Anne Holmen: Mulige initiativer for at få migranter i gang med og fastholdt i universitetsuddannelser i Norden 10-05-2017 Dias 1
Hvorfor relevant? Inspirationsforedrag = ikke direkte forankret i besøgsrunden, hverken i universiteternes institutionelle praksis eller i regler, men flere steder nævnt som et udviklingspunkt Migranter = sproglige og kulturelle minoriteter med egen eller familiemæssig migrationshistorie Nyankomne/nyanlända, indvandrede arbejdstagere, flygtninge, familiesammenførte Efterkommere, 2. generation, generation 1.5 5 15 % af befolkningen i de nordiske lande Underrepræsenterede blandt studerende (og ansatte) på universiteterne Videnstab, demokratisk problem?
Language Rich Europe (Extra & Yagmur 2012) Survey om trends in policies and practices for multilingualism in Europe (EU- og Europarådsindlejret): 65 europæiske universiteter (3 danske, ikke andre nordiske) prioriterede initiativer, som kan styrke flersprogethed: Høj prioritet: stimulere studentermobilitet tiltrække flere internationale studerende indføre EMI (English-medium instruction) Mellemprioritet: undervise i fremmedsprog (ud over engelsk) undervise i sprog til ikke-sprogstuderende ( CLIL ) Lavere prioritet: (støtte)undervisning i det lokale sprog tiltrække flere nationale minoritetsstuderende
Nordisk sprogdeklaration (2006) Fire overskrifter: Sprogforståelse Parallelsproglighed Flersprogethed Norden som sprogpolitisk pioner Parallelsproglighed mellem engelsk og de lokale sprog i Norden - som videnskabelige sprog, undervisningssprog og formidlingssprog Og mellem de lokale sprog og de næsten 200-300 andre sprog, som er modersmål for nordboer
Parallelsproglighed er indført med retning mod engelsk! Sprogdeklarationen: har primært til formål at beskytte de nationale sprog mod engelsk, har minimalt fokus på flersprogethed og på de lokale sprog som andetsprog (Holmen 2007, Ekberg 2015) Nordiske studier: Er EMI et problem, og for hvem? Ljosland, Airey, Kuteeva, Jensen, Thøgersen, Tange, Hellekjær, Kling etc. Og hvilken slags engelsk? Mauranen, Mortensen, Larsen, Bjørkman, Jenkins, Seidlhofer etc. Gregersen et al (2014): Hvor parallelt. 5 landerapporter og ét pædagogisk afsnit: English as medium of instruction at Nordic universities. How to do it? Er de lokale sprog et problem? Ja (Holmen, Lund, Laursen, Pedersen), men behov for mere systematisk viden
Institutionelt niveau og individuelle behov Behov for at beherske lokale sprog, engelsk og evt. andre sprog som læringsredskab og i akademiske genrer Behovsanalyser > identifikation af nødvendige sprogkompetencer > udformning af støttefunktioner De fire færdigheder (tale, lytte, læse, skrive) i relevante domæner og i relevante genrer Fagspecifikt sprog og alment akademisk sprog Kompleks sammenhæng mellem sprog, læring og fag, jf CLIL: language for, of and through learning
Differentieret behov for dansk (Holmen 2016) Kontakt med dansk/adgang Dansk adgangsgivende eksamen Udenlandsk adgangsgivende eksamen Studerende med dansk L1 Studerende med tidlig dansk som L2, i skole eller som nabosprog Majoritetsstuderende, incl. dem med tosproget baggrund Minoritetsstuderende Flygtningebørn og - unge Studerende med dansk familiebaggrund Nogle nordiske studerende Studerende med dansk L2 som voksne Voksne flygtninge med GiF Migranter og full degree med Studieprøven Studerende uden tidligere kontakt med dansk Nogle nordiske studerende Gæstestuderende
Behov: Ikke kun skriftsprog Et survey med islandske studerende på danske universiteter viser følgende problemer med dansk (Hauksdottir 2012:61) At forstå talt dansk 45% 38% At tale dansk 35% 46% Udtale af dansk 27% 32% Ordforråd 16% 17% At skrive på dansk 12% 9% Grammatik 4% 7% Andre sprogproblemer 6% 7% N 136 158
Manglende sprog hæmmer studieaktivitet og identitet (Pedersen 2006) Interviewer: Hvad vil det sig at være fagligt hæmmet pga sit sprog? Studerende: Det vil sige at man ikke får fuldt udbytte af en forelæsning. Det sprog, der tales ved forelæsningen, er et andet end det, man taler på gaden. Men det vil også sige, at man har svært ved at få sig en læsegruppe. Og dermed er alt svært. Sidder man og løser opgaver, tør man ikke gå op til tavlen. Det er kommunikationen, der er problemet. De tosprogede er mere passive. Og så er der en risiko for, at man bliver hjemme og er mindre engageret.
