 29 Fod. Brodæk lo5 Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 12 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: ^65 Tons. 2^1,2 x 56,1 x 19,7 Fod. 236 / 2.3o2 dw. 1.^32 brutto 873 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 36Vl9o? dat. 12/6 19o7 er Skibet som ss "Belgien" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København. Indregistreret 12/6 19o?. Ifølge Anmeldelse Nr. 471/1915 dat. 7/9 1913 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr. 663.663.- Registreret 3/H 1915- Ifølge Anmeldelse Nr. 172/1919 dat. 2o/3 1919 bar Skibet forandret Navn til "Laura Mærsk" (II). Registreret 31/3 1919. Ifølge Anmeldelse dat. 8/5 1937 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet af 1937, København, og omdøbt til "Rikke". Registreret / 1937* Ifølge Anmeldelse dat. 6/3 19^5 bar Skibet forandret Navn til "Rikke Skou". s.d. Registreret / 19^5-
KANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk (II) ex Belgien. N Q H G. / 0 U I F. In- Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel. Byggenummer 48o. 1 Stk. 96 NHK. - 650 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6 3/4-26 9/16-42 1/8" Slaglængde:29T" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk lo3 Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 12 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 463 Tons. 241,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 236 / 2.3o2 dw. 1.432 brutto 873 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 364/19o7 dat. 12/6 19o7 er Skibet som ss "Belgien" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Europa, København. Indregistreret 12/6 19o7. Ifølge Anmeldelse Nr. V71/1915 dat. 7/9 1913 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr. 663.663.- Registreret 3/11 1915- Ifølge Anmeldelse Nr. 172/1919 dat. 2o/3 1919 har Skibet forandret Navn til "Laura Mærsk" (II). Registreret 31/3 1919- Ifølge Anmeldelse dat. 8/5 1937 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet af 1937, København, og omdøbt til "Rikke". Registreret / 1937 Ifølge Anmeldelse dat. 6/3 1945 har Skibet forandret Navn til "Rikke Skou" Registreret / 1945. Ifølge Anmeldelse dat. 2o/ll 1954 er Skibet paa R^jse fra Blyth til Aabenraa med Kul den 6/I0 1934 sunken i Nordsøen under Storm. Udslettet af Register 22/11 1954.
"\ -o o -s V \' Pv.3 I s J - VJ i* V +0? ^i -\.
KANDELS- OG SØFARTSMUSEET -- EÅ KRONBORG *, / y A^Æ^. J^i^-**^ Oul F l h ' % - 77 /7 i" L-nr ^ fe-li*^/ é/j., 0-é, % l h oé '4- r 7 4d #4 *A ^7 < - ^ ^ *'/c - ^ - y "P -f- *e? /? cy; 1 / -7/ ^ - ^%-t{? &^$ ^ W' y-^u^i < tf-^lt-^ fat,.c-t^ifts / ' - "s z*7r W/ r *( - r A~ "k - ** - af/, - o--^ ^4 føj«-, _ tø, ^^4Z^^ Zv.^p */s - n/s _ 'Vj -
*0 ^ 1 I,., 5 >.r i >?. ' " v~ <y- <t *J fs Sfr^S^; I \ I I > 1 O o 9 I I * -^ tf ^ * <* ^ i M A^ *- S > -s * ^ 5 ^ r > ^ ^ >!a. *J' ^>4J>]>>1 ^ ^ v^ ^ «*» \ ^. / i7 HA.ih \ i $.&
* ^ ' /"V ~ *v<s - ^ ^> "X hi >* - 3 ^ ^^t
^ s k N ^fv./\ >-, i $ Y ^ ^*ft t,f»., >S^ *4s - "4.- ^ X & S' V. ^ ^ NJ J_- II) Ul CO Zl V;J to D.' < U. EO (!) O (h _j Ul Q Z < X <5 rx O (0 y o ir M < o_ "i I rv ^ \ Si. $ WS "%i 4 A 1 N At > -14 NVA ^ W.A :\ s 7 vi *$.-. -x.; K4 ^ «* ^ s> * s \ X Æ ^"A^ I I \ I 4 «vl ^ & ^ ^ vv 4 i <.i.? '-N \ ^k. ' \ «fc^. SS i* ^rt v^ m V.V- ^ *,. ^ r^ '.U. \. l b^ / '--.. -> h» -* M; ^ v r4* A N* VS X
IJJ li.1 w m y.^ ir (r. O IL < ifj O 2 co O C f (C > Si o CO _J lit o z: < X < o..- i -ia' vi ^ ^ <A C-V vv 6, ^ \ i v$ ^ %ia \v tc* H; 5? v? r^ ^ v M tf xv K S^ J^ ^ SK
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ss Eikke Skou ex Rikke es Laura Mærsk ex ;III - Belgien. 0 U I F. _ - _. _.» _.. _. - _,! Berlingske Tidende Torsdag Aften 7. Oktober 1954: ' Kort før Midnat kom der alarmerende Meddelelser hertil om Rederiet Ove Skous Damper "Hikke Skou", der skulde være i en vanskelig Situation i den sydlige Del af Nordsøen. Der var sket.brud paa Styregrejerne, og Skibet havde mistet sin Manøvreevne. "Ved j Hedaktionens Slutning ser det imidlertid ud til, at der ikke er Fare paa Færde for hverken Skib eller ±Je- :! s ætning. De første Meddelelser kom over blaavand Radio. Man, havde opfanget SOS-Meldinger fra "Hikke Skou", som er: paa Hejse fra Blyth til Aabenraa med en Ladning Kul i til de danske Statsbaner. Skibets Fører, Kaptajn Kiels Thomsen, meddelte, at der var sket et Uheld, som be- ; virkede, at styregrejerne var kommet i Uorden, og han anmodede om Assistance. Det blæste paa det Tidspunkt! med en Yindstyrke paa 8, og Søen var temmelig urolig. Kaptajnen meddelte dog åamtidig, at han allerede I havde Kontakt med DFDS' Snglands-Euteskib "Kronprins \ Frederik", som da laa ca. 80 Sømil derfra, og der var ogsaa andre Fartøjer i Nærheden. Fra Hederiet sørgede man for at faa tilkaldt en! hollandsk Bugserbaad, som kan yde "Hikke Skou" Assi- ; stance. Hederiet oplyser i øvrigt over for "Berling-, ske Aftenavis", at man ikke der har hørt fra Kaptajnen, hvilket maa tages som gode Tegn. Hvis der virkelig var Fare paa Færde, vilde han selvfølgelig have sat sig i Forbindelse med sit Hederi. Man regner med- at "Hikke Skou" vil have over-! vundet sine Vanskeligheder og være i fuld Sikkerhed! i Løbet af Dagen. i "Hikke Skou" bliver i Formiddag undsat baade af Flyvemaskiner og flere Skibe. Fra Holland er afsendt en Flyvemaskine og to Fartøjer, en Slæbebaad og et Kystfartøj, som nu prøver paa at faa Forbindelse med det nødstedte Skib. Sam-, tidig er en engelsk og en norsk Damper sejlet mod ' "Hikke Skous" Position. Berlingske Tidende Fredag Morgen 8. Oktober 1954: Hele Dagen i G-aar var en stor Flaade af Handelsskibe, Trawlere, Bugserbaade og Flyvemaskiner optaget af Eftersøgninger i det Omraade af Nordsøen, hvorfra Dampskibet "Rikke Skou" ved Midnatstid Hatten mellem Onsdag og Torsdag udsendte sit SOS. Først sent i Aftes fik man Klarhed over Skibets Skæbne, idet det svenske Dampskib "Hedda" havde fundet otte Mand. paa en Tømmerflaade fra "Hikke Skou". De otte Mand, der saaledes blev fundet i Live ers 3. Maskinmester Brik Møller Petersen, Frederikssund. Matros Svend Aage Olsen, Odense.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j 1 ss Hikke Skou ex Hikke ex Laura Mærsk \ III ex Belgien. 