Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat Høringsnotat Bekendtgørelse om inklusionsboliger, bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger samt vejledning om inklusionsboliger 1. Indledning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 25. januar 2017 sendt udkast til bekendtgørelse om inklusionsboliger, bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger samt vejledning om inklusionsboliger i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastene har som følge af en beklagelig fejl ikke været offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 22. februar 2017. Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Ankestyrelsen, Finans Danmark (ny samlende interesseorganisation for bank- og realkreditsektoren) og Erhvervsstyrelsen. Datatilsynet har sendt et standardsvar, hvori de ikke forholder sig til indholdet af bekendtgørelsen og vejledningen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra FSD, Landsbyggefonden, KL, LOS, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses landsorganisation og Socialpædagogerne og Beskæftigelsesministeriet. I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt efter relevante emner. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer til de enkelte emner følger efter i kursiv. Side 1 (15)
2. Generelle bemærkninger SAND De Hjemløses landsorganisation og Rådet for Socialt Udsatte er positive. Socialpædagogerne kvitterer for, at en række af deres bemærkninger i forbindelse med lovforslaget indgår i udkastene til bekendtgørelse og vejledning. 3. Støttekriterier LOS finder, at projektets målgruppe bør indsættes som et vurderingspunkt i forbindelse med de kriterier, der er angivet i bekendtgørelsen. LOS finder desuden, at projektets målgruppe bør præciseres, således af borgerne bliver tildelt det korrekte støtteniveau. I ansøgningsskemaet er der afsat plads til at beskrive projektets målgruppe. Det følger heraf, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen i ansøgningen skal beskrive målgruppen så præcist som muligt. Målgruppen indgår som en del af beskrivelsen af projektets overordnede ide, der er anført i bekendtgørelsens 4 som et af bedømmelseskriterierne. Det findes derfor ikke nødvendigt udtrykkeligt at angive målgruppen som bedømmelseskriterium. Høringssvaret giver herefter ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anledning til at ændre i bekendtgørelses- eller vejledningsudkastet. KL anfører, at det i lovens forarbejder var anført, at projekter, hvortil der alene skal gives et lille eller intet tilskud, ville blive prioriteret, hvilket ikke fremgår af det materiale, der har været i høring. KL antager derfor, at kommuner, der ansøger om det maksimale tilskud, ikke længere vil være udelukket. Af bekendtgørelsesudkastets 4 fremgår, at blandt andet det ansøgte tilskud indgår som et blandt flere parametre i vurderingen af ansøgningen. Hvis flere projekter ellers står lige, vil det projekt, hvortil der søges det mindste tilskud som udgangspunkt blive foretrukket. Det er således ikke og var heller ikke i lovforslagets bemærkninger forudsat, at størrelsen af det ansøgte tilskud i sig selv skulle kunne diskvalificere en ansøgning. Det nye er blot, at der nu fastsættes et absolut maksimum for tilskuddet. 4. Boligen FSD finder, at også ældreboliger bør kunne tages i brug som inklusionsboliger med statstilskud. Side 2 (15)
Det er fastsat i loven, at alene almene familieboliger kan udlejes som inklusionsboliger. Hvis ældreboliger ommærkes til familieboliger, vil også disse kunne tages i brug som inklusionsboliger. Den nævnte bemærkning kan herefter ikke give anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. KL anfører, at man med fordel kan samtænke deleboliger/kollektive bofællesskaber og inklusionsboliger, idet de fleste deleboliger med stor sandsynlighed kan leve op til definitionen på inklusionsboliger. Det fremgår såvel af lovforslagets bemærkninger som af udkastet til vejledning, at inklusionsboliger kan etableres som kollektive bofællesskaber. LOS anfører, at det af vejledningens punkt 5 fremgår, at en stor koncentration af borgere med sociale problemer kan være uhensigtsmæssigt såvel for borgeren som for det omkringliggende boligområde. Det angives, at placeringen af inklusionsboliger skal overvejes i forhold borgerens udvikling, herunder særlig opmærksomhed ved placering i særligt udsatte boligområder. LOS bemærker i forlængelse