UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16

Lokal Statusrapport Side 2 af 1584 Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat gengiver den dokumenterede udvikling i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede oplysninger fra 2014 (baselinemåling), 2015 (statusmåling), 2016 (statusmåling) og slutmålingen i 2017 med den nationale udvikling. Har I spørgsmål til indhold i notatet eller er der yderligere oplysninger, som I ønsker fremsendt, så er I altid velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi, KL www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi Om statusmålingerne Statusmålingerne har haft til formål at dokumentere status på udbredelsen af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler i kommunerne. Ud af 98 kommuner har 88 kommuner bidraget med data til slutmålingen svarende til en svarprocent på 90 pct. af kommunerne og 95 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Ved de tilsvarende målinger i 2014, 2015 og 2016 har hhv. 85, 90 og 87 kommuner bidraget med data. 600 500 400 Dokumentation af økonomiske gevinster 300 200 387 521 100 0 111 2014 2015 2016 Mio.kr. Figur 1 Akkumulerede varige økonomiske gevinster dokumenteret inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Angivet i mio. kr. Af slutmålingen fremgår en dokumentation af varige økonomiske gevinster på hhv. 111 mio. kr. i 2014, 277 mio. kr. i 2015 og 134 mio. kr. i 2016. På de fire indsatsområder har kommunerne samlet set dokumenteret effektiviseringsgevinster for 521 mio. kr. I henhold til økonomiaftalen for 2014 er har kommunerne nået målet om frigjorte nettogevinster for mindst 500 mio.kr. i perioden 2014-2016. Effektiviseringen er dokumenteret for de fire indsatsområder under ét samt alle 98 kommuner under ét. Effektiviseringsgevinsterne bliver i kommunerne. De deltagende kommuner har i stort omfang endvidere angivet, at der er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Gevinsterne kommer overordnet til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en

Lokal Statusrapport Side 3 af 1584 aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne drejer det sig primært om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen. Statusrapporten er tilgængelig på http://www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi/statusmaalinger Nedenstående oplysninger vedrør indrapporterede økonomiske gevinster, kvalitative gevinster og udviklingen i antal teknologier inden for programårene 2014, 2015 og 2016 i, separat for de fire indsatsområder. Fremgår der tomme felter i de følgende tabeller betyder det, at ikke har indrapporteret de pågældende oplysninger.

Mio.kr. Lokal Statusrapport Side 4 af 1584 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Økonomiske gevinster ved forflytningsteknologi - fra 2 til 1 2014 2015 2016 Mio.kr. 66 151 115 Figur 2 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, 2015 og 2016 på indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt 332 mio.kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2017: Er der opnået økonomiske gevinster i 2016 på ældreområdet? Ved ikke Er der opnået økonomiske gevinster i 2016 på handicapområdet? Nej Samtlige varige gevinster før 2013 0 Varige gevinster i 2013 0 Varige gevinster i 2014 50000 Varige gevinster i 2015 77304 Varige gevinster i 2016 0 Tabel 1 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for forflytningsteknologi fra 2 til 1. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Ældreområdet God service til for borger Bedre arbejdsmiljø Bedre arbejdsstillinger Angivne kvalitative gevinster i Handicapområdet Tabel 2 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster. Fordelt på ældre- og handicapområdet.

Lokal Statusrapport Side 5 af 1584 GEVINSTER FOR BORGERNE Større tryghed og kvalitet for borgeren, gennem komfort og skånsomhed 54 Bedre borgerinddragelse og selvstændighed ved personlig pleje 33 Større sikkerhed og værdighed 31 Mere kontakt med medarbejderen 29 Pct. 0 10 20 30 40 50 60 Figur 3: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af forflytningsteknologi - fra 2 til 1. 80 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. GEVINSTER FOR MEDARBEJDERNE Bedre arbejdsmiljø 63 Kan selv tilrettelægge arbejdet, hvilket giver mindre stress, øget fleksibilitet, undgår ventetid 49 Bedre arbejdsstillinger 30 Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 Figur 4: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af forflytningsteknologi - fra 2 til 1. 80 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Mængden af forflytningsteknologi Indkøbte loftlifte pr. 1. januar Baselinemåling 2014 24.129 2.288 43 0 Statusmåling 2015 25.873 2.522 11 Statusmåling 2016 26.519 2.604 Slutmåling 2017 28.508 2.804 12 0 Opsatte loftlifte pr. 1. januar Baselinemåling 2014 23.456 2.170 43 0 Statusmåling 2015 24.394 2.446 11

