Til parterne på vedlagt høringsliste Dyrevelfærd & Veterinærmedicin J.nr. 2018-15-31-00431 Ref. BEBTH Dato: 12-10-2018 Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Høringen Hermed sendes udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr i høring. I nærværende ombæring er det udelukkende bekendtgørelsens bestemmelser om halekupering af grise, der ændres. Fødevarestyrelsen anmoder udelukkende om høringssvar vedr. bestemmelser, der regulerer halekupering af grise. Styrelsen anser sig derfor ikke forpligtet til at tage bemærkninger angående de andre bestemmelser i bekendtgørelsen i betragtning ved det videre arbejde med nærværende bekendtgørelsesændring. Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringsvar senest fredag den 9. november 2018. Høringssvar bedes sendt til Fødevarestyrelsen på 15@fvst.dk med c.c. til bb@fvst.dk, ribo@fvst.dk og bebth@fvst.dk med angivelse af j.nr. 2018-15-31-00431 i emnefeltet. De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse. Bekendtgørelsesudkastet er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte liste. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til Birte Broberg og Rikke Bonnichsen på 72 27 69 00. Ændringerne Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr er en gennemførelse af EUregler om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin 1. Baggrunden for nærværende ændringer i bekendtgørelsen er, at Danmark skal leve op til EUkommissionens fortolkning af EU-regler om halekupering af grise. Halekupering er et fysisk indgreb i dyrets krop, hvor ca. halvdelen af grisens hale klippes af. Halekupering foretages inden for grisens 2.-4. levedøgn, og har til formål at reducere forekomsten af halebidning. Halebid er smertefuldt, og det kan medføre 1 Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave).
inficerede sår, der kan udvikle sig til blodforgiftning. Infektionerne kan i værste fald resultere i, at grisen må aflives. Men det kan også føre til at grisens vækst sættes tilbage pga. nedsat ædelyst, ligesom hele eller dele af grisen ved slagtningen kan konstateres uegnet til human konsum. Halebidning skyldes flere faktorer. Som væsentlige faktorer er der identificeret en række miljø-, ernærings- og opdrætsmæssige faktorer, der udgør risici for halebidning. Disse faktorer vedrører mangel på tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale, konkurrence om mad og plads, dårlig sundhedstilstand, eller klimaeller ventilationsforhold. Udkastet til bekendtgørelsen indeholder ændringer i 4 og 11, samt indsættelse af ny 5, og bilag 1, der i det vedlagte er fremhævet med vis ændringer. Der foreslås indført krav om risikovurdering med en tilhørende handlingsplan og om skriftlig dokumentation for forekomst af halebidning. For sidstnævnte er der tale om, at stramme op på et allerede eksisterende dokumentationskrav. Med bekendtgørelsesændringen vil det blive præciseret, at dokumentationen skal være skriftlig, og hvad den skal indeholde. EU-Kommissionen har i sine bestræbelser på at reducere antal halekuperede grise iværksat en række initiativer. Disse omfatter udarbejdelse af en henstilling 2, gennemførelse af audits i en række lande, herunder Danmark, og krav om at medlemsstaterne udarbejder en handlingsplan med henblik på at forbedre deres kontrol af svinedirektivets regler om halekupering. Kommissionens initiativer forudsætter handling både fra svineproducenternes og medlemsstaternes side. Svineproducenterne forventes at udarbejde en risikovurdering og bedre dokumentation for forekomst af halebid, mens medlemsstaterne forventes at styrke kontrollen af svinedirektivets regler om risikoparametre for halebidning. Skriftlig dokumentation for forekomst af halebidning I Fødevarestyrelsens nuværende kontrol i svinebesætninger indhentes der dokumentation i form af en mundtlig erklæring fra svineproducenten om, at der har været og fortsat forventes at blive problemer med halebid, hvis ikke pattegrisene haler bliver kuperet. Der vil fremadrettet være et skriftligt dokumentationskrav for forekomst af halebidning, hvis svineproducenten ønsker at halekupere sine pattegrise. Svineproducenten skal således kunne fremvise et dokument, der viser, hvornår og i hvilket omfang der har været problemer med halebid i besætningen og alvoren af skader på haler som følge af halebidning. Dokumentationen kan eventuelt være i form af digitale billeder, når blot de opfylder ovenstående. Foranstaltninger for at forhindre halebidning skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering 2 Kommissionens henstilling (EU) 2016/336 om anvendelse af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin for så vidt angår foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering Side 2 af 5
Ændringerne i bekendtgørelsen vil overordnet betyde, at der stilles krav om en risikovurdering både i besætninger, der halekuperer pattegrise, og i besætninger, der modtager halekuperede grise. De påkrævede risikoparametre svarer til de risikoparametre, der fremhæves i EU- Kommissionens henstilling. Se bilaget i bekendtgørelsesudkastet. Der er tale om en vurdering af besætningens staldforhold og driftsledelsessystemer i forhold til overholdelse af gældende lovgivning. Det er således ikke noget nyt, at svineproducenten skal foretage vurderingen. Det nye ligger i, at det skal dokumenteres, at denne vurdering foretages. Foruden en vurdering af staldforhold eller driftsledelsessystemer, skal risikovurderingen indeholde en handlingsplan. I handlingsplanen skal svineproducenten beskrive, hvornår eventuelt identificerede utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer påtænkes udbedret. Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør halekupering, skal risikovurderingen indeholde en handlingsplan, der beskriver, hvordan besætningen vil forsøge med gradvis ophør af halekupering, henholdsvis modtage grise, der ikke er halekuperede. Der kan være forhold, som en svineproducenten ikke har mulighed for at rette op på uden væsentlige økonomiske omkostninger. Det kan f.eks. være, hvis ventilationssystemet bør udskiftes. Derfor vil det blive nødvendigt at acceptere en længere periode til at rette op på disse forhold i sådanne situationer, og at der halekuperes i denne periode. Kravet om, at risikovurderingen er foretaget, vil dog først have virkning fra den 1. april 2019. Overgangsbestemmelsen på tre måneder for risikovurderingen er fastsat af hensyn til, at svineproducenten skal have tilstrækkelig tid til at udarbejde en risikovurdering - eventuelt i samarbejde med dyrlæge, rådgiver, m.fl. Dokumentation for at der er behov for halekuperede grise Der vil desuden blive krav om, at modtagere af halekuperede grise skal fremlægge skriftlig dokumentation for, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Dette gælder såvel aftagere i Danmark, som aftagere i andre lande. Fødevarestyrelsen finder, at kravet om en risikovurdering skal gælde for alle besætninger. I besætninger med sohold skal der således indhentes dokumentation for, at der er behov for, at grisene skal være halekuperede i aftagerbesætningen. Dokumentationen indhentes enten direkte eller via en mellemhandler. Hvis grisene eksporteres, skal der ligeledes indhentes dokumentation enten via mellemhandler eller direkte fra besætningerne i aftagerlandet. Kravet om, at modtagerbesætningen af smågrise skal fremlægge skriftlig dokumentation for, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise, vil have virkning fra den 1. juli 2019. Årsagen hertil er, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå problemer med at indhente dokumentation fra aftagere af smågrise, især når disse udføres til andre lande. Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser Side 3 af 5
Ændringerne medfører, at svineproducenten pålægges en øget administration i forhold til tidligere. Der er administrative byrder for erhvervet forbundet med et krav om en risikovurdering og skriftlig dokumentation for halebid. Bekendtgørelsesudkastet er sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har foretaget en AMVAB-måling, der er en metode, hvorpå man måler de administrative byrder for virksomhederne, der er forbundet med at skulle efterleve konkrete lovkrav. Målingen viser, at de forventede administrative byrder årligt er på 14,3 mio. kr. Det er Fødevarestyrelsens forventning, at Kommissionens henstilling samt fokus i øvrigt vil føre til, at de øvrige medlemslande vil iværksætte lignende tiltag. På den baggrund vurderes byrderne ikke at være konkurrenceforvridende. Fødevarestyrelsen estimerer, at de øvrige efterlevelsesomkostninger til oprettelse af prøvekuld vil være relativt begrænsede og samlet under 1 mio. kr. i de første to år. Forholdet til EU retten Der er tale om minimumsimplementering af EU-regler. Forholdet til reglerne om krydsoverensstemmelse (KO) Kravet om dokumentation af problemer med halebid, jf. 4, stk. 2, i høringsudkastet er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Ifølge KO-krav 3.41, delkrav 2 må Hverken haleklipning eller formindskelse af hjørnetænder må foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter eller andre svins ører eller haler. Ændringen af bekendtgørelsen indebærer krav om skriftlig dokumentation, der er nærmere defineret, hvilket vurderes at ligge inden for rammerne af KO-krav 3.41, delkrav 2, men altså ud over delkravets formulering. Dette betyder, at der i KO-kontrollen fremover vil blive kontrolleret om dokumentationen er skriftlig, ligesom selve indholdet af dokumentationen skal opfylde kravene. Kravet om risikovurdering, jf. 5 og bilag 1 i høringsudkastet, er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Ifølge KO-krav 3.41, delkrav 2 må Inden udførelsen af disse procedurer [haleklipning] skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer skal derfor ændres. Ændringen af bekendtgørelsen indebærer, at de andre foranstaltninger, der skal træffes, inden svineproducenten tyer til haleklipning, skal identificeres ved en risikovurdering, hvilket vurderes at ligge inden for rammerne af KO-krav 3.41, delkrav 2, men altså ud over delkravets formulering. Dette betyder, at der i KO-kontrollen fremover vil blive kontrolleret, om der er foretaget en risikovurdering, men selve indholdet af risikovurderingen vil ikke blive kontrolleret, fordi risikovurderingen er et værktøj til at identificere overholdelse af både EU-regler og danske regler, som vanskeligt skilles ad. Vurdering af overholdelse af principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering og for agil erhvervsrettet regulering Side 4 af 5
Det vurderes, at ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr vedrørende risikovurdering og skriftlighed opfylder de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Implementeringsudvalget har vurderet, at der ikke er tale om overimplementering. I relation til agil erhvervsrettet regulering vurderer Fødevarestyrelsen, at bekendtgørelsesændringerne ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forretningsmodeller, hvorfor Fødevarestyrelsen vurderer, at principperne ikke er relevante. TER har oplyst, de ingen bemærkninger hertil har. Miljømæssige konsekvenser Der er ikke foretaget en miljøkonsekvensvurdering af bekendtgørelsen, da Fødevarestyrelsen har vurderet, at ændringerne ikke påvirker miljøet væsentligt anderledes end den gældende bekendtgørelse. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Der henvises til de enkelte bestemmelsers omtale ovenfor for, hvornår de har virkning fra, hvis denne afviger fra 1. januar. Side 5 af 5