Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Pesticider fakta Lea Frimann Hansen Pesticider & Biocider
Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Indhold Hvad er pesticider? Vigtige begreber og definitioner Grænseværdier hvordan fastsættes de? Hvornår er det farligt, giftigt eller skadeligt? Grænseværdi for drikkevand Overvågning af grundvand og drikkevand Forskellige påstande og fakta Miljøstyrelsen [Pesticider og fakta] Side 2
Hvad er pesticider? Juridisk definition PESTICIDER er stoffer beregnet til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter og svampe og til at regulere afgrødens vækst. Forskellige formål og eksempler: Svampemidler: tebuconazol - kaliumbicarbonat, Insektmidler: deltamethrin jernfosfat, Vækstreguleringsmidler: chlormequat-chlorid Glyphosat Chloridazon Deltamethrin Miljøstyrelsen [Pesticider og fakta] Side 3
Vigtige begreber og definitioner Giftig Et stofs giftighed afhænger af dosis - Paracelsus. Acceptabelt dagligt indtag: Den mængde at et stof, som et menneske dagligt kan indtage gennem et helt liv uden sundhedsmæssig risiko. Maksimalgrænseværdi (MRL): Den mængde af pesticidrester, der på være i en given fødevare målt som mg stof per kilogram fødevare Hvis et stof ikke er godkendt til anvendelse i en given fødevare sættes MRL til bestemmelsesgrænsen, også kaldet detektionsgrænsen, normalt på 0,01 milligram/kilogram Miljøstyrelsen [Pesticider og grundvand] Side 4
Hvordan vurderes pesticider? Omfattende krav til undersøgelser både dyreforsøg & reagensglasforsøg: Akut giftighed Længerevarende udsættelse for at undersøge effekter på lever, nyrer og andre organer Skader på arveanlæg genetiske ændringer Skader på fostre og forplantningsevnen Kræftfremkaldende effekter Nedbrydning og optagelse i kroppen Al tilgængelig information inddrages Der skal vises sammenhæng mellem mængden og effekten. Miljøstyrelsen [Pesticider og fakta] Side 5
Hvornår er det giftigt, sundhedsskadeligt eller farligt? Definition på ordet gift: En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner. Nogle giftstoffer virker hurtigt, mens andre kan være længe om at vise deres giftvirkning. Et stof som er giftigt for en organisme behøver nødvendigvis ikke at være det for anden. Giftighed fastlægges i dyreforsøg og afhænger af hvilken dosis, der dræber halvdelen af dyrene. Der er en risiko, hvis den dosis man udsættes for er højere end den laveste koncentration, der giver effekter i dyreforsøg. Normalt skal der være en sikkerhedsmargin på 100 for at anvendelsen vurderes at være sikker. Miljøstyrelsen [Pesticider og fakta] Side 6
Grænseværdier for drikkevand I EU: Politisk fastsat i drikkevandsdirektivet til 0,1 mikrogram/liter for pesticider og relevante nedbrydningsprodukter I Danmark: Politisk fastsat i drikkevandsdirektivet til 0,1 mikrogram/liter for pesticider og nedbrydningsprodukter Hvad er relevante nedbrydningsprodukter? Stoffer, der har en pesticideffekt, og nedbrydningsstoffer fra stoffer, der har en alvorlig sundhedseffekt. Miljøstyrelsen [Pesticider og fakta] Side 7
Pesticidforbruget Påstand: Forbruget af pesticider er stigende Fakta: Der er set et fald i forbruget målt efter pesticidernes belastning på 26 % siden 2011. Salget af aktivstoffer er faldende, undtaget hamstringstoppe. 8 / Miljøstyrelsen
