Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering af forsøg med læreruddannelsen i henhold til Undervisningsministeriets syv udmeldte principper. Evalueringen er gennemført i februar-marts 2010 og indeholder: a) Følgegruppens generelle forsøg med naturfag (øget rekruttering og opretholdelse af faglige miljøer i læreruddannelsen sam bedre linjefagsdækning i folkeskolen) b) Forsøg med fysik/kemi og natur/teknik (bedre linjefagsdækning i folkeskolen) c) Engelsk som 1. linjefag (udvikling af læreruddannelsen og bedre linjefagsdækning i folkeskolen) d) Historie og idræt som 36 ECTS point linjefag (bedre linjefagsdækning i folkeskolen) Evalueringen har to foki: Studerendes begrundelser for valg af linjefag omfattet af forsøgsordningen. Hvad siger de studerende om deres overvejelser over valg af forsøgsfag? Uddannelsesstedernes begrundelser for at indgå i forsøget. Hvad siger uddannelsesstederne om deres overvejelser og begrundelser for at have valgt at ansøge om de konkrete forsøg? Metodebeskrivelse Dataindsamlingen er dels foregået gennem telefoninterview med studerende, dels gennem fokusgruppeinterview med ledelsesrepræsentanter, undervisere og studievejledere på de involverede uddannelsessteder. 7 læreruddannelsessteder har været involveret i evalueringen. Uddannelsesstederne er blevet udvalgt ud fra følgende kriterier: Hvor der foregår forsøg med læreruddannelsen Geografisk spredning, herunder spredning mellem land og by Spredning mellem store og små uddannelsessteder Der er gennemført 92 telefoninterview med studerende fra 7 læreruddannelsessteder. Interviewene er gennemført med såvel lukkede som åbne spørgekategorier og er blevet indsamlet og databehandlet med SurveyXact i perioden februar marts 2010. Side 1 af 11
Der er afholdt fokusgruppeinterview på 7 læreruddannelsessteder med deltagelse af i alt 25 ledelses- og underviserrepræsentanter. Evalueringen forholder sig til forsøgenes formål og tager udgangspunkt i det indsamlede kvalitative og kvantitative datamateriale. Hvert forsøg er behandlet særskilt og afsluttes med evalueringsgruppens vurderinger og eventuelle anbefalinger. Rapportens opbygning Rapporten indeholder fire særskilte evalueringer af de udmeldte forsøg: A) Følgegruppens generelle forsøg med naturfag B) Sidestilling af fysik / kemi og natur / teknik med de øvrige naturfag (biologi og geografi) som fag på 36 ETCS point C) Engelsk som ét af de obligatoriske linjefag samt international linje med undervisning på engelsk i alle fag på første studieår D) Historie og idræt på 36 ECTS point I hver del indgår først data og udsagn fra de interviewede studerende og dernæst udsagn fra fokusgruppeinterview med uddannelsesledere, undervisere og studievejledere. Hver del afsluttes med evalueringsgruppens eventuelle anbefalinger. Rapporten afsluttes med en samlet vurdering i forhold til evalueringens opdrag. A. Evaluering af forsøg med læreruddannelsen: Følgegruppens generelle forsøg med naturfag Forsøget i naturfag blev igangsat i 2008 og indebærer, at studerende, som har valgt naturfag som deres første obligatoriske linjefag, automatisk opnår undervisningskompetence i natur/teknik, når de vælger det naturfaglige fællesforløb. De studerende har herefter mulighed for at vælge enten geografi, biologi eller fysik/kemi som specialiseringsdel afhængigt af, om fagene udbydes som specialisering på det pågældende uddannelsessted. Baggrunden for forsøget med naturfag var, at der på det første år med ny læreruddannelse kun var ca. 200 studerende, der på landsplan valgte obligatorisk linjefag i natur/teknik eller fysik/kemi. Formålet med forsøget er således dels at sikre rekrutteringen til læreruddannelsen og opretholdelsen af de naturfaglige miljøer på læreruddannelsesstederne, dels at sikre linjefagsdækning i folkeskolen. Følgende uddannelsessteder er udvalgt til at indgå i evalueringen: Blaagaard / KDAS, Silkeborg, Zahle og Aalborg. Interview med studerende viser: 24 ud af 30 adspurgte havde overvejet at læse naturfag inden de søgte ind på læreruddannelsen. De studerende placerer sig med hensyn til betydningen af valg af naturfag som for- Side 2 af 11