Lokal Statusrapport Side 6 af 1584 Statusmåling 2016 25.680 2.511 13 0 Slutmåling 2017 26.728 2.657 12 0 Indkøbte elektriske bade/toiletstole pr. 1. januar Baselinemåling 2014 2.384 420 0 0 Statusmåling 2015 6.648 847 0 Statusmåling 2016 5.423 649 Slutmåling 2017 5.003 623 0 0 Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole pr. 1. januar Baselinemåling 2014 2.283 362 2 0 Statusmåling 2015 6.145 797 3 Statusmåling 2016 4.405 643 2 0 Slutmåling 2017 4.831 648 2 0 Tabel 3: Antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne forflytningsteknologier indberettet ved målingerne i 2014, 2015, 2016 og 2017, fordelt på landstal og egne tal.

Mio.kr. Lokal Statusrapport Side 7 af 1584 Vasketoiletter 60 50 Økonomiske gevinster Vasketoiletter 40 30 20 10 0 Figur 5 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, 2015 og 2016 på indsatsområdet vasketoiletter. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt 114 mio. kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2017: Er der opnået økonomiske gevinster i 2016 på ældreområdet? 2014 2015 2016 Mio.kr. 24 52 38 Under implementering Nej Er der opnået økonomiske gevinster i 2016 på handicapområdet? Nej Samtlige varige gevinster før 2013 0 Varige gevinster i 2013 0 Varige gevinster i 2014 0 Varige gevinster i 2015 0 Varige gevinster i 2016 0 Tabel 4 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for vasketoiletter. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Angivne kvalitative gevinster i Ældreområdet Bedre hygiejne og komfort Sparer tid for personale Pårørende kan blive aflastet Handicapområdet Tabel 5 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster. Fordelt på ældre- og handicapområdet.

Lokal Statusrapport Side 8 af 1584 GEVINSTER FOR BORGERNE Borgeren bliver mere selvhjulpen, herunder aflastning af ægtefælle/pårørende 89 Højere livskvalitet, herunder øget værdighed, etik, velvære og komfort 68 Bedre hygiejne og forbedret sundhed 40 Mindre risiko for urinvejsinfektioner 29 Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 6: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 75 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. GEVINSTER FOR MEDARBEJDERNE Bedre arbejdsmiljø 37 Bedre udnyttelse af medarbejderressourcer gennem frigivet tid 21 Undgår belastende arbejdsstillinger 8 Færre konflikter med borgere (demens og kognitive handicap) 3 Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Figur 7: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 75 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Mængden af vasketoiletter Indkøbte vasketoiletter pr. 1. januar Baselinemåling 2014 2.574 254 0 0 Statusmåling 2015 3.360 376 0 Statusmåling 2016 3.831 390 0 0 Slutmåling 2017 4.830 473 0 0 Opsatte vasketoiletter pr. 1. januar Baselinemåling 2014 1.986 269 0 0 Statusmåling 2015 2.407 337 0 Statusmåling 2016 3.223 356 0 0 Slutmåling 2017 4.195 403 0 0

Lokal Statusrapport Side 9 af 1584 Indkøbte toiletsædeløftere pr. 1. januar Baselinemåling 2014 486 40 0 0 Statusmåling 2015 458 120 0 0 Statusmåling 2016 480 67 0 0 Slutmåling 2017 512 76 0 0 Ibrugtagne toiletsædeløftere pr. 1. januar Baselinemåling 2014 460 31 0 0 Statusmåling 2015 418 112 0 0 Statusmåling 2016 439 56 0 0 Slutmåling 2017 464 74 0 0 Tabel 6: Antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne vasketoiletter og toiletsædeløftere indberettet ved målingerne i 2014, 2015, 2016 og 2017, fordelt på landstal og egne tal.

