Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Transkript

1 årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC

2 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Indhold Forfattere: Lektor, ph.d. Bodil Nielsen og adjunkt Lars Christensen Redaktion: Forlaget UCC Grafisk tilrettelæggelse: Kontur-design, Karin Friis Hansen Omslag: Kontur-design, Karin Friis Hansen Trykker: Eks-skolens trykkeri Forlaget UCC, København udgave 1. oplag Kontakt: ISBN Forord 4 Baggrund 6 Læreruddannelsen 10 Resultater vedrørende læreruddannelsen 14 Besvarelse og bearbejdelse 15 Resumé 16 Centrale lærerkompetencer 22 Anbefalinger 26 A. Valg og fravalg 35 B. Forestillinger om lærerarbejde og elever 55 C. Påvirkninger 72 D. Forventninger til uddannelsens fag 80 E. Forventninger til uddannelsen i øvrigt 96 Pædagoguddannelsen 105 Pædagoguddannelsen besvarelse og bearbejdelse 108 Opsamling - anbefalinger og indsatsområder 110 Begrundelser for valg og fravalg af uddannelse 113 Uddannelse til noget særligt at arbejde med mennesker og gøre en forskel 115 Kendskab til og opfattelse af profession, institutioner og pædagogens arbejde 119 Forventninger til uddannelse, undervisere og fag 127 Omverdenens syn på pædagogens opgave, rolle og ansvar 136 Konsekvenser for uddannelsens indhold 137 Bilag 140

3 om pædagoguddannelsen som Lars Christensen er forfatter til. I hver af de to dele kan man finde et resumé af undersøgelsens resultater og de anbefalinger de giver anledning til. Desuden er der uddybende afsnit om hvad studerendes svar på de forskellige spørgsmål viser. Forord Professionshøjskolen UCC iværksatte i august 2007 en undersøgelse af studerende på 1. årgang på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen: deres begrundelser for valg af uddannelse, deres forestillinger om den professionelles arbejde og deres forventninger til uddannelsen og uddannelsesstedet. Undersøgelsen følges op i Der er flere mål med undersøgelsen. Rapporten er til brug for undervisere og ledere i professionsuddannelserne, politikere der skaber rammer for uddannelsernes udvikling, og andre der er interesserede i unges møde med en professionsuddannelse. I 2008 gennemføres for det første en tilsvarende undersøgelse af et større antal studerende på 1. årgang i læreruddannelsen og pædagoguddannelsen på de samme områder som undersøgelsen af årgang 2007 omfattede. For det andet gennemføres en opfølgende undersøgelse af et mindre antal studerende der nu er på 2. årgang, og som var blandt dem der indgik i undersøgelsen i De bliver spurgt om hvilke forestillinger de har om den professionelles arbejde efter et år i uddannelsen, og hvordan de vurderer uddannelsens fag og uddannelsesstedet i forhold til deres forventninger og behov. Resultaterne skal først og fremmest bruges i den løbende udvikling af de to professionsuddannelser med sigte på at uddannelserne giver de studerende de bedst mulige betingelser for at tilegne sig centrale professionskompetencer. En væsentlig forudsætning for at udvikle uddannelserne er indsigt i de forestillinger og forventninger de studerende kommer med, sådan at undervisning i uddannelsernes forskellige fag kan tage udgangspunkt i hvor de studerende er og bringe dem videre. Resultaterne skal indgå i planlægningen af hvordan man bedst orienterer om de to grunduddannelser til unge uddannelsessøgende. Undersøgelsen viser ikke hvad der kunne have fået unge der overvejede, men fravalgte en af de to uddannelser, til at vælge anderledes, men de træk ved uddannelsen og professionen som får nogle unge til at vælge læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen, kan påvirke flere unges overvejelser om uddannelsesvalg hvis de står tydeligt i en orientering. Resultaterne skal desuden indgå i bestræbelserne på at nedbringe frafald undervejs i uddannelsen pga. at studerende oplever afstand i stedet for forbindelse til deres forventninger og forestillinger, bliver for usikre på egne kompetencer eller frustrerede over vanskeligheder hvor handlemulighederne ikke er blevet tydelige. Bodil Nielsen har været projektleder og har forestået undersøgelsen på lærerområdet, Lars Christensen har forestået undersøgelsen på pædagogområdet. Denne rapport består af to dele, en del om læreruddannelsen som Bodil Nielsen er forfatter til, og en del