søg i to grupper: Hovedparten tilkendegiver, at de under alle omstændigheder ville læse naturfag. En mindre gruppe tilkendegiver, at det har været af afgørende betydning. a) Gruppen for hvem det ikke betyder noget de havde valgt naturfag under alle omstændigheder b) Gruppen for hvem det har været af afgørende betydning. Der peges her først og fremmest på mulighed for at kunne vælge flere linjefag. En gruppe studerende tilkendegiver, at de har valgt naturfag som et fravalg af dansk eller matematik. De studerendes valg af specialiseringsfag fremgår af følgende oversigt. Biologi Fysik / Kemi Geografi Blaagaard / KDAS 19 Silkeborg 8 2 7 Zahle 14 7 3 Aalborg 2 8 8 Specialiseringsvalg for studerende på 1. årgang (2009) under følgegruppens generelle forsøg med naturfag på udvalgte læreruddannelsessteder Linjefagsønsker og linjefagsvalg hos 2. årgangsstuderende peger i øvrigt på, at de studerende fokuserer på undervisning i udskolingen, ligesom et 3. naturfag indgår i næsten alle respondenters ønske om linjefag 3. Studerende, der er blevet interviewet under forsøget i naturfag, giver udtryk for positive forventninger til at undervise inden for naturfagsområdet. Praktikken i linjefaget natur/teknik på 1. årgang betyder for 28 ud af 30 studerende, at det har styrket deres syn på det at blive lærer. Der er således meget positive udsagn om praktikken, også hos den store gruppe af studerende, der tilkendegiver, at de er fokuseret på undervisning i udskolingen: I hvilken grad har praktikken i natur / teknik styrket dit syn på det at blive lærer? Respondenter Procent I høj grad 21 70,0% I nogen grad 7 23,3% I mindre grad 1 3,3% Slet ikke 1 3,3% I alt 30 100,0% De studerende peger på, at de forudser problemer med at få et tilfredsstillende skema efter endt uddannelse på baggrund af spredningen i kompetencer i henholdsvis udskoling og indskoling. Samlæsning inden for naturfagsområdet praktiseres i vid udstrækning. De studerende har generelt positive erfaringer med samlæsning. Det giver god dynamik på holdene, og det er interessant at få indblik i andres erfaringer, siger de studerende. Side 3 af 11
Uddannelsesstederne har generelt ikke fokus på, at der er tale om en forsøgsordning, og flere af de udspurgte studerende er ikke klar over, hvad forsøget indebærer. Fokusgruppeinterview med ledelsesrepræsentanter. Undervisere og studievejledere: Lærergruppen peger på, at man med forsøget skal tilgodese både en faglig udfordring og en rekrutteringsudfordring. Man skal inden for naturfagsområdet råde bod på en grundlæggende problematisk struktur. Man har fortsat et rekrutteringsproblem til området i forhold til læreruddannelsen under 97-loven, især på de små uddannelsessteder. Der peges også på, at det har en betydning, om man kan udbyde alle tre naturfag som specialisering. Med hensyn til rekrutteringen til naturfagsområdet nævner nogle af respondenterne i fokusgruppeinterviewene, at det er et problem, at det obligatoriske linjefag i natur/teknik kun udbydes på 1. årgang. Det er vanskeligt at afslutte et naturfagligt linjefag (natur / teknik) efter første år. Natur/teknik er et ukendt fagligt område for lærerstuderende, og det er derfor vanskeligere at forholde sig til at vælge faget ved optagelsen. Underviserne mener, at der kan skabes en interesse for det naturfaglige område undervejs i læreruddannelsen, hvorved der også kan rekrutteres studerende med en humanistisk linjefagsbaggrund. Der peges gennemgående i fokusgruppeinterviewene på, at faget natur / teknik i læreruddannelsen kunne styrkes ved en senere placering i studieforløbet. Med hensyn til samlæsning peger uddannelsesstederne på logistiske problemer i forbindelse med praktiktilrettelæggelse på samlæste hold samt i forhold til tilrettelæggelse af det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag (0,2 delen). Der er blandt underviserne flere, der peger på, at det er uheldigt, at forsøget dels peger i retning af indskoling (natur / teknik) og dels i retning af udskoling. Det kan betyde, at man taber på rekrutteringen. Der peges på, at adgangskravene gør det vanskeligere at rekruttere studerende i visse fag, da mange studerende ikke har haft de naturvidenskabelige fag på B-niveau i de gymnasiale uddannelser. I forhold til spørgsmålet om adgangskrav peges der imidlertid