Lokal Statusrapport Side 10 af 1584 Spiserobotter De samlede økonomiske gevinster i perioden 2014-2016 udgør nationalt 1 mio. kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2017: Er der opnået økonomiske gevinster i 2016 på ældreområdet? Er der opnået økonomiske gevinster i 2016 på handicapområdet? Påtænker ikke aktivitet Samtlige varige gevinster før 2013 0 Varige gevinster i 2013 0 Varige gevinster i 2014 0 Varige gevinster i 2015 0 Varige gevinster i 2016 0 Tabel 7 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for spiserobotter. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Angivne kvalitative gevinster i Ældreområdet Handicapområdet Tabel 8 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster. Fordelt på ældre- og handicapområdet. GEVINSTER FOR BORGERNE Selvbestemmelse og mestring 86 Øget værdighed og livskvalitet 64 Kan spise i eget tempo og deltage socialt i måltider med beboere og pårørende 50 Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 8: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af spiserobotter. 36 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Mængden af spiserobotter Indkøbte spiserobotter pr. 1. januar

Lokal Statusrapport Side 11 af 1584 Baselinemåling 2014 34 64 0 0 Statusmåling 2015 86 68 0 0 Statusmåling 2016 114 66 0 0 Slutmåling 2017 129 64 0 0 Ibrugtagne spiserobotter pr. 1. januar Baselinemåling 2014 21 43 0 0 Statusmåling 2015 38 57 0 0 Statusmåling 2016 47 53 0 0 Slutmåling 2017 52 46 0 0 Tabel 9: Antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter indberettet ved målingerne i 2014, 2015, 2016 og 2017, fordelt på landstal og egne tal.

Mio. kr. Lokal Statusrapport Side 12 af 1584 Bedre brug af hjælpemidler Indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler var ikke en del af baselinemålingen i 2014. De indrapporterede oplysninger i 2015 danner derfor grundlag for indsatsområdets baseline inden for programperioden 2014-2016. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Økonomiske gevinster Bedre brug af hjælpemidler 2014 2015 2016 Mio.kr. 21 44 9 Figur 9 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014,2015 og 2016 på indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt 74 mio. kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2017: Påtænker ikke aktivitet Er der opnået økonomiske gevinster i Ved ikke 2016? Samtlige varige gevinster før 2014 0 Varige gevinster i 2014 0 Varige gevinster i 2015 0 Varige gevinster i 2016 Tabel 10 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for Bedre brug af hjælpemidler. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Angivne kvalitative gevinster i Tabel 11 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster.

Lokal Statusrapport Side 13 af 1584 GEVINSTER FOR BORGERNE Selvstændighed og styrkelse af mestring 45 Øget livskvalitet 41 Uafhængighed og fleksibilitet 21 Øget selvtillid og værdighed Oplevet bedre sammenhæng i indsatsen Rehabilitering gennem aktiv medvirken 16 16 18 Større borgertilfredshed 5 Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 10 Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved Bedre brug af hjælpemidler. 56 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. GEVINSTER FOR MEDARBEJDERNE OG PÅRØRENDE Mere fleksibel udnyttelse af arbejdstid, så ressourcerne rækker til flere med særligt fokus på de svageste 38 Bedre arbejdsmiljø 30 Styrket faglighed og faglig udvikling 11 Øget livskvalitet for pårørende 4 Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Figur 11: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved Bedre brug af hjælpemidler. 56 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent.

Lokal Statusrapport Side 14 af 1584 Organisering af arbejdet med velfærdsteknologi Ved slutmålingen på det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi blev kommunerne også stillet en række spørgsmål vedrørende deres organisering af arbejdet med velfærdsteknologi. Kommunernes svar er ikke en del af økonomiaftalen for 2014, men er medtaget for at få indblik i den overordnede udvikling på området, og i hvordan kommunerne prioriterer velfærdsteknologiområdet. Udviklingen vil frem mod 2020 blive fulgt inden for rammerne af det fælleskommunale program 2017-2020. Læs mere om programmet i afsnit 9 i statusrapporten på det fælleskommunale program 2014-2016 eller på www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi. 83 Velfærdsteknologi-strategier i kommunerne Ja nej ved ikke 64 46 36 1 2 10 8 1 Indgår velfærdsteknologi i kommunens strategier på ældreområdet? Indgår velfærdsteknologi i kommunens strategier på socialområdet? Er der udarbejdet en særskilt strategi for velfærdsteknologi i kommunen? Figur 12: Oversigt over strategier i kommunerne, hvori velfærdsteknologi indgår pr. 1. januar 2017. Op til 86 kommuner har besvaret spørgsmålene.