0 U I F. Berlingske bidende Fredag Aften 8. Oktober 1954: \ Om Bord paa ss "Hedda" i den engelske Kanal Fredag i Formiddag fortæller den reddede Maskinmester Brik Møller Petersen: - Det var i min Frivagt. Jeg laa og sov, da det hele begyndte. Jeg vaagnede ved, at Skibet fik stærkj Slagside - 20 G-rader. Kl. 24 skulde jeg have været! paa Vagt i Maskinen. Jeg hørte ned, om jeg kunde '. hjælpe med noget. Efterhaanden krængede "Hikke Skou"; mere og mere over. Kl. 22,15 fik vi en Sø ind, saa vi fik Slagside paa 30 G-rader til Styrbord. Vandet i styrtede ind gennem Kedelrumsdør og Styrrumsdør. Men, endnu klarede vi den. Først tre Kvarter senere sank : Skibet. Paa det Tidspunkt var vi allesammen samlet midtskibs. Jeg mener, at alle slap bort i første Omgang. Der var ingen i Kamrene. ; - De sidste Minutter før "Hikke Skou" sank, hang ; jeg i Armene i en Wire. Først da Skorstenen laa i Vandet, sprang jeg. Ogsaa de andre blev der til sid-i ste Øjeblik, hele Bundtet. Hedningsbaadene kunde ik- ke komme ud. De var paa Styrbordssiden, og saa var de forresten slaaet i Stykker. 14 af os naaede den ene Hedningsflaade. Vi laa j paa Flaaden og holdt fast i hinanden og i Brædderne.I Paa Redningsflaaden var kun Plads til ca. Halvdelen.! Vi andre hang udenbords, men det gjorde ikke saa me^ get. Luften var ikke saa lidt koldere end Vandet. j Haar vi ikke alle klarede os igennem, var Aar \ Bagen ikke Kulden, men den kraftige Sø, der sugede dem ned, den ene efter den anden. I Løbet af Torsdagen faldt Søen en Del til Ro. Flaaden, der i Hattens 'Lø'b var væltet otte Gange, laa nu bedre paa Vandet, men hele Dagen gik uden at nogen fik Øje paa os. Først Kl. 20,15 i Aftes blev vi opdaget af "Hedda". Vi laa paa det Tidspunkt og signalerede med en Lommelampe, signalerede SOS, troede vi, men i Virkeligheden var det 0S0. Der var ingen af os, der rigtigt kunde morse. Pludseligt svarede et Lyssignal, og vi fik øje paa Svenskerens røde og grønne Lanterne. - Hu har vi det godt alle otte - efter Omstændighederne. Vi er gule og blaa og ømme. Der er et Par forstuvede Arme og Ben, men ellers har vi det fint. En Politibetjent, der ikke har været længe i Frederikssund, havde i Aftes sin hidtil sværeste Opgave. - Kl. 18,15 ringede han paa i Havnegade 15 paa Kvisten. Her sad 3«Maskinmester Erik Møller Petersens 23-aarige Kone og skulde spise sammen med en Veninde. De to unge Kvinder var alvorlige, fordi Fru Møller Petersen var bange for sin Mand, der var om
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk III - ex Belgien. 0 U I F.! B. T. 8/lo 1954. (2): Matros Brik Juul Stocklund, Frederikshateu Matros Hobert Østergaard, Sabro pr. Mundelstrup Matros Charles Egon Fischer, Aalborg! Jungmand Kurt Kristensen, København. i Dæksdreng Kurt Rasmussen Bak, Aastrup pr. Skødstrup ; Fyrbøder Jens Børge Mogensen, København. Allerede inden denne Meddelelse kom frem, var man klar over, at "Rikke Skou" var forliåt, idet en fransk Trawler i det Omraade, hvor "Rikke Skou" hav-! de befundet sig, havde fundet en Redningsbaad med tre døde Sømænd. ; Man havde om Bord paa Trawleren foretaget Genop-.! livnxngsforsøg, men de var til ingen Hytte. Rednings"! baadens Havn blev i Telegrammet fra den franske Traw; ler gengivet i korrumperet Skikkelse som "Kirkeskou"j men selv stavet paa denne Maade kunde der næppe være; Tvivl om, at det var "Rikke Skou" der var Tale om. j "Ailly" laa i Følge Meddelelser over Blaavand Radio ud for åen hollandske Kyst og ventede paa Bug-; serbaaden "Holland", der var bestilt af Hederiet Ove' Skou til at assistere den nødstedte Damper. Men Traw; leren meddelte nu, at den havde fire - ikke tre - j Lig om Bord. Fra "Hedda" meddeltes senere, at der paa den op- I tagne Redningsflaade fra "Rikke Skou" oprindelig ; havde været 14 Mennesker, men at de seks var blevet! skyllet over.bord. De seks, der saaledes er omkomne, er: Kaptajn Hiels Andreas Thomsen, Hordby paa Fanø, ' Kok Ohle Per Jan Thøger Høgsbro, København, j 2. Styrmand Hobert Villiam Jacobsen Christensen, j København, j Letmatros Egil Palm Petersen, København, i pg to Fyrbødere. ' "Rikke Skou" havde en Besætning paa ialt 20 Mand.! Efter de i Aftenens Løb fremkomne Meddelelser ved man altsaa, at 8 er reddet i Live, medens 6 er skyllet over Bord fra Hedningsflaaden og 3 eventuelt 4 fundet som Lig af den franske Trawler, men hidtil ikke identificeret. Helt udelukkes kan det maaske ikke, at der endnu j kan findes en Redningsflaade med Folk i Live, men ' Haabet maa anses for at være ringe. I En lang Hække af Skibe afsøgte hele Dagen i Gaar j det Omraade, hvorfra "Rikke Skou" havde udsendt sin I Hødmelding. \ Fra Holland har Bugserbaaden "Holland", bestilt af Hederiet Ove Sgou, og det 800 Tons Fragtmotor-
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET J ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk III - ex Belgien. 0 U I F. ; B. T. 8/10 1954. (3): skib "Audacia" deltaget i Eftersøgningen. De engelske Dampskibe "Truro" og "Glenorchy" og den norske Tankbaad "Aslaug Røgenæs" har ligeledes søgt, men bortset fra, at "G-lenorchy" fandt en Mængde Drivtømmer, foreligger der ingen Resultater. Et norsk Dampskib, "Congo", melder, at den i det i undersøgte Farvand har observeret en Hedningsflaade,, der var malet rød og hvid, samt to tomme Tønder. Den store hollandske Liner "Indrapoera" har ogsaa deltaget i Eftersøgningen. Fra hollandsk Side var endvidere en Catalina-Maskine paa Vingerne det meste af Dagen i Gaar, og fra Karup Flyveplads startede en dansk Maskine ved 16-Tiden i Gaar, men og- j saa deres Søgen var negativ. Den danske Flyver-Efter! søgning vil blive genoptaget i Dag. Hederiet Ove Skou oplyste i Aftes efter at have været i Radioforbindelse med "Hedda?, at de otte j reddede vil blive landsat fra den svenske Damper i Aften i Dover. ' Rederiets Samtale med Kaptajnen paa Damperen gik i meget daarligt igennem, men det fremgaar af den fore, liggende Oplysninger, at de reddede blev taget om j Bord Kl. 20,15 efter at have drevet rundt i 22 Ti-! mer. i Det var umuligt i Samtalens Løb at komme til Klar hed over, hvorledes Forliset er sket, mendet fandt Sted Onsdag Aften ved 22,30 Tiden. De otte redede er alle meget forkomne, men i