Pesticider og sundhed Påstand: Vi kender ikke risikoen ved pesticider i fødevarer. Vi kender ikke langtidskonsekvenserne af de fleste kemikalier, og nogle er sågar mistænkt for at være kræftfremkaldende. Fakta: Pesticider er de mest undersøgte kemikalier, der er krav om langtidsforsøg for kræft, skader på fostre og forplantningsevnen og i nogle tilfælde på hjernens udvikling. Stoffer, der er vist kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg, fostre og forplantningsevnen kan kun godkendes under særlige omstændigheder. Pesticider godkendes kun, hvis de koncentration, der kan forekomme ved udsprøjtning eller som rester i fødevarer, ikke viser en risiko. 9 / Miljøstyrelsen
Glyphosat og sundhed Påstand: Glyphosat er kræftfremkaldende. Fakta: IARC: Mistænker glyphosat for at give kræft i dyreforsøg EU, EFSA og US EPA: Glyphosat er ikke mistænkt for at give kræft. Forskel: Kriterierne er forskellige. IARC s vurdering bygger på to dyreforsøg, der har vist kræft ved høje doser. EU, EFSA og US EPA vurderinger bygger på de samlede data weight of evidence - på samme måde, som alle andre kemikalier 10 / Miljøstyrelsen
Glyphosat og miljø Påstand: Glyphosat er det mest miljøbelastende pesticid. Fakta: Nej, faktisk er pesticidbelastningen for glyphosat-midler lav. Alternativerne har generelt en højere belastning. F.eks. MCPA Flere midler til økologisk brug har tilsvarende belastning per liter. Azadirachtin (NEEM) 11 / Miljøstyrelsen
Pesticider og effekter på hjernen Påstand: Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark Fakta: Der er enkelte pesticider, som er mistænkt for at påvirke hjernens udvikling. Derfor skal pesticider undersøges inden de markedsføres og revurderes, når der komme nye viden. Der henvises til et studie med resultater på organofosfater, der ikke er godkendt i Danmark. 12 / Miljøstyrelsen
Pesticider i fødevarer Påstand: Der er giftrester i fødevarer. Fakta: Rester i danske fødevarer er lavere end i andre lande og de ligger under den maksimalt tilladte koncentration. En stigning i fundprocent siger ikke noget om risikoen, men at der måles for flere stoffer og at prøverne udtages som en risikobaseret stikprøve og derfor kan der komme flere fund. Det er ikke giftigt at spise fødevarer med rester af pesticider. 13 / Miljøstyrelsen
Pesticider i urinen Påstand: Glyphosat i urinen betyder, at reguleringen af pesticider ikke er tilstrækkelig Fakta: Når der indtages små mængder af glyphosat i fødevarer, så er det ikke underligt, at det kan findes i urinen, det tyder på, at stoffet udskilles ikke at det er farligt. Organofosfater og nedbrydningsprodukter kan måles i urinen, de stoffer er nu forbudt at anvende i dansk produktion, men kan findes i udenlandske fødevarer særligt citrusfødevarer. Pesticider skal revurderes efter 10-15 år, men hvis der kommer afgørende ny viden kan godkendelsen genoptages. 14 / Miljøstyrelsen
Overvågning af grundvand og drikkevand Jordforureningsundersøgelser Screening for mange stoffer Overvågningsboringer Udvalgte stoffer forbudte og godkendte pesticider Råvand på vandforsyninger pesticidlisten i drikkevandsbekendtgørelsen Drikkevand Chloridazon desphenyl chloridazon methyl desphenyl chloridazon Miljøstyrelsen [Pesticider og fakta] Side 15
Pesticider i drikkevand Påstand: Der er ingen garantier mod sprøjtemidler i grundvand Fakta: Det er rigtigt, men det afgørende er om grænseværdien i drikkevandet bliver overtrådt. Godkendelsesordningen skal sikre at anvendelsen på markerne kan ske uden at grænseværdien bliver overskredet. Testmarker bruges til at vurdere modellerne under danske forhold. Boringsnære beskyttelsesområder kan beskytte boringer mod særlig risiko ved boringerne. Stoffer forbudt før år 2000 er F.eks. Chloridazon og dichlobenil Notat fra GEUS 2018 16 / Miljøstyrelsen