4 i forståelsen af professionen og udviklingen af kompetencer. Uden indsigt i de studerendes forestillinger og grunde kan man i uddannelsernes forskellige fag komme til at lade vejen begynde et andet sted end hvor de studerende er. Det gør det sværere for de studerende at se hvordan de hver især kommer videre mod det som er nødvendigt for at varetage den professionelles opgaver, og gør valget af en helt anden vej mere nærliggende. Baggrund Svar på skemaer og interviewspørgsmål Undersøgelsen omfatter dels et spørgeskema (se bilag 1 og 2) som et antal studerende på 1. årgang i læreruddannelsen og pædagoguddannelsen besvarede kort tid efter efterårssemestrets begyndelse i 2007, dog for nogle pædagogstuderendes vedkommende ved deres studiestart i forårssemestret Desuden er der optaget semistrukturerede interview med et mindre antal studerende med udgangspunkt i de samme hovedspørgsmål som på spørgeskemaet: Begrundelser for valg af uddannelse, forestillinger om den professionelles arbejde og forventninger til uddannelsens fag og uddannelsesstedet. Fra lærerstuderende på tre læreruddannelsessteder foreligger der i alt 207 spørgeskemabesvarelser som der redegøres for i denne rapport. Desuden foreligger der et antal interview som er indgået som baggrund for bearbejdelsen, men som ikke behandles i denne sammenhæng. Hvad angår pædagogstuderende redegøres der samlet for resultater fra otte interview og i alt 42 spørgeskemabesvarelser. I rapportens to hoveddele om henholdsvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen redegøres der for hvordan materialet er bearbejdet. Udvikling og attraktivitet Indsigt i de studerendes grunde, forestillinger og forventninger skal bruges i udvikling af uddannelserne. En læreruddannelse og en pædagoguddannelse, i det hele taget en professionsuddannelse, skal have som mål at de studerende tilegner sig centrale professionskompetencer. For at tilrettelægge vejen dertil bedst muligt er det vigtigt at vide hvor udgangspunktet er: Hvilke grunde har de studerende til at vælge uddannelsen og professionen, og hvilke forestillinger har de om den professionelles arbejde. De grunde og forestillinger skal være udgangspunktet, direkte eller indirekte, når undervisere i uddannelsens forskellige fag støtter og udfordrer de studerende til at komme videre De studerendes forventninger til en uddannelses forskellige fag og til uddannelsesstedet skal ikke nødvendigvis alle imødekommes, men det kan have positiv betydning for studerendes uddannelsesforløb at man på uddannelsesstedet tager udgangspunkt i deres forventninger og forklarer hvorfor man forsøger at indfri nogle forventninger, hvorfor andre ikke kan eller skal indfries, og også hvorfor dele de ikke har udtrykt forventninger om, er centrale dele af en professionsuddannelse. Det er i det hele taget vigtigt at have indtryk af hvad de studerende allerede er motiverede for, og hvad der nok skal gøres en indsats for at motivere dem for for at gøre vejen mod centrale professionskompetencer både farbar og spændende. Indsigt i de studerendes grunde, forestillinger og forventninger skal bruges i udforskningen af hvad der gør uddannelserne attraktive. En undersøgelse som denne viser ikke hvad der har fået unge uddannelsessøgende til at overveje, men alligevel fravælge en af de to uddannelser, men den viser hvad der har været attraktivt for nogle unge, og disse forhold ved uddannelse og profession kan man sikre sig bliver kendte blandt uddannelsessøgende. Undersøgelsen skal også bruges i bestræbelserne på at mindske frafald. Både uddannelsen og professionens praksis kan vise sig at være en del anderledes end den studerendes forestillinger, så meget anderledes at de studerende overvejer at stoppe. For nogle studerende er det en god beslutning, og en anden uddannelse kan vise sig at passe bedre. For andre studerende er det en dårlig beslutning som måske kan forhindres hvis uddannelsesstedet kender de studerendes grunde og forestillinger og tager udgangspunkt i dem. Uddannelsesstedet skal vise de studerende et nuanceret og realistisk billede af professionen, men det skal forbindes med det billede de studerende har af professionen, som i mange tilfælde vil være et stærkt billede fordi de har det fra nærtståendes fortællinger eller egen erfaring. Ellers bliver der for langt mellem det der var vigtige grunde til at vælge uddannelsen, og det der lægges vægt på i fagene. Uddannelsesstedet skal gøre noget ud af at vise de studerende hvordan de gradvis kan udvikle professionelle kompetencer også på de områder hvor de forventer det bliver svært, og støtte dem i at se hvordan den professionelles praksis alligevel er både givende og overkommelig selvom den ikke helt er som de forestillede sig.