heraf, at psykisk og socialt sårbare personer har behov for forudsigelighed og tryghed, hvilket omskiftelige og usikre omgivelser ikke kan tilbyde. Derfor anbefaler LOS, at boligorganisationen ikke tilbyder sårbare borgere inklusionsboliger i allerede særligt udsatte boligområder, eftersom dette kan forværre borgernes situation. Det skal aftales mellem boligorganisationen og kommunalbestyrelsen, hvilke boliger der skal søges udlejet som inklusionsboliger. Det bør derfor, før ansøgning om støtte indgives, overvejes nøje, hvilke boliger det vil være hensigtsmæssigt at anvende til formålet. Dette gælder, som det fremgår af vejledningen, ikke mindst, hvis boligerne tænkes etableret i et særligt udsat boligområde. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte faste kriterier for, hvilke boliger der kan godkendes som inklusionsboliger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen må lægge til grund, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan leve op til det ansvar, de har i forbindelse med ansøgningen. Hertil kommer, at det følger af bekendtgørelsens 4, at boligafdelingens karakteristika indgår som et blandt flere elementer i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af de indkomne ansøgninger. Side 3 (15)
Bemærkningen giver ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anledning til at ændre bekendtgørelses- eller vejledningsudkastet. 5. Huslejen og huslejetilskuddet SAND De Hjemløses landsorganisation finder, at et huslejetilskud på højst 1000 kr. månedligt på forhånd vil udelukke mange kontanthjælpsmodtagere på de laveste ydelser. Netop disse personer ville kunne have glæde af en inklusionsbolig. Man finder derfor, at der bør afsættes et større beløb til projektet. Også Rådet for Socialt Udsatte finder, at et maksimalt huslejetilskud på 12.000 kr. pr. bolig er for lavt. Den samlede udgiftsramme for inklusionsboligordningen er fastsat i satspuljeaftalen. Det maksimum, der fastsættes i bekendtgørelsesudkastet, har til formål at undgå, at en meget stor del af den samlede støtte anvendes til huslejetilskud. Det bemærkes i øvrigt, at det maksimale huslejetilskud fastsættes dels som et beløb pr. m 2, dels som et maksimum pr. bolig. Sidstnævnte maksimum er tænkt som et gennemsnit for hele projektet. Dette fremgår også af det udkast til vejledning, der har været i høring. Bemærkningen har givet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anledning til at præcisere dette i bekendtgørelsesudkastet. KL finder, at der er behov for en præcisering af, om huslejestigninger som følge af renoveringsprojekter vil betyde, at man må afbryde projektet, idet der henvises til det maksimum for huslejetilskud, der fastsættes i bekendtgørelsen. Den omstændighed, at huslejen stiger, har ikke nødvendigvis til følge, at projektet må afbrydes, men lejestigninger vil ikke kunne kompenseres via et forøget statstilskud. Hvis der er tale om huslejestigninger af en størrelse, der medfører, at huslejen efter fradrag af statstilskuddet kommer til at overstige målgruppens betalingsevne, vil dette derfor i praksis kunne medføre, at projektet ikke vil kunne løbe videre. For så vidt muligt at undgå, at boliger med forventelige store lejestigninger tages i brug som inklusionsboliger, vil det i ansøgningsskemaet skulle oplyses, om der er iværksat eller planlagt større projekter eller aktiviteter, som vil medføre ekstraordinære huslejestigninger. Herudover vil den forventede lejestigning skulle oplyses. Side 4 (15)
Den nævnte bemærkning giver herefter ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Der er indsat en bemærkning om spørgsmålet i vejledningsudkastets afsnit 2.2.2. Høringssvaret giver ikke i øvrigt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen KL spørger, om det fastsatte tilskudsmaksimum på 12.000 kr. pr. bolig også gælder værelser i kollektive bofællesskaber. Det maksimale huslejetilskud fastsættes dels som et beløb pr. m 2, dels som et maksimum pr. bolig. Sidstnævnte maksimum er et gennemsnit for hele projektet, mens det førstnævnte gælder for hver enkelt bolig. De fastsatte maksima gælder også for boliger/værelser i kollektive bofællesskaber. Værelser i kollektive bofællesskaber vil typisk være så små, at det maksimale kvadratmetertilskud vil danne overgrænsen for huslejetilskud til den pågældende bolig. Derved udelukkes et huslejetilskud svarende til det gennemsnitlige maksimum pr. bolig. LOS finder, at det