Lokal Statusrapport Side 15 af 1584 Er der siden 2014 foretaget organisatoriske ændringer i kommunen, som har til formål at fremme anvendelsen af velfærdsteknologi i opgaveløsningen? nej 42% Ja 58% Figur 13: Svar på om der siden 2014 er foretaget organisatoriske ændringer i kommunen for at fremme anvendelsen af velfærdsteknologi i opgaveløsningen. 85 kommuner har besvaret spørgsmålet. Årsværk (på AC-, tovholder-, projektleder-niveau) til udvikling og implementering af velfærdsteknologi? 180 160 140 120 114 135 153 100 80 60 40 20 0 2014 2015 2016 Figur 14: Svar på antal årsværk (på AC-, tovholder, projektleder-niveau) til udvikling og implementering af velfærdsteknologi. Angivet i årsværk. 76 kommuner har besvaret spørgsmålet.

Lokal Statusrapport Side 16 af 1584 Fremgangsmåde Den 11. oktober 2016 modtog kommunerne via hovedpostkasserne et varslingsbrev. Formålet var at gøre opmærksom på, at der fra d. 10. november 2016 til d. 10. februar 2017 ville blive igangsat en dataindsamling for slutmåling på udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler. Den 10. november 2016 modtog alle 98 kommuner selve dataundersøgelsen via mail. Både varslingsbrevet og dataundersøgelsen var stilet til ledere på ældre og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi. For at imødekomme udfordringerne ved at isolere den økonomiske effekt af enkeltindsatser/teknologier fremgik der af dataundersøgelsens vejledning en række estimeringsmodeller til at synliggøre den effektivisering implementerede teknologier har bidraget med. Estimeringsmodellerne var forskellige da de skulle tage hensyn til kommunernes forskellighed og uensartede organisering af indsatserne. De indberettede oplysninger fra kommunerne bygger således i flere tilfælde på forskellige estimeringsmetoder til bedst muligt at isolere de økonomiske effekter. Databehandling Efter dataindsamlingens afslutning er de kvantitative data (spørgsmål om teknologi og økonomi) gennemgået manuelt for at sikre validitet og konsistens. Konkret er det gennemført ved kontakt til de angivne kontaktpersoner i kommunerne. De kvalitative data (kvalitative gevinster ved brug af teknologierne), som kommunerne har oplyst, har vist sig forholdsvis sammenfaldende, hvorfor det har været muligt at samle besvarelserne i en række centrale gevinster. I arbejdet for at kvalificere de økonomiske gevinster er de deltagende kommuner desuden blevet opdelt i hhv. de kommuner, som har tilkendegivet at have opnået økonomiske gevinster på et af indsatsområderne forflytningsteknologi fra 2 til 1 eller vasketoiletter, og de kommuner som har tilkendegivet endnu ikke at have opnået en økonomisk gevinst eller som har svaret ved ikke på de to indsatsområder. Sidstnævnte gruppe er herefter blevet opdelt i de kommuner, der har investeret i og implementeret teknologien, og de kommuner der ikke har. Omfanget af ibrugtaget teknologi er herefter blevet sammenstillet med den gennemsnitlige dokumenteret værdi af teknologien hos de kommuner, som i forbindelse med statusmålingen har dokumenteret økonomiske gevinster på indsatsområderne forflytningsteknologi fra 2 til 1 og vasketoiletter. Sammenstillingen er foretaget for at estimere kommunernes økonomiske gevinster som en effekt deres arbejde med de to indsatsområder. Samme estimeringer blev udført ved statusmålingen i 2016, og estimaterne er, på baggrund af nye oplysninger fra slutmålingen i 2017, blevet opdateret.