øvrigt uden Skader, og det blev erklæret, at de alle vilde klare sig. Det var umuligt i Aftes at faa fuld Klarhed over, hvad der har forvoldt "Hikke Skous" Forlis - bort- : set fra, at det har været meget haardt Vejr. Det var noget før Kl. 23 Hatten mellem Onsdag og Torsdag, at "Rikke Skou" udsendte sit SOS, og kort I derefter maa Forliset være sket. Skibets Heder Ove \ Skou fik omtrent samtidig am Samtale igennem paa i Skibets Radiotelefon fra Føreren, Kaptajn H. P. Thomsen, der oplyste, at Skibets Styregrejer var kommet i Uorden, og at Skibet nu laa tværs i Søen i en haard, stormagtig Kuling, Vindstyrke 8 fra Hord. Det er den sidste Efterretning, man har fra selve Skibet, og hvad der derefter er sket, kan man kun gætte sig til. ; Skibet, der var paa Hejse fra Blyth til Aabenraa med ca. 2.300 Tons Kul til Danske Statsbaner, skulde efter Planen gaa gennem Kielerkanalen, og befandt sig, da Hødssigaaleme udsendtes, omtrent midtvejs mellem den engelske Kyst og den tyske Kyst ved Cuxhafen - midt ude i den sydlige Del af Hord-. søen. At et Skib lægger sig tværs, i voldsom Sø betyder at det faar en frygtelig Slingerage. Det kan tænkes, at "Rikke Skou" har slingret sig
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk lill i ex Belgien. 0 U I F. B. T. 8/10 1954. (4): selv ned, under skiftende Overhalinger af Sø fra begge Sider. Det kan maaske ogsaa tænkes, at Skibet, mens det laa der uden Styr, kan være blevet ramt ; af en drivende Mine. Netop i den sydlige Del af Hord søen laa der under Krigen store Minefelter, og drivende Hornminer fra disse ses næsten efter hver eneste Storm. Maaske vil de kommende Dages Eftersøgninger bringe Vragfund, der kan bidrage til at oplyse, hvorledes Forliset er sket. "Rikke Skou" var et gammelt Skib, og som de fle-' ste gamle Dampskibe havde det et Horsystem med Stænger og Kæder samt Dampstyremaskine. "Hikke Skou" var bygget ved Howaldtswerke i Kiel i 1907. Det tilhørte i mange AarA. P. Møllers Rederier under Havnet "Laura Mærsk". I Trediverne blev det købt af Hederiet Ove Skou og sejlede først under Havnet "Hikke" - senere "Rikke Skou". Under deni sidste Krig sejlede det indenfor Spærringen og blev; to Gange ramt af alvorlige Krigsskader. I 1945 gen-,' nemgik det en Generalreparation med delvis Ombyg- j ning paa Helsingør Skibsværft. Det var et velholdt ; Skib, der lige siden det blev bygget har staaet i i Bureau Veritas højeste Klasse, og det havde gennem-! gaaet sit sidste store Klasseeftersyn i Oktober ; 1953. "Hikke Skous"Fører, Kaptajn Hiels Andreas Thorn- \ sen, der efter de foreliggende Meddelelser bldv i skyllet over Bord fra Hedningsflaaden, er bosat i j Hordby paa Fanø, hvor han var gift og havde mindre-i aarige Børn. Han blev kun 45 Aar. Efter at have taget sine Havigationseksaminer paa Fanø, sejlede han; som Styrmand bl. a* for Dampskibsselskabet Torm, j men siden Krigen har han gjort Tjeneste i Rederiet : Ove Skou. Overstyrmand Hans Arthur roulsen, hvis Skæbne endnu er uvis, er født 1894 og bosiddende i København, og har ligeledes gjort Tjeneste i Rederiet! Ove &kou i en halv Sneå Aar. ; Maskinchef John Elmer Scheldon-Jensen er heller! ikke blandt dem, der direkte nævnes i Telegrammer- j ne. Han er kun 34 Aar gammel, har været ansat i Rederiet siden 1950, oprindelig som Undermaskin- j mester, og først for nylig blev han udnævnt til Ma-i skinchef. Ifølge en Meddelelse, der i Aftes udsendtes af Rederiet Ove Skou, bestod "Rikke Skous" Besætning af følgende Medlemmer (de otte Mand, der vides at være optaget af Dampskibet "Hedda" er ikke nævnt ; her): j Kaptajn Hiels Andreas Thomsen, født 25/3 1909? I boende i Hordby paa Fanø.! Overstyrmand Hans Arthur roulsen, føåt 5/10 1894 Køb enhavn. ; 2. Styrmand Robert Villiam Jacobsen Christensen, født 22/10 1900, København.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Hikke Skou ex Hikke ex Laura Mærsk ; II! ex Belgien. 0 U I F. i B. T. 8/10 1954. (5): Maskinchef John Elmer Scheldon Jensen, født 3/10 1920, Hyborg. 2. Maskinmester Leif Ingemann Møller, født 25/10 1928, København, Hovmester roul Henry Lillie, født 23/6 1899» Hr. Sundby. Kok Ohle Per Jan Thøger Høgsbro, født 15/6 1914, Køb enhavn. Letmatros Egil Palm retersen, født 16/12 1935, København. Messedreng Martin Stricker, født 12/7 1939? Køb enhavn. Fyrbøder Hans Harry Jensen, født 1/6 1904, Køben havn.. Fyrbøder Hjalmar Christensen, født 19/6 1918, Hamb org. Fyrbøder Kaj Bernhard Jensen, født 3/7 1930, boende i København. Esbjerg, Torsdag Aften: "Rikke Skous" 3. Maskinmester, Erik Møller Peter sen, der er blandt de reddede, har i Aften oplyst, at han saa fire Mand af Besætningen hoppe ned i Skibets Redningsbaad, der laa ved Siden. Han ventede, at de vilde klare sig, da de lagde godt ud fra Skibssiden. De fire Mand var dem, der blev fundet døde af den franske Trawler "Ailly". De to Mand af Besætningen, der stadig savnes (naar man regner med, at seks er skyllet bort fra Flaaden og fire fundet som Lig af "Ailly6), er det ikke muligt i øjeblikket at finde noget Spor af, og ingen af Besætningen har kunnet give nogen forklaring paa, hvor de er blevet af. De fjorten Mand, der satte fra Skibet paa den store Tømmerflaade, har været ude for store Lidelser. Flaaden kom i den oprørte Sø udaf Balance og rullede rundt i Søen otte Gange. Søfolkene blev j slynget ud i Vandet, og seks Mand faldt eftefcthaan- j den fra, fordi de ikke kunde svømme ind til Flaa- ; den, da de mistede Kontakten med den. Blandt de j første, der druknede, var Kaptajnen. \ Da Flaaden endelig kom saa meget i Ro, at den ikke mere rullede saa voldsomt, var der kun otte Mand tilbage paa den. Efter hvad der oplyses i Hat, er der desværre \ intet Haab om, at de seks Mand har haft nogen Chan-; ce for at klare sig svømmende i det oprørte Hav. i i