Laursen (2013): Om etiketter (labelling) [At være tosproget betyder] en person der kan to sprog. Men her på universitetet opfattes det som om man er udlænding. Så tosproget betyder udlænding. Men der er mange mennesker, som kan mere end et sprog. Danskere kan også engelsk; og der er svenskere som læser her. Men de betragtes ikke som tosprogede. Det er bedre at bruge det [dvs. dansk som andetsprog] fordi det er pænere end at sige udlænding eller andengenerations indvandrer derfor fandt de på det udtryk. Det er anderledes for mig end for dem der er vokset op her. Jeg kom, da jeg var 21 så for mig er det fint at blive set som tosproget Studerende på farmaceutisk institut
Særlige ressourcer forbundet med diversitet? Language expertise/affiliation/inheritance in heritage languages (Leung, Harris & Rampton 1997; Valdes 2005) Hvorfor studere dit L1? Arabisk 1: vil gerne finde ud af hvor jeg kommer fra (cultural inheritance) Arabisk 2: arabisk er en del af mig, ikke noget fra fortiden (language expertise and affiliation) Tysk: del af min comfort zone og en general akademisk interesse (cultural expertise and affiliation) Polsk: jeg kendte polsk grammatik, historie osv, men ønskede en dybere viden (linguistic and cultural inheritance, affiliation)
Jf. den klassiske skelnen mellem diskurser om (minoritets)sprog (Ruiz 1983) Language as problem: Language education aims at transition to the dominant majority language (or English) Bilingualism is related to cognitive difficulties and reduced academic achievement Language learning is generally subtractive Language as right: Academic programs for linguistic minorities facilitate equal access to education Language as ressource: Languages are resources for everyone Bi-/multilingualism can enhance academic achievement Language learning is generally additive
Kan vi sammenligne de nordiske lande? Ifølge Migrant Integration Policy Index (2015) giver alle fem nordiske lande adgang til migranter til videregående uddannelse Men der er forskel på, i hvor høj grad der gives støtte gennem Admission targets Targeted language support Mentoring Campaigns Measures to address drop-outs Etc. 38 deltagende lande: Sverige rangeres 1, Norge 4, Finland 8, Danmark 14 og Island 24
Henvisninger Ekberg, L. (2015): Flerspråkigheten och den nordiske språkgemenskapen. Sprog i Norden Extra, G. & Yagmur, K. (eds.) (2012): Language Rich Europe. Trends in policies and practices for multilingualism in Europe. Italy: Cambridge University Press Gregersen, F. et al. (eds.)(2014). Hvor parallelt. Nordisk Ministerrråd Hauksdottir, A. (2012): Dansk som nøglen til uddannelse. Københavnerstudier i tosprogethed, 68. Københavns Universitet Holmen, A. (2007): Ny nordisk sprogpolitik? Nordand 2, 1, 103-113 Holmen, A. (2016): Dansk som akademisk sprog for nordiske studerende. Sprog i Norden Laursen, K. Å. (2013): Det er sprogligt. Selv hvor du ikke lægger mærke til det. En empirisk undersøgelse af sproglige og faglige vanskeligheder for farmaceutstuderende med dansk som andetsprog på Københavns Universitet. Københavnerstudier i Tosprogethed, CIP-serien, 4 Leung, C., Harris, R. & Rampton, B. (1997): The Idealized Native Speaker. Reified Ethnicities, and Classroom Realities. TESOL QUARTERLY 31, 3, 543-560 Pedersen, A. L. (2006): Studieeffektivitet og sproglige kompetencer. Støtte- og rådgivningscentret, Aarhus Universitet Preece, S. & Martin, J. (2009): Imagining higher education as a multilingual space. Language and Education 24:1, 3-8 Ruiz, R. (1983): Orientations in Language Planning. NABE Journal 8, 2, 15-34 Valdés, G. (2005): Bilingualism, Heritage Language Learners, and SLA Research. Apportunities Lost or Seized? The Modern Language Journal 89, 410-426 van der Walt, C. (2013): Multilingual Higher Education. Beyond English Medium Orientations. Multilingual Matters