5 Baggrund for spørgsmål De tre hovedområder indgår i såvel spørgeskema som interviewguide med en række underspørgsmål. Områder og spørgsmål er som nævnt valgt med henblik på at det indblik svarene giver, kan anvendes af forskellige parter i forbindelse med udvikling af uddannelserne som helhed og af undervisere i uddannelsernes forskellige fag i forbindelse med tilrettelæggelse af den konkrete undervisning/vejledning på uddannelsesstederne. Desuden er områder og spørgsmål valgt med henblik på at undersøgelsens resultater kan bruges i forbindelse med analyser af attraktivitet og frafald. Begrundelserne for valgene er bl.a. følgende: Valg af uddannelse Indsigt i studerendes begrundelser for valg af uddannelse kan bruges i forbindelse med tilrettelæggelse af orienteringsmateriale, orienteringsmøder o.l. for de næste årgange af unge der overvejer at søge ind på uddannelsen. Det som ét år har gjort en uddannelse attraktiv for nogle unge, vil formentlig også være noget af det der gør en uddannelse attraktiv for de næste årgange. De studerendes begrundelser for at vælge uddannelsen kan desuden bidrage til at belyse hvilke dele af uddannelsen og professionen de på forhånd er interesserede i og opmærksomme på, og hvilke de ser ud til på forhånd at være mindre interesserede i og måske også mindre opmærksomme på. Den indsigt i hvor der er motivation, og hvor der nok skal gøres en indsats for at skabe den, kan bruges såvel i tilrettelæggelsen af nye studerendes introduktion til uddannelsen som i tilrettelæggelsen af undervisningens forskellige fag. Tilsvarende gælder indsigt i hvilke erfaringer de studerende har med professionslignende arbejde, og kendskab til personer i professionen. har både gået i og arbejdet i en børneinstitution. Desuden har mange af de studerende lærere og pædagoger blandt deres familie og venner. Det billede de dermed har dannet sig, har for nogles vedkommende påvirket deres valg af uddannelse, og for alle er det en væsentlig del af deres forudsætninger når de går i gang med uddannelsens forskellige fag. Nogle ved meget, andre kun lidt. Nogle har et forholdsvis nuanceret billede, andre måske et snævert eller misvisende billede. Med en gruppe spørgsmål bliver de studerende spurgt om deres opfattelse af den professionelles rolle, relationer og opgaver og om hvad de opfatter som nødvendige kompetencer. De studerendes professionsopfattelse kan vise hvor der er behov for at supplere, nuancere og i nogle tilfælde korrigere, når man i uddannelsens løb arbejder videre med fordybelse i hvordan man kan opfatte den professionelles rolle, relationer og opgaver. Det er bl.a. vigtigt at have indblik i de studerendes professionsopfattelse når man i de forskellige fag forbereder og efterbehandler praktik hvor de studerende møder professionelle der kan have andre opfattelser, og hvor de selv skal vurdere hvordan egen opfattelse og egen praksis hænger sammen. Der er desuden spørgsmål om de studerendes forventninger til hvad de vil have let/ svært ved i uddannelsen. Svarene herfra vil kunne anvendes af undervisere i alle uddannelsens fag, men også i forbindelse med analyse af hvad frafald kan skyldes. Svar på en anden gruppe spørgsmål skal give indsigt i hvordan de studerende opfatter de brugere som den professionelle skal arbejde med, og hvad de studerende mener har påvirket deres opfattelse. Disse svar kan tilsvarende danne udgangspunkt for at de studerende i uddannelsens forskellige fag udvikler og nuancerer deres opfattelse af brugerne. Det kan desuden give yderligere indblik i hvad de opfatter som let/svært, og dermed bedre baggrund for vejledning i forbindelse med specielt praktikperioder. Uanset at begge uddannelser er tydeligt professionsrettede, er det hensigtsmæssigt at vide hvad de studerende forestiller sig at bruge uddannelsen til. Dermed kan man få et indblik i spredningen i de studerendes begrundelser for at indgå i den professionsrettede undervisning, et indblik som bl.a. kan bruges i tilrettelæggelsen af undervisning/ vejledning. Indsigt i de studerendes begrundelser kan desuden indgå