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk III - ex Belgien. 0 U I F. B. T. 8/10 1954 Aften. (2): Bord paa "Rikke Skou", som man vidste var i alvorlige Vanskeligheder. Af en eller anden Grund havde den unge Kone imidlertid svært ved at tro, at hendes Mand skulde være forlist. Men da hun saa Betjenten og især Udtrykket i hans Ansigt, vidste hun hans Ærinde. Saa skaansomt som muligt meddelte han hende, at man maatte regne med, at hendes Mand var blandt de forliste. - Det var Kl. 18,15, fortalte Fru Merethe Møller Petersen, "Berlingske Tidende", der besøgte hende i Morges. - Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg sagde, eller hvad jeg gjorde. Lidt efter tog jeg Tøj paa og gik hen til mine Svigerforældre, Vulkanisør 0. J. Petersen, hvis eneste Barn Erik er. Min Sviger far ringede ustandselig til Rederiet, men de vidste intet. Svigermor og jeg var knugede og fortvivlede, men vi sagde stadigvæk: Det kan ikke være sandt. For at hendes Mor ikke skulde høre den forfærder lige Hyhed fra andre, gik Merethe Møller Petersen over til hende og sad hos hende en Times Tid. Fru Møller Petersen er en meget ynd±g 9 ung Kvinde. Kl. 20,20 blev Døren revet op. Der stod hendes Svigerfar. Udtrykket i hans Ansigt sagde alt. Der var ringet fra Rederiet, at Brik Møller Petersen var reddet. - Og saa græd jeg - vi græd allesammen, siger den unge Kone. Og jeg har ikke kunnet sove i Hat. Det er i Dag vores to Maaneders Bryllupsdag. Det havde væ-: ret Meningen, at jeg skulde have mødt Erik i Aaben-. raa i Dag, og jeg havde faaet fri fra Kontoret for at møde ham. Saa skete alt det forfærderlige. - Jeg har ikke troet, at noget kunde være saa frygteligt. Jeg ved jo nok, at det maa man være indstillet paa, naar Ens Mand sejler, men det var ganske forfærderligt. - Han ringer fra Dover i Dag - det ved jeg, og om faa Dage er han heroppe hos os igen. Vores Lejlighed er lille, som De kan se, men den er vores. Midt i min Gisede maa jeg hele Tiden tænke paa de Hjem, der er blevet ramt. Min Mand har kun været i Rederiets Tjeneste i halvanden Maaned, men jeg havde lært nogle af hans Kammerater fra "Hikke Skou" at kende. De, der ikke kender Søens Folk, kender heller ikke deres Kammeratskab. I Aftes lidt over 23 ringede en Herre og vilde tale med Merethe Møller Petersen. Da var det i Radioavisen blevet meddelt, at hendes Mand var blevet reddet: - Det er Politibetjenten, sagde han. Jeg vil gerne have Lov til at ønske Dem til Lykke. Det var saa svært at bringe Dem Meddelelsen Kl. 18.
HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET j ss Hikke Skou es Rikke ex Laura Mærsk ; III - ex Belgien. 0 U I F. i i Berlingske Tidende Lørdag Morgen 9. Oktober 1954: i Dover, Fredag Aften: ss "Rikke Skous" dramatiske Forlis i Nordsøen sent Onsdag Aften kom som en fuldstændig og uforklarlig Begivenhed for hele Besætningen om Bord, og det er endnu et Mysterium for de ootte Mand, der overlevede, hvad der i Virkeligheden skete i de skæbnesvangre Timer. Det 2.300 Tons dw. store Skib var i perfekt Stand, da en voldsom Storm blæste op tidligt Onsdag Morgen, : og selv om Vindstyrken ved Middagstid naaede op paa ; 7-8, var der intet, der varslede en Katastrofe, som ; skulde kræve ikke alene Damperen, men 12 af Besæt- ningens Medlemmer med Kaptajnen, His Thomsen fra Fanø, i Spidsen. Vejret forekom ikke værre end man! saa ofte oplever, og der var intet usædvanligt ved j Søgangen, selv om Bølgerne var meget høje. De otte Overlevende, som nu i Aften gik i Land i! Dover efter at være blevet samlet op af den svenske i Damper "Hedda", fortæller samstemmende overfor De- i res Korrespondent, at ingen anede Uraad, før en j kraftig Sø ramte "Rikke Skou" paa tværs og fik Ski- j bet til at rulle kraftigt over og lægge sig paa Si- den i en Vinkel paa 30 Grader.! Alle ventede, at det hurtigt vilde rejse sig paa ; ret Køl igen, men i Stedet for blev Slagsiden sta-. dig værre og værre, indtil den kort før Midnat var : paa 80-90 Grader. ; Vandet skyllede da midt op paa Dækket og gik \ over Lugekarmene, det styrtede ned gennem Døre og Ventiler til Maskinrum og Kahytter, og Skroget fyldtes saa hurtigt, at det kun var et Spørgsmaal om Mi-t nutter eller Sekunder, før det vilde synke. Kaptaj- ; nen gav da Ordre til, at alle Mand skulde springe i Søen og forsøge at redde sig.! Men hvad de ootte overlevende, som Deres Korres-j pondent mødte i Aften, da de trætte og udasede med ; stivnede og anspændte Ansigter og klædt i tilfæl- j digt Tøj gik i Land i Dover, efter at være ført j hertil af det svenske Skib, fortalte, var den uhyg-; gelige Historie om Katastrofeaftenen og de 22 fryg- ; telige Timer de tilbragte drivende paa en Tømmer- ' flaade. Maskinmester Møller Petersen beretter: - Det begyndte Onsdag Aften ved 22,15 Tiden. Skibet ble - : ramt af en vældig Bølge og rullede straks ' over paa Styrbords Side. Jeg laa og sov, da det skete, og blev slynget paa Hovedet ud af Køjen. - Medens jeg fortumlet og forslaaet ravede rundt i Mør- ; ket, kom første Maskinmester farende ind, hjalp mig i op og bad mig gaa med ned i Maskinrummet. Skuden! krængede da stadig stærkere, og Radiotelegrafisten ; udsendte SOS for fuldt Drøn. : Der var bælgmørkt, men 2. Mester fik hurtigt arrangeret Nødbelysning om Bord. ]
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk ex Belgien. 0 U I F III - B. T. 9/10 1954- (2): - Hede i Maskinrummet stod Vandet højt, og det steg stadigt, idet Bølgerne ustandseligt sendte nye Styrtsøer ned gennem Dørene, der ikke kunde lukkes, i Fyret slukkedes med en voldsom, eksplosionsagtig Syden, men Maskinen blev ved med at gaa. Da der tilsidst ikke var andet Valg end at springe i Søen hang jeg i Armene i en V/ire. Jeg ventede, til jeg var klar af Skorstenen, og slap saa. Jeg blev suget med ned, da Skibet rullede helt. rundt og sank faa Sekunder efter at jeg havde sluppet. Alt syntes at boble og syde for mig, og jeg hvirvledes rundt nede i Vandet. Jeg havde set Flaaden gaa, og da jeg kom op igen: kunde jeg se den et Stykke borte. Jeg svømmede hen ' til den og kom op. ; Vi var da fjorten Mand, men efter kort Tids For-, løb kom der en stor Sø og tippede os rundt. Da jeg kom op igen, var seks Mand borte - deriblandt Kap- ; j tajnen og 2. Styrmand William Kristensen. Vi laa paa Flaaden i 22 Timer, somme Tider næsten helt under Vand, ustandseligt overskyllet af Bol- : ger og mange Gange kastet paa Hovedet i Vandet, : naar en Sø vendte op og ned paa os. Nu bagefter er ; det svært at sige, hvordan det føltes. Det var koldt, men Luften var værre end Vandet, der næsten føltes varmt i Sammenligning. j i Dæksdreng Karl Rasmussen