også på, at det er godt man har hævet niveauet inden for naturfagsområdet, men at det er et problem, at nogle fag har det lettere i forhold til adgangskravene, fordi faget er obligatorisk i de gymnasiale uddannelser. Adgangskravene betyder muligvis, mener lærerne, at de studerende, der læser fag inden for det naturfaglige område, også virkeligt brænder for fagene. Der gives generelt blandt underviserne udtryk for, at forsøget pragmatisk set giver større fleksibilitet i læreruddannelsen, men at de mere grundlæggende strukturelle problemer med naturfagene i læreruddannelsen ikke er løst med de igangværende forsøg. Det betyder noget for de studerende, at de får et højt timetal, høj faglighed og et naturfagligt studiemiljø, giver både lærergruppen og de studerende udtryk for. Vurderinger og anbefalinger Generelt peger evalueringen ud fra de indsamlede data på, at forsøget bidrager til at øge rekrutteringen til naturfagsområdet i den eksisterende læreruddannelse, omend der fortsat Side 4 af 11
er tale om et lille antal naturfagsstuderende, der vælger naturfag som obligatorisk linjefag. Et tal-eksempel fra læreruddannelsen UCC / Zahle: Antal studerende der læser naturfag på 1. årgang under følgegruppens generelle forsøg med naturfag (UCC / Zahle) Årgang 2007 Årgang 2008 Årgang 2009 14 studerende 25 studerende 35 studerende (se note) Note: Af de 35 studerende indgår studerende fra sjællandske læreruddannelsessteder, hvor faget ikke blev oprettet i studieåret 2009 / 2010. Af studenterinterviewene fremgår det, at praktikerfaringen på 1. årgang har stor betydning for de studerendes interesse for og lyst til at undervise i naturfag, og det anbefales, at man følger nuværende praksis, hvor man sikrer, at de studerende kommer i praktik i deres linjefag. Generelt er det evalueringsgruppens indtryk, at problematikkerne omkring naturfagsområdet i læreruddannelsen er komplekse. En mere omfattende evaluering af området, der inddrager flere analysepunkter og inddrager samtlige læreruddannelsessteder med erfaringer fra de iværksatte forsøgsordninger, anbefales. B. Evaluering af forsøg med læreruddannelsen: Sidestilling af fysik / kemi og natur / teknik med de øvrige små naturfag (biologi og geografi) som fag på 36 ETCS point Forsøget har til formål, at flere studerende skal vælge fysik / kemi i læreruddannelsen, og at der sikres en bedre linjefagsdækning i folkeskolen. Følgende læreruddannelsessteder er involveret: UCC (Læreruddannelsen Zahle) UC Nordjylland (kun oprettet i Ålborg), VIA (Nr. Nissum, Silkeborg og Skive). Der er i studieåret 09/10 ikke oprettet hold i natur / teknik som fag på 36 ETCS point. Interview med studerende viser: Langt hovedparten af de studerende giver udtryk for, at de ønskede at læse fysik / kemi, da de søgte ind på læreruddannelsen. Fravalget af det obligatoriske linjefag begrundes dels med et ønske om et andet obligatorisk linjefag (matematik for stort set alles vedkommende), dels med et fravalg af faget natur / teknik og dels - i kombination hermed - et ønske om at undervise udskolingens elever. De studerende giver udtryk for, at de grundigt overvejer deres linjefagskombination med henblik på professionsbeskæftigelse. De adspurgte studerendes foretrukne 3. linjefagsvalg er i prioriteret rækkefølge: biologi, geografi og samfundsfag. Mange studerende giver udtryk for, at de finder, at fagkombinationen matematik og fysik / kemi er god. En studerende siger: "Det er et vigtigt fag, hvor eleverne skal finde sandheder, undersøge verden empirisk ad logikkens vej. Faget skal danne børnene til disse grundlæggende tan- Side 5 af 11