bør fastsættes, hvordan det skønnede udlejningsomfang for det følgende år, der skal indberettes til Udbetaling Danmark, defineres. Det fremgår af bekendtgørelsens 12, stk. 1, at udbetaling af huslejetilskud sker på grundlag af en indberetning fra boligorganisationen af et skønnet støtteberettiget udlejningsomfang i det følgende år. Et sådant skønnet udlejningsomfang kan af gode grunde ikke nærmere defineres, idet det forudsættes, at indberetningen sker på grundlag af et kvalificeret skøn. Der er i vejledningen indsat en bemærkning om, at det vil være naturligt at inddrage kommunalbestyrelsen i skønnet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder ikke i øvrigt anledning til at ændre i bekendtgørelses- eller vejledningsudkastet. 6. Anvisning og målgruppe Socialpædagogerne finder, at målgruppen med fordel kan beskrives nærmere. I kombination hermed kan andre sociale tilbud, som græn- Side 5 (15)
ser op til inklusionsboligtilbuddet beskrives nærmere. Dette kan samtidig bidrage til at give et bedre indblik i målgruppen samt i den sociale viceværts funktion og rolle. Det vurderes ikke at være muligt eller hensigtsmæssigt med en nærmere beskrivelse af målgruppen, der er meget bred, og samspillet med ydelser efter anden lovgivning, da der altid vil være tale om et konkret skøn over borgerens behov. Med hensyn til den sociale viceværts rolle, skal denne være beskrevet i ansøgningsmaterialet. Socialpædagogerne finder, at der ud over en vurdering af borgerens behov i forhold til individuel bolig eller bofællesskab også bør foretages en vurdering i relation til det omkringliggende bomiljø og hvordan miljø/naboer forberedes, informeres og inddrages for at sikre en god inklusion. Af afsnit 5 i udkastet til vejledning fremgår, at miljøet i boligområdet skal indgå i overvejelserne om placering af inklusionsboligerne. Af afsnit 6 fremgår, at der ved anvisningen tages højde for et velfungerende boligmiljø, herunder boligernes karakter og beliggenhed. Den nævnte bemærkning giver herefter ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 7. Lejevilkårene SAND De Hjemløses landsorganisation kritiserer, at der er tale om midlertidige tilbud, da tryghed er en væsentlig faktor for succes, men bifalder, at kommunen skal anvise lejeren en anden bolig ved lejemålets udløb. Der er tale om et lovbestemt vilkår. Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer. LOS anfører, at det tidsbegrænsede lejemål om inklusionsboliger undtagelsesvis kan forlænges. Af vejledningens afsnit 7 fremgår, at der ikke er fastsat nogen absolut grænse for lejerens samlede boperiode, men at der ikke kan ske langvarige eller gentagne forlængelser. LOS mener, at formuleringerne ikke klart fastsætter, at borgerens lejekontrakt helt undtagelsesvist kan forlænges. Det anføres videre, at det Side 6 (15)
fremgår af vejledningen, at lejekontrakten kan forlænges, hvis den pågældende borger er inde i en god udvikling, men endnu har behov for en kortere periode i boligen med de tilknyttede sociale støttefunktioner. I forlængelse heraf anføres det, at det, da formålet med inklusionsboligerne er at borgerne udvikler sig, må antages, at den overvejende del af borgerne vil komme ind i en god udvikling. LOS mener, at det bør klarlægges, hvilke undtagelsestilfælde, der kan begrunde en forlængelse af lejemålet. Det følger af almenboliglovens 62 a, stk. 3, at lejeperioden ikke kan overstige 2 år, men efter kommunalbestyrelsens afgørelse undtagelsesvis kan forlænges ud over den aftalte lejeperiode, hvis lejeren fortsat skønnes at have behov for inklusionsboligen. Der er således tale om et lovbestemt vilkår. Lejeperioden må fra begyndelsen fastsættes på en sådan måde, at borgerens problemer kan forventes løst inden for denne periode. Det skal derfor have undtagelsens karakter, at den oprindeligt fastsatte lejeperiode forlænges. Kommunalbestyrelsens beslutning om forlængelse af lejeperioden (eller opsigelse af lejemålet inden dettes aftalte udløb) skal ske på grundlag af en konkret vurdering af borgerens situation og muligheden for, at denne kan opnå et forøget udbytte af en kortere forlængelse af lejeperioden. 8. Den socialpædagogiske indsats LOS finder, at det bør præciseres, om det maksimale timetal på gennemsnitligt 5 timer pr. beboer må anses som et maksimalt timeantal for hvad boligorganisationen må levere. Det fremgår af udkastet til vejledning, at bestemmelserne om statsstøtte til inklusionsboliger ikke giver hjemmel til, at boligorganisationen eller boligafdelingen kan yde supplerende støtte til etablering eller drift af boligerne. Ligeledes fremgår, at der intet er til hinder for, at der modtages supplerende finansiering fra private aktører til etablering eller drift af inklusionsboligerne. Antallet af støttetimer fastsættes i tilsagnet om statsstøtte og må ifølge bekendtgørelsens 6, stk. 2, maksimalt udgøre gennemsnitligt 5 timer ugentligt pr. beboer. Det fastsatte timetal er grænsen for, Side 7 (15)