Bak var Junior paa "Hikke Skou". Det var hans første rigtige Hyre, og han har iøvrigt kun sejlet som "rigtig Søamdn" i en Maaned. Forinden har han dog arbejdet et Par j Aar som Fisker og været ude med Skoleskibet "Georg j Stage". Bak har dog ikke tabt Modet paa Grund af j denne uhyggelige Begyndelse. Han siger: - Selvfølgelig vil jeg til Søs igen. Jeg bliver nok hjemme til efter Jul og gaar saa ud. Maaske bliver det før, hvis jeg kan faa en god Hyre. Bak laa i sin Køje og skrev Brev hjem til sine Forældre, da Skibet blev ramt af den fatale Bølge, - Jeg løb ind i Messen og begyndte at stuve alt det, der var slynget ned paa Dørken, fortsatte han. saa gik jeg til Køjs igen i den Tro, at Skibet vilde rette sig op, men det skete ikke, og Vagtmanden kom ind og purrede os alle. Vi fik Ordre til at holde klar ved Redningsbaadene og iførte os Redningsveste. Efter kort Tids Forløb blev vi kaldt op paa Underbroen, hvor hele Besætningen nu var forsamlet. Kaptajnen udstedte Ordre til at lade Flaaden gaa, da der ikke var andet at stille op. Hogle Mand fulgte med Flaaden ud. Den væltede i Søerne. Kaptajnen selv blev staaende paa Skibet og lyste med en Lommelygte for os andre indtil alle var kommet op fra Bølgerne og i Sikkerhed paa Flaaden, først da sprang han selv.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j! ss Rikke Skou ex Hikke ex Laura Mærsk III - ex Belgien. 0 U I F. i B. T. 9/10 1954. (3): - Hedningsflaaden, som vi 14 Mand hagede os fast til, gik rundt mange Gange, men det var første G-ang, de seks af dem forsvandt. Jeg anede personlig ikke, hvad der skete, men laa kun og tænkte paa een Ting: at hage mig fast saa godt jeg kunde for at redde Livet. Hver Gang jeg blev smidt i Vandet af.bølgerne,, lykkedes det mig at komme op igen. - Det var koldt, frygteligt koldt. - Alt paa mig,: Krop og Lemmer, var følelsesløst. - - Lige efter at vi var kommet op paa Flaaden, stod den ene af os og morsede ustandseligt med en Lommelygte, men han hørte til de seks, der forsvandt i Havet, og vi havde ikke længere nogen Lygte. - Det var derfor umuligt for os at tilkalde Hjælp fra de mange Skibe, vi i de nærmest følgende Timer ; hørte og saa paa temmelig nær Afstand. Hogle af dem sejlede saa tæt forbi os, at Besæt- \ ni.ngen om Bord skulde have hørt os, naar vi raabte, hvis det ikke havde været for Stormens Susen og Ha-, vets Brusen. i - Om det var nervepirrende? Hæh, det gik altsam- I men meget roligt, og ingen lod sig gribe af Panik. Men det var alligevel en stor Befrielse, da vi sent i Aftes endelig saa det svenske Skib. - Vi var da i Stand til at tilkalde Hjælp, fordi \ vi under en Luge i Flaaden havde fundet en Lygte. Den brugte vi til ustandseligt at morae SOS. Sven- skerne saa det heldigvis og kom hurtigt hen til os. Vi kunde da næppe have holdt ud ret meget længere. ; - De fleste af os var saa trætte, at vi overho- ; vedet ikke kunde staa op, og ingen af os var i Stand til at kravle op paa det svenske Skib. Der blev kastet en Line ned til os, og ved Hjælp af den blev vi i hejst op. Da vi var paa "Heddas" Dæk, sank vi sam- j men. i Bak fortæller til Slut, at alle trænger til Hvi-; le. Efter de 22 Timers Strabadser paa Flaaden var i de 8 Mand saa trætte, at det var umuligt for dem at'. sove, da de først var i Sikkerhed paa "Hedda". De ; fleste havde kun sovet i smaa Perioder, højest 3-4 \ Timer sammenlagt. j Der havde heller ikke været Tid til at være sul^-f ne. Om Bord paa Flaaden spiste man nogle Beskøjter,! som laa i en Luge, men det var hovedsageligt for at i fordrive Tiden. j Matros Svend Olsen beretter om Mødet med det svenske Skib, at man først saa en Lanterne og der- ; efter en Antenne paa kort Afstand. Det var "Hedda". Svenskerne havde ikke opdaget de skibbrudne, men laa ligesom lurende og søgte med en projektør. Da Danskerne begyndte at blinke med den fundne Lygte, satte "Hedda" Kursen direkte efter den. Forinden var man blevet skuffet mange Gange.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk ' III ex Belgien. 0 U I F. I 1 B. T. 9/10 1954. (4): Mindst 12-13 Skibe og to Flyvemaskiner, som deltog i den storstilede Eftersøgning, passerede tæt forbi. Man forsøgte flere Gange at raabe dem op, men uden Held. Den Lommelygte, der reddede dem og som laa i et Hum i Flaaden, havde man iøvrigt kendt til hele Tiden, siger Olsen, men man havde ikke turdet aabne Lugen saa længe Bølgerne var saa høje af Frygt for at Hummet skulde fyldes med Vand og Flaaden synke. Frelsen kom som en stor Befrielse, men baade Olsen og flere andre af de ældre Besætningsmedlemmer understreger, at man sikkert kunde haye klaret en Hat til, selvom man efter det lange Ophold halvvejs i Vandet følte det, som om hele Kroppen var blevet mørbanket i en Maskine. - Jeg var i Kabyssen, da den katastrofale Bølge ramte os, fortæller Svend Olsen. Jeg fik alt, hvad der stod paa Hylderne, Kopper, Tallerkner, Gryder og Potter og Pander o.s.v. i Hovedet og faldt stærk forslaaet om. Vandet stod da højt op paa Dækket og løb ogsaa ind i Kabyssen. Det naaede i Løbet af et Øjeblik op til Skibets Lugekarme. En Del Tømmer, der var surret fast paa Dækket, forsvandt sammen med en Jolle, der stod paa Dækshuset. Samtidig strømmede Vandet ned gennem Fyrtopdørene og fyldte Bunden af Maskinrummet. - Efter nogle Timers Forløb var vi klare over, at der ikke var noget at stille op. Første Maskinmester sagde, at Fyrene var slukkede, men at Maskinerne stadig gik. Kaptajnen gav Ordre til, at vi skulde holde Maskinerne i Gang saa længe som muligt. Om den Teori, der har været fremme, at Styregrej erne oprindeligt svigtede og var Aarsag til Katastrofen, oplyser Svend Olsen, kraftigt understøttet af sine syv andre Kolleger, at dette ikke var Til-. fældet. Styregrejerne fungerede hele Tiden, indtil Skibet havde den voldsomme Slagside, først paa 30 i Grader, og derefter tilsidst paa 80 Grader. Det var Skibets Hældningsvinkel, der bevirkede, ; at man ikke længere kunde styre. Den voldsomme Slag, side skyldes ikke, at Lasten var stuvet forkert. Tværtimod, siger Olsen, den var i perfekt Stand. Lasten i 1. og 4. Luge, der ikke var fyldt helt, har imidlertid sikkert forskubbet sig ud i Styrbords Side og derved bidraget stærkt til Slagsiden.; Inden man gik fra Borde, skød man mange Gange ; Raketter op. Der laa en fiskekutter ikke saa langt \ fra Stedet og red Stormen af, men alle var tilsyne-; ladende til Køjs, og selv om man morsede uafbrudt, ; hørte eller saa de intet. Kort før man maatte forlade Skibet, opdagede man iøvrigt, at Bunkerlugen ogsaa havde faaet et Tryk, saa der løb Vand ind ad denne Vej. I det afgørende Øjeblik rullede "Rikke Skou" helt rundt, saa man fra Vandet kunde se dens Køl