Bier Påstand: Det dræber vores bier. Fakta: Giftighed overfor bier undersøges. I Danmark har de tre neonikotinoider ikke været godkendt til udsprøjtning på marker. Det har de i mange andre EU lande. Bejdsning af frø til blomstrende afgrøder blev forbudt i 2013. Lige nu diskuteres om bejdsning af alle frø skal forbydes, selvom der ikke er vist en risiko Vinterdødelighed hos bi-familier: http://mst.dk/kemi/pesticider/bruger/bier-neonikotinoider-og-bejdsning-af-vinterraps/ 17 / Miljøstyrelsen
Pesticiders og naturen Påstand: Pesticiders påvirkning af økosystemer i det åbne land negligeres Fakta: Nej, løsningen er at man skal vurdere hele dyrkningssystemet, derfor skal landmænd dyrke efter integreret plantebeskyttelse de såkaldte IPM-principper. 18 / Miljøstyrelsen
19 / Miljøstyrelsen
Hvad er pesticidbelastning? Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er et mål for belastningen af sundhed, natur og grundvand. Pesticidbelastningen beregnes for tre hovedfaktorer: Sundhed: Giver et mål for den belastning, sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og udbringe pesticiderne. Miljøadfærd: Udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jord, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder og risiko for nedsivning til grundvand. Miljøeffekt: Er et mål for pesticidernes giftighed over for dyr og planter i marken (f.eks. regnorme og bier) og den omgivende natur (f.eks. fisk og fugle). 20 / Miljøstyrelsen
Vurdering af chloridazon og desphenyl chloridazon Chloridazon blev forbudt i Danmark i 1996, men er godkendt i de fleste EU lande. I Danmark var det i perioden 1964-1996 anvendt som et ukrudtsmiddel til roer, rødbeder og løg. Chloridazon er ikke klassificeret for sundhedsmæssige effekter: Stoffet er ikke akut giftigt ved indtagelse, ved inhalation eller ved optagelse over huden Stoffet er ikke øjen- eller hudirriterende Stoffet er ikke allergifremkaldende Chloridazon er ikke skadeligt for arveanlæggene, ikke kræftfremkaldende, ikke skadeligt for forplantningen eller fostre, og er ikke skadeligt for centralnervesystemet Acceptabelt dagligt indtag (ADI) er 0,1 milligram/kg legemsvægt/dag baseret på ikke-effekt niveau i rotter efter to års eksponering er 10 mg/kg legemsvægt/dag. Desuden er der fastsat en sundhedsmæssige acceptabel daglig indtagelse fra fødevarer på 500 mikrogram/dag for små børn og på 7000 mikrogram/dag for voksne. Miljøstyrelsen [Pesticider og grundvand] Side 21
Sundhedsbaseret grænseværdi WHO kriterierne må eksponering via drikkevand ikke udgøre mere end 10 % af ADI. Forudsat at en person drikker 2 liter/dag og vejer 60 kg, vil drikkevandsgrænsen for chloridazon således være: [(0,1 x 60)/10]/2 = 0,30 milligram/liter = 300 mikrogram/liter Der er udført en lang række toksikologiske forsøg med chloridazondesphenyl, undtagen studier om vedr. langtidseffekter, kræftfremkaldende egenskaber og multi-generations studier. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautorietet (EFSA) vurderer på baggrund af studierne med chloridazon-desphenyl, at dette nedbrydningsprodukt er af mindre eller sammenlignelig toksicitet med chloridazon. For børn fra ca. 3-12 mdr. gælder en anden sundhedsmæssige drikkevandsgrænse, idet man antager en vægt for børn på 5 kg og et dagligt drikkevandsindtag på 1 liter: [(0,1 x 5)/10]/1 = 0,05 milligram/liter = 50 mikrogram/liter. Miljøstyrelsen [Pesticider og grundvand] Side 22