ker." En anden studerende siger: "Det er et smadder spændende fag at undervise i elevernes nysgerrighed skal pirres". De studerendes opfattelse af praktikkens betydning for deres syn på at blive lærer: I hvilken grad har praktikken i fysik / kemi styrket dit syn på det at blive lærer? Respondenter Procent I høj grad 10 58,8% I nogen grad 7 41,2% I mindre grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% I alt 17 100,0% Fokusgruppeinterview med ledelsesrepræsentanter, undervisere og studievejledere: Fra ledelses- og underviserside peger man som begrundelse for ansøgning til forsøget på, at der tidligere har været en god naturfagsfaglig kultur på læreruddannelsesstederne, som med de strukturelle problemer i den nye læreruddannelse blev alvorligt truet på grund af for få naturfagsstuderende. Man nævner på uddannelsesstederne, at aftagerskolerne ikke mindst i udkantsområderne er bekymret over for det lille antal linjefagsuddannede lærere i naturfag, især i fysik / kemi. Aktuelt mangler der fysik / kemilærere på de skoler, man på læreruddannelsesstederne har kontakt med. Der var baggrund for forsøgsordningen, idet mange studerende tilkendegav, at de gerne ville læse fysik / kemi efter deres obligatoriske linjefag. Dette billede stemmer overens med udsagn fra studerende. Faget samlæses på alle de involverede uddannelsessteder. Der er overvejende tilfredshed med denne ordning både hos lærere og studerende. Men de samme logistiske problemer som under følgegruppens generelle forsøg med naturfag gør sig også gældende her. Vurderinger og anbefalinger: Blandt de studerende er der overvejende stor tilfredshed med forsøgsordningen. De kritiske kommentarer drejer sig først og fremmest om, at man finder, at der er få timer i faget. I interviewene med de studerende får man indtryk af, at der er tale om en gruppe studerende, der 'brænder' efter at undervise i faget og 'brænder' efter at bruge fysik / kemi til at skabe interesse for det naturfaglige område. Endvidere har praktikerfaringer en positiv indflydelse på de studerendes opfattelse af faget. Evalueringsgruppen vurderer, at det styrker naturfagsområdet i læreruddannelsen, at kemi / fysik og naturfag også kan læses som 36 ECTS point linjefag sidestillet med de øvrige naturfag på læreruddannelsens 3. og 4. år. Side 6 af 11
C. Evaluering af forsøg med læreruddannelsen: Engelsk (engelsk som ét af de obligatoriske linjefag samt international linje) Læreruddannelsen i Vordingborg gennemfører et forsøg med engelsk som obligatorisk linjefag. De studerende har herefter frit linjefagsvalg, og de studerende vil eksempelvis have mulighed for at uddanne sig til sproglærere. Forsøgets formål er bedre linjefagsdækning samt udvikling af læreruddannelsen. Læreruddannelsen Blaagaard / KDAS gennemfører et forsøg med en international linje, som indebærer, at de studerende tager engelsk som deres første, obligatoriske linjefag. Undervisningen på første år gennemføres på engelsk (både linjefaget engelsk og faget KLM). Som andet linjefag skal de studerende vælge enten ét af de obligatoriske linjefag eller et sprogfag. Formålet med forsøget er øget søgning, bedre linjefagsdækning i folkeskolen samt udvikling af læreruddannelsen. Både forsøget i Vordingborg og på Blaagaard/KDAS er dimensioneret til et optag på 30 studerende. Interview med studerende på læreruddannelsen i Vordingborg: De studerende vælger engelsk ud fra en markant interesse. En anden begrundelse er, at man ikke er henvist til at begynde læreruddannelsen med enten dansk, matematik eller naturfag. Flere af de studerende på de to hold ville ikke have søgt læreruddannelsen, såfremt forsøgene ikke var etableret. Fokusgruppeinterview med ledelsesrepræsentanter, undervisere og studievejledere i Vordingborg: Forsøget er kommet i stand på baggrund af henvendelser fra studerende, som gerne vil være sproglærere. Uddannelsesstedet har også oplevet, at mange studerende ikke har været motiverede for at tage de obligatoriske linjefag. Ved at udbyde engelsk som obligatorisk linjefag på 1. årgang har man ønsket at opfange studerende med interesse for engelsk og andre sprogfag, som har været tøvende over for at vælge læreruddannelsen på grund af kravene om enten dansk, matematik eller naturfag som obligatorisk linjefag. At give disse studerende en anden mulgihed har konsekvenser i forhold til fastholdelse og frafald. Der blev hurtigt optaget de 30 studerende, som holdet var forhåndsdimensioneret til, og der er ikke registreret frafald marts 2010. De studerendes valg af 2. linjefag tyder på, at de ønsker at udvikle en sproglærerprofil. Undervisningen i de øvrige fag i læreruddannelsen foregår ikke på engelsk. Interview med studerende på læreruddannelsen Blaagaard / KDAS viser: Flertallet af de adspurgte ville under alle omstændigheder have læst til lærer. Dog har en tredjedel af de adspurgte studerende valgt at læse til lærer alene på grund af udbuddet af den internationale linje. Interessen for at læse engelsk på den internationale linje er knyttet til det internationale perspektiv i uddannelsen. Side 7 af 11