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ss Hikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk ] III - ex Belgien. 0 U I F. [ B. T. 9/10 1954. (5): pege lige op i Himmelen. Mandskabet sprang ikke, før Hældningsgraden var oppe over de 80 Grader. Skibet sank med det samme, det har allerhøjest taget et Minut. Suget var ikke saa slemt, siger Svend Olsen, og ingen syntes at have faaet Knubs ud over Skipperen. Je& fik fat i Kraven paa ham, da han kom svømmende hen til Flaaden, som jeg sammen med de andre var kommet op paa. Kaptajnene stønnede kraftigt, som om han havde faaet indre Kvæstelser, og han var ude af Stand til at trække sig selv op paa Flaaden. i Jeg fik som sagt fat i hans Krave, og jeg bad i ham om at blive i Vandet, indtil han fik pustet lidt ud. Han blev liggende stille, men stønnende, paa den ene Side og havde ikke forandret Stillinjg, da den store Bølge kom og kastede Flaaden med Bunden i Vejret, saa vi alle faldt i Vandet. Det var da, Kaptajnene forsvandt. Baade Svend Olsen og hans Kollega, Charles Fischer, har Kone og Børn hjemme. De fortæller i Munden paa hinanden med et vemodigt Smil, at det eneste, man tænkte paa, da man laa i den største Livsfare paa Havet, ikke var Ens eget Liv og Sikkerhed, men ; hvordan det vilde gaa Familien derhjemme, hvis man vilde lide Druknedøden. Svend Olsen tilføjer: - Jeg blev engang trukket ned i Vandet. Det føl-i tes, som om jeg kørte rundt med en Proptrækker og j sank længere og længere. Min eneste Tanke var "Hu i er det Slut". Saa pludselig begyndte jeg at glide! den anden Vej, opad. Jeg havde strittet imod med Hænder og Ben, nu. hjalp jeg selv til, og pludselig i var jeg oppe igen. Flaaden, der reddede de otte Mands Liv, havde ligget ovenpaa Maskinhusets Skylight paa et Stativ. ; Da der ikke længere var noget at stille op, løsnede man den, saa den faldt ned paa Dækket og derfra ; brasede ud i Søen, hvor den først blev suget ned og \ derefter slynget højt op af en Bølge. Der laa da j fire Mand paa Flaaden, blandt dem var Svend Olsen og Charles'Fischer. De fortæller, at Flaaden forme-, lig fløj hen over Skorstenen, der da stod vandret, ud i Luften, kun en halv Meter over Vandets Over- 1 flade. De fire maatte smide sig ned og indrømmer aaben-i hjertigt, at de var hundeangste. Skibet var næsten i lige ved at rulle over, og hvis det var sket i dette Øjeblik, vilde Skorstenen have knust Flaaden og demj alle og gjort enhver Hedning umulig for de øvrige fire, der er kommet i Land. Selv om alle var bange, tilføjer de, var der overhovedet ingen ranik, hverken om Bord, i Vandet eller paa Flaaden. Enhver var rolig og stille. Hver Mand havde faaet Ordre til og tænkte kun paa at redde sig selv, men ikke paa Bekostning af andre. Der.
DELS- OG SØFARTSMUSEET i ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk i III ex Belgien. 0 U I F. ; i i B. T. 9/10 1954. (6): var ingen, der skubbede, og man hørte kun nogle ganske faa, der skreg af Frygt. Hvem det var, aner man ikke. De 8 reddede er enige om at prise den Ro og det store uselviske Mod, Kaptajn His Thomsen udviste, lige indtil han forsvandt i Bølgerne. De roser ligeledes i høje Toner den straalende Behandling, de har faaet af Kaptajn Lars Christoffersson og de svenske Sømænd paa "Hedda". Svenskerne gav dem ikke alene Mad, Drikke og Cigaretter, men ogsaa Tøj, og de overlod som en Selvfølge deres egne Køjer til Danskerne og sov selv paa Dørken eller paa Bænkene i Messen. "Hedda", der er paa 2.600 Tons og tilhører Hederiet Wega i Hoganas, naaede først ved 18-Tiden i Aften Farvandet ud for Dover. Fra Dover blev der sendt en Baad ud for at hente de Skibbrudne. Paa Kajen i den berømte engelske Havneby under de hvide Klipper blev de 8 Overlevende modtaget af Repræsentanter for de engelske Havnemyndigheder, den danske Konsul i Dover, F. A. Belchamber, den danske Sømandspræst i London, Pastor Jørgen Wichmann, og Vicekonsul T. (remer, London, der i Fællesskab sørger for deres Velbefindende. De er indlogeret paa Sømandshjemmet, hvor det engelske kvindelige Personale har kappedes om at hjælpe og opmuntre dem. Her har de alle faaet et tiltrængt Bad, Kaffe og The, Middag bestaaende af stegte Pølser og Kartoffelmos og er blevet udstyret med nyt Tøj. I Morgen rejser de paa det danske Generalkonsulats Foranstaltning til London, hvorfra de tager Rutemaskinen direkte til København. Terchelling, Holland, Fredag: Det lykkedes i Dag at identificere de fire omkomne fra den danske Damper "Hikke ^kou", der er blevet bragt til Holland om Bord paa en Slæbebaad, : efter at være blevet fundet drivende i en Redningsbaad fra det forliste Skib. De fire var: Hovmester P. H. Lillie, føåt 23/6 1899 Hr.Sund-; by. 2. Styrmand R. W. J. Christensen, født 27/10 1900, Kbhvn. Fyrbøder H. Christensen, f. 19/6 1918, Hamborg. Fyrbøder H. H. Jensen, født 14/6 1904, Kbhvn. De omkomne vil i Hat blive ført til den hollandske Lufthavn Shiphol ved Amsterdam, og i Hat vil en særlig Maskine føre dem til København.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Hikke ex Laura Mærsk ex Belgien. 