hvad boligorganisationen må og skal yde, medmindre der opnås supplerende finansiering fra private kilder. Bemærkningen giver ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anledning til at ændre i bekendtgørelses- eller vejledningsudkastet. LOS finder, at det bør præciseres, hvornår en borger henvises til en inklusionsbolig med socialpædagogisk støtte eller skal visiteres til at modtage støtte efter serviceloven i eget hjem. Desuden bør lovgiver sikre, at gentagne forlængelser af lejeperioden ikke erstatter støtteydelser i eget hjem eller midlertidige botilbud efter serviceloven. Det fremgår såvel af lovforslagets bemærkninger som af vejledningen, at en inklusionsbolig ikke må erstatte andre kommunale ydelser, men skal være et supplement til disse. Dette følger også af, at kommunernes forpligtelser efter anden lovgivning gælder i forhold til alle borgere, herunder altså også lejere af inklusionsboliger. Vurderingen af borgerens støttebehov foretages konkret af kommunalbestyrelsen. Hvis boligorganisationen eller den sociale vicevært finder, at det er et andet tilbud, borgeren skal have, må det forventes, at de retter henvendelse til kommunalbestyrelsen herom. LOS finder, at det bør præciseres, hvordan boligorganisationen dokumenterer, at kvalificereret socialstøtte bliver leveret til beboerne. Boligorganisationen har ansvaret for, at der ydes kvalificeret støtte, og kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de almene boligorganisationer og i den forbindelse også med, at de sociale støttefunktioner leveres som forudsat, herunder at de leveres af kvalificeret personale. LOS anfører, at det fremgår af bekendtgørelsen, at udbetaling af støtte kan bringes helt eller delvist til ophør, hvis formålet med støtten ikke opfyldes, herunder ved udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter. LOS mener, at det bør præciseres, hvilke forhold der kan gøre sig gældende, for at formålet ikke længere opfyldes. Herudover bør kommunalbestyrelsen løbende sikre, at boligorganisationen opfylder formålet, idet de modtager statsstøtte. Side 8 (15)
Det vurderes ikke muligt eller hensigtsmæssigt at sætte faste regler for, hvornår støtte til socialpædagogisk bistand helt eller delvist skal bringes til ophør. Det følger af kommunalbestyrelsens almindelige tilsynspligt, at den løbende skal sikre sig, at formålet med støtten opfyldes. SAND De Hjemløses landsorganisation finder, at ansættelse af sociale viceværter er en nødvendig forudsætning for, at projektet kan føres ud i livet. Imidlertid har man dårlige erfaringer med sociale viceværter, der er arbejds- og tidsmæssigt alt for belastede. Der udtrykkes derfor håb om, at der reelt afsættes den nødvendige tid til den sociale viceværts opgaver. Også Rådet for Socialt Udsatte påpeger, at der bør være afsat tilstrækkeligt med ressourcer til den sociale viceværtordning. Det er i bekendtgørelsesudkastet fastsat, at der ikke kan gives tilsagn om støtte til projekter, hvor de sociale støttefunktioner i gennemsnit overstiger 5 timer pr. uge pr. beboer i inklusionsboligerne. Inden for dette gennemsnit kan rummes beboere med meget lille behov, f.eks. i en afviklingsperiode, og beboere med større behov. Den støtte, der tilbydes i inklusionsboligerne, må ikke erstatte den bistand, kommunerne efter andre regler skal tilbyde. Det er således heller ikke meningen, at boligerne skal benyttes af personer med så tunge problemer, at de f.eks. har behov for et botilbud efter serviceloven. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at foretage denne afgrænsning, ligesom det er kommunalbestyrelsen, der ved anvisning af en konkret borger skal sikre, at der tages det fornødne hensyn til dennes behov sammenholdt med de ressourcer, der er til rådighed i tilknytning til inklusionsboligerne. Hertil kommer, at et højere maksimum vil begrænse det antal boliger, der kan ydes tilskud til. anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. SAND De Hjemløses landsorganisation finder det centralt for projektets succes, at de sociale viceværter ansættes (og afskediges) i tæt samarbejde med brugerne. Der henvises til, at det er en forudsætning for succes, at der er den nødvendige kemi og tillid mellem beboer og den sociale vicevært. Side 9 (15)
