KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
|
|
|
- Sara Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
2 Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver Synergi mellem mundtlig og skriftlig argumentation It is the tension between diverging voices that creates the potential for new under-standings. (Dysthe, Samara & Westrheim, 2006, s. 314)
3 HVORFOR? 1. Ensomme og stressede studerende 2. Fællesskab og rummelighed som en del af den akademiske dannelse 3. Kvalitet i vejledningen synlighed og tydelighed 4. Kollegial sparring skaber bedre arbejdsmiljø
4 HVORDAN? UDVIKLINGSPROJEKTET PÅ DPU EFTERÅR 2016 Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle og kvalificere en kollektiv vejledningspraksis på alle uddannelser på DPU ved at introducere en model for Kollektiv Akademisk Vejledning sammen med en model for kollegial sparring/vejledning.
5 2 SPOR Et interventionsspor, som består af 4 workshops om Kollektiv Akademisk Vejledning for 35 VIP med det formål at inspirere kollegialt samarbejde omkring de kollektive vejledningsaktiviteter. Et forskningsspor med to perspektiver: Studenterperspektivet: Formålet med studenterperspektivet er dels at beskrive de studerendes trivsel og erfaringer med kollektiv, individuel vejledning og eksamen, dels at beskrive forholdet mellem vejledning og eksamen. Data består af interviews med 26 studerende, 94 spørgeskemabesvarelse før og 89 spørgeskemabesvarelse efter eksamen. Vejlederperspektivet: Spørgeskema før/efter workshops og efter eksamen sammen med observationer af Kollektiv Akademisk Vejledning og interviews med henblik på at beskrive muligheder og udfordringer fra et vejlederperspektiv samt komme med forslag til fremtidige perspektiver for implementering af Kollektiv Akademisk Vejledning.
6 ET EKSEMPEL PÅ ET FORLØB I PROJEKTET Læring, didaktik og curriculum (Emdrup, efterår 2016) Ca. 50 studerende tilmeldt (39 forventes at gå til eksamen) Organiseret som 4 workshops á 4 timer Placeret som en del af undervisningsplanen fra medio september til ultimo november To undervisere deltager hver gang og arbejder fælles om planlægning De studerende organiseres i studiegrupper á 2-4 personer (kan vælge at arbejde alene) Der afleveres en refleksionsopgave ultimo oktober, som der gives skriftlig feedback på Før hver workshop afleverer de studerende tekst via blog-funktionen på blackboard
7 POTENTIALER I KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING Jo mere deltagelse jo mere læring og positiv indstilling til Kollektiv Akademisk Vejledning De studerende oplever, at de får ideer til deres eget projekt ved at tale med deres medstuderende. De studerende fremhæver det sociale aspekt ved kollektiv vejledning som noget meget positivt. De studerende har gode erfaringer med at læse hinandens opgaver igennem og give konstruktiv feedback stort fagligt udbytte. De studerende har oplevet at lære meget af at høre vejlederens feedback til de andres fremlæggelser og tekster.
8 UDFORDRINGER FOR DE STUDERENDE I VEJLEDNINGEN Begrebsmæssige uklarheder skaber forvirring Uklarhed omkring akademisk genrer og hvad der forventes af de studerende Manglende kontinuitet i vejledningen fra BA til KA Manglende anerkendelse i vejledningen ris og ikke ros Placering af vejledning på modulerne ift. eksamen og andre eksaminer
9 UDFORDRINGER FOR VEJLEDERNE Manglende tro på Kollektiv Akademisk Vejledning manglende succes Vejledningsrummet didaktiseres hvornår er det undervisning eller vejledning? Forskellige studerende og forskellige behov hvordan differentiere? Rolleskift vejleder må balancere mellem at være vidensautoritet og proces-facilitator De institutionelle rammer (tid/lokaler) Opgør med en kulturel, individualistisk og hierakisk opfattelse af, hvornår/hvordan videnskabelighed næres Hvordan defineres faglighed?
10 REFERENCER Nordentoft, H. M., Mariager-Anderson, K., & Smedegaard, A. (2016). Kollektiv Akademisk Vejledning - en introduktion Retrieved from _Kollektiv_akademisk_vejledning.pdf Nordentoft, H. M., Thomsen, R., & Wichmann-Hansen, G. (2013). Collective academic supervision: a model for participation and learning in higher education. Higher Education, 65(5), Thomsen, R., & Nordentoft, H. M. (2012). Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 7(12), Wichmann-Hansen, G., Thomsen, R., & Nordentoft, H. M. (2015). Challenges in Collective Academic Supervision: supervisors experiences from a Master Programme in Guidance and Counselling. Higher Education, 70, doi:doi /s
11
Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet
Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet Artikel, årgang 7, DUT12, 2012 Rie Thomsen & Helle Merete Norddentoft Rie Thomsen, adjunkt, Forskningsenheden
Klyngevejledning af specialestuderende
Klyngevejledning af specialestuderende Janni Niclasen, psykolog, ph.d., lektor ved Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet og adjunkt ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Faglig
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer
Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder
Modulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
GODE RÅD OG STRATEGIER I SPECIALEVEJLEDNING
GODE RÅD OG STRATEGIER I SPECIALEVEJLEDNING Tine Wirenfeldt Jensen og Gitte Wichmann-Hansen HVAD ER SPECIALETS FUNKTION? Specialevejledning er vejledning hen imod noget en bestemt forståelse af, hvad det
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Diplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 18. marts 2014 D 120 UFU-møde Pædagogisk psykologi
Møde den: 18. marts 2014 D 120 UFU-møde Pædagogisk psykologi REFERAT Til stede: Charlotte Mathiassen, Anne Maj Nielsen, Nils Christian Nickelsen, Simon Nørby, Lene Mejer, Lizette Burup, Tea Skailand, Rikke
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger
Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække
Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Projektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Delpolitik for universitetspædagogik
Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
AKADEMISK SKRIVECENTER
AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Helhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår?
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår? Hvad er din samlede vurdering af dit udbytte af studieaktiviteterne i dette studieår? Hvordan vil du karakterisere
Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.
Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen
Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret 2011 Anne Karin Petersen ergoterapeut, lektor og master i rehabilitering. 03-10-2012 side 2 De studerendes udvikling Fra observerende til det
Evaluering af kliniksteder. Rikke Lang Ingebrigtsen Lektor Radiografuddannelsen 5. februar 2017
Evaluering af kliniksteder Lektor Baggrund Overordnede rammer fra fælles procedure Kvalitetssikring af praktik i Metropol Intern procedure Kvalitetssikring af klinikforløb i Alle klinikforløb bliver evalueret