0 U I F III - Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13. Oktober 1954 Det rent saglige Hovedproblem, der blev belyst j ved Søforhøret i Gaar om "Rikke Skous" Forlis, var Spørgsmaalet, om Skibet havde været forsvarligt! lastet. ; Det var da ogsaa dette Spørgsmaal, Retspræsident; Hove satte i Spidsen af sit lange og indgaaende Forhør.. i Det kan efter Forhøret anses for fastslaaet, at j "Hikke Skou" var lastet fuldt forsvarligt efter de! gældende Hegler. Dertil kommer, at Skibets Stuvning,' og Amning inden Afrejsen fra Blyth blev kontroleret, paa sædvanlig Maade af Board of Trådes Hepræsentan-; ter - det engelske Skibstilsyn - og befundet at væ-i re i Orden. Skibet var lastet, som det skulde, og! laa, som det skulde paa sine Dybgangsmærker. Saa er Spørgsmaalet, som man redaktionelt maa ; have Lov til at indskyde, dette, om de internatio- [ nåle (og danske) Regler for Kullast er vidtgaaende I nok. Det er en kendt Sag, at Skibe ved Lastning f. ; Eks. af Korn, Cement og Ral og andre let forskyde- j lige Laster skal have Lastrummene forsynet med langj skibs Slingreskodder. Kul regnes imidlertid ikke \ til de forskydelige Laster, skønt Erfaringen viser,j at et Kulskib selv ved tilsyneladende god Trimning kan faa Slagside, naar Ladningen i haard Sø begynder at arbejde. Det kan tilføjes, at det danske Skibstilsyn har Sagen til Overvejelse og har indle-j det en Undersøgelse om Arten af de Kul, "Rikke Skou 1? var lastet med, for at fastslaa, om særlige Egen- j skaber ved denne specielle Art af Kul kan have be- j fordret en Forskydning af Lasten. j Om selve Begivenhedsforløbet ved Ulykken fremkom der ved forhøret i Gaar ikke mange Detailler, som ikke er kendt fra Avisernes Beretninger. Til Forhøret, der havde fyldt Sø- og Handelsrettens store Sal med Tilhørere, deriblandt flere af de omkomne Sømænds Paarørende, var mødt alle de otte Overlevende fra Forliset. For Skibets Assurandører, Fjerde Søforsikringsselskab, var mødt Maskinins pektør J. K. Weinschenck, Ladningsmodtagerne, DSB, var repræsenteret ved Firmaet Theo Kock & Co.s Assurance-Ekspert, Kaptajn Friesland, Assuranceforeningen "Skuld" ved Kaptajn E. Kali, og for Hederiet mødte Skibsreder Ove Skou. Retspræsident Hove havde ved sin Side Skibsinspektør R. Geisler og Kaptajn H. G. Larsen som søkyndige Meddommere. Retspræsidenten indledede Forhøret med at oplæse Rederiets Rapport. Efter at have fremlagt forskellige Dokumenter, der bl. a. viste, at Skibets Tilstand og Redningsmateriellet havde været i Orden, sagde Retspræsident Hove; - Vi skal have nogle Oplysninger om Lasten. Matros Sv. Aa. Olsen var den blandt de Overle-
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk III - ex Belgien. 0 U I F. B. T. 13/10 1954. (2): j vende der kunde give de fleste Oplysninger herom. Han forklarede, at alle Rummene baade i Under- og Overlasten havde været trimmet paa forskriftsmæssig Maade. Overstyrmand Hans Arthur Poulsen, der havde Tilsynet med Lastningen, havde inden Afgangen sagt: "Vi har mange Kul inde, men Skibet er vellastet". Skibet laa i Vandet, som det plejede, og baade Stuvning og Amning var inden Afgangen kontroleret af Folk fra Board of Tråde og fundet tilfredsstillende. Matros Olsen tilføjede, at alle Lugerne havde været skalkede, og fyrbøder Jens Børge Mogensen forklarede, at ogsaa Bunkerlugerne havde været skalkede, men at Bunkerrummene i øvrigt ikke havde været fulde. Matros Sv. Aa. Olsen havde staaet til Rors fra Kl. 21 til 22, og var derefter blevet staaende paa Broen i nogle Minutter for at tale med den vagthavende Andenstyrmand Jacobsen Christensen. Han var derefter gaaet ned i Kabyssen, og her var han, da den første svære Sø Kl. ca. 22,15 ramte Skibet agten for Tværs om Bagbord og gav det Slagside paa ca. 30 Grader. Alt i Kabyssen, Potter, Pander og Fade var rutschet ned i Læ, og Skibet syntes ikke at ville rejse sig igen. Svend Aage Olsen var gaaet op paa Broen igen. Her var i Mellemtiden Kaptajnen kommet til og stod der sammen med Anden Styrmand og Rorgængeren, Letmatros Palm Petersen. Alle, disse tre er blandt de Omkomne. i Kaptajnen havde spurgt, om der var slaaet en Luge ind agter. Dette havde Olsen undersøgt og vendte tilbage med den Besked, at det var der ikke.i Kaptajnen havde nu gjort forsøg paa at dreje ; Skibet op i Vinden og havde givet Ordre til at læg-; ge Roret haardt Bagbord, men Skibet havde ikke lys-' tret. - Var der noget i Vejen med Roret? spurgte Retsformanden, og Olsen svarede med en Hovedrysten og et: "Hæh. - Roret havde hidtil fungeret normalt." Der havde endnu været god Damp paa Maskinen. Skibet laa tværs i Søen, der kom lige fra Bagbord. Den styrbords Slagside syntes at vokse. Saa kom den anden svære Sø, ca. 20 Minutter ef-! ter den første, og Slagsiden stiger til det dobbel-i te. Paa Retsformandens t>pørgsmaal svarer Olsen, at < Slagsiden, efter hvad han mener, ikke skyldes, at Lastrummene ikke havde været fyldt op med Kul, men. at Aarsagen maatte være Vandet, der stod som en Mur; op over Lugekarmene. Ved den anden Sø kom Vandet ind paa Fyrpladsen. Herom forklarer Fyrbøder Børge Mogensen, at han
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Mærsk III - ex Belgien. 0 U I F. B. T. 13/10 1954. (3): var blevet slaaet om og havde stødt Hoften. Vandet var kommet saa højt op? at styrbords Fyr slukkedes. Han havde sørget for ved Hjælp af en Hammer at lukke Bunkeren i Bagbords Side og var derefter gaaet ind i Maskinrummet, hvor Maskinchef og Anden Mester havde Vagt, og hvor Tredie Mester nu ogsaa var kommet til fra sit Kammer. Umiddelbart efter var der kommet Besked fra Broen om at komme op paa Underbroen. Skibet gik stadig fremover, men ikke med fuld Kraft, da Dampen var ved at gaa af. Kaptajnen hav- ; de udsendt SOS, og kort efter havde Matros Olsen været med til at sætte Flaaden i Vandet. Hvad der siden er sket, ved alle Avislæsere, og Forsøg paa bl. a. ved Forespørgsler fra nogle \ af de Omkomnes Paarørende at faa nærmere Klarhed ; over Begivenhedernes Forløb gav meget ringe Resul- I tater. Forhøret sluttede med Retspræsidentens Oplæs- ; ning af de omkomnes Havne, og idet han udtalte sin! Anerkendelse af tappert Sømandsskab og sin Deltag- ; else med de Efterladte, udtalte han om de Døde et: - Ære være deres Minde. i
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ; 3TV i ss Rikke Skou ex Rikke ex Laura Marsk ex Bel-! gi 0 U I F. i 4/1 1954 ank. Il/l 18/1 23/1 30/1 6/2 13/2 20/2 af g. af g. ank. af g. ank«af g. af g«hamb org Bremen Gøteborg Hewcastle Tyne Bremen Bremen G-ø teborg
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! ss Sikke ex Laura Mærsk (II) ex Belgien, N Q H G 0 U I F. V. - l. Billeder: Arkiv: Før Minesprængning i 19^-1 Efter Reparationen 19^-2 Billeder af Skaderne Negativer: Litteratur
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rimfaxe (1). N W B.
MDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rimfaxe (l). N Q W B. Int. - 1. Bygget 19o8 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer 12o. 1 Stk. 83 NHK. - 493 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 13-24-4o" Slaglængde: 27" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 24" Brodæk 9o Fod. Halvdæk 32 Fod. Poop 13 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 37o Tons. 211,3 x 32,1 x 13,3 Fod. 191 / 1.249 dw. l.o32 brutto 637 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 33Vl9o8 dat. 3/8 19o8 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Skandia, København. Indregistreret 5/8 19o8. Ifølge Anmeldelse Nr. 644/1916 dat. 28/8 1916 er Skibet solgt til: A/S. Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, København, for Kr. 765.000.- Registreret 29/8 1916. Ifølge Anmeldelse Nr. 864/1918 dat. 12/12 1918 har Skibet forandret Navn til "Bornholm". s.d. Registreret 12/12 1918. /lo 19o8 paa R e jse fra Riga til England med Træ sprang Skibet læk i Nordsøen og maatte forlades af ' Besætningen, denne blev optaget af engelsk ss "St. George", der, efter at have bugseret "Rimfaxe" i 6 Timer for at bringe den til engelsk Havn, maatte opgive, da Damperen var sunken temmelig dybt. Besætningen blev derefter landsat i Gøteborg. Senere blev "Rimfaxe" af en anden Damper fundet drivende og indbjerget til Aberdeen, hvor den reparedes. For Overlastning af Skibet blev Føreren idømt en Bøde paa 4oo Kr. Reparationen kostede 1.4oo Pund Sterling. /8 1911 grundstødt ved Bolderaa. 3/2 1914 kollideret med norsk ss "Skagen" ved Skagen. Begge Skibe fik en Del Skade.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rimfaxe (l). NO W B. V, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur.
> r 1 - y ti- V) ti MJ LU w ID S es fc CC < o LL 0 w o,h tf (O -- -1 UJ, o ' T" 4- ^ ^f. ^ V (H-. vi K: ^.*
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.PÅ KROMBORG 'FVC/OUK.7 - ^ n/se. r y?^*fé* A /^.-ch7^'^\.:^r^^. k J^...At^^^:^^. ^/A^s*^//"
rv '0 4 v -^1 <^i < O LL en (0 o o\ co a- _J Ul Q 2". <
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Rita. U F M T. / O U K 1. 7 l^.r ',
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rita. SFMTc/OUKK
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET ' / 1- Registreringsdatos 20/10 1892, Bygget 1892 af Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, Helsingør, Byggenummer 40- ifølge Bilbrev dat. Helsingør 10/10 1892. 1 Stk«50 MK. = 260 IHK. Ccmpoundmaskine. Cylinderdiameter: 18 9 5 M - 34". Slaglængdes 20*4' Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Klinkbygget af Staal. 1 Bæk.tfell Beck. 2 Master. Skarpt Forskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Bak«Hytte midtskibs. Halvdæk agter. 2 Sidehuse Ted Bak. 2 Sidehuse paa Hytten. Ruf midtskibs paa Hyt- Ufuldtsændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Yandballast: 105 Tons. gde: 165! 7 M. Breddes 25 f 6 M. Dybdes 11H M. dw. 554?37 brutto. 364*14 netto? ifølge Maalebevis dat. Helsingør 6/10 1892. Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 10/10 1892 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 14/10 1892 bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Østersøen"- København^ med Firmaet Heckscher & Søn, København^ som Forretningsfører«
ELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rita. N F M T. / 0 U K K. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. 19/l9ol dat. 8/1 19ol er Skibet solgt tilv; A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, uden Navneskifte. Registrering foretaget lvl 19ol. Paa Rgjse fra Horsens til København med Stykgods blev Skibet den 9/5 19^2 minesprængt i Nærheden af Vesborg Fyr. 3 Mand omkom. Forlisanmeldelse dat. 6/6 19^2* /lo 19ol kolliderede Skibet ved Afgang fra Københavns Frihavn med ss "Føringur", men slap uskadt. 8/f 19o^ ankommen til Hamborg med en Del Stormskader. 15/2 19o6 Kollision paa Holtenau Rhed med Sejlkahn "Johan", der brækkede Klyverbommen. /9 19o6 paa Rejse fra Aalborg til Holtenau har Skibet i Nærheden af Holtenau været i Kollision med Tjalk "Marie" og faaet en Del ovenbords Skade, 17/1 19o7 Kollision paa Elben raed en Lægter og returne«ret til Hamborg for Reparation. 18/5 1911 kollideret med en Lægter ved Strib. "Rita" fik betydelig ovenbords Skade og Lægteren fik Stævnen knust. /lo 1911 grundstødt paa Tunø Røn paa R jse fra Hamborg til Aarhus. /3 1915 kolliderede Skibet, der var paa R^jse fra Hamborg til Aarhus, i Kielerkanalén med tysk ss "Ursula", der blev en Del beskadiget. /5 1913 under Ophold i Hamborg har Skibet haft Brand ombord. Baade Skib og Ladning i Forskibet blev en Del beskadiget. 6/1 191^ paa Rejse fra Hamborg til Horsens paasejlede Skibet i Snetykning Hjarnø Bro, der blev ødelagt.
HANDELS- GG SØFARTSMUSEETS H H I. / Søforhør i København 7/11 1893; Ben 17* Oktober 1893 afsejlede Skonnert"' ex w Acme w af Thurø- Kaptajn H. J. Baagøe? fra til København med Træ. Da Skibet den 26/10 befandt sig SØ. for Øland i SV. Storm sprang det læk. Ms kastede Bækslast overbord og trods stadig Pumpn; fyldtes Skibet, besætningen blev bjerget af en 1 ningsbaad fra ss "Rita" af København og landsat ("Dansk Søfarts Tidendes" Beretnings - Den 27/10 1893 Kl. 7 Morgen paa "Ritas" Rejse fra København til Libau, bemærkedes ikke langt fra Sydspidsen af Øland en Skonnert med Nødflag. Søen var stærk oprørt? da det blæste en stærk Storm fra VSV. Kaptajn Troensegaard lod straks holde ned mod det betrængte Skib og fandt det næsten helt under Tand, da åen ene Styrtsø efter den anden skyllede over Dækket. Da Skonnertens Besætning svævede i den største Fare og Bjergningen i dette Vejr var forbundet med overordentlig Vanskelighed- ja livsfare for Mandskabet- besluttede Kaptajn Troensegaard- som er ugift, medens begge Styrmændene er gift- selv at gaa i Baaden sammen med Matroderne J. Larsen og 0. Christoffersen, der meldte sig frivillig. Efter store Anstrengelser naaede man Skonnertender viste sig at være dansk Skonnert "Oline" af Thurø med Træ fra Åbo til København. Skibet var læk og.besætningen, der bestod af 5 Mand havde arbejdet ved rumperne uafbrudt i 2 Døgn. I fuldstændig Udmattelse klamrede Folkene sig til Agtermastens stadig overskyllet af Søen. Under store Vanskeligheder blev de bjerget ombord i "Rita"s ±saad. Efter at være bragt ombord i Damperen var de i flere i'imer ude af Stand til at tale og tage Hæring til sig.) Søforklaring i Grenaa 30/1 1899 Den 26. Januar 1899 grundstødte "Rita", Kaptajn B. Larsen 9 fra Burntisland til G-renaa med Kul- syd for Fomæs Fyr i tæt Taage. xaa Grund af Taage maatte "Rita" den 25/1 Kl. 10,30 i_m. gaa til Ankers ud for Fornæs Fyr. Skønt Taagen endnu var tæt lettedes næste Formiddag Kl. 8 og "Rita" gik da frem med langsom Fart og under stadig Lodhivning B desuagtet tog Skibet kort efter Grunden paa en Pulle og Forsøgene paa at komme flot fra Grenaa og Losning af Agterlasten i Lægter- lykkedes det samme Dags Eftermiddag at bringe "Rita" der ikke var bleven læk 9 flot og ind til Grenaa for en Bjergeløn af 500 Kr.