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte et krav om inddragelse af brugerne ved ansættelse af social vicevært. Dels vil der typisk være tale om, at den første sociale vicevært skal ansættes, før inklusionsboligerne er udlejede som sådanne, dels vil beboergruppen som følge af lejekontrakternes løbetid være hyppigt skiftende. anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. I vejledningen er i afsnit 9 indsat en bemærkning om, at beboerne kan inddrages i det omfang, dette findes hensigtsmæssigt. SAND De Hjemløses landsorganisation udtrykker undren over, at frivillige organisationer, der inddrages i arbejdet med at yde den sociale støtte, ikke kan honoreres for deres faglige indsats. Et honorar til frivillige organisationer strider mod tanken om frivilligt arbejde og vil indebære, at der opstår et ansættelsesforhold. Der er intet til hinder for, at medlemmer af frivillige organisationer ansættes af boligorganisationen til at dække en del af de opgaver, der ellers skulle løses af den sociale vicevært. Det vil være en betingelse, at den samlede udgift kan indeholdes inden for det bevilgede tilskud. Den nævnte bemærkning giver herefter ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen KL finder, at afsnittet om ansættelse giver praktiske problemstillinger, idet man finder det problematisk, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan trække finansieringen tilbage, hvis kommunen ikke opnår indflytning i tide. Det påpeges, at det ikke altid er muligt at forudse, hvornår boligerne kan tages i brug som inklusionsboliger, og at det vil medføre øgede udgifter for de øvrige beboere, da lønudgiften ved støttebortfald kun kan dækkes via huslejen. Af hensyn til muligheden for at styre økonomien i ordningen, er det nødvendigt at fastsætte en frist for projektets igangsættelse. Fristen fastsættes til senest 12 måneder efter datoen for styrelsens støttetilsagn. En længere frist kan dog fastsættes i støttetilsagnet, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at fristen overskrides. Der vurderes derfor at være taget tilstrækkelig højde for vanskelighederne ved at forudse et præcist tidspunkt for projektets påbegyndelse og de enkelte boligers ibrugtagning som inklusionsboliger. Side 10 (15)
Lønudgiften til den sociale vicevært eller andre omkostninger forbundet med inklusionsboligerne må under ingen omstændigheder indregnes i huslejen for afdelingens beboere, der således ikke vil få en merudgift som følge af inklusionsboligerne. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen må ved deres ansøgning om støtte opgøre de forventede omkostninger på en måde, så der ikke opstår behov for supplerende finansiering. KL anfører, at der er en problematik omkring det lave antal timer, der kan gives støtte til, idet dette vil betyde, at det kan være vanskeligt at tiltrække kvalificereret personale. Det anføres videre, at en måde at undgå denne problemstilling kunne være, at man kan definere fælles projekter på tværs af afdelinger og boligorganisationer. Det fremgår klart af vejledningen og det tilhørende ansøgningsskema, at der kan indgives en samlet ansøgning for flere afdelinger i samme boligorganisation, hvis det ønskes, at et projekt skal omfatte mere end en afdeling. Desuden er der i ansøgningsskemaet mulighed for at anføre, at støtteansøgningen er betinget af, at flere andre navngivne boligorganisationer ligeledes opnår støttetilsagn. Den mulighed, som KL efterlyser, er således allerede forudsat. 9. Andre emner LOS finder, at det bør afklares, hvordan inklusionsboliger godkendes til at varetage psykisk og socialt sårbare personer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger om støtte til inklusionsboliger. Der vil altid være tale om en konkret vurdering, hvori flere parametre indgår. Herudover er der ikke forudsat nogen særlig godkendelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tale om et behandlingstilbud, og at boligerne ikke må anvises til personer med så svære problemer, at de i stedet har brug for f.eks. et botilbud efter serviceloven. Side 11 (15)