når studerendes tilfredshed med og fastholdelse af uddannelsesforløbet eller utilfredshed/frafald skal analyseres. Forventninger til uddannelsen og uddannelsesstedet De studerendes forventninger til uddannelsens forskellige fag og uddannelsesstedet kan vise noget om hvad der kan gøre et konkret uddannelsesforløb og et uddannelsessted attraktivt for de studerende og indirekte hvad der kan gøre det mere attraktivt at søge væk. De studerendes forventninger til samarbejde, studiemiljø og vejledning kan være udtryk for behov og ønsker der er afgørende for de studerendes valg og fravalg af uddannelsen og uddannelsesstedet. Professionen, brugere og institutioner Når studerende går i gang med læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen har de et billede af professionen og de institutioner den udøves i. Alle har gået i skole, og mange

6 Læreruddannelsen Bodil Nielsen

7 Indhold Resultater vedrørende læreruddannelsen 14 Besvarelse og bearbejdelse 15 Resumé 16 Centrale lærerkompetencer 22 Studerendes svar i forhold til centrale lærerkompetencer 22 Studerendes svar i forhold til linjefagskompetencer 24 Vejen fra udgangspunktet frem mod målene 26 Anbefalinger 26 En uddannelse valgt på trods 26 Orientering til uddannelsessøgende 27 Undervisning i uddannelsens fag 30 A. Valg og fravalg 35 Valg af uddannelse 35 At præge, forme o.l. 35 At lære fra sig og give andre viden 37 Et valg af mange muligheder 37 Andre begrundelser 38 Overvejelser om andre uddannelser 38 Universitetsuddannelser 38 Pædagoguddannelsen 40 Andre uddannelser 40 Det uddannelsen skal bruges til 40 Det almindelige og det særlige 41 Bredde og valgmuligheder på flere planer 42 Præge og forme 42 Skolen til at starte med måske 43 Valg af linjefag og aldersspecialisering 43 Interesse m.m. 43 Aldersspecialisering 44 Vurdering af egne evner 45 Foretrukne elevgrupper 45 Interesseområder inden for fag 46 De ældste et sikkert valg 46 Kendskab til undervisning 47 Erfaringer med undervisning eller lignende 47 Kendskab til personer der underviser 48 Valg og fravalg kommentarer og perspektiver 49 B. Forestillinger om lærerarbejde og elever 55 Det vigtigste ved en lærers forhold til eleverne 55 Respekt, tillid og tryghed 55 Nærhed og distance venskab og autoritet 56 Kendskab til den enkelte elev 56 Lærerens vigtigste opgaver 57 At formidle og gøre spændende 57 Opdragelse og tryghed i klassen 58 Præge og ruste til fremtiden 59 Forskellige perspektiver 60 Forestillinger om hvordan man lærer det en lærer skal kunne 60 Teori og praksis 60 Praksis 62 Den rette indstilling 62 Det givende og det frustrerende ved arbejdet som lærer 63 Det givende 63 Udvikling hos eleverne 63 At være en person med betydning for andre 64 Det frustrerende 65 Forestillinger om elever i skolen i dag 67 Spændende og besværlige 67 Positive eller neutrale 68 Manglende respekt og opdragelse 68 Elever der har det svært 68 Forestillinger om lærerarbejde og elever - kommentarer og perspektiver 69 C. Påvirkninger 72 Påvirkning af opfattelse af elever 72 Indtryk fra den offentlige debat 74 Manglende værdsættelse 74 Dårlige muligheder for at gøre det for eleverne man gerne vil 76 Arbejdsvilkår og løn 76 Politikernes dårlige styring 76 Forældre og elever 77 Mangel på studerende og færdige lærere 77 Det negative og det positive 78 Lærerstuderende alligevel 78 Påvirkninger kommentarer og perspektiver 79 D. Forventninger til uddannelsens fag 80 Let og svært i linjefag og pædagogiskefag 80 Egne reaktioner 82 Forventninger til linjefagsundervisningen 82 Faglighed og sikkerhed i det man skal undervise i 82 At lære at lære fra sig 83 Forventninger til de pædagogiske fag 84 De nødvendige redskaber 84 Formidle viden 86 Pædagogisk forståelse 86 Let og svært i praktikken 87 At være på 88 Det lette 88 Det svære 89 Forventninger til faget praktik 90 Afprøve redskaber 90 Egen person i lærerrollen 91 Indblik i skolen og lærerens arbejde 92 Forventninger til uddannelsens fag kommentarer og perspektiver 93 E. Forventninger til uddannelsen i øvrigt 96 Forventninger til samarbejde med andre studerende 96 Engagement, arbejdsindsats og faglighed 96 Det sociale 97 Vigtigt for et godt studiemiljø 97 Det sociale 98 Holdningen 98 Det faglige 99 Forventninger til vejledning 99 Vejledningens indhold 100 Forventninger til uddannelsen i øvrigt kommentarer og perspektiver Læreruddannelsen 13