De studerende har som 2. linjefag valgt enten dansk eller dansk som andetsprog. Ønsker om linjefagsvalg peger ikke i retning af en sproglærerprofil. En del ønsker at læse enten linjefaget historie eller idræt, hvilket under de nuværende betingelser ikke har været muligt (som andet linjefag skal de studerende enten vælge ét af de obligatoriske linjefag i læreruddannelsen eller et sprogfag). Der er ifølge underviserne tale om engagerede og motiverede studerende med et højt engelsksprogligt indgangsniveau. De studerende giver udtryk for en overvejende stor tilfredshed med studiet og stor tilfredshed med, at der er mulighed for at læse engelsk på en international linje i læreruddannelsen. En del studerende giver udtryk for utilfredshed med begrænsningerne i linjefagsvalget i forsøgsordningen. De studerende siger, at det styrker deres faglighed, at undervisningen foregår på engelsk, men der kan være fagtermer i faget KLM, man eventuelt mister. Interview med studerende og fokusgruppeinterview med ledelsesrepræsentanter, undervisere og studievejledere: Undervisergruppen peger på, at der er behov for at udvikle en international læreruddannelse, hvor internationalisering står centralt. I et videre perspektiv vil dele af den danskfaglige kompetence, fx læseundervisningskompetence, kunne udvikles i relation til engelsksprogethed og / eller dansk som andetsprog. Undervisergruppen nævner endvidere, at der er meget positive tilbagemeldinger fra de involverede praktikskoler med hensyn til de studerendes kvalifikationer. Der peges på, at der er behov for efteruddannelse af undervisere i forhold til at gennemføre undervisningen på engelsk i KLM. Frafaldet på holdet er lavt: 33 studerende ved studiestart, 29 studerende i marts 2010 Vurderinger og anbefalinger: I begge forsøg er der tale om, at forsøgene formodentlig har medvirket til et øget optag af studerende, der ellers ikke ville have søgt ind på læreruddannelsen. De to forsøg appellerer til forskellige målgrupper: Forsøget på læreruddannelsen i Vordingborg appellerer primært til studerende med interesse for faget engelsk i læreruddannelsen med henblik på at udvikle en sproglærerprofil. Forsøget bidrager dermed til en bedre linjefagsdækning i folkeskolen. Vordingborg dækker endvidere et område med efterspørgsel efter lærere med linjefaget tysk, og dette imødekommes med forsøget. Undervisningen i studiets øvrige 1. årgangsfag er ikke foregået på engelsk. Forsøget på læreruddannelsen på Blaagaard / KDAS har betonet den internationale dimension og har dermed først og fremmest appelleret til studerende med interesse for internationalisering. Forsøget bidrager til at udvikle læreruddannelsen. Undervisningen i studiets øvrige 1. årgangsfag foregår på engelsk, hvilket indebærer en række sproglige udfordringer. I denne forbindelse anbefaler evalueringsgruppen, at der afsættes tid og resurser til en op- Side 8 af 11
kvalificering af undervisernes engelsksproglige kompetencer i fagene psykologi og KLM. D. Evaluering af forsøg med læreruddannelsen: Historie og idræt på 36 ECTS point Disse forsøgsfag er i studieåret 2009/2010 oprettet på uddannelsesstederne i Holbæk og Vordingborg. Forsøgets formål er primært at sikre en bedre linjefagsdækning i folkeskolen. De studerende blev inden semesterstart informeret om, at henholdsvis historie og idræt var reduceret til 36 ECTS point fag. De to fag bliver ikke udbudt som 72 ECTS point fag på de to uddannelsessteder. Interview med studerende: Mange af de adspurgte studerende udtrykker tilfredshed med, at man får mulighed for at få 3 linjefag i læreruddannelsen. De studerende giver generelt udtryk for en høj grad af fokusering på kommende professionsarbejde og jobmuligheder. Fx mener flere studerende, at historie som 72 ECTS point linjefag fylder forholdsvis meget i læreruddannelsen i forhold til fagets timetal i folkeskolen. En studerende siger: "Kæmpe styrke at komme ud med yderligere ét linjefag. Bredere muligheder. Brænder næsten lige så meget for samfundsfag, og er glad for at kunne tage begge forløb." Studerende på idrætsholdene giver generelt udtryk for, at faget som 36 ECTS point fag ikke giver tilstrækkelig mulighed for kropslig læring, hvilket kræver tid og gentagelse, ligesom man ved opståede fysiske skader kan blive stillet i en vanskelig situation. 