Den nævnte bemærkning giver herefter ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen LOS påpeger, at det ikke er angivet i vejledningens pkt. 2.2.1. om tilskud til ombygning og indretning, om boligen efter en specifik periode kan anvendes til almindelige almene familieboliger. Det er et generelt princip i reglerne om almene boliger, at løbende støtte kan bringes til ophør, hvis betingelserne for støtten ikke længere er til stede. Derimod vil der ikke kunne blive tale om tilbagebetaling af allerede ydet støtte. Det forhold, at der er givet statsstøtte til ombygning og indretning ved etableringen af inklusionsboliger, medfører derfor ikke, at boligerne ikke senere kan tages i brug som almindelige almene familieboliger. Dette kan være tilfældet, hvis boligerne ikke kan udlejes som inklusionsboliger, når projektperioden er udløbet, eller hvis kommunalbestyrelsen og boligorganisationen enes om at standse projektet i utide. Bemærkningen giver herefter ikke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 10. Myndighedssvar Erhvervsstyrelsen har ikke bemærkninger, da bekendtgørelserne og vejledningen ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Beskæftigelsesministeriet har læst bekendtgørelsen igennem som ansvarlig for rammelovgivningen om Udbetaling Danmark. Ministeriet udtaler i den forbindelse, at det fremgår af bekendtgørelsens 18, at den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af støtte efter bekendtgørelsen udføres af Udbetaling Danmark efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens nærmere retningslinjer, jf. 173 177 i almenboligloven. Ministeriet finder det uklart, hvad der menes med henvisningen til nærmere retningslinjer. Udbetaling Danmarks kompetencer fremgår enten af lov eller bekendtgørelser. Der spørges derfor, om der henvises til retningslinjer udstedt i bekendtgørelsesform i medfør af almenboligloven 177, stk. 2, og om indholdet i retningslinjerne. Videre anføres, at Udbetaling Danmark ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra ressortministerierne. Det anbefales derfor hvis der er behov for det at retningslinjer for samarbejde mellem Udbetaling Danmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, fastsættes i bekendtgørelse, vejledning eller alternativt ved at aftale arbejdsgange. Side 12 (15)
Den bestemmelse i almenboligloven, som Beskæftigelsesministeriet henviser til, er en overordnet kompetencebestemmelse. Det følger af almenboliglovens 177, stk. 2, at transport-, bygningsog boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Udbetaling Danmarks administration af sager efter 173. Disse bestemmelser gælder for alt alment byggeri, således også for inklusionsboliger. Nærmere regler om Udbetaling Danmarks opgaver og beføjelser er fastsat i bekendtgørelsen om inklusionsboliger 10-14 om udbetaling af støtte. Hvad angår nærmere retningslinjer for administrationen, har praksis hidtil været, at der ved nye ordninger i fællesskab mellem ministeriet (nu Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen) og Statens Administration (nu Udbetaling Danmark) udarbejdes et såkaldt procedurenotat, der fastlægger de nærmere retningslinjer for regnskabsføringen af ordningen. For inklusionsboligerne vil der også efter aftale mellem Udbetaling Danmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blive udarbejdet et sådant procedurenotat. Bemærkningen har herefter givet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anledning til at lade bekendtgørelsesudkastets 18 udgå som overflødig. Side 13 (15)
Bilag 1 Advokatrådet Ankestyrelsen BL BOSAM Byggeskadefonden Bedre Psykiatri Bygherreforeningen Center for Boligsocial Udvikling Danmarks Lejerforeninger Dansk Socialrådgiverforening Danske Handicaporganisationer Datatilsynet Den Danske Dommerforening Det centrale handicapråd Ejendomsforeningen Danmark Foreningen Danske Revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Frivilligrådet Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen KL (Kommunernes Landsforening) Landsbyggefonden Lejernes Landsorganisation i Danmark LOS Psykiatrifonden Realkreditforeningen Realkreditrådet Rådet for Socialt Udsatte SAND De hjemløses Landsorganisation SBH Side 14 (15)
Sind Socialchefforeningen Socialpædagogerne Statens Administration Udbetaling Danmark. Udkastene har desuden været i høring hos: Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet Erhvervsstyrelsen Sundheds- og Ældreministeriet. Side 15 (15)