8 Besvarelse og bearbejdelse Resultater vedrørende læreruddannelsen Denne første del af rapporten omhandler resultater fra undersøgelsen af lærerstuderende på 1. årgang august Den er opbygget på følgende måde: Det første afsnit giver oplysninger om besvarelser og bearbejdelse. De næste sider giver et resumé af undersøgelsens resultater. Hovedtendenser i de studerendes svar ses i forhold til en opstilling af centrale lærerkompetencer. I forlængelse af det følger de anbefalinger undersøgelsen giver anledning til. Derefter uddybes undersøgelsens resultater i fem kapitler hvor svarenes fordeling på forskellige kategorier vises, og hvor der bringes korte citater fra de studerendes besvarelser: Valg og fravalg af uddannelse Forestillinger om lærerarbejde og elever Påvirkninger af opfattelse af elever og lærerarbejde Forventninger til uddannelsens fag Forventninger til uddannelsen i øvrigt Opdelingen i kapitler og kapitlernes rækkefølge svarer i hovedtræk til opdeling og rækkefølge af spørgsmål til de studerende. I forbindelse med de fem kapitler kommenteres resultaterne. For det første kommenteres hvilken betydning tendenser i de studerendes svar kan have for uddannelsens attraktivitet, for det andet hvilken betydning de kan have for tilrettelæggelsen af uddannelsen som helhed og undervisningen i uddannelsens forskellige fag. De lærerstuderende blev bedt om at svare på spørgsmål inden for fire hovedområder: Valg af uddannelse, Lærerens arbejde, Elever og skole og Forventninger til uddannelsesstedet (se bilag 1). Alle spørgsmål var åbne spørgsmål som de studerende selv skulle formulere et svar på, og som de selv kunne vælge om de ville svare kort eller langt på. I ingen tilfælde skulle de studerende vælge mellem svarmuligheder. De studerende havde adgang til spørgeskemaet i form af en fil med spørgsmålene som de kunne skrive deres svar ind i, og som de derefter sendte pr. mail til projektledelsen. I undersøgelsen indgår 166 svar fra studerende på N. Zahles Seminarium ud af en 1. årgang på 293 studerende. Her var der afsat tid i de studerendes introduktionsforløb til besvarelse, og de studerende kunne desuden fortsætte besvarelsen hjemme. Hovedparten af besvarelserne blev afleveret i løbet af seminariets introduktionsforløb, enkelte ugen efter. Desuden indgår 19 besvarelser fra studerende på Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS) ud af en årgang på i alt 180 studerende. Her blev de studerende orienteret om skemaerne cirka en uge efter studiestart, og de besvarede skemaerne hjemme i løbet af den følgende uge, altså semestrets anden uge. Fra Blaagaard Seminarium indgår 22 besvarelser fra en årgang på 268 studerende. De studerende besvarede skemaerne hjemme i løbet af de første to uger af semestret. I begge tilfælde er der tale om svar fra studerende fra forskellige hold, nemlig de studerende som valgte at følge seminariets opfordring til alle studerende om at besvare skemaet. Et mindre antal studerende er interviewet. Deres svar gennemgås ikke i denne rapport, men indgår i en senere rapport hvor også opfølgende interview med studerende fra årgang 2007, her 2. årgang, behandles. I det følgende gennemgås hovedtendenser i de i alt 207 studerendes besvarelser af spørgeskemaet. Materialet giver ikke grundlag for at pege på markante forskelle mellem studerende på de tre uddannelsessteder. Det er muligt at et større antal svar fra de to sidstnævnte uddannelsessteder havde vist forskelle, men de svar der foreligger, viser overvejende ligheder. De studerendes svar på hvert af spørgsmålene er bragt sammen og analyseret. Det har dannet grundlag for at opstille svarene i de kategorier der har vist sig i det konkrete materiale. I og med at de studerende selv har formuleret deres svar og ikke har skullet 14 Læreruddannelsen 15