3 ud af 4 adspurgte studerende på idrætsholdene havde overvejet at skifte læreruddannelsessted for at læse faget som 72 ECTS point fag. De studerende på de to involverede uddannelsessteder peger imidlertid på, at uddannelsesskift her er ensbetydende med store transportproblemer. Med hensyn til 3. linjefagsvalg prioriterer historiestuderende samfundsfag, mens interviewmaterialet ikke giver mulighed for at pege på en udtalt prioritering for idrætsstuderende. Fokusgruppeinterview med ledelsesrepræsentanter, undervisere og studievejledere: Undervisergruppen peger på, at det er 'lidt ejendommeligt', at tale om 036 ECTS point fag som forsøg. Det er snarere 72 ECTS point fagene, der er nye og endnu ikke evalueret. Det konstateres, at 36 ECTS point fagene tilgodeser en bedre linjefagsdækning, ligesom det konstateres, at tilgangen til faget historie øges betydeligt, når det udbydes som 36 ECTS point fag. Med hensyn til faglighedsspørgsmålet gør der sig nogle overvejelser gældende i forhold til at læse et linjefag på 1. år. CKF'erne må nøje tænkes igennem. Der skal tages hensyn til såvel "didaktikeren" som "fagpersonen", og lærergruppen giver udtryk for, at det er "didaktikeren", der må prioriteres. Uddannelseslederne giver udtryk for, at forsøgene giver større fleksibilitet blandt andet med hensyn til samlæsning, og de giver dermed også praktiske og økonomiske fordele. Side 9 af 11
Vurderinger og anbefalinger: Forsøget tilgodeser i sagens natur en bedre linjefagsdækning i folkeskolen. Det er interessant, at 3. linjefagsvalg for historiestuderendes vedkommende også peger mod en faglig orientering rettet mod udskolingens elever. Det er med hensyn til de idrætsstuderende markant, at 3 ud af 4 adspurgte havde overvejet at skifte læreruddannelsessted for at kunne læse faget som et 72 ECTS point linjefag. Det er evalueringsgruppens indtryk, at det kan have betydning at kunne oprette især faget idræt som et 72 ECTS point fag også selv om det i forhold til læreruddannelsesstedernes behov for fleksiblitet og for øget linjefagsdækning er mest hensigtsmæssigt at operere med faget som 36 ECTS point linjefag. Afslutning Evalueringen viser, at forsøgene generelt tjener to formål: Bedre linjefagsdækning i folkeskolen samt øget rekruttering til læreruddannelsen. Forsøgene giver uddannelsesstedernes større fleksibilitet samtidig med, at de giver de studerende bedre muligheder for at vælge linjefag ud fra faglige interesser og perspektiver i forhold til kommende lærerarbejde. Evalueringen af følgegruppens generelle forsøg med naturfag samt forsøg med fysik / kemi og natur / teknik som små linjefag viser endvidere, at naturfagsområdet i læreruddannelsen rummer en kompleksitet. Denne kompleksitet omfatter såvel spørgsmålet om, hvordan nye lærerstuderende opfatter områdets fag, som fagenes placering og mulighederne for at vælge naturfaglige fag undervejs i læreruddannelsen. Endvidere viser evalueringen betydningen af at have innovative og stærke faglige naturvidenskabelige miljøer i læreruddannelsen. Som omtalt anbefaler evalueringsgruppen, at der iværksættes en mere omfattende evaluering af naturfagsområdet i læreruddannelsen, herunder iværksatte forsøgsordninger. Evalueringsgruppen støtter undervisernes udsagn om, at når linjefag reduceres til 36 ECTS point fag, skærpes kravene til at forholde sig til såvel faglighedsspørgsmålet som den didaktiske kompetence, som den lærerstuderende skal opnå. For faget idræt gør der sig fx det forhold gældende, at faget er placeret på samtlige skolens klassetrin. I takt med, at omfanget af forsøgsordninger udvides, og på baggrund af, at evalueringen viser, at en del studerende ikke har kendskab til forsøgsordningernes indhold, anbefaler evalueringsgruppen, at information om forsøgene skrives ind i alle fagbeskrivelser og kommunikeres på uddannelsesstedernes hjemmesider. Side 10 af 11
Side 11 af 11